onsdag den 30. juni 2010

Give-Away 'Cuz I Lajk U

Min hoved har fået sommerferie, og når mit hoved har fået sommerferie glider mit engelsk fra prim and proper British til mere eller mindre korrekte forkortelser og alternative stavemåder, samtidig med at jeg bliver mere og mere sydstatsagtig at høre på. Det er ikke så smart lige i år, hvor jeg faktisk foretrækker at konklusionen på mit speciale bliver skrevet nogenlunde forståeligt. Hence the overskrift.
Men det her handler ikke om overskrifter. Det handler om, at jeg her i den seneste tid har spammet Jer med indlæg om øreringe. Og jeg synes ikke at det er helt fair, at jeg sidder og holder på alle øreringene selv, derfor har jeg fundet et super skønt sommer-par, som jeg vil udlodde i en give-away. Bare fordi. Fordi det er sommer, og fordi folk er glade, og fordi det er tid til is og tæpper på græs.
Jeg er helt vild med de her øreringe - farverne er lyse og dejlige, og de vejer ingenting. Og så er de lilla - uuuuh, lilla... How I love thee... Mønstret er malet på, og øreringene er lavet af tynde skaller:
Jeg vil gøre den her give-away lidt sjovere end bare "skriv en kommentar og få et lod" ligesom sidst. Bare fordi jeg kan, og fordi det er god spas. Her er reglerne for konkurrencen:
1 - Tag et billede af dig selv, med et ark papir, hvor du har skrevet "Jeg vil gerne ha' snitterne i øreringene" eller "Ai lajks me sum earring!" eller hvordan du nu har lyst til at formulere dig. Hvis du vil være anonym kan du evt. holde arket op foran dit ansigt. Photoshoppede billeder er også velkomne, sålænge de inkluderer dig (på én eller anden mere eller mindre anonym måde) og et skilt med noget skrift.
2 - Mail billedet til min blog-mailadresse, som står øverst i højre sidebar. FYI, så hedder den milleblog@live.dk
3 - Som i enhver anden blog-konkurrence er jeg selvfølgelig modtagelig overfor bestikkelse, så du skal være mere end velkommen til at reklamere lidt for konkurrencen på din egen blog, hvis du har sådan en. Snup endelig et billede fra billedspammen herover med, hvis du har lyst.
4 - Jeg kigger de indsendte indlæg igennem fredag d. 9 juli klokken 16 om eftermiddagen, og så finder jeg en vinder.
5 - Jeg kontakter vinderen, der modtager øreringene med posten, og så poster jeg vinderens billede her på bloggen.

Øreringene er af skaller, og de er omkring 5 cm i diameter - og så er de selvfølgelig splintrende nye, og de er købt på TrendSales. Jeg håber at I vil være med, og at I er super opfindsomme med Jeres skilte. Jeg glæder mig meget til at høre fra Jer!

- wednesday fun,
Mille.

tirsdag den 29. juni 2010

Deeeeeet' Vores Bryllupsdag i ... Går

Her kommer så - endelig - mit bryllupsindlæg. Jeg synes snart, at der er gået frygtelig længe siden spørgerunden, hvor jeg blev spurgt ind til at lave sådan et indlæg - og lige pludselig kom dagen. Min tidsfornemmelse er også helt skudt i de her sidste par uger før afleveringsfristen. Men det skal det her indlæg ikke handle om. Speciale er bandlyst, og bryllups-tamtam tager over. Sæt selv noget let og poofy engle/orgel-musik på, og tænk på marengskjoler, lyserøde roser, brudepiger og ringe på en satinpude.
Og glem så alt det igen *lyd af LP der brat skratter stop*. Vores bryllup var alt andet end hvad man ser i amerikanske film. Alt held og lykke og go' fest til dem, der har lyst til det - det var ikke et politisk eller økonomisk statement af nogen slags - det var bare ikke dét, vi havde lyst til. Vi havde lyst til at invitere de aller nærmeste folk - vi var vistnok ca. 26 alt inklusivt - til noget god mad og nogle gode snakke, og så havde vi lyst til at være så lidt i fokus som overhovedet muligt. Ingen spotlights, ingen taler, ingen traditioner, som vi ikke syntes passede til os.
Jeg vil gerne vise Jer en del forskellige billeder, så vi tager lige the tale of our wedding lidt løbende. Allerførst er her min kjole:
Er den ikke fin? Som I jo nok kan regne ud, havde vi et sommerbryllup, og vi ville derfor gerne have noget let tøj i sommerfarver. Jeg har en kæmpe forkærlighed for thaisilke, og jeg synes at den her matte grønne farve er helt fantastisk. Båndet er også af thaisilke, og det er råhvidt-going-on-cremefarvet. Den er helforet med lys grøn satin, og så har den plisseringer både foran og bagpå (de kan ses mest tydeligt på ryg-billedet), og dybe udskæringer. And it still fits! Vi har lavet en tradition, konen og jeg, at vi tager ud og spiser på en rigtig fin restaurant i Odense hver gang vi har bryllupsdag. Og i går, da vi var afsted, havde jeg taget kjolen på igen. Der er  noget helt fantastisk magisk ved at den ikke bare hænger i skabet, men at den faktisk kan bruges til den slags meget specielle lejligheder, synes jeg.
Det er forresten min mor, der har syet den. Hun syede også konens kjole (som er en blå og brun wrap-dress med flotte, markerede kanter). Det synes vi er ret cool - helt unikke kjoler, og så fra min mor af...
Næste levende billede er mine sko:
De er ganske yndige, og jeg er vild med fletdetaljen foran - og at de er i guld - men de gnaver som et ondt år nede ved peep-toe-udskæringen, og det irriterer mig, at de ikke er højere. Ikke så meget for min totalhøjdes skyld (jeg har nok cm i mig, ellers strækker jeg bare halsen), og heller ikke på grund af lægmusklens form - nej! Det er fordi, jeg føler, at jeg får nogle kæmpe plader med dem på! Som I nok kan se er de fra Bianco - lige den sommer, hvor vi blev gift var guldsko selvfølgelig umulige at opdrive i Odense og omegn - sommeren efter = everywhere! Oh well, det gik, og de er også super fine, selvom jeg gerne ville have en 2-3 cm mere hæl.
Her kommer min taske:
I virkeligheden er den her taske lavet - af min mor - til min gallakjole efter 3.g, men jeg synes at den passede så fint til bryllupskjolen at den røg med som accessory dér også. Den er også i grøn thaisilke, men det er en smule mørkere end det, kjolen er lavet af. Jeg synes, at det får den til at passe rigtig fint med, for de tre farver fra kjole, bånd og taske komplementerer hinanden super fint. By the way - taskeopskrift - übernemt at lave: Tag et A4-ark og skær/klip det spidst i den ene ende. Klip stof ud, så det passer til (husk sømrum). Sy stof sammen ret mod ret. Pres, vend ud, stryg. Glid papiret i "lommen", sy en magnetlås fast hvor sådan én nu sidder bedst, og luk den åbne side. Hokus pokus kuverttaske, der passer til lige dét, man vil have den til at passe til.
Med alt tøjet klar blev vi så gift. Vi har valgt at have nogle ret smalle vielsesringe - 4 mm - med afrundede kanter på oversiden og uden sten eller andet gøjl på.
Da vi hentede vielsesringene ved guldsmeden havde de indgraveret den forkerte dato i dem - der stod d. 26/6/2008 istedet for - men det kunne heldigvis rettes ret let. Jeg ved faktisk ikke om vi fik nogle nye ringe, eller om guldsmedefolket kunne rette fejlen, men man kan i hvert fald overhovedet ingenting se nu.
Selve bryllupsfesten havde vi dækket op til i en stor gildesal i et hus, mine svigerforældre lige havde købt men endnu ikke var flyttet ind i. Vi valgte ekstra tykke duge og servietter for lidt luksus-feel, og vi fik blomsterdekorationerne fra en lokal blomster-lady, som lavede noget helt fantastiskt fint med nogle roser og noget glas og en pokkers masse hvid:
Vi havde ingen brudebuketter (dvs. før vi fik en pokkers masse blomster af folk, der var mødt op til globryllup), så borddekorationerne var vores mulighed for at få lidt blomsterfarve. Farverne i dekorationerne var valgt så de passede til bryllupskagen (aka "most important part", aka "I wish I had some right now", aka "is it wrong to throw a wedding just to get cake?")
For pokker, det var god kage! Den var så sindssygt lækker! Vi havde valgt fragilitébunde, friske jordbær, chokolademousse, flødecreme, fondant og marcipanroser. Det var så godt! Men ikke helt uden drama - dagen før brylluppet blev vi ringet op af bageren der sagde, at hvis vi ville have en kage til 40 mennesker (*ahem* Det er det dér med madøret igen - det ville da være en skam at løbe tør for kage!), så kunne vi altså ikke få den i tre lag, men kun i to. Og det på trods af, at vi 3 eller 4 gange havde kontaktet bageren for at høre om alt var ok, om de havde fået vores ingrediensliste og vores tegninger af kagen, om alt var som det skulle være etv., og hver gang fået at vide, at alt var peachy keen. Konen fortalte dem ret kontant at det var ikke vores problem nu, at vi var blevet lovet en kage i tre lag, at vi havde gjort vores for at sørge for at alt var okay og at det på ingen måde var okay at ringe op dagen før et bryllup og informere om så vigtige ting. Vi havde nemlig planlagt at tage det øverste lag med hjem og fryse det ned til 1-årsdagen (det var vores kliché-punkt...), og så nytter det jo ikke så meget hvis der ikke er en top-del. Bageren endte da også med at undskylde - han kunne godt se fejlen, sagde han, og så smed han et toplag på kagen (til 15 mennesker!) for egen regning. Så vi endte med at have bryllupskage nok til 55 mennesker, og vi var som sagt omkring 26 (hvoraf de to af dem var børn på hhv. 3 måneder og 3 år). Vi havde meget kage i fryseren! Men toppen gemte vi, og spiste sidste år. Det var rigtig hyggeligt!
Efter festen (hvor vi, ud over kage, fik gazpacho til forret og hvidfisk, kylling, kartofler med friske krydderurter, rejesalat og grøn salat til hovedret) tog konen og jeg på Falsled Kro, hvor vi overnattede og fik en helt fantastisk morgenmad på værelset. Det var så meget luksus at man ikke kan fatte det! Men det får I ingen billeder af! ;)
Her er til gengæld et billede af mig fra the very day in question:
En yndig, blushing bride...
Det blev lidt langt, det her indlæg, men nu er jeg vist også kommet omkring alle de sjoveste detaljer. Ellers skælder I mig bare ud i kommentatorboksen.

