Viser opslag med etiketten guld. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten guld. Vis alle opslag

tirsdag den 7. september 2010

Indian-ish

Hey folk!
Jeg stikker hovedet op over vandoverfladen (tænk "krokodille på lur efter bytte") for at høre, hvordan det går med Jer allesammen! Jeg kan se, at jeg i de dage jeg har været væk, har fået en ny læser. Hej-hej til dig. Og undskyld, at du er kommet til midt i en dødvandsperiode to end all dødvandsperioder.
Der er sket noget fantastisk! Jeg er rolig! Jeg klarer undervisningen uden at sidde med næsen i pædagogik- og didaktikbøger hele aftenen. Så så man lige mig - totalt overskudsagtig og med styr på sagerne. Til en hvis grad, i hvert fald. Alright, jeg lever stadig lidt fra hånden og i munden i forhold til planlægning af undervisning, men det går og hvis jeg selv skal sige det går det også ret fornuftigt. Jeg hopper rundt og tér mig tosset og får noget fysisk energi ind i lokalet, og eleverne responderer super sjovt på det. Det fungerer. Og jeg hygger mig.
Eller - lige nu retter jeg danske stile. Jeg har lige (som i: lige) rettet 30 engelske afleveringer, og nu er jeg i gang med 29 danske. Så er der vist også snart fri. Efter fredag. Torsdag får jeg nemlig 30 engelske i hovedet igen.
Okay!
Bortset fra undervisning (skriv forresten endelig, hvis der er noget I vil vide), så er der noget med nogle farver. Yay, farver - det er det, vi er her for.
For nogle uger siden mødtes jeg med Astrid, jeg kender gennem TrendSales. Vi har skrevet sammen i næsten to år; det er hende, der sendte en pokkers masse Skittles ting hjem til mig fra London. Siden hun kom tilbage til Danmark har vi snakket med jævne mellemrum, og endelig fik vi aftalt en dag at mødes, lige inden jeg startede arbejde. Jeg ved godt, at jeg har fortalt Jer om Astrid før - endda for ikke så mange indlæg siden - men med min publishing-hastighed lige pt. tænkte jeg at et lille hurtig recap ingen skade ville gøre.
However, Astrid havde altså købt et par super-super fine øreringe til mig. De er fra Accessorize og de har kosten omkring 60 kroner. Butikken i Odense lukkede for nogle år siden, men Astrid var så sød at se de her øreringe i en butik i Århus, tænke på mig og købe dem for mig for at tage dem med på vores meet-up-date. How cool is that?
Jeg elsker de her øreringe for deres Bollywood-feel - jeg kommer helt til at ønske at jeg kunne danse frygtelig fancy dans i frygteligt indviklede mønstre. Jeg er ikke sikker på at mit skema lige nu tillader at jeg tager timer i Bollywood-dans, så jeg nøjes med øreringene.
Er de ikke skønne? De er lavet af tyndt, tyndt metal, der er formet så de danner de forskellige "bump", I kan se på forsiden af øreringene. Jeg elsker kombinationen af det gyldne metal og den kongeblå og mælkehvide farve. Jeg synes virkelig at de er smukke.
Desværre er de - på trods af deres tynde-tynde-metalhed - tunge som et ondt år. Jeg kan ikke have dem på en hel dag ad gangen uden at have meget lange øreflipper henmod aften. Jeg tager dem på på vej ned på gymnasiet om morgenen (nu er jeg jo blevet én af rutebilfolket...) og af igen på vej hjem, og på den måde går det udemærket. Og de er dét værd, for for pokker, hvor er de flotte! Og de er endnu flottere på. Der er noget med deres farver og måden de fanger lyset på. Jeg er kæmpe fan, og så er de en god måde for mig at få noget blå ind i min garderobe - andet end jeans (der jo som bekendt ikke tæller som "rigtig blå").

- true blue,
Mille.

