lørdag den 27. februar 2010

Cupcake Magic

Hej blogverden!
Jeg må indrømme at jeg stadig ikke er på toppen. Jeg lyder som en hæs Barry White, og jeg har ikke rigtig noget overskud - selvom jeg prøver at være ovenpå og kreativ og blog-minded. Det virker ikke rigtig. Jeg lover at gå tidligt i seng i aften, og når jeg så vågner i morgen så er jeg frisk og klar til at tage billeder af en ny, fin blog-ting, jeg har købt i går, og som jeg er totally in to. En rigtig Mille-ting. I mellemtiden får I to ting:
Den første er en tilbagetrækning. Jeg skrev i forrige afsnit at de hjerteformede kageforme var fra London, ligesom opskriftsbogen. Min søde søster har diskret (dvs. med en MSN-besked der lød: "ALARM, ALARM, LØGN PÅ BLOGGEN! JEG GENTAGER: LØGN PÅ BLOGGEN! SØG MOD NÆRMESTE UDGANG!") informeret mig om at det ikke var helt korrekt. Ahem. Apparently er de fra Rema1000. Eksotisk, I know. Jeg skyder skylden på febervildelse og undskylder mange gange for min fejl.
Det andet er lidt sjovere - det er nemlig hemmeligheden bag de fine cupcakes fra forrige afsnit. Bogen hedder Cupcake Magic (- og den er altså fra London! Promise, cross my heart, jeg har selv købt den i Waterstone's), og den er så fin med sin klare røde farve og mouthwatering cupcakes! Den kan ses yderligere eller købes her, fx. Jeg kan se at billedet ikke er af de bedste - forestil Jer at kirsebærrene glimter af spiseligt glimmer og at de er knap så fuzzy - then you got it.
Men altså, fuzzy bær (ti hi) aside - så er den her bog rigtig god. For det første bliver en del af overskudet fra salget af forfatterens bæger givet til foundations der støtter mishandlede høns. Og det er præcis så skævt et støtteformål at jeg synes at det er cool. Stakkels, stakkels mishandlede høns. Jeg håber sådan at de får det bedre snart.
For det andet laver Kate Shirazi de fineste dekorationer! Kirsebærrene på forsiden er et godt eksempel. Ellers er der bl.a. nogle med høns (!) af fondant, nogle med fyrværkeri, nogle med paisley-mønster - you name it. Og så bliver fondant, forskellige glasurer, spiseligt glimmer og andet gak og gøjl etc. gennemgået så alle kan være med.

- sympathy for the chicken,
Mille.

torsdag den 25. februar 2010

Polenta Love

I dag har jeg haft besøg af min skønne søster (- jepsen, hende med hindbær-bodylotionen). Vi havde planlagt en dag med rigtig væg-til-væg-hygge. Så jeg har brugt hele dagen på pigesnak, Buzz-spil, chips, kaffe og cupcakes med hende og konen. Og kina-suppe! Sådan én med kylling, majs og æggehvide - uhm! Jeg har slet ikke haft tid til at have ondt af mig selv og min stakkels hals.
Min søster havde cupcakes med! I, der har fulgt bloggen her i et stykke tid ved at jeg har en svaghed overfor cupcakes. Der er noget helt fantastisk ved at få lov til at spise flere hele kager selv - dét kan jeg godt lide. Da jeg var i London i starten af den her måned havde jeg en bog med cupcake-opskrifter med hjem til min søster - hun er nemlig ligeså vild med at bage som jeg selv er. Og i den bog var der blandt andet en opskrift på polenta/dild-cupcakes, som skal spises med ricottaost, mere dild og røget laks på.
Hvordan kan man ikke eksperimentere med sådan en opskrift? Jeg har aldrig prøvet mad-cupcakes før - og de her var et stort hit! For pokker de var gode! De var meget milde i smagen, og de passede perfekt til deres topping. Der er heldigvis et par stykker i køleskabet stadig - hello, tomorrow's lunch!
Og prøv lige at se nogle fine cupcake-forme! De er hjerteformede og af rød silicone - og de slipper kagen så let! Jeg er kæmpe fan af silikoneforme! Formene er faktisk også fra London - de blev købt sidste gang vi var afsted, og de har nogle multifarvede runde venner, der er ligeså smarte. Jeg er blevet helt inspireret til selv at komme igang med noget cupcake-bagning. I dag har jeg dog bagt kanelsnegle - mucho mums - så det må lige vente en dags tid eller to. First eatin', then bakin'.

