Mirror, Mirror on the Wall...

Spejlblank. I ordets oprindelige betydning. Det betyder: pro on the masser af genskin og glatte overflader og con on the knap-så-færdigbagte Paradise-deltagere (hvad sker der forresten for at "spejlblank" er blevet den her Paradise-sæsons ækvivalent til "Jeg har din røv 100 p"/"... stikker mig i ryggen"?).

Men altså - jeg har fundet mig en ny Rimmel-neglelak, som jeg bare måtte prøve. Den er ikke af samme serie som dem jeg før med stor entusiasme har blogget om, men jeg var overbevist om at det ikke kunne gøre den store forskel. Der tog jeg så fejl.

Jeg har købt den farve der hedder "Magnolia Pearl" (se, ikke engang navnet er sjovt) - og farven er for såvidt super fin. Også når den kommer på. Den chancerer mellem en sart, gennemsigtig lyserød og en ret massiv hvidere tone. Og det er meget friskt og sommeragtigt alt sammen. Very "in". Og så er den helt, helt - well - spejlblank. Og det synes jeg er über-cool.

Problemet er, at den her lak er fra serien "Wear Maxx", som er med lycra (som i nylonstrømper?!) og mineraler (hele mit naturvidenskabelige væsen krymper sig sammen når det ser den slags påstande). Anwho - "Wear  Maxx" er noget skrammel. Plain and simple. Jeg tror ikke at jeg har blogget om noget, jeg ikke synes om, herinde før. Og den eneste grund til at jeg gør en udtagelse nu er, at jeg er helt vild med farven. Og det er nu engang dét, den her lille shindig går ud på - farver.

Problemet med "Wear Maxx" er, at børsten ikke er ligeså god som den er på "60 Seconds". Første lag er for såvidt nemt nok at lægge - problemet kommer når andet lag skal på. Istedet for at glide let henover neglem bliver den nærmest helt gummiagtig, og skraber lakken efter sig, så den yderste del af neglen ikke bliver dækket ordentligt. For at komme udenom det problem må man sørge for at der er en butt-load af lak på børsten, og det gør for det første at lakken på neglen bliver ret tyk, og for det andet sørger det for at selve neglelakken ikke er ret drøj i brug.

On the plus-side, så lover proppen (and you know you gotta trust them lids!) på lakken at den kan holde i op til 10 dage - og med en god overlak har jeg faktisk haft den samme "omgang" på i over en uge uden nogle grimme afskalninger.

Så altså: farve og holdbarhed = yessir! Børste-kvalitet og navn = wa-wa-waah! All in all, så betyder det her, at ligeså snart man har fået den lagt pænt - heldigvis tørrer den super hurtigt - så har man en rigtig fin neglelak i en god portion dage. However, hvis man er bare det mindste utålmodig (*blushes*) eller fummelfingret, så kommer det bare altid til at ske. Never ever - som i "kold dag i Helvede".

- feeling chilly,

Mille.