P.S.: Fortæl mig, hvad I har rendt og lavet på det sidste. Jeg har faktisk savnet at have lidt styr på blog-tropperne. Jeg er hér og gør de hér ting - hvor er I og hvad laver I?

mandag den 26. juli 2010

Posedame

Hej mine skønneste!
Kom frisk og vær glad - det er mandag, solen skinner (-ish), en ny dag truer, og jeg har ferie! I går købte jeg grillpølser, majs og oksemedaljoner i stor stil, og så drog konen og jeg ud til min veninde Randi for at grille. Ganske perfekt aften. Det regnede som en besat fra omkring 5 minutter efter vi havde tændt grillen og til ca. en halv timer efter vi havde spist den sidste bid, men grillen stod under halvtag og vi spiste indenfor med åbent vindue ud til altan, så vi kunne nyde regnen uden at kunne vrides bagefter. Bonus, bonus. Ellers gik aftenen med Trivial - jeg vandt - og bananmuffins! Kan det blive bedre? Og regnen var holdt helt op da vi trippede hjemad igen. Og nu har vi masser af overskudskød i køleskabet. Sommer er nu engang rart...
Men altså - grunden til at jeg rambler om alt det her er, at da vi kom hjem kom jeg til at tænke på en taske/net/whatev's, som jeg har haft liggende i et stykke tid, men som har fået lov tl at flyve lidt under radaren de sidste par måneder. Det er ret meget en skam, så det kommer her, for the blog world to see, og så håber jeg at det sparker mig igang så jeg får brugt det noget mere.
Det er nemlig min mor der har lavet det. Hun syede net som dette (og i andre former og med andet stof og andet pynte-gejl) for noget tid siden, egentlig på bestilling og til at sælge på de dér fine indendørsmarkeder, hvor hun stod og havde en bod sammen med en af sine veninder, som sælger alverdens nyistandsat, fantastisk gammelt indretnings-tingeltangel, som jeg er dybt forelsket og kunne købe mig fattig i. Det var en ret lang sætning. Husk at trække vejret. Jeg ville bare sige, at min mor har lavet det, jeg elsker det, and here ya go:
Som med penalhuset får I lige en gennemgang af billederne - det er vidst det nemmeste, right?
PIC 1 - Well, det er hele tasken. Kan I ikke godt forstå, at jeg er super glad for den? Dumme klædeskab, der sluger alting godt, gemmer det og spytter det ud igen flere måneder senere... Jeg er sikker på, at det er sådan det hænger sammen! Det kan i hvert fald umuligt være min mangel på ordens- og stedsans der er i spil!
PIC 2 - Tættere på. Den øverste del af tasken er lavet af noget semi-groftvævet bomuldsmøbelstof med det fineste blomster- og stribemønster. Jeg er sikker på at det ville være helt fantastisk at bruge til at beklæde skamler med! Det nederste stykke er noget rigtig groft bomuldsmøbelstof, som jeg synes er super dejligt morfar-agtigt, og som samtidig gør at tasken kan tåle at stå på jorden og at blive brugt, uden at man skal være mange for at ens egendele står tilbage når man løfter tasken og går videre.
PIC 3 - Forbered Jer selv på et chok. Den her broche sad ikke på tasken da jeg fik den. Jeg har selv sat den på. Jeg købte den her broche da jeg var 18 år, i en forretning i Odense der hedder Therese Selchau. Hvis I bor i Odense kender I den nok, og kan gætte hvor jeg vil henad. Det er lidt en konet forretning, men de har nogle überfine luxusting, og jeg er sikker på at jeg kunne finde ret mange musthaves derinde. But I don't. For jeg ved hvor svinedyrt det hele er, og der er ikke nogen grund til at skuffe sig selv. However, da jeg var 18 og lige flyttet hjemmefra og alting var nyt og spændende kom jeg forbi said Selchau. Og brochen lå i viinduet. Og jeg blev nødt til at have den! Jeg var, og er, helt skudt i kombinationen af mosgrøn, gul og cherise, og stenene glimter så fint. 400 kroner, måtte jeg slippe for brochen!! 400!! Jeg må have været mere virkelighedsfjern end jeg husker, dengang. Jeg havde på ingen måde 400 kroner, som kunne bruges på en broche! Jeg boede ude på hjemmeboende SU-sats! Jeg kan desværre ikke huske min reasoning, men jeg er sikker på at det har været interessant...
PIC 4 - Som total kontrast sidder den her broche også på tasken. Det er en, min mor har sat på som pynt, og den er lavet af det pureste plastic. "Diamant" og "guld" both. Men derfor er den nu stadig ret fin, og jeg synes at den passer super fint til taskens tunge, gammeldags look.
PIC 5 + 6 - Det lyserøde bånd er lavet af fløjl og det råhvide er lavet af noget skinnende flet. Jeg kan ikke helt gennemskue materialet. Måske er det bare noget polyester-tamtam. Fint er det i hvert fald. Jeg kan godt lide at mange af farverne går igen - det samler ligesom tasken og gør den lidt mere rolig for øjnene. Derfor er det også fint at der kun er brugt tre dominerende farver (lyserød, mosgrøn og råhvid) - ud over den brunlige i "bunden" af tasken, som for mig tæller lidt som (meget rå-)hvid og grøn, all rolled into one - når der er så mange forskellige mønstre og materialer.
PIC 7 - Den grønne farve fra stoffet går igen i lynlåsen foroven, som også er grøn selvom den sidder i et "område" af tasken der er dominerende lyserødt. Og alt hvad der clasher på den stilfulde måde er dear to my heart!
PIC 8 - Taskens fór er selvfølgelig også holdt i samme farveskema. Min mor har brugt en rest stof fra min gallakjole til at lave fóret, så det er af thaisilke, og det er lidt hyggeligt at gå rundt med en bid minder på den måde. Og så er det super at tasken er helfóret - ellers er jeg mester i at få ting væk i underlige folder, eller endda i at få nøgler og andet skarpt til at på det nærmeste grave sig igennem selve tasken. Not good...
Jeg vil efterlade Jer med billede- og ordspam, og så vil jeg tage ud på universitetet for at aflevere lidt flere bøger. Det er næsten et helårsprojekt!