- Sadie, Sadie,
Mille.

mandag den 28. juni 2010

Raslende Grøn

Det her indlæg er forudprogrammeret. I dag - altså d. 28 juni, hvor I får det her indlæg - er nemlig min bryllupsdag, og jeg er til en afveksling (tøhø - det er den dér slags humor, hvor man siger det modsatte af, hvad man mener... *Sigh*) ikke hjemme. Konen og jeg er taget på fancy italiensk restaurant inde i byen, og vi kommer ikke hjem førend vi har fået fem retter mad og set hinanden dybt i øjnene. 2 års ægteskab skal fejres på behørig vis. På grund af forudprogrammeringer og travle aftener får I også først mit mucho specielle bryllupsindlæg at se i morgen - altså d. 29 juni. Det er nemlig ret så vanskeligt at tage billeder af sig selv og poste dem før man har været i situationen hvor billedet skulle tages. Det giver mening, right? Eller nåede jeg at tabe mig selv i tilbage-til-fremtiden-tider? Hvorom alting er, så kommer indlægget i dag ikke til at handle om bryllup (på trods af bryllupsdag), men det gør indlægget i morgen (hvor det måske er nogen folks bryllupsdag, men ikke min).
And now to something completely different.
I dag vil jeg vise Jer et kup! Et vaskeægte, bona-fide kup! Som jeg lovede i går ville dagens indlæg i dag (alright, nu har jeg officelt forvirret mig selv...) komme til at handle om noget, som er kommet til at være et fast indlæg her på bloggen. Here goes:
Øreringe! Igen-igen! Jeg er den ondeste pyntedukke... Det er kommet på mine gamle dage. Jeg er sikker på at der er noget klyngen-til-ungdommen over det - det er ét eller andet med, at jeg snart bliver 25, og så er jeg ikke længere i starten af tyverne, men derimod i midten af tyverne. Big changes!
De her øreringe er som sagt et kup. Jeg har købt dem på TrendSales af en af de TS-tøser, som jeg var til Magazine-fest med for en måneds tid siden. Det er forresten hende, der malede de billeder, jeg engang skrev om herinde også. De var billige i sig selv - 50 kroner inkl. porto, hvis jeg ikke husker alt for galt - og så smed hun lidt veninde-rabat oveni. Jeg købte nemlig også noget andet af hende, som jeg smider på senere - måske med en lille konkurrence attatched...
Fordi jeg købte to ting af hende er det lidt svært at sige, hvad jeg gav for dem, men jeg fik dem i hvert fald for et godt stykke under halv pris. Nogle folk er ganske fantastisk gavmilde.
De er lavet af tynde metalskiver og endnu tyndere skal-skiver. Skallerne er farvet med forskellige grønne nuancer, og de passer helt perfekt til det lidt rå look i metallet. Selvom selve øreringen (altså den "overste del, før tingel-tangelet kommer på) ser ret grov ud vejer den ikke ret meget, så de er super behagelige at have på. Og så larmer de på en helt fantastisk spinkel måde, ligesom et vindspil. Der kommer små, skrøbelige klir fra dem, det er ganske yndigt. Jeg vil have dem på sammen med min grønne maxikjole og sammen med malingssplaskkjolen. Og sammen med mine grove armbånd!

