Det Trænger! (aka Negleråd according to Mille)

Jeg har tit fået spørgsmål - både her på bloggen og på formspring.me - om, hvordan jeg får mine negle så lange. Derfor tænkte jeg, at jeg ville lave et lille indlæg dedikeret til negle.

Truth be told, så handler det mere om held end forstand, og om at passe på med at støde ind i ting når man arbejder eller gør rent. Jeg er især god til at flække tommelfingernegle på mellemrumstasten når jeg bliver for ivrig når jeg skriver... Det er lidt en standing joke - hvis jeg har lange negle på alle fingrene undtagen på tommelfingrene, så er det nok eksamenstid. Jeg ved ikke hvad der er gået af mig, her under specialeskrivningen, for jeg har kun flækket én tommelfingernegl (og det var selvfølgelig lige her i slutspurten...).

Udover forsigtighed, så smørrer jeg engang i mellem mine negle ind i to slags olie - én der skal gøre dem stærkere og én der skal få den til at vokse hurtigere. Hvis jeg skal være helt ærlig, så tvivler jeg på hvor meget de virker. Men det føles meget forkælelsesagtigt at gnide det ind ever once in a while.

En gang i mellem laver jeg en skål med saften fra en hel frisk citron, som jeg sidder med neglene i i et stykke tid. Det gør det hvide på neglen helt hvidt igen.

Og så bruger jeg neglelak. Jeg tager ny lak på ca én gang om ugen, og - nu kommer min store, grimme neglehemmelighed - jeg er virkelig dårlig til at bruge neglelaksfjerner! Jeg ender altid med at kradse resterne af isedet for (det er super at bruge en bustur til!), og jeg bliver virkelig irriteret når lakken sidder for godt fast på neglen!

Men noget jeg gør, som rent faktisk er godt for neglene, er at file dem med en glasfil. Jeg hr længe udskudt at købe en, og istedet har jeg brugt min venindes (sorry 'bout that...). Men nu har jeg endelig fundet en på tilbud - til halv pris! Istedet for 100 kroner kostede den 47,50. Jeg ved ikke hvad der sker for prisen, men jeg brokker mig ikke. Se her:

Som I nok kan se, er neglefilen fra Matas. Som I nok også kan se, trænger jeg ret seriøst til at få filet mine negle ned. De er så super gode, de her neglefile, og de holder for evigt! Hvis man synes at de bliver lidt sløve skyller man dem bare i noget vand, og så er de så gode som nye. Og de passer meget på neglen, så den ikke flækker eller deler sig i to på den der virkeligt irriterende "vandrette" måde. Very gentle.

Jeg valgte selvfølgelig den grønne udgave - valgmulighederne var sort, blå og grøn (de har også haft lyserød, men den var udsolgt) - og så var valget ikke så svært.

- self-pampering,

Mille.

P.S.: Det her indlæg har fået label'en "Neglelak" fordi det var den der passede bedst. For mange kategorier bliver så frygteligt uoverskueligt. Og - hallo - neglelak, neglefil. Kartoffel, tomat. Det er næsten det samme... Right?

P.P.S.: På FaceBook-gruppen for bloggen (som bare hedder My Splash of Colour - kom og vær med!) har jeg spurgt om I ikke vil finde på en ny undertitel til bloggen. "The colours of love" er så frygteligt kliché, og jeg er über træt af den! Vis mig, at I er mere opfindsomme end jeg er... Vinderen får evig hæder og ære og props fra mig af!

Vamp

Når man tænker på, hvor svært jeg har ved at tage billeder af neglelak, så laver jeg ret mange neglelaksindlæg. I onsdags var jeg nemlig et smut i Matas, for jeg skulle finde noget mere salve til Birdie og den halvfærdige tatovering. Og hvad ser jeg så? Den fineste, flotteste, mest vampede knaldrøde neglelak jeg nogensinde har set. Og - total selling point for en nørd som mig - så havde den en ny og ganske forbedret børste, og jeg blev selvfølgelig nysgerrig. Jeg er jo kæmpe fan af de børster, der ellers var i Rimmelflaskerne, fordi de var tilpas brede til at de kunne dække hele min negl i et hug, hvis man maste børsten lidt nedad. Derfor måtte jeg straks se, hvilke nye thingamabobs og whatnots, de gode Rimmel-folk havde fundet på. Den nye neglelak er nemlig også fra Rimmel - og det er ikke fordi jeg er gået hen og er blevet makeup-monogam eller har indgået en meget hemmelig og fordægt på alle måder aftale med Rimmel om at skampromovere dem. Nope. Det er fordi det er billigt. Så mystisk og yndefuld er grunden... Men for hvad det er, så er det altså også nogle super gode lakker! Prøv at se den nye jeg fandt:

