mandag den 31. maj 2010

Who, Me?

Uuuuh!
Jeg har fået en blogger-award! Min aller-aller-første, og jeg er bare så glad! Jeg har fået den af Di Tikte, "for colourful and happy blogging". Mange, mange, mange, mange, mange, mange, mange, mange, mange tak! Den får en perma-plads i kolonnen til højre med det vuns!
Det er så meningen, at jeg skal fortælle 7 ting om mig selv, som jeg ikke har fortalt herinde før... *Ehrm* Alright... Det bliver nok rimelig meget random, for sådan er jeg nu engang...

1 - Jeg kan græde og gøre mig skeløjet på kommando (har dog ikke prøvet at gøre det samtidig...)
2 - Min "mode-historie" går sådan her:
          Baby = ræ'di' meget grim (som i VIRKELIG meget! Dem, der siger, at der ikke findes grimme babier har ikke set et billede af mig fra dengang...)
          3-6 år = super nuttet med laaaangt, honningfarvet (og creppet - det var vel i 80'erne!) hår og store, runde briller
          7-15 år = überkikset, knoklet unge med meget grimt tøj og absolut ingen interesse indenfor området. Kodeord = campinghabit, joggingsæt (matchende, of course), pagehår, for store kondisko, min fars sweatshirts, blå mærker.
         16-17 = over-the-top-femininitet. Ikke helt tilpas i ny, kvindelig krop --> overkompensation. Hår bliver gradvist større og større, assymetrisk og orange/rødt.
          18-20 = suits og KÆMPE sort, krøllet hår.
          21-24 = kort hår (fra 5 mm til lige over skuldrene), farver! And ever so lovely, if I do have to say so myself...
3 - Jeg er sært tiltrukket af makabre vandrehistorier, gyserfilm, etc.
4 - Jeg er for nylig begyndt at kunne lide oliven i begrænsede mængder. Hvor voksen er man lige, når man spiser oliven?
5 - Og nu, hvor vi er i madens verden, så består min absolutte yndlingssandwich af godt, italiensk brød, mozzarella, parma- eller seranoskinke, artiskokhjerter, nøddepesto og soltørrede tomater. *Drools*
6 - Jeg mødte konen da vi begge var 16, på allerførste dag i 1.g. I 3.g blev vi kærester, og om ikke så længe har vi 2-års bryllupsdag
7 - Jeg hader ærmer! Hvis I har undret Jer over manglen på tøj med lange ærmer her på bloggen, så er det fordi jeg får noller af at have dem på. Jeg lever med det en gang i mellem, men jeg bryder mig virkelig ikke om det.

Jeg giver awarden videre til 7 andre bloggere - jeg skriver til Jer, når jeg har fundet ud af, hvem der præcist får den. Jeg ville bare lige ud med min glæde over at få den her award, det kunne ikke lige vente :)

- gaw'djus,
Mille.