- bryllupstanker og GiveAway-idéer,
Mille.

søndag den 27. juni 2010

Stik Stik Stik Stik!

Jeg fortsætter lige lidt i stilen fra i går. I går valgte jeg at skrive om de cup cakes, vi lavede torsdag morgen. Men de var jo kun en lille bitte del af min produktivitet. For bregne, jeg har været effektiv i de her seneste par dage!
*Ahem* Men bortset fra min travlhed og min selv-hævdelse - så var der også grillspyd på menuen. Jeg er lidt sær, når det kommer til kød. Jeg spiser ikke specielt meget af det (- jeg elsker det, som med alt andet, når det er lavet ordentligt, men jeg spiser også ofte vegetarisk - eller hvad der nu lige falder mig ind) - og når jeg spiser det synes jeg, at det er meget pænere når det er råt end når det er tilberedt. Især oksekød synes jeg er sindssygt flot - det har den flotteste, intense røde farve! Når det er stegt er det bare kedeligt og brunt at se på. Måske er det derfor, at jeg også helst vil have mit kød stegt rødt.
Anywho - det var de dér grillspyd jeg kom fra. Jeg tror aldrig at jeg har lavet grillmad om morgenen før, men én gang skal vel være den første - og det var altså hyggeligt at stå og lave dem sammen med that girl Randi. Der gik lidt samlebånd i det - jeg sørgede for grøntsagerne og hun ordnede kyllingen. Sammen fik vi kreeret de her fine spyd:
Er de ikke for lækre? Jeg er helt vild med det midterste billede - jeg synes at det er flot! Det er lige før at jeg overvejer at bruge det som baggrund på min computer. Ligenu har jeg chilier fra et gammelt indlæg:
Jeg ved ikke lige helt hvad der sker for billedkvaliteten på det billede - sorry about det, heldigvis er det eneste I går glip af de meget spændende titler på mine mapper - jeg nævner i flæng så sindsoprivende navne som "Billeder", "Studier", "Gøjl" og "Blog". For ikke at tale om titlerne på mine forskellige PDF-filer - der kan jeg battle på coolhedsfaktor med navne som "boxwell", "Kipnis", "Gender-stuff 1 og 2" (så videnskabelig er jeg nemlig) og "Mørk/Lys tegning mig" (uuuh, mystisk projekt...).
Men altså - om de der grillspyd. Er jeg den eneste, der synes at kylling er pænere råt end tilberedt? Jeg kunne ikke rigtig få nogle af folkene rundt om mig til at agree'e med mig. Under alle omstændigheder er champignon en smuk, gråhvid svamp, og peberfrugterne er skønne og klare i farverne. Vi tog grøn og gul peber med vilje, for at de røde tomater kunne stå klart ud.
Hende der Randi er vist ligeså glad for farver som jeg er. Hun tilskyndede mig også flere gange til at tage kameraet med ud til hende torsdag morgen, så - quote: "- de flotte cup cakes kan komme med på bloggen" un-quote. Nu kom grillspydene også med, men nu er jeg vistnok også færdig med at spamme Jer med billeder fra den dag. I morgen bliver det noget helt andet, og så alligevel ikke. Jeg vender nemlig tilbage til et af de ret ofte viste things her på bloggen. Uuuuh, whatever can it be?
Kan I forresten gætte (eller regne ud eller whatev'), hvad jeg ikke har haft her på bloggen i en lille måneds tid efterhånden, men som kommer snart-ish igen, og som ikke har været her for en helt bestemt årsag?

- smokin' colours,
Mille.

