Lady

Ikke Lady som i "Lady og Vagabonden". Eller som i Lady Gaga. Eller som i Lady Di. -ana, hvis det ikke var klart. Heller ikke Lady som i "The Lady Is a Tramp", som jeg ellers har spillet en gang herinde før. Der er faktisk ret mange ting, det ikke er Lady som. Det er heller ikke "Lady Marmalade" eller "Lady Madonna". Det er bare Lady. Lady som i Lady.

Lady er min nye tatovering. Den, jeg har holdt skjult for Jer i over en måned nu, fordi den ikke var færdig. Da jeg fik lavet Birdie (jow jow, jeg kan noget med navne) fik jeg også lavet omridset af Lady, men der var desværre ikke tid til at få den farvelagt også. Det har jeg så fået gjort nu, i mandags, som jeg nævnte i indlægget i går. Nu går jeg rundt og er øm. Ikke øm som man sagde i slut 90'erne hvis man gik i Buffalosko og UFO-bukser og noget var virkelig ynkeligt. Øm som i "jeg-har-afholdt-verdensmesterskabet-i-"gi'-en-lammer"-på-min-arm"-øm. Det er ret ømt! Det må være noget med alle de milliarder trilliarder små bitte cirkler, der er blevet prikket i min overarm af 10 nåle på stribe, fyldt med blæk. Jeg har i hvert fald ikke haft det sådan efter nogle af mine andre tatoveringer, andet end Lady og Birdie, og de er de eneste jeg har med farve.

Anywho - jeg er øm, og det strækker i min hud, og jeg er på ingen måde helet så meget som en lille smule endnu, men jeg vil gerne vise Jer Lady alligevel. Bear in mind at hun er ganske ny, og at farven ikke er faldet til endnu. Derfor er hun en smule fuzzy at se på, og meget skinnende - men hun skal nok blive rigtig fin om en uges tid eller to. På alle billederne er min overarm hævet op, for jeg har taget begge sæt billeder lige efter jeg kom hjem fra hovedstaden, og der går lige en dags tid eller to inden den forsvinder - det kan I også se på billederne af Birdie fra dengang jeg postede dem herinde.

Fuzzyness og ømhed aside, så er jeg ret vild med hende. Jeg synes at hun er så smuk! Først får I lige at se, hvordan jeg har rendt rundt den sidste måneds tid. Det er ikke så kønt igen, men det bliver det. Hav tålmodighed!

Som I kan se er det kun linework der blev gjort færdig. Ikke specielt farverigt, vel? Og nogle af trækkene ser ret overdrevne ud - but it will all be better!

Jeg har prøvet at vælge nogle billeder, der viser hende fra ca. samme vinkler - prøv at se her, hvordan jeg - og Lady - ser ud nu:

Yay! Færdig! Forhåbentlig. Tattoo-lady fortalte mig nemlig, at den lyse hudtone ret sandsynligt skal farves op igen, fordi den er ret svær at få til at dække med ét lag fordi den er så lys. Men det tager vi til den tid. Om ikke andet, så viser det sig ikke førend jeg er helt helet, og der går immervæk et par dage til det sker.

Jeg er fuldstændig ekset med farven på jakken - den er lavet af en greywash-farve, en helt helt mørkeblå, en mørk lilla og en coboltblå. Jeg er blevet kørt henover af den nål ret så mange gange, synes jeg! Håret er lavet af brun, orange og gul og det ser super cool ud at der er så meget spil i det. Og så er jeg selvfølgelig vild med, at vi har givet hende helt blodrøde læber - det er så tæskelækkert! Hende Lady, hun har helt god stil!

There you have it - nu vil jeg gå tilbage til min "rigtige" skrivning - hvis alting går som jeg planlægger, så bliver jeg færdig med at skrive det sidste her i eftermiddag, og så mangler jeg kun-kun-kun konklusionen! Hvor er det vildt! Det må jeg hellere gå i gang med - i eftermiddag skal jeg nemlig ud at grille hos en veninde - er blevet lovet kold hvidvin og kød-på-grill. Så bliver det bare ikke meget bedre!

- sommerstemning,

Mille.

Birdie!

Så så man lige mig forsvinde fra blogverdenen endnu en gang. Jeg tager bevidst en fridag en gang i mellem, men i går var ikke en af dem. Der var jeg bare for smadret, for langt væk fra en computer og for øm til at skrive herinde. I dag er ikke meget bedre. Jeg er stadig smadret, men dog uden ømhed og så er jeg i nærheden af en computer. Ikke at jeg får lavet specielt meget konstruktivt i dag, mind you. Det er den der smadrethed (...) der stikker sit grimme hoved frem. Og hvorfor er jeg så så ødelagt, you might ask.

Jo, det er fordi jeg i går hoppede på et tog til hovedstaden for at blive tegnet lidt på. Det suger tosset meget energi at blive tatoveret, så jeg gik mere eller mindre i dvaletilstand da jeg kom hjem igen, og så hoppede jeg tidligt i seng, da jeg var færdig med at sidde og ligne en zombie i sofaen. I dag er jeg smadret fordi jeg ikke kunne sove i nat. Jeg blev ved med at vågne op og sov meget let, for nu har jeg friske tatoveringer "på begge sider", og mit hoved (og min krop) kunne ikke finde ud af at ligge ned uden at skvase (eller tro, at den skvasede) mine nye tegninger.