Undskyld med Rabarber

Undskyld, blogverden, at jeg har været væk i tæt ved 2 dage. Den første dag blev brugt hjemme hos mor'eren med absolut og fantastisk mangel på omverden og specialetanker, men til gengæld med overflod af mor-laver-morgenmadsbrunch-OG-aftensmad-til-Mille og hygge. Yay, søndag! I dag er blevet brugt på kilderettelser og på brug og gennemlæsning af nye kritikere. Lige pludselig var klokken halv fem - jeg kunne have svoret, at den lige var 12! Er der nogle her, der har set min sidste 4½ time? Oh well, i det mindste har jeg fået lavet en del i dag - også selvom halvdelen af mine artikler nægter at lade mig copy-paste-citere fra dem. Den anden halvdel har jeg midtænkt for spontant at slette paragraffer fra sig selv, bare for at drille.
Nå, men for at sige undskyld for mit fravær herinde, har jeg bagt en kage til Jer. Det fik jeg også tid til, da jeg brugte en hel dag på ingenting hos mor'eren. Jeg tager med det samme forbehold for de knap-så-gode billeder - de er taget med mor'erens kamera, der mangler en del af de funktioner, jeg plejer at bruge, og som jeg overhovedet ingen feel har med. Anywho - her er en veritabel billedspam!
Sådan skulle det endelige produkt gerne ende med at se ud. Læg venligst mærke til, at de øverste dejstriber er flettede. Der er altså bare nogle folk der har for meget tid! I kan stole på, at jeg ikke fletter min tærte-toppynt!
Mor'eren have plukket (klippet? skåret? stukket?) et bundt rabarber i kærestens have, som jeg synes havde en super flot farve (altså rabarberne! Ikke haven...). Jeg elsker rabarbers røde farve, og så elsker jeg at væsken fra dem er fuldstændig space-age-agtig lyserød. Überfin coolhedsfaktor! Naturlig neonpink - I like!
Efter at de var blevet skåret i små hapser så de lige pludselig ud af meget mere end de gjorde før, og jeg blev helt i tvivl om, om de overhovedet kunne være i tærteformen. Men hva' - tærte med top er vel heller ikke sådan at kimse af. Måske er det ligesom "muffin med top", som sidste måneds Google-søgning efterlyste?
Det her billede er ganske fantastisk bevis for, hvorfor der ikke er gået en bager tabt i mig - jeg kan ikke rulle dej pænt ud for at redde mit liv - og slet ikke mørdej! Mørdej er noget noller! Så er det sagt. Det erforresten godt, at det her er en billedserie, og ikke en videomontage, for udrulning af dej har det med ofte at få et soundtrack af eder og forbandelser, når det er mig, der står i køkkenet...
- og så er det heldivis heldigt (jowjow, jeg kan noget med sprog...) at det yderste af dejen ikke skulle bruges alligevel. HA! Så ka' du lære det, dumme mørdej!
Resterne af dejen blev rullet ud igen, bånd blev skåret af til kanter, og rabarberstykkerne blev blandet med et mix af sukker og kartoffelmel. Og så dryssede jeg lidt ekstra flormelis på toppen, fordi jeg godt kan lide sukker. D'uh... De så nu også lidt grønne ud indeni (- og sikke en fin, grøn farve! Helt forårsgrøn og dejlig...), de rabarbere - det var jo nærmest sådan... præventivt... Ja, lad os sige det... Og ser det ikke yndigt ud?
Resten af mørdejen blev rullet ud til nogle tynde næsten lige tremme-tingester, og de blev lagt på - uden at flette noget som helst. Pfft, overkill, Martha Stewart-agtig blærerøv, der har lavet modelkagen...
Så røg kagen i ovnen i en god halv time, et voila:
Så er der kage! Jeg synes, at der er nogle dele af tremmetingesterne, der er forsvundet imens kagen var i ovnen...
- undskyld mit fravær; ta' et stykke kage!,
Mille.

lørdag den 29. maj 2010

Blomsterskaller

For nogle få dage siden nævnte jeg, at jeg havde fået en sending varer hjem fra H&M, hvor blandet andet den fine, meget guldfarvede og meget indviklede halskæde var med i. En anden ting, der var med i min H&M-pakke, er de her superfine og meget sarte øreringe.
De er helt, helt super tynde - nærmest som tyndt karton, og så føles de endnu tyndere fordi de er lavet af skaller. Jeg flytter stadigvæk rundt på dem med strittende fingre, meget forsigtigt og langsomt, selvom jeg har haft dem i en lille uge nu. Og det er i virkeligheden lidt tosset, for de er faktisk lavet af samme slags skaller, som de der lysekrone-agtige skal-lamper, som man kunne købe i Idé Møbler for nogle år siden. Sådan én købte jeg nemlig, og den hænger stadig over vores spisebord, og guderne skal vide, at den lampe er blevet man-handled en del gennem årene - både gennem dagligt brug, og også fordi den er blevet pakket ned og flyttet rundt på et par gange. Og alligevel har den alle sine skaller endnu, og ennda helt uden nogle revner eller stødte hjørner.
Men altså - de her øreringe bliver båret meget forsigtigt rundt på herhjemme, og i dag skal jeg for første gang have dem på. Så må de stå deres manddomsprøve, for er der noget jeg er dårlig til, så er det at være over-forsigtig med mine bevægelser, når jeg sådan går rundt. Så hvis øreringene ryger på den konto, så er der ikke rigtigt noget at gøre ved det. Så er det skæbne, og det var slet ikke meningen at jeg skulle have dem alligevel.
- åhr!, der er lidt "TENSO" over den billedeserie, er der ikke?
Men er de ikke fine? Jeg elsker det gennemsigtige look (der også bare får dem til at se mere skrøbelige ud), og de fine, lyse pastelfarver (ditto). Især er jeg vild mede den lyserøde/lilla farve, og med den blå. Og så er det jo bare helt perfekt, at selve ørestikker-hængerne (som I nok kan høre, har jeg helt styr på det dér med fagterminologi...) er guldfarvede.
Jeg vil have dem på sammen med min hjemmelavede smølfe-kjole - jeg er sikker på, at de vil passe perfekt sammen! I eftermiddag skal jeg nemlig mødes med min søster til en kop kaffe inde i byen, og i aften skal jeg ud til mor'eren (med søsteren) for at spise og se Melodi Grand Prix. Konen bliver, af absolut mangel på interesse for Melodi Grand Prix og alt dens væsen, herhjemme. Det bliver ellers helt sikker super hyggeligt, og meget familien-Danmark-agtigt. Jeg hører endda rygter om, at vi skal have steg. Med sovs! (- ikke sauce (min indre stemme siger "såååååååås")) Så bliver det altså ikke ret meget mere kliché! Jeg er så meget klar til pailletter og vindmaskiner og sing-along-omkvæd! Og til at heppe på min indre homo-mand, selvfølgelig!

