Det er tid til endnu et indlæg om neglelak. Jeg er nemlig gået på rov, og har fundet en mate til den neglelak jeg bloggede om som noget af det aller-første hér. Det er jo næsten helt retro.
Under alle omstændigheder, så kan min tidligere pointe godt trænge til en gentagelse. I en tid hvor det virker som om at hele blogverdenen udelukkende snakker om og sammenligner OPI, Chanel og CND vil jeg endnu en gang pointere det helt fantastiske ved Rimmels "60 Seconds". Flaskerne er ikke ligeså fancy, og der er ikke ligeså meget blære-faktor over dem hvis man hiver den op af tasken på en fancy café (jeg er ikke sikker på, hvem der gør den slags ting i virkeligheden, men jeg ser det tit og ofte i tv-serier, og så må der jo være noget om snakken, right? TV shows wouldn't lie to me, right? Right?!), men de holder ligeså godt som OPI og har ligeså fine navne som Chanels - og så har de stadig den ret fancy børste der splatter helt ud og dækker hele neglen på én gang. En hurtig gang overlak (har ikke prøvet med underlak, for sådan én har jeg ikke lige liggende), og så holder den snildt i en uge.
Og så er det selvfølgelig et kæmpe plus at de ikke koster en halv bondegård. Jeg har for ikke så længe siden set 2 for 60 i Matas - til sådan en pris er der sagtens råd til nogle testere og et hav af sjove farver. Og en underlak - hvad er min undskyldning?
Den her gang er jeg faldet over den blå "60 Seconds", som jeg også nævnte i det tidligere indlæg. Blue me Away, hedder den, og den er fint, fint mørkeblå med en smule lilla shine/mikroglimmer.
Man ser næsten kun det lilla hvis man kigger meget godt efter og lyset er just right, men jeg har forsøgt at tage et super-closeup hvor jeg kunne fange bare en smule af det. Se her, og judge for yourselves. Kan det ikke ses, bare lidt?
- drip, drip, drop; nailpolish in April,
Mille.
Wow, rigtig lækker farve! Og du har helt vildt flotte hænder! :)
SvarSlet- Sidsel. www.lessbandthanbeat.blogspot.com
Mange tak :D
SvarSletJeg er også rigtig vild med den - den er dejlig mørk og dækkende, men stadig meget tydeligt blå.
Mille.