tirsdag den 13. april 2010

Indlæg No. 100! Og Kaffe!

Yay! Det her er mit indlæg nummer 100! Tillykke til mig... - eller Jer... Eller hvad man nu siger, når man når til en slags blogjubilæum... I hvertfald - spas og gang i den.
Jeg fik ikke lavet noget indlæg i går, for jeg tog hjemmefra klokken ti minutter i ni om morgenen og kom hjem igen kl ti minutter i ti om aftenen, og der var jeg faktisk ret så smadret. Jeg havde skrevet speciale, været til uofficiel Percival Everett-hyggeday (a la "unplugged" - det officielle foredrag kommer i dag, og bagefter er der reception for os engelsknørder og the man himself - jeg glæder mig helt tovligt, og har fået en bog signeret... Jeg er den ondeste litteratur-groopie! Gør Jer selv en tjeneste og slå manden op, hvis I ikke kender til ham, og læs, læs, læs nogle af hans bøger - anbefaler især Erasure, I Am Not Sidney Portier og Damned If I Do. Hvor lang en parantes tror I, at jeg kan lave i et blogindlæg, inden det hele bliver alt for uoverskueligt, og jeg mister læsere i hobetal på det? Lidt længere endnu? Mere? Alright, jeg stopper nu. Fra-a-a-a-a NU af!) og så var jeg til sydag med TS-tøserne (som siger at de følger med her... Ti-hi og hej til Jer!). Så altså - jeg faldt mere eller mindre i søvn på sofaen til Paradise DR2 tre minutter efter jeg trådte ind af døren.
I dag vil jeg så vise jer noget, vi lavede til det første symøde. Nemlig en kaffevarmer! Sådan én vidste I nok ikke at I havde brug for! Men den er faktisk ret praktisk hvis man har en stempelkande, for dem er der jo ikke så forfærdig meget isolering i igen - og så hokus pokus - så er der varm kaffe. Og er den ikke bare fin?
Jeg elsker det mønstrede stof - det er lige mig. Der er sådan lidt Marimekko over det, er der ikke? Jeg synes i hvert fald at det er rigtig flot, og så har det en rigtig god struktur. Blev meget glad da jeg så at det var sådan noget fint stof vi skulle bruge til vores intro-øvelse. At jeg så ikke har en stempelkande, og at varmeren her kun passer til en Menu-kande, og ikke en Bodum-kande, det er fuldstændig irrelevant. Kaffe er godt, flere forskellige slags kaffe(r?) er rigtig godt, og jeg er sikker på at vores ret så store og stadigt voksende kaffe-laver-familie derhjemme godt kan holde til endnu et medlem.

- på stempelkandeindkøb,
Mille.

5 kommentarer:

  1. Congrats! Og sikken fin kaffevarmer. Drikker dog ikke kaffe, men man kan vel også bruge den til te eller kakao. :D

    SvarSlet
  2. Mange tak :)
    Er lige kommet hjem fra foredrag + reception + dinner with Everett - det var så awesome at jeg ikke kan forklare det! Er helt høj...

    SvarSlet
  3. Hej Mille.
    Ja, den er frygtelig fin. Bare ærgerligt vi mangler kanden :-D

    Skal vi egentligt ikke have kage til vores næste sy-date? Jeg har tænkt en del på muffins siden sidst...

    Kram

    SvarSlet
  4. Kander kan man altid købe - kandevarmer: one of a kind! :D

    Uhm, kage! Det synes jeg lyder som en rigtig god idé! Må vi tage noget hjemmelavet med op i syværkstedet, eller skal vi købe noget i caféen? De er nu også bare tovligt gode, de muffins...

    SvarSlet

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.