Min Indre Homo-Mand - Continued

Jeg har fundet min indre homo-mand!

Meget apropos det dér Melodi Grand Prix, så sad jeg hjemme ved min mor i går og blev meget klogere på usynlige lynlåse - og lige pludselig, så var der semifinale numero uno i fjernsynet. Det var så gået helt hen over hovedet på mig - jeg troede at det var fredag + lørdag, jeg skulle være klar med popcorn og mockery. Nuvel, ingen skade sket, vi satte os ned med kaffe og masser af sarkastisk attitude - og hvad ser jeg så? Min indre homo-mand, direkte dér på skærmen! Check lige det her ud!

Det er ham! Sådan har jeg altid forestillet mig ham! Er han ikke nuttet? (- jeg undskylder at billedet ikke er større, men det er ikke lavet i en ret høj opløsning, så det bliver übergrynet når jeg max'er det) - og så har han bare de hvideste tænder known to man! Jeg er ret imponeret. Min indre homo-mand er ret lex...

Lige for at være på den sikre side, så mener jeg altså ingen injurier eller lignende, hvis min indre homo-mand-lookalike ikke er homo i virkeligheden (*ahem*) - og sangen var også helt tiptop-MGP-som-det-skal-være-agtig - ingen tvivl om det!

Fra nu af holder jeg med Serbien - screw Danmark! Jeg er head over heels med pandehåret - det er altså go' stil! Sådan noget vil jeg have næste gang! Så kan min ydre og min indre homo komme til at matche lidt

- finally at ease,

Mille.

Mille Hearts Pam Grier

Suk...

Jeg har en thing for Pam Grier. Hun er one hot piece of ... muffin. Jeg er vild med hende i alt fra Foxy Brown og Coffy til Jackie Brown og The L Word. That lady can do no wrong.

I går har jeg været til blaxploitation-night i filmklubben på uni, hvor de blandt andet viste Foxy Brown. Mille is very pleased. I den forbindelse har jeg lige noget jeg vil vise jer:

Suk... Igen...
Jeg elsker farverne (og Pam Grier) og dansen (og Pam Grier) og musikken (og Pam Grier). Og så er filmen helt sikkert en screening eller to værd. Det er 70'er-fest i all its glory. Og så er der en ganske fair share af Australian cleavage i den. Og prøv lige at hør, hvad jeg lavede mærke til da jeg så den i dag! The lady villain, Lady Catherine, har en über-bloggerkendt kæmpe uglehalskæde på i nogle af sine første scener i filmen - og nu kan jeg selvfølgelig ikke finde et billede af det - Google og IMDb, you have failed me! Hvis nogen af Jer falder over det må I meget gerne smide et link herind, så plasker jeg det ind i indlægget.
Anywho - back to the colours. Der er noget helt fantastisk over 70'er-farver. Jeg kan rigtig godt lide blandingen af rød, orange og gul, og jeg elsker the over-the-top-style. Jeg synes at det kommer ret fint frem i introen til filmen. Og så kan jeg rigtig godt lide det psykadeliske picture-in-picture og den måde bevægelserne og farverne laver "ekko". Jeg er vist bare all over rigtig begejstret for både film, intro - og Pam Grier.

- watch and enjoy,
Mille.