gently,
Mille.

fredag den 28. maj 2010

Handy-Woman

Hej blogverden.
I dag er en rigtig god dag. Jeg har nemlig fået min kontrakt tilsendt fra fremtidig arbejdsplads, jeg har fået samlet billeder og fortællinger sammen til en konkurrence her, jeg er blevet færdig med del 2 af mit speciale, jeg har fået slettet en del af det overflødige fra del 1, i aften skal vi have koldskål og så er jeg blevet færdig med mit kæmpe syprojekt. That's right, you heard me - syprojekt. Igen. Forskellen fra sidste gang er, at jeg rent faktisk er blevet færdig med produktet den her gang. Wooo, big stuff!
Og mens jeg er at it, så laver jeg lige en lille mental note til mig selv om aldrig aldrig aldrig nogensinde at lave nogetsomhelst med et rundskårent skørt igen. Aldrig! Er du magle, det tager lang tid! Jeg var nær aldrig blevet færdig med at lægge op! Der er jo omkring 3 meter rundt - og så tre gange! Phew, det er mange knappenåle!
Anywho - nu er jeg i hvert fald blevet færdig, og resultatet er, hvis jeg selv skal sige det, ret så godt.
Jeg har haft kjolen på i dag for første gang, og den er überbehagelig at have på! Overdelen passer på en prik, og skørtet føles helt fantastisk. Også selvom det er en større affære når man skal tisse nifle (that's what the ladies say...) - det er jo helt ligesom at styre rundt med en gallakjole på! Der er sindssygt meget stof at holde styr på!
Jeg har den på med et par sorte stiletter - bare ikke på billederne, for de blev taget lidt i en fart. Jeg er splitterbarfodet, I know... Og så har jeg min lilla læderjakke på til - den skærer mig ca. samme sted som kjolen gør, og det fungerer faktisk rigtig godt!
Jeg er i gang med at finde et rigtig bredt, cognagfarvet læderbælte med et eller andet fancy lukke-tingeltangel foran, som jeg vil have på til. Det tror jeg vil være rigtig cool! Især op imod den turkise farve, som jeg er faldet rigtig hårdt for. For pokker, hvor er den bare dejlig! Og rigtig meget forårsagtig - den passer lige til solskin og nye, grønne blade!

- pepita-ita,
Mille.

P.S.: (add'et kl 17:23) Jeg er vant til at blive kaldt nogle mindre pæne ting af folk, hvis farveforståelse rækker sig fra mørkeblå over sort og til grå, og som synes at deres måde at klæde sig på (oftest jeans/sweatshirt-combo) er den eneste rigtige. Disse folk har en tendens til at gøre opmærksom på deres overbevisning ved at mumle brudstykker af sætninger imod folk, der ikke følger deres uskrevne (og ret så kedelige) regler. I dag, på vej hjem, fik jeg fx. smidt et "Tøhø - smølf!" efter mig. Den er turkis, båthoved! Ikke blå! Men hvad kan man ellers forvente af regnvejrsfarve-segmentet? Tsk...

