søndag den 25. april 2010

Mille's Dollar Store

Det her indlæg bliver lidt en blandet landhandel. Jeg har nemlig haft en ret sær dag, og føler et underligt behov for at fortælle det lidt videre. Sådan fuldstændig dekonstrueret virker det måske ikke så sært, but none the less - here goes:

1 - I dag har jeg fundet tre halvbrændte sider fra en telefonbog under en bus-vente-bænk, en lille, hvid bold med tallet "84" printet på i græsplænen foran vores opgang og to stykker flamengo i vores postkasse.

2 - Min mor er blevet min chokolade-pusher. Ikke så meget som to dage efter at jeg har proklameret at jeg er færdig med chokolade som speciale-trøste-snack fordi jeg får dårlig samvittighed af dets sweet, sticky flavours, så stikker mor'eren mig en kæmpe pose med mini-bites af Mars, Twix, Bounty og Snickers. Yum yum yum.

3 - Jeg har tænkt mig at lave en afstemning. Deltag endelig - det er muligt at vælge så mange svar som man lyster. Hvis du holder musen hen over svarmulighederne kan du se dem fuldt. Det er noget med at fatte sig i korthed - det har aldrig været min stærke side. Uddyb endelig dine svar i kommentatorboksen.

4 - Jeg har dampet en del af neglelakken af min ene pegefinger med et dampstrygejern, da jeg skulle presse et sømrum i min nye, næsten-færdige kjole... Whaddaya know...

5 - På vej hjem fra lynvisit hos mor'eren (og lillesøsteren) går der en pseudo-ghetto-tøs, som de kun findes i forstæderne til Odense forbi mig med sit pseudo-ghetto-brød af en kæreste, imens hun højlydt mumler (tydeligvis i min retning as I was the only other person there) - som kun pseudo-ghetto-tøser kan gøre det - på sin pseudo-ghetto-fynske: "Prrrø'-li' få nog'n grimmer' sko, mand!". Normalt i den slags situationer plejer the snappy comebacks at komme omkring 30 sekunder efter at the moment has passed. For mig kom der to samtidig, som så lykkedes at blokere for hinanden. Min hjerne vaklede mellem "Prrrø'-li' få en grimmer' mor, mand!" (- fordi "din-mor"-jokes altid er sjove) og "Det ville jeg gerne, men jeg kan se at du har købt det sidste par" (- fordi HA-så-kunne-hun-lære-det-dumme-pseudo-ghetto-tøs!) Derfor fik jeg absolut nada forløsning. Jeg er sikker på, at dét der var kommet ud af min mund, hvis jeg ikke havde været hurtig nok til at stoppe mig selv, havde været noget i retning af: "Prrø'-li' at... din mor... er den sidste... mand! Nå!" Øv altså. Derfor kommer der her en kavalkade af ego-shots - mit aller-første slags "Dagens Outfit" of sorts. Mig i al min krøllede glory. Fordi sådan noget kan jeg nemlig gøre, når det er min blog.
(Bukser = H&M, T-shirt = Vila, Jakke = KAOS, Sko = Bianco, Hårpynt = Pieces)

- it's my party and I'll cry if I want to,
Mille.

2 kommentarer:

  1. Nu har jeg selv boet i Odense, og er opvokset på Fyn, så kan LIGE se/høre hende der for mig. Det er i sådanne situationer at man har fuld ret til at føle sig SÅ meget bedre end andre mennesker ;-)

    SvarSlet
  2. Der er jo ikke så meget man kan gøre i sådan en situation - ingenting jeg kunne sige der ville ændre noget. Da de gik forbi første gang (de gik frem og tilbage for at checke busplanen ved stoppestedet) sagde hun: "Prrø'-li' gloo lidt meer'!", fordi jeg kiggede i deres retning (dvs. bussens retning) da de gik forbi. I ved, bare sådan en lille sidememærkning midt i samtalen med kæresten.
    Suk...
    Jamen, du er da så top cool, 16-årige pseudo-ghetto-præ-teen-pregnancy-dropout-tøs... Jeg er SÅ misundelig på dig og dine Deichmann-sneakers og dine øjne uden fokus... ;)

    SvarSlet

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.