lørdag den 26. juni 2010

Cup Cakes og Dårlig Samvittighed

Det er mig der har begge dele. Cup Cakes og dårlig samvittighed, altså. Men jeg har en ret god undskyldning for hvorfor jeg har været ikke-eksisterende i blogland de sidste to dage. Eller, det vil sige, jeg har en hel serie af undskyldninger. Jeg ved ikke, om I overhovedet er interesserede i mine grunde, men here goes:
Torsdag:
Stod op kl halv 7 (aka før fanden får hår på for os specialeskrivere), tog bad, gjorde mig fancy at se på, pakkede gave ind, pakkede mig selv om mine pakkenelliker og min kaffemaskine sammen og tog bussen kl 8 hjem til min veninde Randi (jepsen depsen, hende med Amerika), som havde fødselsdag - og som ikke har nogen kaffemaskine (I know!!). Sagde rigtig mange gange tillykke, gav gave, spiste morgenmad, hoppede i Netto efter flormelis (forklaring følger) og tandbørste (fordi jeg åbenbart glemmer basale handlinger, som har været en del af mit liv siden jeg var 6 måneder gammel, når jeg står tidligt op...). Kom tilbage til Randi, lavede grillspyd til fødselsdagsmiddag om aftenen og pyntede cup cakes til "børnefødselsdag" om eftermiddagen. Lavede kakao-fyld til sigøjnersmåkager og klappede dem sammen. Hakkede basilikum til den store guldmedalje. Til ovnkartofler, you know. Smed tøjet og hoppede i hjemmelavet pepitakjole.
Klokken 11 tog jeg bussen ind på banegården og rutebilen videre derfra til Faaborg. Jeg var blevet inviteret til sommerafslutning for underviserne, og takkede selvfølgelig mange gange ja. Busturen derned skulle have taget 1 time og 20 minutter, men tog 1 time og 40 minutter. Mange tak for det, buschauffør-som-nægter-at-køre-mere-end-40-km-i-timen-pr-princip-EVER. Miglede og networkede og gjorde andre fancy buzz-ords-ting - indtil der gik hvidvin i den og vi bare snakkede. Hyggeligt folk. Glæder mig til at komme derned. Sang "Internationale" og "Sådan er kapitalismen", hørte på taler og anekdoter og fortalte om mig selv flere gange end jeg kan tælle til, og-jeg-er-ikke-færdig-med-min-uddannelse-endnu-men-jeg-afleverer-speciale-om-en-måned-og-jo-jeg-glæder-mig-til-at-blive-færdig-og-jo-det-er-skræmmende-og-vil-du-også-høre-hvad-jeg-skriver-om? Hyggeligt, hyggeligt. Var i Odense igen lidt i 7 om aftenen. Fik et lift hjem til Randi igen. Fødselsdagsmiddag. Grinede, spiste, så film og fodbold, drak asti og Irish coffee og faldt næsten i søvn på Randis sofa. Kom sent hjem.
Fredag:
Vågnede meget tidligt. Bad. Min søster havde dimission kl 10, og det var vi selvfølgelig med til. Hørte på rektor-taler (*yawn friggin' stretch*) og elevtaler (pure genious), lyttede til super musikhold, der blandt andet sang Vaya con Dios-musik - I like! Er en kæmpe sucker for belgisk gypsy-musik... Miglede lidt mere, drak appelsinjuice og spiste peanuts, vinkede farvel til lastbiler med frygteligt kreativt pynt. Hoppede hjem igen. Brugte ½ kvarter på at finde noter til historieafsnit i specialet, og tog så bussen hjem til mor'eren, hvor jeg hjalp med at gøre klar til studenterinvaderingen. Varmede pizza, kølede øl og cider og sodavand, stillede stole frem og skar frugt ud. Studenter kom, gav hånd, drak, spiste, gav hånd og gik igen. Jeg smed rester ud, stillede stole tilbage, spiste en pizza eller to. Vaskede op. Tog bussen hjem igen kl 22. Gik død da jeg kom hjem.
I dag:
Vågnede tidligt. Bad. Brugte en time i ildkamp med mit hår. Lider af akut fugtigt-vejr-afro. Blev hentet af svigerforældrene klokken halv 10, kørte til børnefødselsdag (den her gang var det den rigtige slags - med et barn og alting!) i Slangerup. Spiste boller, drak kakao og kaffe, miglede, talte om speciale og fremtidigt-job. Fløj med drage med 5-årig. Kørte hjem. Faldt i søvn i bilen på den dér virkelig u-diskrete måde, hvor man nikker hen og hele kroppen giver et sæt med jævne mellemrum. Kom hjem kl 8, lavede risotto, satte mig ned, and here we are. Endelig. To sekunder hvor jeg bare skal sidde ned og lave ingenting. Og ikke tale! (ed. søndag morgen: "- og åbenbart heller ikke læse korrektur på det, jeg sidder og skriver. Mange tak, Karina! Nu burde de grove fejl være væk igen. Kommaer kan jeg - som altid - ikke svare for. De har et life of their own...")
Det var lidt af en smøre. Men nu er vi også ovre det med den dårlige samvittighed. Det er derfor, jeg ikke har været på bloggen siden onsdag. Jeg har simpelthen ikke haft en ledig time! Nu kommer vi til det sjove - det med cup cakes'ne (cup cake'erne?).
Den opmærksomme læser (- madøre-læseren, om man vil) har lagt mærke til at jeg under oplistningen for torsdag nævnte noget med cup cakes. Hende dér Randi, hun er jo lige kommet hjem fra USA - og hun havde fancy kage-gadgets med! Blandt andet fine papirforme, udstiksformer i Mickey Mouse-form og madlavningsfarver i massevis. Jeg er dybt misundelig! Fordi hun havde valgt at lave børnefødselsdagstema skulle vi selvfølgelig udnytte farverne - prøv at se hvor fine cup cakes'ne blev!
Er de ikke seje? Det er kager i orange forme med grøn frosting, i grøn form med lilla frosting og i lilla form med orange frosting (- see how that works?). Frostingen har jeg bare smurt på med en kniv, og senere blev de pyntet med små rosetter af pink frosting. Så yndige, var de! Der er ikke andet farve i frostigen end hvad der kunne ligge på en tændstik - det var sindssygt kraftigt! Jeg er - surprise, surprise - især vild med den lilla farve.
Og prøv så lige at se den fine lagkage, Randi klppede sammen imens jeg glattede frosting og fyldte sigøjnerkager (som manglede flormelis, og var grunden til at jeg smuttede i Netto i første omgang):
Er den ikke bare pro at se på? Frosting er en helt fantastisk ting! Jeg er stor fan! Selvom det er fandens sødt . På det nederste billede kan I se rosetterne helt tæt på - er det ikke bare fine? Hende Randi, hun kan nogle ting med en sprøjtepose og nogle tyller...
Jeg håber at I har haft det godt imens jeg har været AWOL - og at der stadig er nogle tilbage her i bloggerland, der ikke er flygtet til Roskilde...

- happy birthday to you, happy birthday to you!,
Mille.

onsdag den 23. juni 2010

Tapas-ish

Madindlægstid!
Jeg elsker madindlæg. Og efter Jeres fuldstændigt overvældende respons på mit videoblogindlæg (om mad) har jeg fået blod på tanden. Jeg har en idé til næste afsnit af "Den Dovne Husmoders Guide til mest muligt Udbytte for mindst mulig Indsats" (a.k.a. DDHGtmmUfmmI), og hvis alting går som jeg vil kommer det engang i løbet af starten af juli. Indtil da, så kommer her Dovne Husmoder-tips på den gammeldags facon. På skrift! Og med billeder!
Den anden aften fik konen og jeg lyst til en hyggeaften. Det startede med noget Almodovar-film og udviklede sig til tapas. Tapas-ish. Prøv at se her:
Der var ogå noget tomat-snask, men det glemte jeg i kampens hede at få billeder af (also known as "Der var mad, og når der er mad er mad det første jeg tænker på - pictures, not so much").
Vi laver lige en hurtig gennemgang:
Pic 1 - Tyrkisk feta- og peberfrugtsalat. Tre peberfrugter skæres i kvarte, grilles i ovnen i 10 minutter og køles ned i en plastikpose. Så pilles skrællen af og de skæres i små stykker. 200-250 gram god, blød feta smuldres i, og det hele blandes med 2 spsk olie, 3 fed hvidløg og en hel chili i småstykker. Kom også gerne bredbladet persille i. Det havde vi ikke lige liggende. Opskriften har jeg fået af en fantastisk kvinde fra TrendSales - én af sykonerne, jeg før har talt om. Hun havde den med til vores allerførste syweekend, og jeg nævnte den i mit første knækbrødsindlæg. Endelig fik jeg lejlighed til at lave det selv.
Pic 2 - Tyndtskåret chorizo. Ikke så meget at sige der. Den røde farve fra paprikaen er helt fantastisk - jeg elsker chorizo - især når det er helt tyndtskåret. Ellers kan det godt være lidt trevlet at spise, og svært at bide over.
Pic 3 - Artiskoktapenade. Ganske forskellig fra soltørrede tomater/kapers-tapenaden. Den er lavet af en dåse artiskokhjerter (den fra "Okker Gokker Artiskokker" *giggles* er helt vidunderlige), smeltet smør, 1½ fed hvidløg i små stykker og salt og peber.
Pic 4 - Godt, groft italiensk brød. Any will do - det her er et fuldkornsciabatta.
Pic 5 - Mozzarella i tynde skiver.
Usynlig tomat-snask - 3 tomater i fine tern, 1 fed hvidløg, salt og peber.
- og så havde vi forresten også to slags oliven stående. Nogle ret skræmmende udseende store lilla nogen og nogle lidt mindre intimiderende grønne.
Det var helt fantastisk spise! Især er jeg vild med feta/peberfrugt-snasket, og så med en hapser med chorizo og mozzarella. Det er utroligt, så mæt man kan blive af sådan nogle små retter... Vi fik noget god hvidvin til, og alt i alt var det en rigtig hyggelig aften. Og så er det noget smukt, smukt mad.