torsdag den 27. maj 2010

Gypsies, Tramps and Thieves

I går fik jeg en kæmpe pose ind ad døren. Med masser af goodies i. Jeg havde, som jeg nævnte i en brok-rant for nogle dage siden, bestilt en del ting fra H&Ms webshop, og de er nu kommet (sans pudderblå øreringe...).
En af de ting, der fandt sin vej ned i min virtuelle indkøbskurv er et ganske fantastisk rod af en halskæde. Den er for meget, og over the top at jeg ikke kan andet end at elske den. Jeg går altid med en fin, tynd halskæde, jeg fik af min far da jeg blev student (back in the days of yore) - den er af guld, og har to små hjerter som vedhæng. Jeg tager den aldrig af (ikke engang i saunaer - potential heart-shaped burnmark alert! Learned that one the hard (tøhø) way...), og derfor går jeg meget sjældent med andre halskæder. Men den her nye halskæde er så rodet i sig selv at det bare giver lidt ekstra gas at have min omni-halskæde på indenunder.
Prøv lige at se her:
Er den ikke yndig? Ypperlig, one might indeed say... Jeg elsker sigøjner-looket! Og Cher (*ahem*) - og så er jeg altså en guld-kinda-gal. Sølv har aldrig sagt mig så meget, og guld ser meget pænere ud til min hudtone (- men halskæden fåes også med "sølv" istedet for "guld"...). Især de små skaller er lige noget for mig. Og så er jeg selvfølgelig helt vild med alle de små, farvede platter. Især er jeg på på de røde (rød, lyserød, syren) og på de blågrønne (blå, grøn, turkis, mint, gullig-grønlig) De er bare rigtig fine, og de ser super smukke ud op imod noget mørkt. I dag har jeg den på sammen med min mørkeblå flæse-agtige H&M-kjole, og det fungerer rigtig, rigtig godt. Bortset fra, at den niver lidt i nakken. Men altså - til 30 kroner (yup, you heard me - tredive bobs) kan jeg godt klare lidt nakke-napning.
On a completely unrelated note, så har konen og jeg i dag købt noget meget stort og meget farverigt, som jeg glæder mig rigtig meget til at vise til Jer - jeg smider et indlæg på bloggen så snart meget-stort-og-meget-farverigt dumper ind ad døren herhjemme. Uh, det bliver godt! Glæder mig som et lille barn. Noget andet, jeg også glæder mig helt tovligt til, er på onsdag. Det er dér, jeg også bliver mere farveig at se på - sådan permanent. 4+ timer i en tattoostol - det er (også) lige mig...

- lider for skønheden,
Mille.

onsdag den 26. maj 2010

Min Indre Homo-Mand - Continued

Jeg har fundet min indre homo-mand!
Meget apropos det dér Melodi Grand Prix, så sad jeg hjemme ved min mor i går og blev meget klogere på usynlige lynlåse - og lige pludselig, så var der semifinale numero uno i fjernsynet. Det var så gået helt hen over hovedet på mig - jeg troede at det var fredag + lørdag, jeg skulle være klar med popcorn og mockery. Nuvel, ingen skade sket, vi satte os ned med kaffe og masser af sarkastisk attitude - og hvad ser jeg så? Min indre homo-mand, direkte dér på skærmen! Check lige det her ud!
Det er ham! Sådan har jeg altid forestillet mig ham! Er han ikke nuttet? (- jeg undskylder at billedet ikke er større, men det er ikke lavet i en ret høj opløsning, så det bliver übergrynet når jeg max'er det) - og så har han bare de hvideste tænder known to man! Jeg er ret imponeret. Min indre homo-mand er ret lex...
Lige for at være på den sikre side, så mener jeg altså ingen injurier eller lignende, hvis min indre homo-mand-lookalike ikke er homo i virkeligheden (*ahem*) - og sangen var også helt tiptop-MGP-som-det-skal-være-agtig - ingen tvivl om det!
Fra nu af holder jeg med Serbien - screw Danmark! Jeg er head over heels med pandehåret - det er altså go' stil! Sådan noget vil jeg have næste gang! Så kan min ydre og min indre homo komme til at matche lidt

- finally at ease,
Mille.