- in the bag,
Mille.

tirsdag den 29. juni 2010

Deeeeeet' Vores Bryllupsdag i ... Går

Her kommer så - endelig - mit bryllupsindlæg. Jeg synes snart, at der er gået frygtelig længe siden spørgerunden, hvor jeg blev spurgt ind til at lave sådan et indlæg - og lige pludselig kom dagen. Min tidsfornemmelse er også helt skudt i de her sidste par uger før afleveringsfristen. Men det skal det her indlæg ikke handle om. Speciale er bandlyst, og bryllups-tamtam tager over. Sæt selv noget let og poofy engle/orgel-musik på, og tænk på marengskjoler, lyserøde roser, brudepiger og ringe på en satinpude.
Og glem så alt det igen *lyd af LP der brat skratter stop*. Vores bryllup var alt andet end hvad man ser i amerikanske film. Alt held og lykke og go' fest til dem, der har lyst til det - det var ikke et politisk eller økonomisk statement af nogen slags - det var bare ikke dét, vi havde lyst til. Vi havde lyst til at invitere de aller nærmeste folk - vi var vistnok ca. 26 alt inklusivt - til noget god mad og nogle gode snakke, og så havde vi lyst til at være så lidt i fokus som overhovedet muligt. Ingen spotlights, ingen taler, ingen traditioner, som vi ikke syntes passede til os.
Jeg vil gerne vise Jer en del forskellige billeder, så vi tager lige the tale of our wedding lidt løbende. Allerførst er her min kjole:
Er den ikke fin? Som I jo nok kan regne ud, havde vi et sommerbryllup, og vi ville derfor gerne have noget let tøj i sommerfarver. Jeg har en kæmpe forkærlighed for thaisilke, og jeg synes at den her matte grønne farve er helt fantastisk. Båndet er også af thaisilke, og det er råhvidt-going-on-cremefarvet. Den er helforet med lys grøn satin, og så har den plisseringer både foran og bagpå (de kan ses mest tydeligt på ryg-billedet), og dybe udskæringer. And it still fits! Vi har lavet en tradition, konen og jeg, at vi tager ud og spiser på en rigtig fin restaurant i Odense hver gang vi har bryllupsdag. Og i går, da vi var afsted, havde jeg taget kjolen på igen. Der er  noget helt fantastisk magisk ved at den ikke bare hænger i skabet, men at den faktisk kan bruges til den slags meget specielle lejligheder, synes jeg.
Det er forresten min mor, der har syet den. Hun syede også konens kjole (som er en blå og brun wrap-dress med flotte, markerede kanter). Det synes vi er ret cool - helt unikke kjoler, og så fra min mor af...
Næste levende billede er mine sko:
De er ganske yndige, og jeg er vild med fletdetaljen foran - og at de er i guld - men de gnaver som et ondt år nede ved peep-toe-udskæringen, og det irriterer mig, at de ikke er højere. Ikke så meget for min totalhøjdes skyld (jeg har nok cm i mig, ellers strækker jeg bare halsen), og heller ikke på grund af lægmusklens form - nej! Det er fordi, jeg føler, at jeg får nogle kæmpe plader med dem på! Som I nok kan se er de fra Bianco - lige den sommer, hvor vi blev gift var guldsko selvfølgelig umulige at opdrive i Odense og omegn - sommeren efter = everywhere! Oh well, det gik, og de er også super fine, selvom jeg gerne ville have en 2-3 cm mere hæl.
Her kommer min taske:
I virkeligheden er den her taske lavet - af min mor - til min gallakjole efter 3.g, men jeg synes at den passede så fint til bryllupskjolen at den røg med som accessory dér også. Den er også i grøn thaisilke, men det er en smule mørkere end det, kjolen er lavet af. Jeg synes, at det får den til at passe rigtig fint med, for de tre farver fra kjole, bånd og taske komplementerer hinanden super fint. By the way - taskeopskrift - übernemt at lave: Tag et A4-ark og skær/klip det spidst i den ene ende. Klip stof ud, så det passer til (husk sømrum). Sy stof sammen ret mod ret. Pres, vend ud, stryg. Glid papiret i "lommen", sy en magnetlås fast hvor sådan én nu sidder bedst, og luk den åbne side. Hokus pokus kuverttaske, der passer til lige dét, man vil have den til at passe til.