*Suk* Rigtig vampet rød (- hør evt. denne sang under læsningen af dagens indlæg, som forresten kommer sådan lidt småsent fordi det lykkedes mig at falde i søvn sammen med besøgshunden i et par timer i eftermiddags... Det er flot....). Som I kan se på billede 1 og 2 har jeg lavet den ondeste tilbagetrækning af min kommentar fra sidste neglelaksindlæg om ikke at gide gentage de samme hånd-poses for mange gange. Den nye mentalitet hedder "If it ain't broke, don't friggin' fix it".

På det nederste billede kan I se navnet på lakken - den hedder vistnok bare Lycra-PRO, og den farve jeg har købt hedder Vamp Vamp Vamp Vamp Vamp Hot Gossip - og så koster den en flad 50'er.

Det der er specielt ved børsten er, at den er meget bredere end en almindelig børste (ca. dobbelt så bred), og så er den flad, ligesom en malerpensel. Og det fungerer så godt! Ingen helligdage, ingen overgange, super nemt at dosere mængden - jeg er en kæmpe fan, og køber aldrig andet end neglelakker med flade børster fra nu af! Det er jo det eneste, der giver mening!

Det var forresten ikke lyv, det jeg nævnte i et kommentatorindlæg i går - jeg går og pusler lidt med tanken om at lave en vlogindlæg herinde. Jeg er bare stadig ved at finde ud af hvordan kameraet skal holdes på plads, hvordan det skal filmes, hvad jeg skal sige, hvor meget I griner af mig på grund af min fyske dialekt og hvor meget jeg kommer til at dø af indestængt pinlighed. Der er ret meget der skal overvejes - især hvis jeg også skal snakke  engelsk for at vise min engelske dialekt, som det blev foreslået i går *shy giggle*.

Indtil da vil jeg gå ud og gøre byen usikker med mine nye, røde negle. Hvis de ser lidt skrammede ud på billederne, så er det fordi jeg glemte at få taget billeder af mig selv førend jeg havde været til SatC2 + restaurant-date med mine to bedste veninder, førend jeg havde gjort køkken rent og vasket op, og førend jeg havde været i bad og lavet mad. Når man tænker på alt det, så holder farven faktisk rigtig godt - og det er uden hverken under- eller overlak. There you have it!

- vampin',

Mille.

Mille & Lilacism - eller: "Det Evige Problem når det Kommer til Foto af Neglelak"

Husk at stille mig spørgsmål i boksen til højre - fuldstændig anonymt, alt (and I do mean everything) er tilladt og bliver svaret på - husk at skriv "blog" før spørgsmålet, så jeg kan se at det hører til herindefra :)

Pt. har jeg modtaget 5 spørgsmål, og uden at røbe for meget vil jeg gerne sige, at der er én type spørgsmål der er en vis overvægt af - and it ain't got nothin' to do with colours!

Keep 'em comin'!

_________________________________________________________________________________

Nailpolish is a bitch! Ikke at vælge, købe eller påføre. Nej. At tage billeder af. Det er damn near umuligt at få farven gengivet på en realistisk måde, og hænder ser altid nederen ud på billeder. It's a known fact.

Jeg har snart prøvet alle mulige og umulige måder at få et fornuftigt neglelaks-shot, og det er ikke lykkedes endnu. Den gang jeg kom tættest på, var faktisk med den allerførste neglelak jeg viste herinde. Det er lidt ironisk - sidenhen er det kun gået ned ad bakke, og min bloglige (?!) stolthed forhindre mig i at kopiere billedet fra dengang. Derfor har jeg forsøgt - igen i dag - at være lidt kreativ med le photoshoot. Jeg tænkte, at det da måtte kunne lade sig gøre på én eller anden måde...

