fredag den 30. april 2010

Fruits of Love

Jeg har snart været gift i 2 år - w00t?! (Okay, det sidste var bare for at vise, at selvom jeg er gammel og gift, så er jeg stadig street og ung med de unge - honestly, så er det første - og eneste - gang jeg har skrevet på den måde. Det gjorde ondt, helt ind i mit sproghjerte. Undskyld, sproghjerte. Jeg gør det aldrig mere...)
Men altså - efter vores bryllup overnattede vi på Falsled Kro. Über-luksus, jeg vil tilbage dertil igen og igen og igen og for altid og bo der! Da vi kom derhen stod der en flaske vin og det her fine økofrugtfad til os. Det var en helt perfekt hygge-snack efter en hel dag med mad og vin og kage (- og mere kage... og så lidt kage igen) Jeg faldt lige over det her billede da jeg sad og kiggede nogle af mine mapper igennem.
Jeg synes at farverne er helt fantastiske! Og jordbær og vindruer er nogle af mine yndlings-sommeraftens-frugter. Fadet minder mig om dét vi selv har stående herhjemme, det her er bare i keramik, og jeg vil have det! Med eller uden frugten. Jeg er sikker på, at jeg kunne finde på tusind ting (nok flest spiselige) at lægge på det! Jeg elsker jordbærenes farve - det er rigtig sommer! - og prøv at se de små stedmoderblomster! Er det ikke bare et fint, lille touch?
Og så elsker jeg kombinationen af den blå farve fra blomsterne (fuglene?) og de gule/lysegrønne farver fra fadets baggrund og bladene. Jeg har før skrevet om, hvor tosset jeg er med fade. Ligesom gul er min safety-farve, så er fade min safety-indretningsgenstand. Love it!
I dag har jeg brug for at have noget smukt at se på, og så synes jeg at det her fad er voldsomt passende. I går var jeg nemlig i blodbanken, og den #£¤$*§ sygeplejeske stak mig omkring 6 gange i armen inden hun fandt en blodåre. Én af gangene lavede hun endda fægteren med nålen inden i min arm. Result = virkelig smadret højre arm. Jeg kan ikke bøje den helt, jeg kan ikke strække den helt ud og jeg kan under ingen omstændigheder bære noget med den. I går kunne jeg ikke engang skrive på computer! (Thank God for planlagte blogindlæg...) Av, av, av... Den svier og er øm. Så nu har jeg ondt af mig selv. Har brugt hele dagen på at spise reste-hveder og set fjernsyn, og i aften vil vi bestille pizza (uhm, med oksemørbrad!) og se AllStars. Så kan den lære det, den dumme arm!

- fruits of love or fruity love?,
Mille.

P.S.: Hende min veninde fik (som måske bekendt) ikke noget job ud af sin første jobsamtale. Hun var åbentbart for ung. Ikke for umoden-ung, bare for ung-ung. Whaddaya know. Hun er overhovedet ikke næsten heldigvis ligeglad, for nu har hun fået endnu en samtale. To be revealed henimod slutniingen af næste uge. For now - cross your fingers.

P.P.S.: Jeg er næsten nået op på 50 læsere herinde! 43 via Google FriendConnect og 3 via Bloglovin'. Yay me and you. Jeg vil lave en konkurrence-give away når jeg når op på 50 Google FriendConnect læsere - jeg er allerede i gang med at ordne præmien. Skal bare lige få min PayPal til at samarbejde først. Spread the word. Oplysninger om præmie og konkurrenceeregler kommer når vi når op på the big 5-Oh. Ooooh, so exciting...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.