- tapas muy guapa y deliciosa,
Mille.

tirsdag den 22. juni 2010

Studenter-Tamtam

I går var jeg, som jeg vistnok nævnte herinde, til min søsters sidste eksamens på gymnasiet, og dermed til hue-påsætning. Det var mig, der var hue-påsætteren. Da jeg blev student tilbage i 1800-et-eller-andet, var det hende, der satte huen på mig, og nu var det endelig tid til at jeg kunne gøre gengæld.
Hun ser, BTW, en milliard gang bedre ud med studenterhue på end jeg gør. Jeg har verdens værste hattehoved, og dengang jeg blev student havde jeg verdens største, krøllede hår, og min hue var et nummer eller to for lille. Resultatet var ikke godt. Heldigvis var digitalkameraet ikke opfundet, dengang i 1800-et-eller-andet, og jeg har ingen skanner, så I kan desværre ikke få mig som student at se.
Dagens indlæg bliver en slags fotoreportage. Med farver!
Det her er mig, på vej til søsterens gymnasium (som ligger ti minutter væk på gåben) - i vores helt fantastiske elevator, der kun lugter grimt 6 ud af ugens 7 dage. I går var en af dem. Måske er det derfor, jeg ser lidt forknyt ud...
(- øjnene er sære fordi jeg havde en serious case of red-eye, som jeg prøvede at ændre - det ar jeg så ikke så god til. Jeg er normalt mindre dæmonisk at se på, promise!)
Og her har i den noget så friskbagte studine. Uh, så yndig... Og mig, i hjemmelavet kjole!
Efter hue-påsætningen (og en ordentlig mængde Asti, kransekage og jordbær med chokolade - jeg er forresten stor fan af at drikke Asti om formiddagen) tog mor'eren, søsteren, konen og jeg ind til byen og fik frokost. Den er der ingen billeder af. Til gengæld havde min mor fundet et super fint armbånd i H&M, som vistnok - hvis jeg forstod hende right - var ét ud af en pakke med en 7-8 stykker. Jeg er ret misundelig, faktisk. Men hun ville ikke af med det. What gives? Her er armbåndet i hvert fald - og nedenunder er et super skarpt (*ahem*) billede, der fanger farven bedre, end det store billede gør. Det er nærmest vasket blåt i en denimagtig farve, og så er det lavet af træ (- eller "traj", som vi siger her i Odense). Musthave!
Alt i alt en super hyggelig dag. Og nu er søsteren student, og næsten rigtig voksen.

- we need a montage!!,
Mille.

P.S.: Det var løgn, det med digitalkameraet - jeg har billeder af mig på computeren, men I må kun se det, hvis I lover ikke at grine...

søndag den 20. juni 2010

June-Googles

Ta-daa!
Endnu en måned er gået, og endnu en gang er det tid til Google-tastic. Jeg elsker Google-tastic, både fordi de er sjove at skrive, men også fordi det gør det lidt sjovere at holde øje med min StatCounter. Jeg er sikker på, at jeg observerer meget mere, end jeg ville gøre under normale omstændigheder. For eksempel har jeg i denne måned været så heldig at få min første bund-naughty google-søgning. Yay! Den har jeg glædet mig til! What's a girl to do, for at få noget dirty at se på? Blogge om diller og jader? Eller måske blot lade være med at skrive "diller og jader", når der nu findes så ganske udemærkede naughty-ord for de samme... ehrm... genstande.
Anywho - så har den her måned budt på de højeste tinder og de dybeste dale. I overraskende stor del af tiden så min Recent keywords Activity-liste sådan her ud:
- eller sådan her:
Nogle dage senere så det sådan her ud:
Det er jo ikke ligefrem fordi den slags søgninger giver hår på brystet, vel? En gang i mellem gav søgningerne bare ingen mening - prøv lige at se tiderne på de her søgninger. Jeg forstår ingenting... What gives? Så har vi vist fået slået fast, at jeg skrev om jordbærblomster, gos'da?
Men så en gang i mellem, så tog Fanden ved Jer (eller, googl'erne, that is), og så fik jeg så fantastiske søgninger som:

1 - "Super big blød sex"
Yay, det hér er min naughty-søgning- but what does that even mean? Hvordan er sex stort? Jeg vidste slet ikke at det havde en størrelse… Desuden er denne søgning kommet kl halv to, natten til en mandag - you dirty, dirty googl'er you! Efter alle andre er gået I seng? Og hvad var det så, du fandt I indlægget hér?

2 - "Sang misha min allerbedste ven"
- det lyder som en MGP-sang. Desværre ikke en I blandt dem jeg kender… Jeg er en Kickflipper, all the way. Kickflipper vildt - YEAH - kickflipper snildt (?) - YEAH!! Kickflipper FTW!

3 - "Uffe buchard gardiner"
- jeg har ingen anelse om, hvilke gardiner, Uffe Buchard har, men jeg er sikker på at de er über fancy og har kostet en formue, og at os bloggere på ingen made kan hverken forstå eller værdsætte dem. Bitter!? Hvem, mig?

4 - "Anjao.com"
- nope, close but no cigar. Det her er Milles blog, ikke Anjas. Anjas hedder, som du så ganske rigtigt har gættet, anjao.com. Men mange tak for opmærksomheden, Google. Anja har til gengæld en søster, som også hedder Mille, og som også har sin egen blog - milleo.com - see how that works? Alting i blogland er interconnected, og jeg er bare en lille bitte del af et meget stort puslespil…

5 - "Livet er for kort til kedelige strømper"
Gu' er det da så! Men er det ikke noget, Mads Christensen siger? Ham får jeg noller af… Sådan, virkelig grund-noller! Noller med noller-krymmel på... Han burde tage Uffe Buchard i hånden og gå på en meget lang tur… Hmm - come to think of it, så er mandens nye motto vistnok "Livet er for godt til kedelige strømper"… Meh - never mind. Han er stadig en knallert…

6 - "Lige op og ned figur"
You're in the right place! Det er lige mig! Ikke en kurve eller en form at finde nogle steder! Bananform, det er lige mig! Selleriform, om du vil. Velkommen til!

7 - "HOLMEGAARD KOBOLTBLÅ TULIPANVASE"
- SÅDAN ÉN HAR JEG IKKE, JEG HAR DEN I RØD. OG DEN ER FRA INSPIRATION!!! (--- "you yell, I yell, everybody yells…")

8 - "Højhælede + gummistøvler"
Jeg har ikke set dem, men jeg vil også have fat I dem! Igen-igen er eBay min ven, og jeg har hér fundet nogle, hvor annoncen udløber om små 2 uger - så har i tid nok til at købe dem, inden linket ingen mening giver mere.