tirsdag den 25. maj 2010

Weeds

- og ikke den sjove slags!
Det her indlæg bliver halvt brok og halvt "naww" - mest af alt fordi jeg ikke er god til at brokke mig i al for lang tid af gangen når der er fine farver, men også fordi der er noget, jeg ikke helt forstår.
Ude på vores altan har vi nogle kampe altankasser. Dem fyldte vi sidste år med det fineste, pureste muldjord, og så plantede vi ellers krydderurter og blomster så det stod efter. Blomster og krydderurter er selvfølgelig kradset af midt i isvinteren, men prøv lige at se her, hvad der er vokset op:
Ukrudt! Fra vores dyrt indkøbte muldjord! Og kæmpe-ukrudt at that!
De var der også sidste år, men der plukkede vi dem op med rod når de var store nok til at man kunne få fat i dem - ligesom den lille bitte grønne tot på det nederste billede. Vi håbede at de ville gå til her i vinters, men det er åbenbart stål-ukrudt - det står der ligeså fint endnu. Jeg er ret nysgerrig over, hvad det er for en slags ukrudt - derfor har den her lille fine række fået lov at vokse sig større. Det er forresten en anden del af mysteriet - al ukrydten vokser op enten i fine, lige rækker, eller i små, afgrænsede klynger. Why?! Hvem har meticulously plantet det ukrudt? (- grunden til, at det er så skævt på billederne er forresten, at det blæser helt tovligt i dag - især oppe på femte sal... og det er ret svært at skærme for vinden for sådan nogle små plantespirehejser, skulle jeg hilse at sige...)
Vi har ikke fået plantet noget i altankasserne endnu - derfor står ukrudten fint side om side med jordbærplanterne. Og bortset fra at det helt uforklarligt er dukket op, så er det da noget fint planteværk, er det ikke? Helt fint og blødt og forårsgrønt. Og ganske gratis!
Det kan få lov til at stå op lyse grønt op indtil der kommer noget andet, højere-oppe-i-plantehierarkiet-noget, som tager præcedens i altankasserne. Jeg troede kun at det var haveejere og folk med drivhus der knoklede mod ukrudt! Oh, how I was wrong...

- free green,
Mille.

mandag den 24. maj 2010

Min Indre Homo-Mand

Inden i er jeg en homoseksuel mand. Så er det sagt. Jeg har en forkærlighed for Gloria Gaynor, Melodi Grand Prix, musicals, fancy drinks og the great divas. Smid mig hen i bunken med Bette Midler, Liza Minelli, Barbra Streisand og Judy Garland, så er jeg glad.
Til tider tager min kvindelige homoside over, og så drukner jeg mig selv i kd lang, Melissa Etheridge og Pink. Men for nu, og for den pointe jeg er ved at komme frem til, så er det altså min mandelige side der vinder.
Jeg kan nemlig, på trods af mine ganske fantastiske paint-egenskaber, som vist i sidste GoogleTastic-indlæg, rigtig godt lide at tegne. Bare ikke på computer. Og slet ikke på computer uden tegne-pad - det bliver jeg altså aldrig god til. Men stik mig en blyant og noget papir, og så er jeg kørende.
En konkurrence på Danske WebChicks fik mig til at finde nogle af mine gamle tegninger frem. Jeg har ikke tegnet i over et år - studier og hverdag og blogning og syning - har fået lov til at tage over istedet. Men konkurrencen gav mig lyst til at se nogle af mine gamle ting igennem, og måske gå igang igen. Den - konkurrencen, altså - går nemlig ud på at vise hvor kreativ man er. Og nu synes jeg efterhånden at jeg har spammet Jer nok herinde med ufuldendte syprojekter, så jeg ville gå videre til noget nyt kreativt indeng vender frygtelligt tilbage med fuldendt (aHA!) sykunst.
Her kommer nogle tegninger, jeg har tegnet for noget tid siden. Den første er af min venindes datter, da hun - datteren - var omkring 3 uger gammel, meget søvnig og i meget stribet natdragt.
Naww... Hvem kan stå for billeder af ganske fantastiske babyer? Som hun er blevet ældre, datteren, er hun bare blevet endnu mere nuttet. Nu er hun en rigtig smuk næsten-20-måneders toddler, og hun er ganske fantastisk!
Det andet, jeg vil vise Jer, er netop grunden til, at jeg startede med at udbasunere min personlighedsspaltning. Det er nemlig en tegning af the great diva over alle the great divas. Barbra Streisand. *Sigh*
Jeg ved godt at der ikke er så forfærdeligt meget farve i det her indlæg - sådan noget genbrugspapir hører ikke til det allermest farverige i hele verden. derfor har jeg snydt lidt (a la tv-køkken) og lavet lidt computer-fiksfakserier, så indlægget kommer til at passe ind i det overordnede tema:
Hvad siger I så? Blå og orange! Det er jo næsten helt Andy Warholsk. Og det dér med multi-medierne igen... Jeg ville også have lavet en grøn, men det ville computeren ikke være med til. Og lilla også! Og turkis... Måske var det i virkeligheden godt, at computeren sagde stop da den gjorde. Ellers var vi aldrig blevet færdige her...
Hvad kan I af kreative ting?