Med alt tøjet klar blev vi så gift. Vi har valgt at have nogle ret smalle vielsesringe - 4 mm - med afrundede kanter på oversiden og uden sten eller andet gøjl på.
Da vi hentede vielsesringene ved guldsmeden havde de indgraveret den forkerte dato i dem - der stod d. 26/6/2008 istedet for - men det kunne heldigvis rettes ret let. Jeg ved faktisk ikke om vi fik nogle nye ringe, eller om guldsmedefolket kunne rette fejlen, men man kan i hvert fald overhovedet ingenting se nu.
Selve bryllupsfesten havde vi dækket op til i en stor gildesal i et hus, mine svigerforældre lige havde købt men endnu ikke var flyttet ind i. Vi valgte ekstra tykke duge og servietter for lidt luksus-feel, og vi fik blomsterdekorationerne fra en lokal blomster-lady, som lavede noget helt fantastiskt fint med nogle roser og noget glas og en pokkers masse hvid:
Vi havde ingen brudebuketter (dvs. før vi fik en pokkers masse blomster af folk, der var mødt op til globryllup), så borddekorationerne var vores mulighed for at få lidt blomsterfarve. Farverne i dekorationerne var valgt så de passede til bryllupskagen (aka "most important part", aka "I wish I had some right now", aka "is it wrong to throw a wedding just to get cake?")
For pokker, det var god kage! Den var så sindssygt lækker! Vi havde valgt fragilitébunde, friske jordbær, chokolademousse, flødecreme, fondant og marcipanroser. Det var så godt! Men ikke helt uden drama - dagen før brylluppet blev vi ringet op af bageren der sagde, at hvis vi ville have en kage til 40 mennesker (*ahem* Det er det dér med madøret igen - det ville da være en skam at løbe tør for kage!), så kunne vi altså ikke få den i tre lag, men kun i to. Og det på trods af, at vi 3 eller 4 gange havde kontaktet bageren for at høre om alt var ok, om de havde fået vores ingrediensliste og vores tegninger af kagen, om alt var som det skulle være etv., og hver gang fået at vide, at alt var peachy keen. Konen fortalte dem ret kontant at det var ikke vores problem nu, at vi var blevet lovet en kage i tre lag, at vi havde gjort vores for at sørge for at alt var okay og at det på ingen måde var okay at ringe op dagen før et bryllup og informere om så vigtige ting. Vi havde nemlig planlagt at tage det øverste lag med hjem og fryse det ned til 1-årsdagen (det var vores kliché-punkt...), og så nytter det jo ikke så meget hvis der ikke er en top-del. Bageren endte da også med at undskylde - han kunne godt se fejlen, sagde han, og så smed han et toplag på kagen (til 15 mennesker!) for egen regning. Så vi endte med at have bryllupskage nok til 55 mennesker, og vi var som sagt omkring 26 (hvoraf de to af dem var børn på hhv. 3 måneder og 3 år). Vi havde så meget kage i fryseren! Men toppen gemte vi, og spiste sidste år. Det var rigtig hyggeligt!
Efter festen (hvor vi, ud over kage, fik gazpacho til forret og hvidfisk, kylling, kartofler med friske krydderurter, rejesalat og grøn salat til hovedret) tog konen og jeg på Falsled Kro, hvor vi overnattede og fik en helt fantastisk morgenmad på værelset. Det var så meget luksus at man ikke kan fatte det! Men det får I ingen billeder af! ;)
Her er til gengæld et billede af mig fra the very day in question:
En yndig, blushing bride...
Det blev lidt langt, det her indlæg, men nu er jeg vist også kommet omkring alle de sjoveste detaljer. Ellers skælder I mig bare ud i kommentatorboksen.