- lovin' her sister, her wife, cupcakes, and bakin',
Mille.

onsdag den 24. februar 2010

Stakkels Lille Mille

Piv. Suk. Ynk. Suk. Av. Piv.
Jeg har fået halsbetændelse. Tror jeg. Min hals gør i hvert fald ondt, jeg kan ikke hoste ordentlig, min stemme er fandet med en hel oktav og jeg halser som en søløve, og sådan har det været siden søndag. I dag gik det bare helt amok. Piv.
Derfor bliver dagens indlæg ikke det længste jeg nogensinde har skrevet. Jeg vil nemlig ind under et tæppe og se dårligt tv og drikke te. Min helt fantastiske kone havde lavet hønsekødssuppe til mig da jeg kom hjem kl. 20:15 efter en meget lang uni-dag. Naww... Så bliver det altså ikke meget bedre! (- eller jo, det ville det være hvis jeg kunne synke...)
Anywhere - her får i et billede af et tæppe. Jeg er sikker på at når jeg ligger under det her tæppe er jeg sikker på at jeg hurtigt skal blive rask. Det er vores sengetæppe/hyggetæppe/nødsituations-picnictæppe, og det er fra IKEA. Jeg elsker IKEA - især efter at dén i Odense er blevet ginormously stor. De meget observante af Jer kan måske huske at have set tæppet før. Det har sneget sig med på billederne fra et af mine tidligere indlæg. Kan I huske det? Anybody? Ellers kan I trykke her og se. Jeg synes at det er så fint at det fortjener sit eget lille indlæg. Også selvom det ikke bliver så langt. Undskyld, IKEA-tæppe.
Hvis jeg havde noget mere energi ville jeg tage nogle flere billeder af tæppet, så der også ville være ét af det i helfigur (høhø), but whatcha gon' do? Alle de fine farver fremgår heldigvis af billedet her - jeg elsker mixet af gul, grøn, lyserød, rigtig rød, blå og orange - og så er jeg helt vild med striber.
Igen vil jeg hurtigt undskylde for det lidt half-ass'ede indlæg. Jeg lover at det bliver bedre fra i morgen igen. Selvfølgelig på betingelse af at jeg kan trække vejret igen. I morgen kommer min søster nemlig på besøg til en hyggedag, og jeg har en helt speciel idé til Jer!

- suk, av, piv, ynk, øv, etc.,
Mille.

tirsdag den 23. februar 2010

Splish Splash

Okay - hér kommer så endelig den malingssplask-kjole jeg har snakket om i et indlæg eller to... (- her, for eksempel... Og her...)
Men nu er det tid! Nu er det kjole - igen! Med farver - igen! Yay - igen! Jeg ved godt at jeg står som en tredieklasses ballerina på crack på billedet, men det var ret svært at vise kjolens form frem uden at lave et eller andet fancy - det hér billede er det ene "gode" ud af 15 forsøg - alle de andre billeder er af mig der falder forover (det er altså svært at holde balancen på tåspidserne!), mig der kun halvt er med på billedet (resten ligger og roder rundt enten på gulvet eller op af en dørkarm), mig iført noget der mest af alt ligner en kartoffelsæk med pletter på (stakkels, stakkels kjole) - and so on. Derfor er jeg, udfra en ret så negativ kontekst, faktisk ret glad for det her billede.
Og strømperne er forresten den grå counterpart til de lyserøde jeg skrev om for et stykke tid siden.
Anywho - jeg synes i hvert fald at den her kjole er ret så fin. Selvom den er lidt kort. Det løser vi bare på samme måde som med mange af de andre korte kjoler - vi smider et par korte denimshorts under (de kan komme med i et indlæg til sommer, når de passer lidt bedre ind, sådan vejr-tema-agtigt...). Check! Desuden synes jeg altså at det gør en kæmpe forskel om man har høje hæle, flade ballerinaer eller lange støvler på til korte kjoler. Jeg plejer at smide et par enkle, sorte ballerinaer på til, og så har jeg et par fine gummistøvler med i tasken til når der er sne op til knæene. Hokus pokus, potentielt sluttyness fjernet.
Malingssplask-kjolen - som jeg i mellemtiden har fundet ud af ikke har et malingssplask-mønster, men derimod en eller anden form for træet og whatnots (Pletter? Blade? Små bitte runde skovdyr? Miljøforurening?); dér kan man bare se - er det allersidste januarkup jeg gjorde mig i år. Jeg kom væltende forbi H&M og så den i vinduet med et kæmpe rødt "KUN 100 KR!!"-skilt - og så skulle man da være et skarn hvis man bare gik videre.
Kjolen er i to lag - et underskørt og det farvede lag af mesh. Jeg elsker blandingen af de mange forskellige farver og nuancer - brun, grøn, blå, gul, rød, lilla, lyserød og grå.

- og det var rigtigt hvad jeg sagde: den lilla cardigan passer perfekt til!,
Mille.

mandag den 22. februar 2010

Whatever Bowie Says...

... Mille must do!
Så når Bowie siger "Let's Dance!", så ka' I tro at Mille danser! Jeg lovede at jeg ville vende tilbage med et shot af t-shirten fra sidste indlæg, og here I am.
Jeg har fået den her fantastiske t-shirt af min veninde Sille (yeah, we know... Mille og Sille - the stuff awesomeness is made of...). Det er én hun har fundet på Trendsales, og fordi den lige var i min størrelse og kostede meget billigt, så købte hun den til mig, bare fordi - hvor cool er det lige? Sille er ligeså Bowie-afhængig som jeg er, og så har hun super god stil - t-shirt case in point.
Jeg elsker (selvfølgelig) skriften, men jeg er også helt vild med farverne og mønstret i stoffet. Total 70'er-stil - hvis I ikke lige kan se det, så er det gule og lysebrune blomster på hvid baggrund - og så med blå skrift og brunt kantbånd.
Jeg vil egentlig ikke skrive så meget mere for nu - bare give props til Sille for hendes fantastiske smag og veninde-gavmildheds-awesomeness, og glæde mig over at have Bowie med mig hvorend jeg går.