- doodle, doodle, computer-crash,
Mille.

søndag den 23. maj 2010

Purple IRL

I går var jeg som sagt til fest i Aalborg. Og jo, det er langt at tage for en fest. Og jo, jeg ville gøre det igen. Det var überhyggeligt! I dag ligger jeg brak. Er næsten lige kommet hjem, og jeg er fuldstændig stegt i hele småkagen. 2 gange 4 timer (more or less) i bil i høj forårssol works wonders for min "hudtone". For dæwli, det var pænt varmt!
Anywho, turen var ganske fantastisk af flere forskellige årsager. Her kommer de i mere eller mindre kronologisk rækkefølge (forgive me hvis der er uoverensstemmelser... Min tidsopfattelse tog af en eller anden grund tidligt hjem fra Jylland i går...):
1 - Høj sol.
2 - Jeg fik lov at møde fantastiske Wimmie og Tytte.
3 - Tytte har et fantastisk skrummel af en bil med cider og mojito i!
4 - Tytte har et fantastisk skrummel af en bil, hvis benzindeksel til tider sidder fast = en time brugt på en græsplæne i høj sol i Haverslev (?!), storgrinende. Go' spas...
5 - Jeg fik lov (godt nok 1½ time for sent, thank you, benzindeksel) at møde fantastiske AnjaO, Stina og Stinas kæreste.
6 - Fantastisk mad!
7 - Rødvin...
8 - Strawberry daquiries...
9 - Gentag pkt. 7 og 8.
10 - Gaver!
11 - Gøjlerspas - jeg har herremeget gøjlet med to snore med hver en tennisbold og noget nylon-tingeltangel bundet på! Når man svinger dem rundt ser det fancy ud, og det siger "swoosh swoosh swoosh" - lige indtil det siger "swoosh swoosh klonk", fordi man har fået gøjler-tamtam'et til at gokke sammen (hvilket overraskende ofte ender i blå mærker...).
12 - Koprikke-legen (- og den utilsigtede men hyppige brug af sætningen "Ko nummer 2 med 3 patter i kanden"... Nogen gange skal man bare have været der... Er der nogen hér, der kender "Ko med prikker i panden"-legen? Jeg gjorde ikke...)
13 - Blød sofa.
14 - Høj sol.
15 - McDonald's pomfritter.
Det, jeg gerne vil snakke med Jer om, er punkt nummer 10. Det med gaverne! Stina gav nemlig alle os tøser et par fine øreringe - mine er lilla og med en fin, fin blomst på, og jeg synes at de er rigtig dejlige. Prøv lige at se her:
Mange tak, Stina! Elsker, elsker, elsker lilla! Og pyntegøjl! Det nederste billede er ikke det skarpeste i verden, men det er faktisk også ret besværligt at tage et billede af sit eget øre!
Stina havde købt den her ring på ASOS, som hun ikke kunne passe alligevel - og så gav hun den til mig! Jeg er ganske fantastisk glad for den - jeg synes at det er alt for cool, og det er meget modeblogger-agtigt at flashe flerfingre-fingerringe (or whatev' sådan nogle hedder).
Se så lige mig! Kia og Camille og Pickle (og hvad de så ellers hedder alle sammen), y'all better watch your back!
*Ahem*
...
- den her ring skal på to fingre... Og den kan købes her, hvis du er interesseret.