- Sadie, Sadie,
Mille.

fredag den 18. juni 2010

Bollywood, Here I Come!

Da jeg fik tilsendt min pakke fra H&M brokkede jeg mig over, at de af én eller anden grund havde sendt den uden et par af de øreringe, jeg havde bestilt og som ville komme på lager en uges tid senere. Med H&M's berygtede tendens til at udskyde og udskyde og udskyde levering i det uendelige undrede det mig, hvorfor de ikke bare havde udskudt leveringen en ekstra uge, så jeg kunne få mine øreringe. Da jeg var inde på webshoppen for at se, hvor mine øreringe var blevet af, stod de heller ikke på min leveringsliste mere. Derfor gik jeg ud fra, at de af en eller anden grund ikke kunne fremskaffes, og jeg blev faktisk lidt muggen over det, for jeg havde lidt glædet mig til at få dem.
MEN!
Prøv at gæt, hvad der kom med posten i verdens mindste H&M-pakkepose i forgårs (- det er slet ikke så svært at gætte...)? Øreringene! Jeg er ret sikker på, at jeg overhovedet ikke forstår logikken bag, men jeg brokker mig ikke. Ingen ekstra porto, no nothing. Bare øreringe i en plasticpose, en ordreseddel, and that's it. Mange tak, H&M. Er der nogle af Jer, der har forstand på H&M-logik?
Jeg har stort set ikke taget øreringene af, siden jeg fik dem. Kun for at sove. Jeg elsker dem! De er store og klinke-klanke-agtige, og de er så flotte! Og så er de ikke ret tunge, så de er ret behagelige at have på.
Jeg har fem huller i ørene - to huller i det ene (øreflip + oppe i toppen) og tre i det andet (øreflip + lidt højere oppe på øreflippen + lidt højere oppe på øreflippen igen, dér hvor øreflip bliver til brusk), og når jeg har store øreringe i er det en ren fornøjelse af *klink klank klink klink klank* af stor-ørering mod små-ørestikkere, og jeg elsker det. Det er, however, ikke noget maer forfærdeligt populær af, når man bruger i gennemsnit 7 timer om dagen på et bibliotek. Heldigs er mine faste 2-3 læsebuddies her i eksamensperioden skrumpet ned til 0-1, og jeg har ikke hørt noget brok fra dem.lioteket er stort nok til, at vi kan sidde i hver sin ende, og så kan vi ikke høre hinandens smålyde.
Øreringene er ca. 5 cm i diameter, og de er lavet af tyndt, tyndt metal, der er udstandset og trykt i et fint mønster. Jeg har kun set dem i den her fine turkisblå farve med guldfarvet metal-tamtam, men jeg vil ikke udelukke at de findes i flere farver. Det ville undre mig meget, hvis der fx. ikke er en sølvfarvet version.
Jeg har som sagt købt dem over nettet, men jeg har set dem i butikken også. De har kostet mig 30 kroner (30 kroner!? - H&M er altså blevet min nye bedste ven, når det kommer til fine, farvestrålende smykker, som ikke nødvendigvis går til så forfærdeligt meget tøj, men som er helt fantastiske i sig selv...). De minder mig om Bollywoodfilm med masser fantastisk dans og musik og farver og smukke mennesker. Det er lige før, at jeg helt automatisk går og bopper med hovedet, når jeg har dem på!
Jeg prøver forresten ikke på at være fancy mht. billedernes fokus - makrozoomet drillede mig bare, og så synes jeg at det så ret sjovt ud med skiftevis skarpe og slørrede billeder...

