Remember This?

Hej blogfolk!

I går var der intet indlæg, for jeg var ikke hjemme. Jeg var taget et hop ind til byen for at få taget billeder til mit nye langtursbuskort (til når jeg starter arbejde på mandag *gisp*), og så skulle jeg mødes med Astrid, som jeg kender gennem TrendSales, og som har sendt mig Skittles og Horlicks og andet godt fra London - remember her? Well, det var altså første gang vi skulle mødes, sådan, rigtigt. Nu har jeg efterhånden mødt et par stykker af mine net-bekendskaber, og den her gang var (også) super hyggelig! Grunden til at vi skulle mødes var, at jeg havde en kæmpe pose med Horlicks, som jeg havde købt til hende sidst jeg var i London - og istedet for at smide penge ud på PostDK besluttede vi os for, at vi ligeså godt kunne få gjort noget ved det dér med at få mødt hinanden IRL, og Astrid hoppede altså så på et tog til Odense.

Imens jeg sad på en bænk og ventede på hende, kom der en meget fuld, meget hjemløs mand hen til mig. Jeg gengiver her et tilfældigt udvalgt udsnit af "vores samtale" (når jeg siger "vores" mener jeg hans, og når jeg siger samtale mener jeg... well... det er jeg ikke helt sikker på, men læs og døm selv, hvad I ville kalde det). Jeg skal måske lige indskyde her, at Fuld Mand talte i meget kraftig odenseansk dialekt, hvor j'erne tit erstatter d'er - og g'er, og hvor endelsen "-ede" udtales "ett". Læs det højt, så giver det (måske) mening. Ellers skriver i bare i kommentatorboksen. Men altså:

Fuld Mand: *mumle mumle mumle "HÆJ! Hva' hejjer DU?"

Mig: "Ehrm... Jeg hedder Mille...."

FM: "HVA'?!"

M: "MILLE!"

FM: "Sijjer du lijerli'?"

M: *Tænker* "Now, why would I say that, meget-fulde-mand?"

M: *Siger, med foragt i stemmen* "Nej, Mille!"

FM: "MILLE?! Det var sq da et sææært navn!"

M: "Naah, er det så galt?"

FM: *mumle mumle* *klør sig i skridtet* *mumle* *fortæller bruddele (igen og igen) af en historie, som jeg gradvist indser handler om et værtshus, en kvinde der hiver trusserne til siden og en mand der, erhm... gør, hvad kvinden nu har gjort plads til at han kunne* *mumle* *klø i skidt* "Lijerli'!!!"

M: "Jeg synes at du skal gå hen til din ven (der sad på bænken ved siden af) nu"

FM: *ignorerer mig, sætter sig istedet på hug foran mig med en arm på hver side af mig* "Og så BOLLET' de! Altså, kneppet'!"

M: *Tænker* "Det var godt, du lige uddybede der, ellers havde jeg da været helt lost"

M: *Siger* "Du sidder meget tæt på nu, vil du godt flytte dig lidt væk?"

FM: *grynt* *mumle mumle* *rejser sig op* "Og så KNEPPET' de!" *laver humpebevægelser i luften imens han klør sig i skridtet* "Hu' var så lijerli'! De kneppet' bare på værsshus't!" *hump hump hump*

M: *overvejer muligheden for skjult kamera eller akut Twilight Zone, tænker* "Jow, men nu sagde jeg jo netop ikke liderlig, men Mille..."

M: "Nu går du lige over til din ven (- der så viste sig at være en veninde - ups. Mine hjemløs-gender-recognition-skills er ikke hvad de har været...)!!"

*Astrid kommer*

M: *løber nærmest fra stedet*

FM: "Hej hej HEJ!!" (Som i: "farvel" - det er jo vigtigt at være høflig, forståes!)

Christ almighty... Det her har ikke så meget at gøre med farver, jeg synes bare at det var så god en historie at den ikke kunne ignoreres. Det jeg vil med det her indlæg er bare, at vise det tøj jeg havde på. For ikke så længe siden lavede jeg et indlæg, hvor jeg blandt andet postede den her Blondie-badge:

Kan I huske den? Well, jeg er som sagt super Blondiefan, så da jeg så den her tank top blev jeg nødt til at købe den (- literally! Couldn't stop myself if I tried!). Og så så man lige mig prøve at være fancy på billeder. Håret var så dejlig 80'er-agtigt da jeg havde føntørret det (undtagen på det nederste - der har jeg glattet det ud), og det passede helt perfekt med temaet, så det fik lov til at blive sådan for the photos:

Er det ikke en rockin' tee? Den er fra H&M - de kan godt når de vil! - og jeg har givet 80 kroner for den. Jeg kan ikke helt forholde mig til at mine arme ser så lidt tatoverede ud på de her billeder - jeg må straks have fat i noget mere blæk! Hvem vil sponsere?