- the names are URL, but the colours are for real,
Mille.

lørdag den 22. maj 2010

Ticky Tacky

Min veninde Randi kom som sagt hjem fra USA for nogle uger siden, og i sidste uge var hun nogle dage på besøg herhjemme ved os. Og hun havde gaver med! Gaver er mit yndligs, lige efter tilbud og gratis. Og snack. Faktisk have hun Reese's Pieces Buttercups med til mig - det er både snack og gratis og gave, og det er helt fantastisk!
Men hun havde også de her super søde ørestikker med til mig - jeg er især vild med de gule, for de ligner lidt sådan rigtige tegnestifter (mit hoved ville have at de skulle hedde "stifte-stifter" - I kan nok høre at jeg læser dét der sprog...) - eller chokoladeknapper. Og hvem vil ikke have det?
De passer til rigtig mange ting, og de er fine til når jeg sætter håret op, eller bare ikke har lyst til store tingel-tangel-øreringe.
Speaking of which, så har jeg bestilt en ordentlig skovlfuld goodies fra H&M, og tror I så ikke, at de har pakket det hele og sendt det, undtagen et par übercool, lyseblå øreringe, som har fået lov til at lægge brugt, udskudt og alene tilbage, og som selvfølgelig koster for lidt alene til at de vil sende dem? Thanks a whole bunch, H&M! Hvad er det for en slags logik? Øreringene skulle komme på lager i næste uge alligevel! I seriously do not get it! Må skrabe mig op fra sofaen og krybe mig ned til én af de lokale H&M'ere og se, om de skulle være at finde der - men det er jo det, internetshopping er til for at undgå! At jeg skal ses blandt andre mennesker! Åh internet, how you have failed me...
Når jeg er færdig med at være dramatisk for i dag, så skal jeg have taget mig sammen til at få smidt noget makeup i skærmen og få rettet nogle krøller ud - for lige nu ser jeg sådan her ud:
- og jeg skal afsted til TrendSales Magazine-fest i Aalborg om under en time. Længe leve speed-makeup (mange tak, pyntegener) og glattejern sat på smelter-også-guld-sølv-og-aluminium-varmt.
Off I go - ha' en rigtig god weekend, blogverden! I know I will!

- thumb-tack, thumb-tack, thumb-tack (say it out loud!),
Mille.

torsdag den 20. maj 2010

And The Winner Is...

Alrighty - klokken er mere end 15:00, det er den 20. maj 2010, og min Essie neglelaks-giveaway er afsluttet. Vinderen er sågar fundet. Jeg har lavet en meget fin lille fotomontage for at vise at alt er gået retfærdigt til - nu ikke noget med at snyde foran og læse slutningen først, heller ikke selvom jeg har været meget fancy og nymodens hen imod slutningen. Det må I pænt vente på!
Nyd i mellemtiden den her lille fotoserie, og nyn meget gerne noget Jørgen Clevin-tamtam samtidig med. Det gjorde jeg... Alternativt, hvis I ikke er til Jørgen Clevin, kan Jeopardy-sangen eller anden spændings-nedtællingsmusik bruges. Anywho, sæt i gang!
Remedierne må være i orden. Mange tak til Anne, der i går til syklub kalde denne lodtrækning for en "margretheskålstrækning". Sådan en bemærkning kan ikke gå, well, ubemærket hen, and I therefore give you: margretheskål.
Bum bum bam dam... Swoooop! *skrible skrible skrible* (- det her er mig, der Jørgen Clevin'er, FYI)
Et helt fantastisk deltagertal skrives ned og skrives op - hver med små kende-ord tilknyttet, hvis der skulle være nogen tvivl om, hvem der menes. Uh, så organiseret!
- og så får man også lov til at lave kæmpekonfetti midt på IKEA-tæppet og på en ganske almindelig torsdag - så skønt, så skønt!
Alle lodderne foldes sammen og proppes i margretheskålen - og nu bliver det spændende!!
Det næste forgår nemlig med halvlukkede øjne, for at sikre at der ingen snyd er! Og med videokameraer tændt! Hold da magle, hvor er vi tekniske, her på bloggen! Der er jo nærmest ingen grænser for min teknik-savvy-hed!
Behold! Et filmisk mesterværk!


Multi-medier... Ahem... Anyhow, hvis ikke I kunne se vinderen på min helt fantastiske filmning, så kommer hun lige her i billedform også:
Mange gange tillykke, Loui! Håber at du bliver rigtig glad for neglelakken! Du vil få den shortly!

- no more Essie-spam!,
Mille.