- *dances*,
Mille.

onsdag den 9. juni 2010

Buddha

Alrighty peeps - nu er det snart fredag, og Q&A-tid. Jeg har stadig ikke fået svar fra den mystiske og afbrudte spørger. Kom frit frem - de sidste ord er "er du aldrig tøse", og jeg er dybt nysgerrig for at se slutningen :)
__________________________________________________________________________________
Jeg er ikke et religiøst menneske. Overhovedet. Jeg tror på, at folk har levet, at andre folk har skrevet ting ned om dem, og at folk har (haft?) brug for at tro på noget, der kan forklare dem hvad videnskab og fornuft ikke kan.
Dermed ikke sagt, at jeg ikke synes, at der er nogle fornuftige paradigmer, der til tider dukker frem fra de forskellige religioner. For eksempel er jeg ret stor fan af "Vær mod andre, som du vil, at de skal være overfor dig" or some such. "Kvinder må ikke tale i forsamlinger/er sin mand underdanig/Gud må slå alle ihjel hvis han har en dårlig dag" - not so much. Og så fremdeles igennem de forskellige religioner, fra de forskellige kristne trosretninger over de forskellige muslimske trosretninger og hen over de asiatiske.
Især de buddhistiske trosretninger synes jeg, er interessante. Jeg kan godt lide tanken om, at alt er forgængeligt og om at vinde kontrol over sig selv via meditation. Én af mine tatoveringer er et tegn, AUM - ॐ - som går igen i mange af de indiske og asiatiske religioner. Det er det mantra, man kan gentage netop under meditation. Det er et symbol på gud, og det står for fred i sindet og ro i sjælen, og når man har en tendens til at kunne være en smule high-strung en sjælden gang i mellem, så er det en rar tanke at huske på.
Det jeg vil vise Jer idag, er min mini-Buddha. Er den ikke bare fin?
Jeg har fundet den i Tiger (af alle steder) til - well - 10 kroner. Og jeg er ret vild med den. Ikke fordi den er et (vestligt og voldsomt kommercialiseret) religiøst symbol, men fordi den er så fin at se på - den gør mig glad. Prøv selv at se på det ansigtsudtryk - han er jo helt ekstaset væk!
Han er rød, blå og guldfarvet - og så har han lange rober på og sidder i en lotus (ligesom til den første prædiken) med en vase og sit Buddha-Spock-håndtegn og hygger sig. Jeg kan rigtig godt lide den her type Buddha-statuer - den "tynde" slags. Den appellerer meget mere til mig end tykke pseudo-Buddha gør (også selvom han ser frygteligt glad ud - det er en generel tendens, and who wouldn't like that?)
Helt generelt er jeg ikke så meget til nips - især ikke når det bliver for småt. Det bliver for støvet... Derfor vælger jeg altid nips i relativt kraftige farver, når jeg så endelig køber noget. Så virker det af lidt mere, og man kan rent faktisk se at jeg har noget stående. Neutralt nips har det med at falde i et med baggrunden. Og det tror da pokker, at jeg skulle rende og tørre støv af, uden at der var nogen, der lagde mærke til tingeltanglet!
Sådan får I også lige rengøringstips, her midt iblandt alle farverne. Jeg må helt sikkert udgive en hudmoderbog, a la dem, der blev udgivet op til omkring 1950, hvor der både er opskrifter, sylteråd, guide til borddækning og manerer, opskrifter på øl/sild/, hvordan man får brænde og isboks til at vare længst mulligt, hvordan man indfanger et mandfolk, etc. i. Jeg tror at jeg vil kalde den for "Den Dovne Husmoders Guide til mest muligt Udbytte for mindst mulig Indsats" - jeg er sikker på, at den bliver en bestseller!

- og sådan kommer man fra (wannabe-)religiøse symboler til fremtidens Emma Gad i kun to lette trin,
Mille.