- putting on her red shoes and dances the blues,
Mille.

Frøben

Hey bloggere og bloglæsere! Så er jeg tilbage igen. I går blev dedikeret til at ligge på sofaen med et tæppe og spise pizza. Og det var en ret god beslutning, hvis jeg selv skal sige det.
Men i dag er det slut! Ikke mere dasen! Jeg er stået tidligt op, pakket hele mit (ret omfattende!) specialeskrivningsapperatus, og nu sidder jeg her og er svært tilfreds med mig selv. Når man skal ud og være voksen og ansvarlig og skrive speciale og ikke have hæs og ru stemme fordi man er gået for kraftigt til karaoke'en og de lyserøde drinks, så skal man også se seriøs ud. Og professionel.
Problemet er bare, at jeg ikke er ret god til at se seriøs og professionel ud. Jeg prøver indædt og med stor overbevisning, men hver gang er der ét eller andet der går galt. For multifarver og professionel er ikke synonymer. Knaldrøde sko går ikke sammen med et blazersæt. Hvis jeg køber en fin kjole køber jeg den ikke i grå eller sort, men i en kraftig farve. Diskrete outfits bliver koblet med store, farvestrående smykker. Kan I se hvad jeg mener? Mit hoved vil gerne øve sig i at se seriøs ud i gråtoner, men mit hjerte skriger "Neeeeej!" og kaster sig rundt i maling og fjer.
Se for eksempel i dag. Mit hoved tænkte: "Sort buksedragt-tingest - det går vi ikke helt galt i byen med!", mens resten af mig hiver og slider for at få mig i en mere farverig retning, og før jeg ved af det står jeg med grønne strømpebukser på ( - og en David Bowie-tshirt, men den får I senere. Ét problem ad gangen her!). Farverne snyder lidt på billedet - morgenlys og kamera med selvudløser er (heller) ikke de bedste venner - så forestil Jer at strømperne er et hak eller to mere mosgrønne og klare i farven. Den sorte farve er ramt fint nok ;)
Buksedragten har store bukseben, lynlås og korsetknapper op til under brystet - og selvom den er sort er jeg helt vild med den - den er både god om sommeren og vinteren. Strømperne er fra Decoy og købt i Tryde Andrés for 150 kroner, mener jeg. Og jeg elsker dem fordi de er frøgrønne, og fordi de har det fineste rudemønster - og fordi de er nogle af de eneste par stømpebukser/nylonstrømper jeg har der ikke er for store i benene. Altså, rundt om - ikke i længden. Og så elsker jeg dem også netop fordi de redder mit tøj fra at se for seriøst og professionelt ud. Mit hjerte kan godt trænge igennem til min hjerne en gang i mellem, og når det gør så er det sjovest at have grønne ben.

- skizofreni og frøben blazing,
Mille.

lørdag den 20. februar 2010

Parrots and Yellow - and Problems with Multi-Tasking

Kære blogverden. Jeg har et problem. Et dilemma, om man vil. I aften skal jeg til min farmor og farfars guldbryllup på fancy-schmancy hotel i Svendborg. Bagefter er jeg blevet inviteret med i byen af min übercool kusine-Stine, som synes at det kunne være super fino hvis vi lavede en slags fætter/kusine-fest og gjorde Svendborgs gader usikker. Jeg elsker min kusine. Især fordi hun er 18 og ikke synes at det er nederen at invitere sin kusine på 24 med i byen - total i orden teenagestil!
Anyhow - this leads me to my problem. Hvad pokker skal jeg tage på der er passende til begge situationer?  Og som om det ikke var nok at skulle forsøge at finde et kompromis mellem to ret så forskellige situationer, så har vejret lige kastet en curveball - der er på det nærmeste snestorm udenfor, så det skal også være noget der er varmt nok til at jeg ikke får forfrysninger på vej fra det ene sted til det andet! Hvis det nu bare var sommer ville det være så let at smide en knælang flowy kjole på og call it a day, men nu - Christ!
I tråd med mine to forrige indlæg har jeg besluttet mig for at lade min fornuftige side vinde. Igen. Der må snart noget spontanitet og "throwing caution to the wind"-action på banen herfra, ellers bliver det altså for kedeligt! Jeg forestiller mig det dér kliché-par af en engel og en djævel der sidder på skuldrene af mig, og djævlen er snart faldet i søvn fordi den ved at den kæmper forgæves. Englen sidder til gengæld og ser super hellig og skadefro ud... Det bliver der snart lavet om på!
I dag er jeg så endt med at vælge at tage den her super fine tunika-tingest fra Matthew Williamson for H&M på. Det er én jeg har fået sendt fra England, for den var komplet umulig at opdrive i Danmark i min størrelse - set vil sige, lige indtil omkring 2 uger efter salget blev åbent, og alle hamstrene (altså, ikke gnavere, men de der koner der køber ind by the armful og senere sælger det til overpriser) besluttede sig for at nu var det tid til at få en 50% fortjeneste på trendsales. I think not.
Jeg fik den til alm. pris - lige i underkanten af 500 kroner, mener jeg - og jeg er glad for den! Jeg elsker gul, og jeg synes at papegøjerne og blomsterne er så fine! Og så er jeg helt vild med de dramatiske ærmer! - og kan I så se at mit hoved rent faktisk næsten er nået at komme med på det her billede! Ta-daaaa! Kameramagi!
Jeg regner med at smide de råhvide ruskindsstøvler, jeg snakkede om i indlægget om mine orange ruskindsstilletter, på til - så er det både varmt, lidt fancy og festklart. Synes jeg i hvert fald. Jeg er ret tilfreds med mine tøjmæssige multitaskningsevner.
Jeg vil hoppe ind og smide noget makeup i ansigtet, og så er det vist ved at være tid til at fange et tog mod Svendborg.
Ha' en rigtig god weekend, blogverden - og vi ses igen mandag! (- evt. søndag, hvis jeg føler mig farveklar 'n' whatnot)