May-Googles

Alrighty, my lovely peeps! Det er den tid på måneden igen - the time for: Google-tastic! Denne måneds søgeord har været mange, sære og helt fantastiske! Og jeg vil, som altid, førsøge at enten forklare dem eller at hjælpe de stakkels søgere videre til noget de rent faktisk kan bruge, så de ikke strander på mine ramblings.
Altså:

1 - "Hyggefarver"
Jeg vil være helt ærlig og sige, at jeg absolut ingen anelse har om, hvad hyggefarver kan være - the colour of… cakes? Blankies? Tea and cuddle?

2 - "Sidneylise muffin halskæde"/"Muffin halskæde" * 2 (den ene af gangene er fra Sverige)/"Muffin øreringe"/"tegnet muffin"/"Lækre muffins med top"
Again with the cup cakes? Alrigt, vi tager dem fra en ende af! I det mindste får jeg star-credit på nogle af muffin-søgningerne - mange tak for det, Sidney Lise! For halskæder og andet smykkegøjl med muffins, se April-Googles-indlægget. Jeg har smidt frygeligt mange e-bay-links på. En tegnet muffin kan I se her:
(Thank you, thank you - hold the applause!)
Og ellers kan i checke dét her link - de er noget bedre end mine ubehjælpsomme paint-egenskaber.
Mht. "lækre muffins"-søgningen, så har jeg lige tre spørgsmål: hvem ville søge på/publicere ulækre muffins? Og hvor starter toppen på en muffin? Og hvordan laver man en muffin uden top? Vil der ikke altid være en øverste del på en muffin, der vil fungere som den tekniske "top"? (Det var vidst fire spørgsmål, but I really don't get it!)

3 - "Skildpaddemousse med daim"
Det er ikke fordi den her søgning i sig selv er underlig eller specialet bemærkelsesværdig, hvis ikke det var fordi at den er endt I indlægget "Trendsætter", og at jeg aldrig har skrevet noget om skildpaddemousse (hverken med eller uden Daim) - why, Google?

4 - "Knoppers Hanuta hvem kom først"
Ah ja, det ældgamle spørgsmål om hanutaen og knoppersen... - et madøres version af "høne vs. æg"-diskutionen. The power of Google tells me, at Knoppers er fra 1983 og at Hanuta har været på det tyske marked siden 1959. Jeg kunne ikke se hvornår de er fra, men det kunne godt være én af de der ting, tyskerne har været ret meget på forkant med. Og det siger jeg ikke kun fordi, de tyske Wikipedia-sider var de første der dukkede op, men også fordi jeg er dybt forudindtaget mht. tyskere.

5 - "Øl"/"Smøg"/"Cigaret"
Det lyder som en god fest - nu mangler vi bare én der kan søge efter vodka-martini, SingStar og chips med dip. Desværre har jeg hverken skrevet om øl eller smøger før. Hvis I vil ha' øl kan jeg henvise Jer til min veninde Lenes supersjove blog, og hvis I vil ha' smøger kan I se her:
(Pic = natsherman.com)
Narj, hvor er de fine! Og farverige! (- og nej, jeg opfordrer aldeles ikke til at begynde at ryge bare fordi cigaretterne er fine!)
Jeg købte engang nogle der lignede på Gran Canaria - de hed Orchideas or some such. De var I hvert fald møgelendige, men meget festlige at se på. Guldfilter og pastelfarver for alle pengene.

6 - "Strikket varmer til bodumkande"
Whaddaya know? Der er rent faktisk efterspørgsel efter kaffesokkerne…

7 - "Uffe Buchard" * en milliard
Erhm… Ja… Jeg havde måske et lille rant imod Uffe for et stykke tid siden. Siden er jeg blevet bombarderet med Uffe-searches. Der er åbenbart ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget. Jeg har fået masser af uploads af det. Mange tak for læserne, Uffe. Gør det ikke ondt på dig? Sådan, hele vejen igennem?

8 - "Kill that chicken"
Yes! Do!! Jeg håber ikke at googleren kom her for at få tips til hvordan man gør - jeg ved kun hvad mine hønsesko har fortalt mig - hvis jeg husker korrekt er det noget med en skarp køkkenkniv og noget solskin…

9 - "Op under kjolen"
What?! Det får I altså hverken links eller billeder til! Eller fremtidige blogindslag, for den skyld. Her er kun the occasional accidental side-boob!

That's it for denne gang. Stay tuned for flere mere eller mindre forklarlige google-søgninger!

- googlin' and tunin',
Mille.