lørdag den 5. juni 2010

Shopping Spree

Husk at stille mig spørgsmål i boksen til højre - fuldstændig anonymt, alt (and I do mean everything) er tilladt og bliver svaret på - husk at skriv "blog" før spørgsmålet, så jeg kan se at det hører til herindefra :)
_________________________________________________________________________________
Vi vender lige tilbage til min H&M-forsendelse for en kort bemærkning. Der var nemlig meget andet i end sigøjnerhalskæde og muslingeskalsøreringe. Jeg fandt nemlig også nogle andre øreringe der matcher, og så ikke helt alligevel, til sigøjnerhalskæden. Nu ville jeg aldrig have matchende øreringe og halskæde på på samme tid (jeg tror, at universet ville opsluge sig selv rundt om mig, hvis jeg begyndte at passe for godt sammen - det er bare ikke meant to be) og de er heller ikke købt for at kunne passe sammen, men da de lå ved siden af hinanden efter jeg pakkede pakken ud, så de så fine ud sammen. Jeg tror, at det er guldet og de flade, farvede vedhæng, der gør det - bedøm selv:
(- og helt uden TENSO den her gang...) Er det ikke rigtigt? Minder de ikke lidt, bare en lille smule, om den her halskæde? Det synes jeg - også selvom øreringene selvfølgelig er anderledes, både fordi de har perler isteder for skaller, og fordi der er de der hvide, "udskårne" perler på også.
Med guldperler, grønne wonky kugler (giggles...), hvide dråber og blomster, røde wonky trapez'er og blå og lilla flade skiver, så synes jeg faktisk at de her øreringe er ret så fine - de er som sagt fra H&M, og jeg gav 30 kroner for dem på hjemmesiden - men de fåes også i butikkerne. Så dem i sidste uge, da jeg var derinde med min søster for at checke Fashion Against AIDS (FAA) ud - det var lidt halvskuffende. Jeg så kun to ting, jeg kunne tænke mig: nogle übersuperawesomekickass høretelefoner med dyreprint (*sigh* - must-have, hvis ikke jeg var en fattigrøv i den her måned...) og et fint bælte i noget læder-print-stamme-look of sorts.
Anywho, det her har jo for såvidt ikke noget at gøre med FAA-serien - sidespor, sorry. Jeg ville sådan set bare sige, at jeg er sikker på at jeg kommer til at overdænge mig selv med store og fantastiske over-the-top smykker her i sommerperioden.
Nu vil jeg smide nogle lange ærmer på (the joys of new tattoos in sunshine...) og hoppe ud på altanen med en god bog, noget kold appelsinjuice og nogle baconsnacks - uuuh, sinful pleasures... Rigtig god weekend til Jer alle sammen, og tak for de to (yay) spørgsmål, der er kommet allerede - keep on sending! Indtil videre er jeg ikke chokeret :)

- covered up in the sun,
Mille.

lørdag den 29. maj 2010

Blomsterskaller

For nogle få dage siden nævnte jeg, at jeg havde fået en sending varer hjem fra H&M, hvor blandet andet den fine, meget guldfarvede og meget indviklede halskæde var med i. En anden ting, der var med i min H&M-pakke, er de her superfine og meget sarte øreringe.
De er helt, helt super tynde - nærmest som tyndt karton, og så føles de endnu tyndere fordi de er lavet af skaller. Jeg flytter stadigvæk rundt på dem med strittende fingre, meget forsigtigt og langsomt, selvom jeg har haft dem i en lille uge nu. Og det er i virkeligheden lidt tosset, for de er faktisk lavet af samme slags skaller, som de der lysekrone-agtige skal-lamper, som man kunne købe i Idé Møbler for nogle år siden. Sådan én købte jeg nemlig, og den hænger stadig over vores spisebord, og guderne skal vide, at den lampe er blevet man-handled en del gennem årene - både gennem dagligt brug, og også fordi den er blevet pakket ned og flyttet rundt på et par gange. Og alligevel har den alle sine skaller endnu, og ennda helt uden nogle revner eller stødte hjørner.
Men altså - de her øreringe bliver båret meget forsigtigt rundt på herhjemme, og i dag skal jeg for første gang have dem på. Så må de stå deres manddomsprøve, for er der noget jeg er dårlig til, så er det at være over-forsigtig med mine bevægelser, når jeg sådan går rundt. Så hvis øreringene ryger på den konto, så er der ikke rigtigt noget at gøre ved det. Så er det skæbne, og det var slet ikke meningen at jeg skulle have dem alligevel.
- åhr!, der er lidt "TENSO" over den billedeserie, er der ikke?
Men er de ikke fine? Jeg elsker det gennemsigtige look (der også bare får dem til at se mere skrøbelige ud), og de fine, lyse pastelfarver (ditto). Især er jeg vild mede den lyserøde/lilla farve, og med den blå. Og så er det jo bare helt perfekt, at selve ørestikker-hængerne (som I nok kan høre, har jeg helt styr på det dér med fagterminologi...) er guldfarvede.
Jeg vil have dem på sammen med min hjemmelavede smølfe-kjole - jeg er sikker på, at de vil passe perfekt sammen! I eftermiddag skal jeg nemlig mødes med min søster til en kop kaffe inde i byen, og i aften skal jeg ud til mor'eren (med søsteren) for at spise og se Melodi Grand Prix. Konen bliver, af absolut mangel på interesse for Melodi Grand Prix og alt dens væsen, herhjemme. Det bliver ellers helt sikker super hyggeligt, og meget familien-Danmark-agtigt. Jeg hører endda rygter om, at vi skal have steg. Med sovs! (- ikke sauce (min indre stemme siger "såååååååås")) Så bliver det altså ikke ret meget mere kliché! Jeg er så meget klar til pailletter og vindmaskiner og sing-along-omkvæd! Og til at heppe på min indre homo-mand, selvfølgelig!