9 - "Skildpaddemousse"
Ulempen ved det her Google-tastic-noget er, at jeg får endnu flere søgninger på ting, jeg ikke har skrevet om. Her, skildpassemousse. Af lignende eksempler kan nævnes "muffinhalskæde" og alle dens venner.

 10 - "Muffin strømper"
*Sigh* NEJ! Til googl'ere: Her er ingenting med muffins på, andet end honest to God muffins. Af den slags man spiser. Her er muffinstrømper, forresten - nu du alligevel er kommet så vildt.

11 - "Selvantændelige chips"
Now, that's just scary! For realsies? Er der chips, der har den slags rygter? Hvilke chips? Nu er jeg nysgerrig! Jeg spiser alligevel en chips eller to en gang imellem… Det sker, det sker…Please, sig at det er ostepops! Dem kan jeg ikke fordrage, og jeg er ret sikker på, at chipsrelaterede brandsår i munden bliver ret svært at forklare på skadestuen…

12 - "Polka rød kjole"
Jeg kender til ret mange farver, og hvis du, kære googl'er, vil have farver, så er du kommet til det rette sted. Men jeg er altså ret sikker på, at jeg ikke har hørt om farven polkarød før…

13 - "Buddha håndtegn"
Word… Buddha, like yours truly, er fra Volleren...

Sådan ligger landet i den her måned - sex, chips og muffins. Plus det løse. De her Google-søgninger, de skaffer alt, hvad man sådan går og har brug for. The bare essentials.

- gigglin' at internetz,
Mille.

lørdag den 19. juni 2010

Mere af det dér FaceBook

Hey peeps!
I dag får I et lille hurtigt indlæg, for jeg har meget travlt med meget voksne ting, som speciale-kapitels-afslutning og gammeldags-isvaffel-købning (købning?) med endelig-tilbagevendt-amerikanerveninde. You know - the essentials.
I aften har jeg besluttet mig for at få set noget af det der fodbold. Jeg kan forstå på, well, hele Danmark at der kommer en kamp i aften. Den vil jeg se - Cameroun Danmark da kunne slå (- sagde hende, der absolut ingenting ved om fodbold - men som dog forstår offsideregler plus diverse do's and don't's helt generelt) - og det skal ske sammen med førnævnte endelig-tilbagevendte-amerikanerveninde.
Indtil jeg vender tilbage i morgen (med meget-meget spændende "Google-tastic"-indlæg - det bliver ganske spas! Jeg har fået en søgning indenfor et område, jeg aldrig har fået en søgning indenfor før) så har jeg noget ny og spændende til Jer - jeg har fået kreeret en FaceBook-gruppe om bloggen her, som I meget gerne må blive medlemmer af. Og invitere alle Jeres venner - det bliver en landeplage!
Her er mine ganske fantastiske selling-points:
1 - Jeg poster dagens indlæg der, så I kan blive opdaterede med direkte links. Og hey! Det her er smart, for med mine i gennemsnit ét afsnit om dagen bliver I ikke spammet af mig.
2 - Når jeg laver konkurrencer og give-aways vil jeg poste dem derinde før jeg skriver herinde. Det kunne fx. være smart ved konkurrencer, hvor man skal kreere et eller andet der tager lidt tid (fx. i sammensæt-et-outfit-konkurencer eller whatnots) for at deltage.
3 - I diskussions-fanen kan I komme med gode idéer eller diskutere hvor nederen det er, at jeg spammer Jer med FaceBook-tamtam i de her dage.
4 - Pleeeeease? Pretty please? Pretty please with sugar on top?
5 - Det passer noget så yndigt sammen med de "Like"-knapper, jeg satte op i forgårs.
Jeg vil smutte igen, og håbe at I får en ganske fantastisk lørdag med (forhåbentlilgt) ganske fantastisk vejr. Og til de af mine læsere, der har sidste eksamener før studenterhue eller generel sommerferie her i næste uge - held og lykke! Jeg krydser fingre for Jer, og håber at I klarer det rigtig godt! YOU CAN DO IT!!

- med krydsede fingre og FaceBook-idéer,
Mille.

P.S.: Der var ikke nogle folk, der kunne gætte alle tre fejl ved min vlog for nogle dage siden. Mange fangede dog, at neglelakken forsvandt mellem knækbrødsdelen og tapenadedelen. Der er to andre ting, som jeg selv har langt mærke til, ændrer sig. Den første ting er min top under kjolen. I første del af videoen er den grå, i anden del er den sort. Den grå er faktisk en af konens jeg huggede hurtigt for ikke at flashe for hårdt i videoen. Kjolen er nemlig ret low cut foran, har jeg fundet ud af. Det andet (eller, det vil sige, tredie) der ændrer sig er mit pandehår. Jeg fik det klippet af min veninde Sille om aftenen, hvor jeg havde bagt knækbrød om formiddagen. Tapenaden blev lavet dagen efter. I første del af videoen når det til midt på min næse når det hænger lige ned, og i anden del er det blevet klippet op til mine øjenbryn.
There you have it - hvis I selv kan finde flere fejl er I langt mere opmærksomme end jeg er!

fredag den 18. juni 2010

Bollywood, Here I Come!

Da jeg fik tilsendt min pakke fra H&M brokkede jeg mig over, at de af én eller anden grund havde sendt den uden et par af de øreringe, jeg havde bestilt og som ville komme på lager en uges tid senere. Med H&M's berygtede tendens til at udskyde og udskyde og udskyde levering i det uendelige undrede det mig, hvorfor de ikke bare havde udskudt leveringen en ekstra uge, så jeg kunne få mine øreringe. Da jeg var inde på webshoppen for at se, hvor mine øreringe var blevet af, stod de heller ikke på min leveringsliste mere. Derfor gik jeg ud fra, at de af en eller anden grund ikke kunne fremskaffes, og jeg blev faktisk lidt muggen over det, for jeg havde lidt glædet mig til at få dem.
MEN!
Prøv at gæt, hvad der kom med posten i verdens mindste H&M-pakkepose i forgårs (- det er slet ikke så svært at gætte...)? Øreringene! Jeg er ret sikker på, at jeg overhovedet ikke forstår logikken bag, men jeg brokker mig ikke. Ingen ekstra porto, no nothing. Bare øreringe i en plasticpose, en ordreseddel, and that's it. Mange tak, H&M. Er der nogle af Jer, der har forstand på H&M-logik?
Jeg har stort set ikke taget øreringene af, siden jeg fik dem. Kun for at sove. Jeg elsker dem! De er store og klinke-klanke-agtige, og de er flotte! Og så er de ikke ret tunge, så de er ret behagelige at have på.
Jeg har fem huller i ørene - to huller i det ene (øreflip + oppe i toppen) og tre i det andet (øreflip + lidt højere oppe på øreflippen + lidt højere oppe på øreflippen igen, dér hvor øreflip bliver til brusk), og når jeg har store øreringe i er det en ren fornøjelse af *klink klank klink klink klank* af stor-ørering mod små-ørestikkere, og jeg elsker det. Det er, however, ikke noget maer forfærdeligt populær af, når man bruger i gennemsnit 7 timer om dagen på et bibliotek. Heldigs er mine faste 2-3 læsebuddies her i eksamensperioden skrumpet ned til 0-1, og jeg har ikke hørt noget brok fra dem.lioteket er stort nok til, at vi kan sidde i hver sin ende, og så kan vi ikke høre hinandens smålyde.
Øreringene er ca. 5 cm i diameter, og de er lavet af tyndt, tyndt metal, der er udstandset og trykt i et fint mønster. Jeg har kun set dem i den her fine turkisblå farve med guldfarvet metal-tamtam, men jeg vil ikke udelukke at de findes i flere farver. Det ville undre mig meget, hvis der fx. ikke er en sølvfarvet version.
Jeg har som sagt købt dem over nettet, men jeg har set dem i butikken også. De har kostet mig 30 kroner (30 kroner!? - H&M er altså blevet min nye bedste ven, når det kommer til fine, farvestrålende smykker, som ikke nødvendigvis går til så forfærdeligt meget tøj, men som er helt fantastiske i sig selv...). De minder mig om Bollywoodfilm med masser fantastisk dans og musik og farver og smukke mennesker. Det er lige før, at jeg helt automatisk går og bopper med hovedet, når jeg har dem på!
Jeg prøver forresten ikke på at være fancy mht. billedernes fokus - makrozoomet drillede mig bare, og så synes jeg at det så ret sjovt ud med skiftevis skarpe og slørrede billeder...