- parrot singing in the dead of night, take these broken wings and learn to fly,
Mille.
- P.S.: HOV! Og så er jeg da forresten i går nået op på 20 læsere! (Der er stadig en enkelt der er incognito) - mange tak til alle Jer! Jeg sætter meget stor pris på Jer alle sammen! Jeg går og overvejer at lave et give-away til "Fremtidig Fast Læser nr. et-eller-andet" - idéer til gave og nummer modtages meget gerne i kommentatorboksen :)

fredag den 19. februar 2010

Mille's Practical Nature - Continued

Nu hvor vi er i gang med at se hvor fuldstændig praktisk jeg kan være (helt uden bagvedliggende motiver, såsom shoppelyst eller fancy moderelaterede items forklædt som fornuft), så vil jeg i dag vise Jer noget ganske fint. Fra Netto. Kan I gætte hvad det er? - altså, andet end meget lyserødt og meget blomstret?
Det er en termoflaske! Så bliver det bare ikke ret meget mere praktisk! Termoflasker er det praktiske skridt lige efter gummistøvler. Og overtræksbukser. Og de der picnic-kufferter med alt i plasticservice indbygget som ved et kast med håndledet kan laves om til et fint tæppe med siddepladser til otte og legeplads til børnene.
Jeg kan ikke engang tage credit'en for at have fundet den her. Det er konens opdagelse, men jeg elsker den alligevel :) Og nu hvor vi er ved det, så vil jeg lige komme med én til praktisk indrømmelse. Grunden til at vi i første omgang var på udkik efter en termoflaske var, at vi skulle på camping! I telt! Vores helt eget lille telt, som vi helt selv har købt, udvalgt og slæbt med hjem i bussen. For pokker, hvor er jeg bare back-to-basics-familie-agtig!
Men altså - konen fandt den her super fine, meget lyserøde og meget blomstrede termoflaske på spottilbud i Netto til ingen penge overhovedet. 30 kroner oder so. Og der er måske nogen der vil påstå at den ikke er en af verdens kønneste gadgets, men jeg synes at den er helt vidunderlig kitchet, og jeg er ellers absolut ikke den største fan af kitch.
Jeg skrev i mit allerførste indlæg herinde, at fællesnævneren for de ting jeg vil blogge om er, at de alle sammen gør mig glad. Og når jeg ser på den her kan jeg ikke lade være med at smile. Jeg elsker især blomsternes plastiklook og det komplette farveclash mellem selve flasken og kopperne (som btw ikke er vildt støvede ovenpå, det er bare lyset der har fanget overfladen skævt) - jeg har dybt beundring for den designer der tænkte "Hmm... Pink og sær, udefinerlig grøn - det er da et hit! Yes!! Det er da det vi ska' ha'!".
Og efter vores nu to fælles campingtureminder den mig også om lange sommeraftener med grill, tidlige morgener med friske rundstykker og earl grey-te, sand, vand og alt for mange måltider på alt for god makeshift fiskerestaurant ved havnen.
Suk... Jeg savner sommer. I dag har jeg set både sne, kampsne, snestorm, hagl og regn. Det er bare meget ikke spor sommeragtigt!

- planten er bare med fordi den er så fin,
Mille.