gently,
Mille.

torsdag den 27. maj 2010

Gypsies, Tramps and Thieves

I går fik jeg en kæmpe pose ind ad døren. Med masser af goodies i. Jeg havde, som jeg nævnte i en brok-rant for nogle dage siden, bestilt en del ting fra H&Ms webshop, og de er nu kommet (sans pudderblå øreringe...).
En af de ting, der fandt sin vej ned i min virtuelle indkøbskurv er et ganske fantastisk rod af en halskæde. Den er så for meget, og så over the top at jeg ikke kan andet end at elske den. Jeg går altid med en fin, tynd halskæde, jeg fik af min far da jeg blev student (back in the days of yore) - den er af guld, og har to små hjerter som vedhæng. Jeg tager den aldrig af (ikke engang i saunaer - potential heart-shaped burnmark alert! Learned that one the hard (tøhø) way...), og derfor går jeg meget sjældent med andre halskæder. Men den her nye halskæde er så rodet i sig selv at det bare giver lidt ekstra gas at have min omni-halskæde på indenunder.
Prøv lige at se her:
Er den ikke yndig? Ypperlig, one might indeed say... Jeg elsker sigøjner-looket! Og Cher (*ahem*) - og så er jeg altså en guld-kinda-gal. Sølv har aldrig sagt mig så meget, og guld ser meget pænere ud til min hudtone (- men halskæden fåes også med "sølv" istedet for "guld"...). Især de små skaller er lige noget for mig. Og så er jeg selvfølgelig helt vild med alle de små, farvede platter. Især er jeg på på de røde (rød, lyserød, syren) og på de blågrønne (blå, grøn, turkis, mint, gullig-grønlig) De er bare rigtig fine, og de ser super smukke ud op imod noget mørkt. I dag har jeg den på sammen med min mørkeblå flæse-agtige H&M-kjole, og det fungerer rigtig, rigtig godt. Bortset fra, at den niver lidt i nakken. Men altså - til 30 kroner (yup, you heard me - tredive bobs) kan jeg godt klare lidt nakke-napning.
On a completely unrelated note, så har konen og jeg i dag købt noget meget stort og meget farverigt, som jeg glæder mig rigtig meget til at vise til Jer - jeg smider et indlæg på bloggen så snart meget-stort-og-meget-farverigt dumper ind ad døren herhjemme. Uh, det bliver godt! Glæder mig som et lille barn. Noget andet, jeg også glæder mig helt tovligt til, er på onsdag. Det er dér, jeg også bliver mere farveig at se på - sådan permanent. 4+ timer i en tattoostol - det er (også) lige mig...

- lider for skønheden,
Mille.

tirsdag den 27. april 2010

Mother, Teacher, Secret Lover...

- sagde Homer Simpson engang om sit TV. Jeg tror, at jeg har omtrent samme forhold til mit snackeri, som den gode herr Simpsons har til sit fjernsyn. Det gør ikke den store forskel helt præcist hvad det er (eller hvad der er i fjernsynet), bare der er noget.
Derfor har her også efterhånden været en del forskellige snack-indlæg. Chokolade har fået en helt speciel plads i mit hjerte - hvilket er ret sært, for jeg har alle dage været mere en salt kinda girl, men specialeskrivning kan åbenbart gøre sære ting ved én.
Det kan godt være, at farverne her ikke er noget at råbe vildt hurra for. Men når man ser, at der er snack, så bliver selv det bruneste papir tiltrækkende. Så det her er i virkeligheden nærmest bevis for at farvers attractiveness er hyper-situationsbestemt. Mine tænder løber i hvert fald helt i vand, bare ved synet af billederne. Mange tak til min mor for at smide dem efter mig den anden dag - så er der snack lidt endnu.
Jeg skriver hjemme i dag - og det har alt at gøre med, at jeg "bare" skal korrekturlæse og ligeså godt kan sidde i sofaen herhjemme som på en ubekvem stol ude på uni, og absolut ingenting at gøre med at det er hér, chokoladen er!

- nommin',
Mille.