Jeg fik lavet to nye tatoveringer. Men I får kun den ene at se lige nu - den anden mangler nemlig stadig at blive farvet og skygget (hæ - det lyder helt detektivromans-agtigt...), så den kommer på om en god måneds tid. However, den anden er ganske færdig, og den er übersmuk! Virkelig! Jeg er så forelsket i den!

Prøv lige at se her:

Billederne er lidt uskarpe (eller, det er de ikke, men de skinner...), fordi jeg lige har smurt den med pathenolsalve, but you'll get the picture. Er den ikke fin? Den hedder Birdie... Jeg besluttede, efter meget store overvejelser, at den skulle være tøsefarvet. Lilla er som bekendt min yndlingsfarve, og jeg synes at det så super cool ud med de blå toner til. Og så elsker jeg, at den er lyserød på maven og på ende-fjerene. Så yndig, så yndig...

Kan I forresten gætte, hvad det lilla "under" mig på billederne er? Here's a hint - det er noget meget-stort-og-meget-farverigt!

- flyin' high,

Mille. 

Inked In

Jeg er tovligt tosset med tatoveringer. Jeg har fem selv og skal om 1½ måned have lavet to nye, og jeg glæder mig som et lille barn! Det bliver ultimativt cool! Det bliver mine første tatoveringer med farver (I know!), og de bliver rigtig fine - har planlagt dem i meget lang tid efterhånden.

I dag kommer det dog ikke til at handle om tatoveringer der allerede sidder på mig, men derimod om tatoveringer i bogform. Jeg elsker fotobøger, og Taschen laver nogle rigtig flotte nogle der også er til at betale. Har et lille udvalg derhjemme, og den her er en af mine absolutte farvoritter. Den er tonsertyk og har kostet et flad 100-krone (Taschen-serierne er i næsten alle bogbutikker, ellers har de også en rigtig fin hjemmeside hvor man kan se deres kæmpestore udvalg) - og jeg bliver meget inspireret og får mange gode, nye idéer af at kigge i den.

Udover en butt-load af billeder, så fortæller bogen også historien om tatoveringskunsten op igennem tiden og i forskellige kulturer. Derfor er der også både tegninger og fotos af mange forskellige stilarter af tatoveringer - helt fra de tidligste stammetatoveringer til de nyeste masseproducerede.

Jeg har taget nogle billeder af nogle af mine farvoritter, som jeg synes skal have lov til at stå lidt for sig selv herunder:

Er de ikke bare fine? Som I kan se har jeg valgt nogle af de nyeste (og mest farvestrålende) ud, for dem går jeg altså godt nok nogle gange bagover af bar' benovelse over. Der er nok lige en dags tid eller to til jeg skal have lavet en dillerkrave, eller for den sags skyld nipple stars, men jeg er helt vild med stilen og med kvaliteten i tegningerne.

Der er forresten også tatoveringer fra Danmark med i bogen - jeg kan ikke huske om jeg har set andre end Nyhavnstatoveringer (og jo, det er et begreb!), men de er der!

Når jeg kigger i den her bog kan jeg endnu mindre vente til om 1½ måned - og det er altså ikke fordi tålmodigheden på lige præcis dét punkt er for stor i forvejen - så jeg har givet mig selv karantæne fra bogen på ubestemt tid. Men blogning tæller jo ikke med, vel? Og jeg blev jo nødt til at kigge i den for at finde ud af hvilke billeder jeg skulle smide med her, ikke? Right? Right?

- og så har jeg forresten... ehrm... en veninde (ja, lad os sige det) som lige er blevet indkaldt til sin allerførste jobsamtale på tirsdag, som gerne vil have at I krydser fingre for mig hende,

Mille.

I Kvindernes Tegn

I dag er det som bekendt kvindernes internationale kampdag. Hip hip for det! Jeg har i den anledning besluttet mig for at lave et lille hurtig blogindlæg for at fejre det på den bedste måde jeg lige umiddelbart kan komme på.

Fordi jeg lige nu sidder ude på uni og lader som om at jeg skriver speciale ville det være super swell hvis I, kære læsere, tager følgende omstændigheder in to consideration når I læser og dømmer dette indlæg:
For det første skriver jeg fra en meget lille Asus eee uden nogle af mine sædvanlige billedredigeringsprogrammer.
For det andet er  det eneste kamera jeg har i nærheden et indbygget webcam med 1,3 MP.
Sidst, men overhovedet ikke mindst, så er jeg, på grund af Oscar-night med study-buddies, i skrivende stund vågen på min 26. time, uden nogle planer om at smutte i seng indenfor en overskuelig fremtid.

Men altså - alle disse ting i mente, så kommer her mit beskedne indslag og kommentar på KIK. Helt uden farver, men hvis jeg selv skal sige det ganske passende for the occasion og for den feministiske kvinde jeg nu engang er.

- glædellg kampdag, alle sammen,

Mille.

P.S.: Tæppet i bunden af billedet er forresten ét af dem fra IKEA jeg tidligere har skrevet om. Det fulgte efter mig ud på uni i dag, in case jeg skulle få trang til en lille lur (i den voldsomt grimme men frygteligt behagelige lænestol I måske kan ane) - such a good blankie! 

P.P.S.: Jeg er lige kommet hjem, og kan nu se mit impromptu webcambillede på en fornuftig størrelse skærm med ret meget bedre farveopløsning (or somesuch fancy ord...) - og det er jeg da faktisk ret tilfreds med! Det ser sådan lidt artsy ud med farverne - det giver nærmest billedet en "flad" quality to it... Niceness...

P.P.P.S.: Jeg har altså en navle i virkeligheden...