Først har vi klassikeren - "jeg-holder-bare-tilfældigvis-min-hånd-sådan-her"-billedet. Det er en blogland alltime favourite, og det er der en grund til - den er så pokkers nem at lave.

Ulempen er, at ens hånd ser forkrampet ud, og at neglelakken (ofte - og især lige i dag) ikke ser helt rigtig ud. Den er altså skrottet igen. But fear not, kære læser! Klassikeren har en videreudviklet storebror - "jeg-holder-bare-tilfældigvis-min-hånd-sådan-her-og-hov-har-jeg-ikke-fået-sat-neglelakken-ned-efter-jeg-tog-den-på"-billedet.

Den har samme ulemper som dens lillebror, men man kan til gengæld zoom'e godt ind på neglene uden at det ligner, at man tager et billede af ens egen håndflade.

Still, det er ikke helt godt, og neglenes farve er stadig ikke helt god, på trods af fancy kamera-indstillinger. Til gengæld leder den her mulighed vejen hen til det faktum, at man også bare kunne tage et billede af en enkelt finger.

Problemet her er åbentlyst. En enkelt finger ser åndsvag ud på billeder (og jeg har altså ikke tør hud, selvom billederne ser lidt grålige ud!).

Så er der selvfølgelig muligheden for at lave en Kia - og det kalder jeg den med mest mulig kærlighed. Næsten. Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor det er smart at holde hænderne op foran ens ansigt, men gjort, det bliver det. Og det ofte! Problemet for mig - for der er nemlig et af dem hér også - er, at jeg har sære hænder når man ser dem tæt på, så det tager ofte en trilliard billeder førend jeg endelig får taget ét jeg er villig til at smide herind - if at all.

Undskyld mig min meget underlige tommelfingre og mit meget krøllede hoved (- and YES! I am wearing clothes - it's a strapless...).

*Sigh* Jeg er ikke sikker på, at det kan lade sig gøre at tage et ordentligt neglelaksbillede. Ikke for mig, i hvert fald. Jeg hælder selv mest til billede 3, hvis det nu skal være...

Noget helt, helt andet er, at I nok har lagt mærke til, at det er Essie Lilacism, jeg flasher i dag.

"Og gav hun ikke lige den væk i en ganske fantastisk give-away for nogle uger siden", kan jeg høre Jer spørge.

Og jo, det gjorde jeg. Men som i måske kan huske, så var det min søster der vandt.

Og min søster bliver student om lige om snart, og er i gang med at samle det helt store, lyserøde skrud.

Og jeg havde bestilt både en grøn (Mint Candy Apple), en lilla (Lilacism) og en lyserød (Petal Pink) neglelak hjem.

Og kan I se, hvor det her bærer henad?

Istedet for Lilacism ville søsteren gerne have Petal Pink, og den fik hun selvfølgelig. Man er vel en god storesøster. Derfor sidder jeg nu selv med Mint Candy Apple og Lilacism, og ganske uden nogle lyserøde neglelakker. Faktisk er jeg, sådan os imellem, ret glad for at hun valgte Petal Pink. Jeg havde nemlig helt vænnet mig til at se den lilla farve på min reol, og nu hvor jeg har prøvet den er jeg blevet ret glad for den. Den ser ikke helt ligeså "pastel-agtig" ud som MCA gjorde, men den er rigtig fin - og meget forårs-stemning-y med sine klare syrenfarve. Det er noget, vi fynboer kan li'!

- lilaphotos,

Mille.

And The Winner Is...

Alrighty - klokken er mere end 15:00, det er den 20. maj 2010, og min Essie neglelaks-giveaway er afsluttet. Vinderen er sågar fundet. Jeg har lavet en meget fin lille fotomontage for at vise at alt er gået retfærdigt til - nu ikke noget med at snyde foran og læse slutningen først, heller ikke selvom jeg har været meget fancy og nymodens hen imod slutningen. Det må I pænt vente på!