torsdag den 18. februar 2010

Lilla for at Holde Varmen

Nogen gange er det tid til mode. Andre gange er det bare koldt. Lige nu er det koldt. Rigtig koldt! Jeg er ellers ikke specielt kuldeskær - har altid holde hænder og fødder, men fryser sjældent. Og i de her dage hvor min udendørsaktivitet udelukkende består i at vælte ind i en bus om morgenen og tilbage ind i en ny om eftermiddagen er decideret varm påklædning ikke noget jeg gør så meget i.
Men! Der er dage hvor jeg bliver nødt til at købe ind, foretage lidt shopning eller på andre måder befinde mig udendørs i mere end sammenlagt 10 minutter om dagen. Og så er det altså rart med lidt ekstra polstring. Derfor var jeg i H&M i går, og jeg fandt den her super fine cardigan i sart lilla.
Jeg har nemlig ikke rigtig noget tøj med ærmer - har jeg fundet ud af. Jeg har aldrig brudt mig om at have noget på på mine underarme, derfor er jeg næsten altid at finde i enten ærmeløse ting eller, hvis det går rigtig vildt for sig, i 3/4-ærmer. I det her vejr forslår 3/4-ærmer desværre som en skrædder i helvede, så jeg har altså bidt i det sure æble og fundet mig en "fornuftig" trøje (som min mor ville kalde den).
Jeg synes selv at den er ret smart. For det første koster cardigans fra H&M next to nothing - og det kan min SU-og-post-London-prægede pengepung rigtig godt lide. For det andet fåes de i en trilliard forskellige farver - og det passer lige til mig, for jeg har altid svært ved at bestemme mig. Det bliver af en eller anden årsag nemmere for mig hvis jeg ved at jeg altid kan komme tilbage og vælge en ny farve ud anytime I want. Derfor er H&M rigtig god - man ved, at de aldrig løber tør for gode basisvarer.
Anywho - jeg valgte altså den her cardigan i støvet lyselilla. Og jo, jeg ved godt at jeg har snakket om ikke at købe flere lilla ting, men det er altså bare sådan en fin farve! Jeg er magnetisk tiltrukket af lilla! Desuden er den her jo støvet lilla, right? Right? Så den tæller ikke helt... Og der var faktisk en grund til at det var dén jeg valgte, frem for de andre - jeg tror nemlig at den her farve passer rigtig fint til en masse af de ting - uden ærmer - jeg allerede har. Så det er faktisk lidt en investering.
Okay, jeg skal nok holde op med at efterrationalisere nu - but honestly, så passer den fint til jeans + neutral top, matroskjolen, min plettede kjole, kjolen med malingssplat-mønster som jeg endnu ikke har fået skrevet om, den grønne kjole med lyserøde striber og sikkert også mange, mange andre ting.

- meget ansvarlig, voksen og fornuftig,
Mille.

onsdag den 17. februar 2010

Bangle Dangle

Hey blogosphere!
Så er jeg tilbage igen - jeg tog lige en kort éndagsferie i går - jeg kom først hjem kl 19:30 fra uni af, og havde sat aftenen af til at bage pølsehorn, gøre køkken rent og tage mig et bad. Meget lidt farverigt! Men jeg fik endelig afprøvet den blandemaskine-tingest som jeg fik af min mor i eksamensgave i sidste uge - er du vimmer, det går hurtigt! Jeg havde pølsehornsdej klar på 3 minutter! I kid you not! Og det plejer ellers at tage en krig, for den er god grov, og skal have korporlige tæv for at blive æltet ordentligt. Jeg er meget imponeret!
Anywho, det her indlæg skal ikke handle om køkkenudstyr. Det skal handle om armbånd! Gode, chuncky bangles for at det ikke skal være lyv.
Jeg elsker store smykker - især hvis de også larmer. Jeg ved godt at det lyder lidt "nature child møder gammel dame klædt i økobomuld i grøn og brun"-agtigt (hvilket da heller ikke er et uattraktivt fremtidsaspekt...), men der er et eller andet ved smykker man lægger mærke til. Jeg er ikke helt sikker på at engelskbiblioteket, hvor jeg tilbringer alle mine dage fra kl 9 til kl 17, er enig i den betragtning. Heldigvis er jeg der alene størstedelen af tiden, og så kan jeg klinke-klanke alt det jeg vil.
Det her er - på det øverste billede, fra højre mod venstre - et træarmbånd fra en fairtradeforretning, et metalarmbånd fra Accesorize og et jadearmbånd jeg har fået af min faster. Jeg synes at de er så fine sammen - de giver den helt rigtige earthy feel, og jeg er rigtig glad for at bruge dem sammen med tøj i naturfarver. Hvis I kigger rigtig godt efter kan i fx se at jeg har dem på sammen med den grønne maxikjole fra Wallis i det forrige indlæg.
En ulempe ved de her armbånd, og vægten af dem, er at man godt kan være uheldig at få nogle ret seriøse blå mærker på håndledet, hvis der er lidt arm imellem dem når de klinke-klanker sammen. Det gør ikke ondt, men det ser drabeligt ud - og jeg tror, at det er én af de få beklædningsgenstande jeg har, hvor man kan tale om at lide for skønheden.
Jeg er vild med de tre farver sammen, og jeg kan især godt lide den meget dybe brune i træarmbåndet og den grøn-gullige farve i jadearmbåndet - og så er de to lavet i ét stykke, så der ikke er nogen "sammenliminger". Det giver en rigtig fin, poleret finish. Metalarmbåndet har selvfølgelig en enkelt samling, men den er meget diskret lavet. I like - og jeg er også helt vild med de små bankede mærker på metalarmbåndet - det får det til at se lidt mere groft ud, og jeg synes at de alle tre komplimenterer hinanden - og mig! - super godt.