- *dances*,
Mille.

torsdag den 17. juni 2010

Cherry-Berry

Pyyyh! Jeg har lige lavet aftensmad (the joy of forudprogrammerede indlæg...), og det er lige gået op for mig, at jeg har et stærkt problematisk forhold til chili. Alt, hvad jeg nogensinde har sagt om chili herinde før - glem det! Halvér de mængder jeg har nævnt. Jeg har tydeligvis overhovedet ikke kontrol over mig selv. Jeg skulle lave en enkelt portion risotto (mmm, risotto... - recipe given upon request), og til det tænker jeg, at en halv frisk chili vil passe fint til. Det gjorde det også. Det passede fint til flere portioner. For palme, det var stærkt! Det var lige til at blive helt svedt af - men det var godt!
Efter sådan en spicy aftensmad er det helt fantastisk at konen har købt kirsebær med hjem. Sådan helt au naturel,  direkte fra stilken, søde og bløde at spise - det er en helt perfekt afslutning på et så stærkt hovedmåltid. Jeg har ellers haft et ret anstrengt forhold til kirsebær i en del år efterhånden. Da jeg var... bob-bob-bob... 14 eller 15 år blev jeg opereret for blindtarmsbetændelse. Jeg lå på sygehuset i en hel del dage bagefter, for jeg havde en dårlig reaktion på bedøvelsen, og det tog ret lang tid førend jeg kom mig helt igen. Én af dagene efter operationen kom min farmor og farfar forbi sygehuset, og de havde en ordentlig spandfuld kirsebær med. Selvom jeg på det tidspunkt havde brugt en 4-5 dage på at sove og kaste op, tænkte jeg, at jeg da nok godt kunne spise et kirsebær eller to. Jeg endte med at kaste meget rødt op over en ret stor del af mig selv... og min stue... og min natsygeplejerske... og så videre. Det havde I nok ikke behov for at vide, men pointen med historien er, at jeg har smagt kirsebær på vejen op igen. Og det smager i uhyggelig grad som kirsebær på vej ned. Derfor kan jeg nu ikke spise kirsebær uden at tænke på opkast.
Og med det fantastisk appetitvækkende oplæg vil jeg nu vise Jer nogle billeder:
Er de ikke flotte? Som sagt er jeg altså kommet mig over min kirsebærsaversion, og jeg kan nu sagtens spise kirsebær igen. Faktisk synes jeg, at de er rigtigt lækre. Og de her var altså rigtig gode - selv de lysere af dem var helt sol-søde. At spise kirsebær med altandøren åben og sommervind i stuen er ganske fantastisk! Man kan jo næsten helt glemme, at man ikke har sommerferie i år, men derimod skal afslutte speciale indenfor (ikke at det ville gøre nogen forskel at sidde udenfor, for med de nye tatoveringer skal jeg alligevel dække mig pænt til lige indtil starten af august - I'll rock the pale look this year, I guess...). Men altså - vi må hellere slutte på en happy note, ellers ville bloggen jo næsten ikke være til at kende igen - kirsebær-goodness (og helt uden at dryppe saft på ny sofa!) og aftensol og mad i maven og ganske fantastisk fine røde nuancer. Det er sommer i bærform og det er godt!

- kirsebær på læberne og solskin i ansigtet,
Mille.

P.S.: Det er godt at se, at I har taget godt imod FaceBook-knapperne. Hvis I ellers har set andre widget-gadgets rundt omkring, som I tror ville være smarte hertil, eller som I savner, så sig endelig til. I'm here for you!

onsdag den 16. juni 2010

Flower Power

Kæreste, kæreste blogverden!
Jeg er så sindssygt glad for alle Jeres kommentarer i går - det er pænt af Jer, og jeg har grint smørret lige siden. Al opmuntringen har fjernet (noget) af min awkwardness, og jeg vil overveje at lave et eller flere indlæg senere. Mange, mange tak.
On a completely different note, så har jeg smidt en ny gadget herind - neden under alle indlæggene kan I trykke på "like", ligesom man kan på FaceBook, og sådan bliver alting kædet så fint sammen. Brug endelig knappen hvis I kan lide hvad I ser. Jeg synes at den var så fancy, og med al den ting jeg bruger på FaceBook - well, det er næsten meant to be.
On a second completely different note, så kommer dagens indlæg nu. Som I måske lagde mærke til, så nævnte jeg for nogle indlæg siden at vi havde passet min mors hund over weekenden. Hun var til Rock under Broen. Vi var hjemme. Min mor går til flere koncerter end jeg gør... Anyhow, vi passede altså hund. Og den hund, den er så fin og god, og vi hyggede os, og gik ture, og legede "det-er-min-bamse-nej-det-er-din-bamse-nej-det-er-min-bamse"-legen. Good times. Men all good things come to an end, og i søndags kom mor'eren så forbi og hentede hunden hjem igen. Sadness. For at bløde lidt op for det (hun sagde, at det var som tak for pasning af hund, but whatev') havde hun en fin, fin buket blomster med. Se lige her:
De er så flotte, og den orange farve lyser virkelig op i stuen. Jeg er helt vildt med de orange blomster og de røde bær. Bærrene minder mig nærmest om granatæblekerner. Rundt om buketten er der noget orange bast-værk (og noget ret seriøst ståltråd), som jeg ikke helt kan gennemskue om har et formål andet end at skabe en visuel ramme rundt om buketten. "Split-alting-ad-og-forsøg-at-samle-det-igen"-delen af mig vil meget gerne pille det af, for at se om buketten falder fra hinanden uden... Men jeg skal nok lade være - jeg har lovet mig selv det - for den er så flot når den står med sine store blomster. Især den orange kliché-blomst og den lyserøde med flæserne elsker jeg (- I kan nok høre på mig, at jeg ved en ting eller to om blomster, right?).