Nyd i mellemtiden den her lille fotoserie, og nyn meget gerne noget Jørgen Clevin-tamtam samtidig med. Det gjorde jeg... Alternativt, hvis I ikke er til Jørgen Clevin, kan Jeopardy-sangen eller anden spændings-nedtællingsmusik bruges. Anywho, sæt i gang!

Remedierne må være i orden. Mange tak til Anne, der i går til syklub kalde denne lodtrækning for en "margretheskålstrækning". Sådan en bemærkning kan ikke gå, well, ubemærket hen, and I therefore give you: margretheskål.

Bum bum bam dam... Swoooop! *skrible skrible skrible* (- det her er mig, der Jørgen Clevin'er, FYI)

Et helt fantastisk deltagertal skrives ned og skrives op - hver med små kende-ord tilknyttet, hvis der skulle være nogen tvivl om, hvem der menes. Uh, så organiseret!

- og så får man også lov til at lave kæmpekonfetti midt på IKEA-tæppet og på en ganske almindelig torsdag - så skønt, så skønt!

Alle lodderne foldes sammen og proppes i margretheskålen - og nu bliver det spændende!!

Det næste forgår nemlig med halvlukkede øjne, for at sikre at der ingen snyd er! Og med videokameraer tændt! Hold da magle, hvor er vi tekniske, her på bloggen! Der er jo nærmest ingen grænser for min teknik-savvy-hed!

Behold! Et filmisk mesterværk!

Multi-medier... Ahem... Anyhow, hvis ikke I kunne se vinderen på min helt fantastiske filmning, så kommer hun lige her i billedform også:

Mange gange tillykke, Loui! Håber at du bliver rigtig glad for neglelakken! Du vil få den shortly!

- no more Essie-spam!,

Mille.

I Want Candy

Det her er sidste call-out for min give-away! Presto deltag-o, hvis du vil have muligheden for at finde Essie Lilacism!

Efter jeg fik mine tre - snart to - Essie-neglelakker hjem fra eBay har jeg været ganske fantastisk heldig med mine negle. På under en uge lykkedes det mig at knække 6 og mase min ene finger. Fan-froggin'-tastic... Nu er de allerkorteste vokset ud i en anstændig længde igen, og jeg fik i går filet dem alle sammen til, og gjort den klar til den store Essie-test. Jeg tænkte, at det ville være meget passende, her dagen før The Give-Away. En lille teaser, om man vil. Og det vil man gerne.

Altså - dommen er som følger:

Børsten er smallere end dén, på Rimmel-flaskerne, og det gør, at man skal være lidt mere obs på at få dækket hele neglen. Lakken har en super konsistens, og den er nem at smøre på (smøre? Is that right?) påføre. Fordi det er pastelfarver, jeg er faldet for, er de selvfølgelig meget dækkende, og de ser mere "massive" ud end så mange andre lakker, fordi der ikke er noget skin eller perlemor i. Men fine, det er det. Andet lag er nemmere at lægge på end første, og jeg vil anslå at man skal bruge to lag hvis man er hardcore neglelakspålægger. Jeg skal bruge tre :)

Sådan her ser Mint Candy Apple ud - den er en smule mere grøn i virkeligheden. Faktisk minder den ret meget om den her farve:

- som så ikke ser helt sådan ud i virkeligheden...

Anywho - dårlige farvesammenligninger aside - så er det altså en fin neglelak!

- sweet as candy,

Mille.

Pastel Revelations

Nå, my lovelies!
I dag er det tid til den store afsløring. Mit allerførste eBay-køb og præmien i "Mille-er-nået-50-Googlelæsere"-konkurrencen. Reglerne til konkurrencen kommer, når vi rent faktisk er nået op på tallet.

Men altså - nu til det med præmien! Jeg havde meget store overvejelser med hensyn til hvad jeg skulle udlodde som præmie. Det sagde sig selv at det skulle være noget med farve. Det skulle også være noget som jeg personligt er ret glad for, og som jeg gerne ville give videre til én af Jer. Da jeg faldt over en fantastisk eBay-sælger, der var mere end frisk på at sælge mig de her tre skønheder:

- så vidste jeg lige hvad jeg skulle give væk. Essie Lilacism! (- det er den lilla - da'h... De to andre (Mint Candy Apple og Petal Pink) beholder jeg ganske selv...)
Lilla er übercool, en af mine all-time favourites, pasteller er in til forår/sommer, neglelakker kan man aldrig få for mange af og blog-fænomener er til for at vi skal blive en del af dem. Det hele går op i en højere enhed!