- jade and metal and wood, oh my!,
Mille.

mandag den 15. februar 2010

Serie 1 - Maxi Green

Yes! Endelig! Jeg har fundet det forsvundne billede - det gemte sig i en mappe med dokumenter fra mine tidlige specialeidéer (ja, selvfølgelig gjorde det det - hvor skulle det da ellers have været?).
Her kommer altså sidste afsnit af London-sagaen. På den næstsidste dag af vores ferie gjorde jeg mig et køb som jeg ellers havde forsvoret aldrig ville komme indenfor mine døre. Jeg har købt...en maxikjole!! Igen tror jeg at det er min 80'er-barndom der har givet mig ar på sjælen. Maxikjoler har altid mindet mig om lidt for frumpy folkeskolelærere i grå eller brunlig monofarve og fjällräven. I ved, med kjolen enten stumpende lidt for højt over anklen eller slæbende hen ad jorden, og i lidt for slidt bomuld med lidt for sjuskede syninger. Okay, jeg indrømmer det - jeg har ret stereotype minder om maxikjoler. Men sådan har maxikjolen altid været for mig - indtil jeg fandt the complete awesomeness der er dén her fancy frock!
Én af grundene til at jeg ikke har gjort så meget i maxikjoler indtil nu er, at jeg er ret høj og tynd, og har omtrent ligeså mange former som en banan på en dårlig dag. Derfor har kjoler uden meget facon den helt fantastiske evne til at få mig til at endnu mere flad og lang ud.
Men: den her kjole kommer med tre pointer, der samlet gør, at man skulle være tovlig for ikke at købe den!
1 - Den her kjole har et ret stort skørt, der skjuler manglende former.
2 - Den har et stramt stykke under brystet, der gør to ting: for det første giver det illusionen af hofter, og for det andet (og det er faktisk ret imponerende) giver det illusionen af bryst!
3 - Slå-om-effekten i ærmerne hjælper punkt 2 med at skabe illusion af bryst (som det kan ses på billedet - I kid you not, omkring 50 % af hvad I tror I ser, ser I slet ikke! Det er bare et trick!)
- og så er den rent faktisk lang nok til at nå næsten ned til jorden, når jeg ingen sko har på - den når mig til ankelknoglen, og det synes jeg er ret godt klaret af en off-the-rack-kjole.
Som I kan se har jeg stadig ikke løst problemet med kameraets selvudløser. Jeg sidder stadig fast i dilemmaet "helfigur + uskarpt fokus" versus "nogenlunde skarpt billede + intet hoved". Derfor kommer der lige et ekstra billede her. Så kan I også lige se udskæringen og ærmerne (jeg undskylder for den shabby baggrund - billedet er taget på hyggeligt-men-ikke-for-stilrent-hotelværelse i London - jeg har forsøgt at beskære det værste ral væk). Så fint, så fint.
Jeg fandt den i forretningen Wallis på Oxford Street til 50 £ - lige samme dag som vi skulle i teateret om aftenen (og som jeg blev klippet af Taku - det var en gennemført perfekt dag!). Det passede helt perfekt, og jeg er vild med både kjole, model og farve - og med den måde den føles når jeg går.

- swoosh swoosh,
Mille.

søndag den 14. februar 2010

Computerrod og Aftenhygge

Jeg har en indrømmelse, som jeg bliver nødt til at komme ud med. Jeg har, på trods af hvad jeg selv synes er sirlig orden på min computer, stadig ikke fundet det billede jeg snakkede om i sidste indlæg. Undskyld. Men altså, helt ærligt: hvor mange steder kan et billede gemme sig? Jeg har ledt mit skrivebord + undermapper tyndt, og jeg har søgt efter alle mulige og umulige filnavne. And yet - nothing! Jeg lover at jeg asap tager nogle nye billeder og smider dem på istedet. Jimmy Hoffa-billederne kommer nemlig til at markere det sidste indlæg i London-serien.
Derfor kommer der altså her et lille afbræk - en pause - i rapporterne fra London. Jeg vil istedet vise lidt aftenhygge - fra noget så eksotisk som Kvickly Extra. Det er isdessert! Okay, jeg ved godt at jeg allerede har blogget én gang om isdessert, men det er altså bare god stil!
Isdessert er i virkeligheden bare en undskyldning for at spise vulgært store mængder is og flødeskum, og for at have sjov med alle køkkenskabenes krymmelglas. Jeg elsker krymler. Især TruttiFrutti'er. På en virkelig sær og lidt for obsessive måde. Jeg kan blive helt fornærmet hvis isboder har den forkerte slags krymmel - hvor svært kan det være? Rigtige TruttiFrutti-krymler er neonfarvede i lyserød, gul og grøn. Falske TruttiFrutti-krymler har farve som no-name modellervoks fra discountvarehuse. I ved, de der farver hvor den orange er lidt for brun, den blå er lidt for kunstig, og den røde lidt for klar? Ja - no good when it comes to krymmel.
Problemet er så, at meningmand åbenbart ikke kan få lov til at købe den gode slags krymmel. Vi må tage til takke med Sankta Marias de bedste. Og det er så det jeg har gjort. Her garneret (jow-jow - det er vel et madindlæg...) med chokoladeflager, der var tilbage efter Store Konfektdag i december. 
Selvom krymlerne er groft forkert farvede, så smager isdesserten som et samlet hele dekadent godt. Skulle jeg hilse og sige.
Inden unde flødeskummet og krymlerne er der stratiatellais - Änglamark har en økologisk til samme pris som Carté d'Or, som smager tusind gange bedre (og som er god mod børn og dyr), som jeg helt sikkert vil anbefale.
Skålen, som også blev brugt i sidste isdessert-indlæg (dvs. dén eller dens bror eller søster...) er forresten fra Höganäs. Vi har nogle skåle og krus og tallerkner i forskellige blå/grå nuancer, som alle er super fine. De kommer måske med i et senere indlæg.