- blomster og blade og bast, men ingen hund,
Mille.

tirsdag den 15. juni 2010

Mille on Tape

Det her er just maybe det allermest grænseoverskridende, jeg nogensinde har gjort. Jeg kan knap og nap få mig selv til at ringe efter en pizza hvis JustEat er nede, og jeg får blussende kinder, hvis nogen ringer til mig med forkert nummer.
Men here goes! Selvudvikling og den slags ting. Onwards and upwards... Min (første?) videoblog. V-log, as the cool kids call it. Jeg besluttede mig forresten for at lave en madvideo for rent faktisk at have noget at sige i videoen - ellers var jeg bange for at det skulle blive meget "Ehrm... Ja.... Så sad jeg ude på uni i dag... Og... Ehrm... Så-eh... Så drak jeg noget kaffe... Ehrm-ee.... Ja... Og spiste en scone... Og-æææh... Sååå... Jeg så også en fugl!"-agtigt. Det forhindrer vi lige presto change-o ved at give mig et emne at tale om og noget at gøre med mine hænder.
Lige lidt baggrundsinfo, inden i ser filmen (hvis I altså har lyst til at se den - ellers er det også helt i orden. Fang en musikvideo på YouTube istedet. Klap en hund. Smil til en baby. Smør en mellemmad...):
1 - Jeg har ingen anelse om, hvorfor jeg lyder pseudo-jysk. Jeg er born and bred i Odense.
2 - Fordi jeg er ret genert (det er ikke det helt rigtige ord at bruge, men det will do for nu), er filmen optaget med mig alene hjemme. I vil måske lægge mærke til nogle forskelle på knækbrødsdelen og tapenadedelen. Det er fordi min mor kom forbi og hentede feriehunden lige da jeg havde smidt knækbrødet i ovnen, og inden hun var loppet afsted igen var konen kommet hjem. Vi kan lave mig til en "Find X Fejl"-leg - knock yourself out i kommentatorboksen! Jeg skal nok komme med svarene senere.
3 - Undskyld at det bliver lidt epileptisk at se på fra omkring 1:40 og et stykke tid fremefter. Bear with me, det holder hurtigt op igen.
4 - Jeg siger åbenbart Jørgen Clevin-agtige lyde, når jeg laver mad... Whaddaya know...
5 - Halvdelen af the reason til, at jeg laver de her punkter er, at så udskyder jeg det tidspunkt, hvor jeg smider videoen på.
6 - Sorry, folk der havde glædet til at høre mig tale engelsk - det kom desværre ikke til at ske. Jeg kunne ikke lige finde på noget inspireret at sige midt i korn og dogmeeffekter.
7 - Grunden til at jeg semi-hvisker i det sidste segment er, at konen sidder inde i stuen under det klip - *sigh* - total teenager... Utallige selv-opfordringer til at tale normalt gav åbenbart ikke pote - jeg synes ellers selv at det gik udemærket under optagelsen. Denial, denial, denial...
9 - Jeg siger altså "Den Dovne Husmoders Guide", ikke "Den Dårlige Husmoders Guide". Jeg tror, at det er den dér jyske dialekt, som jeg ikke helt har lært at styre endnu.
10 - Here goes:


Soooo... What say you?

- heart pounding,
Mille.

søndag den 13. juni 2010

Cheater!

Når man er for utålmodig til at vente på sine egne, sølle-udseende jordbærplanter (der BTW er overlevet stormvejret de seneste par dage, dog uden blade på blomsterne), så må man snyde lidt og ty til supermarkedets grøntafdeling.
I går var jeg i vores lokale SuperBest. Jeg kommer ellers aldrig i vores SuperBest, for den er virkelig ringe. Den ligger i Center Øst, og lever op til alle fordommene. However, de har faktisk et overraskende stort udvalg af "tørre" økovarer, sådan mel, sukker, gryn, etc. (- det er "overraskende" fordi jeg ville forvente, at de overhovedet ikke ville have noget...).
Og det var faktisk for mel og havregryns skyld, at jeg fik forvildet mig derind i går. Jeg skulle nemlig købe ind til det mere-eller-mindre-ynkelige forsøg på en video-blog-indlæg, som jeg er igang med at få tusket sammen. Jeg ved ikke helt hvordan resultatet bliver - indtil videre prøver jeg på, at komme mig over, at jeg for some reason lyder nærmest jysk, når jeg taler på bånd. What gives? - og så er jeg ret nervøs for at være for kedelig at høre på. Jeg får nollet mig færdig med videoen, og hvis det er helt i hampen ryger den i papirkurven. Ellers skal jeg nok flashe den - hvis I lover ikke grine! Så lover jeg til gengæld at prøve at beherske mig med effekter og fancy tamtam i videoredigeringsprogrammet (som jeg har mistænkt at være lidt ligesom PowerPoint - der er altid nogen, som opdager programmet efter alle andre, og som så voldbruger alle overgange, effekter og tekst-rul-ind-på-fancy-måder-funktioner helt ud i det kvalme. Jeg lover, højt og helligt, at kun bruge én - max to - af alle de fancy ting.
Anywho - det dér med SuperBest! Gær, hvad der stod og ventede på mig, da jeg kom derhen? Jordbær! Og masser af dem! Der var en hel væg fyldt med jordbærbakker, og de solgte dem til kun 7 kroner for 500 gram. Yessir - I like! Det var der også en masse andre der kunne. Folk gik helt amok, ligesom de tosser der hamstrede gær som besatte back when. Jeg så koner komme slæbende med 3 af de der flade papkasser, hvor der i hver kunne stå omkring 12 bakker jordbær - hvad skal de bruge så mange jordbær til?! Jeg er sikker på, at der foregår noget lusket. Der er altså ingen mennesker, der har brug for 18 kg jordbær!
Jeg tog bare en enkelt bakke - and they were uh-uhm-good!
Og noget så yndige! De er fra Spanien, og var (note the past tense...) helt perfekt søde uden at være kvalme og syrlige uden at give hønsegump-mund. Og så var de den helt rigtige røde jordbærfarve, med den helt rigtige grønne farve korn på, som betyder at det var godt modne. Yum-yum-yum!
Der er noget helt fantastisk sommeragtigt ved at spise jordbær til morgenmad - og hvilken start på dagen, med alt det flotte røde farve! Så mangler vi bare at få solen tilbage igen - kom frisk, sol! Jeg er klar igen...

- det er kun snyd hvis det bliver opdaget,
Mille.