Er det nederste billede ikke bare helt fantastisk? Jeg glæder så meget mig til at prøve dem på - det har jeg slet ikke nået endnu, for de er lige dumpet ind ad døren. Nåede næsten kun akkurat at få revet pakken fra hinanden inden jeg tog billeder af dem og smed det her indlæg afsted.

Speaking of the her indlæg, så bliver det lidt kort og knapt og brief - jeg har fancy besøg fra Staterne (eller, det vil sige, min fantastiske veninde Randi, som normalt bor i kig-derover-afstand fra mig er endelig kommet hjem igen efter 8 måneder over there, og hun bor her i nogle få dage nu her. Jeg sidder lige pt. og får fyret det her indlæg afsted (det er halvt skrevet på forhånd, halvt skrevet kl. meget-tidligt i morges fordi jeg åbenbart er det ondeste A-menneske i de her dage... That's just not right!)
Jeg vil bruge de næste par aftener på snak og god mad og tequila og SingStar. Jeg lover dog at kigge ind en gang i mellem, og at sætte gang i konkurrencen med regler og alt den slags gøjl, når det bliver tid!

- more polish later, more drinks now,

Mille.

Mirror, Mirror on the Wall...

Spejlblank. I ordets oprindelige betydning. Det betyder: pro on the masser af genskin og glatte overflader og con on the knap-så-færdigbagte Paradise-deltagere (hvad sker der forresten for at "spejlblank" er blevet den her Paradise-sæsons ækvivalent til "Jeg har din røv 100 p"/"... stikker mig i ryggen"?).

Men altså - jeg har fundet mig en ny Rimmel-neglelak, som jeg bare måtte prøve. Den er ikke af samme serie som dem jeg før med stor entusiasme har blogget om, men jeg var overbevist om at det ikke kunne gøre den store forskel. Der tog jeg så fejl.

Jeg har købt den farve der hedder "Magnolia Pearl" (se, ikke engang navnet er sjovt) - og farven er for såvidt super fin. Også når den kommer på. Den chancerer mellem en sart, gennemsigtig lyserød og en ret massiv hvidere tone. Og det er meget friskt og sommeragtigt alt sammen. Very "in". Og så er den helt, helt - well - spejlblank. Og det synes jeg er über-cool.

Problemet er, at den her lak er fra serien "Wear Maxx", som er med lycra (som i nylonstrømper?!) og mineraler (hele mit naturvidenskabelige væsen krymper sig sammen når det ser den slags påstande). Anwho - "Wear  Maxx" er noget skrammel. Plain and simple. Jeg tror ikke at jeg har blogget om noget, jeg ikke synes om, herinde før. Og den eneste grund til at jeg gør en udtagelse nu er, at jeg er helt vild med farven. Og det er nu engang dét, den her lille shindig går ud på - farver.

Problemet med "Wear Maxx" er, at børsten ikke er ligeså god som den er på "60 Seconds". Første lag er for såvidt nemt nok at lægge - problemet kommer når andet lag skal på. Istedet for at glide let henover neglem bliver den nærmest helt gummiagtig, og skraber lakken efter sig, så den yderste del af neglen ikke bliver dækket ordentligt. For at komme udenom det problem må man sørge for at der er en butt-load af lak på børsten, og det gør for det første at lakken på neglen bliver ret tyk, og for det andet sørger det for at selve neglelakken ikke er ret drøj i brug.

On the plus-side, så lover proppen (and you know you gotta trust them lids!) på lakken at den kan holde i op til 10 dage - og med en god overlak har jeg faktisk haft den samme "omgang" på i over en uge uden nogle grimme afskalninger.

Så altså: farve og holdbarhed = yessir! Børste-kvalitet og navn = wa-wa-waah! All in all, så betyder det her, at ligeså snart man har fået den lagt pænt - heldigvis tørrer den super hurtigt - så har man en rigtig fin neglelak i en god portion dage. However, hvis man er bare det mindste utålmodig (*blushes*) eller fummelfingret, så kommer det bare altid til at ske. Never ever - som i "kold dag i Helvede".