- signing off and recommences eating her ice cream,
Mille.

fredag den 12. februar 2010

Serie 1 - Sugar and Spice

- and all things nice.
Her kommer et til indlæg om London-ting. Jeg undskylder mine par dage væk herfra, men jeg har ledt som en gal efter et billede af en fin kjole jeg har købt, som jeg ville have haft smidt på før det her indlæg, men det er pistens forsvundet væk i computerland. Jeg tager nogle nye, og i mellemtiden viser jeg Jer noget mere mad-og-drikke-relateret.
Som nogle af Jer måske kan huske, skrev jeg for et stykke tid siden om de helt fantastiske reklamer hos Pret a Manger. I det indlæg lovede jeg at når jeg igen kom forbi en Pret ville jeg finde flere af deres sjove billeder. Nu har jeg så været på én igen. Et par gange eller tusind, og jeg har udvalgt et helt specielt billede til Jer. Nemlig en appelsin-piranha! Yessir!
Hvad siger I så? Er det ikke bare det kæreste ever? Jeg er helt vild med at blomsten er blevet til fiskens øje - og så minder munden mig om en PacMan, og det kan man altså aldrig gå helt galt i byen med! Det her er, som man nok kan regne ud, appelsinsodavand - uden "nasties" (fryd, hvor er det fint skrevet!) - og ud over at være fin udenpå er den også fin indeni. Ingen tilsætningsstoffer eller andet stads, og så smager de super fint!
On a completely different note: En restaurant der efterhånden er blevet en tradition at komme på er Giraffe. Det er et salsa-agtig, soulfood, earthy-inspireret sted, der laver helt fantastisk mad fra mange forskellige kulturer. Især afrikansk og sydamerikansk. Denne gang fik jeg quesedilla med kylling, chili og bønner - uhm! So good!
Hvad de også har på Giraffe er humor. På en af væggene står der med store bogstaver "Every giraffe knows that smiling is contageous" hen over et billede af en storsmilende giraf. Eller,  jeg synes at den ser storsmilende ud - jeg ved ikke om "rigtige" giraffer overhovedet kan smile. Men dejlig, dét er den. Anywho...
Hvordan kan man undgå at blive glad af det? Jeg har fanget de her to pakker sukker derfra - for jeg synes at de var så fine, og så er jeg altså helt vild med giraffer - apparently...
So there you have it - små orange gør-glad-indslag i hverdagen. Nogen gange er det altså bare rigtig nemt at finde farver der bringer smilet frem. Og giraffer.

- giraf, giraf,
Mille.

tirsdag den 9. februar 2010

Serie 1 - Cupcakes igen

Jeg har før skrevet et indlæg om nogle helt fantastiske cupcakes, som jeg tilfældigt faldt over sidste gang jeg var i London. Nu har jeg jo så været afsted igen, og lur mig om ikke jeg tilfældigt faldt over butikken en gang til!
Kagerne var mindst ligeså fantastiske som jeg huskede dem! Den her gang var vi kun to afsted, så jeg har to fine cupcakes at vise Jer - en gul med citron/karamel-kage og en brun med triple chokolate.
Den med chokolade havde den her fine lille rensdyrsfigur på toppen - selvom det overhovedet ikke er jul lige nu. Men dejlig, det er den altså. Jeg elsker det lille halstørklæde den har på. Rensdyret er lavet af fondant, og glasuren er tyk, tyk, nærmest karamel-agtig smørglasur. Med chokolade :) Uhm...
Jeg udvalgte mig en fin gul cupcake med den her lille fætter på toppen. Pingvinen er lavet af lakrids-knas (I dunno, et eller andet halvt bolche/halvt pastil-noget) med glasur. Mums! Jeg elsker det lille næb - kunne næsten ikke nænne at spise den - men så huskede jeg på at det var kage, og så gik det hele alligevel :)
Glasuren på min kage var den samme som på chokoladekagen - tyk smørglasur med citronsmag. De her cupcakes koster en formue (3,5 £!! Kun i London giver jeg over 30 kroner for en cupcake!!), men én er altså også mere end nok - de er kæmpe store! Butikken hedder Candy Cakes - og de har en rigtig fin hjemmeside, hvor man kan sidde og savle over kagerne. De laver selvfølgelig mere end cupcakes - blandt andet store lagkager, kaffedrikke og milkshakes - hvor man selv kan vælge sin egen kage som basis for drikken! - og selvom de kun bringer ud til nærområdet kan man stadig nyde kagerne på afstand på deres hjemmeside. Synes jeg - for de er altså bare så flotte og sjove!
Selve butikken har et lille siddeområde indenfor, men vi tager altid vores kager med os. Og så er butikken nem at finde - den ligger ikke så langt fra Covent Garden-undergrundsstationen, i modsat retning end selve Covent Garden. Det er ikke sidste gang at jeg tilfældigt kommer der forbi!

- already drooling for more,
Mille.

mandag den 8. februar 2010

Serie 1 - An Orange a Day Keeps the Doctor Away

(And yes, I did just compare apples and oranges...)
Okay, ordspil aside, så har jeg fundet de allermest fantastiske orange stilletter, som bare skriger "Mille!". Jeg elsker stilletter - og jeg elsker orange. Og de her stilletter er meget orange!
Det her må vel være indlæg nr. 2 i London-serien. Og som jeg lovede i sidste indlæg, så ville jeg komme til stilletterne på matroskjole-billedet asap. And here we are.
Her har vi altså orange stilletter i ruskind! Jeg har længe haft en love affair med stilletter i ruskind. Mine første købte jeg i 2001, og de var sorte og med meget spids snude. Da de døde fandt jeg et par i lilla med rund snude. Det var i gymnasiet. De måtte desværre lade livet i 2006, og lige siden har jeg været uden ruskindsstilletter. Jeg har kun haft et par knælange støvler i råhvid ruskind (rund snude, 8 cm chuncky hæl), men det er der jo ikke ret meget stillet over.
Derfor er jeg himmelhenrykt over at have fundet dem her. Både på grund af farve og materiale.
Jeg stod lige og havde akut brug for noget orange i min garderobe!
Som I måske ved, har jeg før brokket mig over at en ret stor del af mit tøj og accesories er lilla.
Og jeg bryder mig ikke om at matche på den måde. For mig er orange ret forskellig fra lilla (komplementærfarven er grøn, men jeg synes at orange giver lilla et ekstra punch også), og jeg elsker begge farver meget højt! Og så elsker jeg foret! Jeg er absolut ikke til dyreprint - men når det er på den her måde (meget a la mine støvletter fra Edith & Ella) så synes jeg at det er top sejt! Jeg er nede med zebra på den her facon!
Og det bedste af det hele? Jeg måtte smide 13 £ på tilbud (my favourite!) for de her alt for dejlige sko! Awesomeness...

- med hilsner fra zebraen,
Mille.

søndag den 7. februar 2010

Serie 1 - Anchors Away!

Så er jeg tilbage igen, og jeg lover at der ikke kommer flere afbrydelser i mit bloggeri det næste lange stykke tid!
I går aftes klokken ret sent landede vi i lejligheden igen efter vores London-tur - og I kan bare tro at jeg har goodies med hjem til Jer! De næste par dage her på bloggen bliver derfor til "The Best of London"-dage! En lille serie, om man vil.
Den første ting jeg vil vise Jer brings back memories of dengang jeg var lille. Som barn i slutfirserne og starthalvfemserne har jeg haft my fair share af pandehårsspringvand, laksko og matroskjoler. Mine forældre klædte min lillesøster og mig på efter devisen "Tid til fest/jul/fødselsdag/første skoledag? På med en matroskjole!".
Og prøv så lige at se hvad jeg fandt i TopShop i London (I know, very opfindsomt...): matroskjole anno 2010 (skoene kommer med senere)! Suk! Den måtte jeg simpelthen have fingre i - and so I did. Den er fra mærket Love, og den var på tilbud til sølle 30 £! Det er måske lidt svært at se på billedet, men farven på striberne og skørtet er - d'uh - mørk marineblå. Det flade stykke mellem bryststykket og skørtet rækker om bagpå skjolen og ender i et bredt bindebånd og en ginormous sløjfe - very cute!
Og så er der små guldknapper med ankere på foran - det er jo næsten obligatorisk, og det giver mig heavy flashback til Mille 5 år med meget langt, meget creppet, dirty blonde (jow jow!) hår...
Jeg er sikker på at maritim er det nye sort! Og med den logik kan den her kjole gå for at være min næste LBD - to fluer med ét smæk! - eller noget...
Og se så forresten lige hvordan selvudløseren og jeg er blevet lidt bedre venner! Jeg er ret stolt... Desværre må jeg observere at for at få selvudløseren til at fokusere må jeg stå så tæt på kameraet at mit hoved ikke kan nå at komme med på billederne. Great.
Så det får I her.
Jeg er nemlig også blevet klippet i London. Ganske gratis, for at det ikke skal være lyv. Og ikke på sådan en shady bagdørssalon - nej, på en rigtig fin very high-end salon ved navn Brooks & Brooks af en japaner ved navn Taku, som kom op til mig da jeg var i Saintsbury for at købe Horlicks for at høre om jeg ikke ville være hårmodel for ham - og det tror jeg da nok at jeg ville. Hokus pokus nyt hår (og mange efterspørgsler fra forskellige frisører derfra, der ville bruge mig til enten at farve mig - i næste weekend - eller som model i et større frisør-shindig of sorts - weekenden efter - mod betaling og fly/hotel/etc-and-you-name-it!).
All in all, så betyder alt dette at jeg mere eller mindre sad 2½ time i en frisørstol og rødmede og fik et større og større ego. Hvor kunne det være fedt at prøve! Men jeg har hørt folk snakke om at der også er et speciale 'n' stuff der skal skrives nu her... Oh well...

- packing up hair-modelling dreams and putting on her sailor outfit,
Mille.