- feeling chilly,

Mille.

Drip Drip Drop, Little April Shower

Det er tid til endnu et indlæg om neglelak. Jeg er nemlig gået på rov, og har fundet en mate til den neglelak jeg bloggede om som noget af det aller-første hér. Det er jo næsten helt retro.

Under alle omstændigheder, så kan min tidligere pointe godt trænge til en gentagelse. I en tid hvor det virker som om at hele blogverdenen udelukkende snakker om og sammenligner OPI, Chanel og CND vil jeg endnu en gang pointere det helt fantastiske ved Rimmels "60 Seconds". Flaskerne er ikke ligeså fancy, og der er ikke ligeså meget blære-faktor over dem hvis man hiver den op af tasken på en fancy café (jeg er ikke sikker på, hvem der gør den slags ting i virkeligheden, men jeg ser det tit og ofte i tv-serier, og så må der jo være noget om snakken, right? TV shows wouldn't lie to me, right? Right?!), men de holder ligeså godt som OPI og har ligeså fine navne som Chanels - og så har de stadig den ret fancy børste der splatter helt ud og dækker hele neglen på én gang. En hurtig gang overlak (har ikke prøvet med underlak, for sådan én har jeg ikke lige liggende), og så holder den snildt i en uge.

Og så er det selvfølgelig et kæmpe plus at de ikke koster en halv bondegård. Jeg har for ikke så længe siden set 2 for 60 i Matas - til sådan en pris er der sagtens råd til nogle testere og et hav af sjove farver. Og en underlak - hvad er min undskyldning?

Forstå mig ret, det er ikke fordi jeg har noget imod hverken OPI eller nogle af de andre mærker. Jeg har bare ikke penge nok til at give penge ud uden at kunne se eller mærke forskellen. Og jeg får ingen fancy sponsorgaver... (SU, people! Bare lige lidt endnu...).

Den her gang er jeg faldet over den blå "60 Seconds", som jeg også nævnte i det tidligere indlæg. Blue me Away, hedder den, og den er fint, fint mørkeblå med en smule lilla shine/mikroglimmer.

Man ser næsten kun det lilla hvis man kigger meget godt efter og lyset er just right, men jeg har forsøgt at tage et super-closeup hvor jeg kunne fange bare en smule af det. Se her, og judge for yourselves. Kan det ikke ses, bare lidt?

- drip, drip, drop; nailpolish in April,

Mille.

Tiny Droplets of Colour

I min farveverden er én af de nemmeste ting at overskue negle. Selv meget kraftigt farvede negle vil ikke virke specielt opsigtsvækkende hvis man har korte negle og resten af ens outfit er nedtonet (hvilket mit nok ikke vil være, men hver mand sin smag). Jeg elsker neglelak! Jeg elsker mine lange negle! Og så er jeg en sucker for ordspil - og farver. Derfor kan jeg naturligvis ikke stå for neglelak med navne som "Blue me Away" og "Green with Envy".

Jeg bliver nødt til at komme med en lille indrømmelse her - jeg er ikke verdens allermest tålmodige menneske. Derfor er det ret praktisk at den neglelak jeg bruger tørrer super hurtigt, og at den lægger sig pænt når man børster den på (eller hvad man nu gør med neglelak - what am I, a nailpolisher-person-worker?) - og det gør den her - super pluspoint i min bog! Børsten er åbenbart "specialudviklet" på en eller anden måde - all I know er, at hvis man trykker lidt hårdere ned med den, i en vinkel mod neglebåndet, folder den sig ud som en vifte der nemt maler hele min negl med et enkelt strøg (undtagen tommelfingerneglen, der skal lige et ekstra til, men det kan vel kun forventes), og det gør det altså lige dét nemmere at lægge en pæn lak. I like!

Anywho - den farve jeg har på på billedet til venstre er netop "Green with Envy", og den er altså bare super swifty for work and play alike - og så med så lidt arbejde required! Kan det blive meget bedre? - oh yeah, and it sparkles too!

- fordi røde neglelakker er for kedelige,

Mille.