Jeg er helt vild med det Andy Warhol-agtige print, og de meget klare farver. Og så har jeg et svagt punkt for gul! - Og den lyseblå øjenskygge er da lige til at drop'e dead over! Læberne er røde og sorte, selvom de kun ser sorte ud på billederne.

Det nederste billede viser også fint hvor temperamentsfuldt mit kamera er. Alle billederne er taget med selvudløser, med samme afstand, med 30 minutters mellemrum (og med kameraet 20 cm lavere nede for det sidste billede) - og alligevel er de øverste tre billeder fint fokusserede, mens det nederste er uskarpt som ind i et vist sted... Why?

Jeg har forresten brugt i dag på at være frygtelig kreativ og håndarbejdsagtig, så hvis i bliver spammet med mad og krea-indlæg de næste par dage, så undskylder jeg hermed på forhånd.

- chillin' on the island of lost souls,

Mille.

Screw Roskilde - Lemvig Is the Place to Be!

Hej skønneste blogfolk!

Jeg går i eksil i nogle dage i det vestjyske. Vestjylland is the place to be - jeg siger det bare! Også selvom jeg ikke kan sige Lemvig uden at fnise... Hvad har de tænkt på, de folk der har navngivet den by? Det er seriøst god spas - Lemvig *giggles*

I Lemvig skal jeg slappe af med to veninder i et sommerhus ved stranden - vi skal hygge, girl-talk'e, drikke rom, spille spil, sladre om alt og alle, spise på fiskerestaurant og gå ture ved stranden med meget store isvafler. All in all, en ganske standard ferie som bliver gjort helt fantastisk af fantastiske mennesker. Derudover skal vi gennemrette specialer, give hinanden nerver på og fjerne dem igen, og så skal jeg holde mig i skyggen så Lady ikke bliver afbleget førend jeg har nået at nyde hende.

Der er ikke noget internet i Lemvig - eller, det er der nok, men det er der ikke i sommerhuset - så jeg skriver ikke til Jer førend jeg kommer hjem igen. Jeg er sikker på, at I også har mere travlt ved stranden end ved computeren i de her dage. Det er i hvert fald hvad min StatCounter fortæller mig - det er ikke ligefrem fordi jeg bliver overrendt lige for tiden! Det er godt, for så får jeg ikke helt ligeså dårlig samvittighed over at forsømme Jer en smule til fordel for speciale-færdigskrivning!

Men altså - i dag vil jeg efterlade Jer med noget ret farvestrålende. Én af de ting, jeg gør rigtig meget i er, at få så meget farve som muligt ind via små detaljer, De er nemme at skifte ud hvis man skulle blive træt af dem, og små ting er ofte nemmere at finde i stærke farver. Case in point: mit hverdagspenalhus. Når man fiser rundt og tager noter og har et lettere neurotisk forhold til sine røde ball-points, sit USB-stik og sin neglefil - som jeg måske-måske ikke har - så er et penalhus uundværligt. Jeg har fundet det her überseje et i Bog & Idé:

Er det ikke fint? Jeg elsker "make the stupid people shut up" ved siden af den alt for nuttede kanin. Jeg er faktisk ikke den helt store fan af badges, og alligevel er det som om at det her penalhus er badgemagnetisk. Det er nogle år siden jeg købte penalhuset, og lige siden er det blevet en slags mindemærke over forskellige gode tider. I får lige nogle close-ups af de forskellige pynteting:

And here's the grand tour:

Blondie, Bowie og I ♥ WOMEN købte jeg i London da jeg var der med de to veninder, jeg tager til Lemvig *giggles* med nu. Jeg er major Blondie og Bowie-fan!

Mad Cow købte jeg da jeg var i London med konen,. søsteren, mor'eren, svigermor'eren og sviger-bedstemor'eren (?) sidste sommer igen. Jeg synes at den er topsjov! Koen har det bedste ansigtsudtryk ever!

Chicks Rule er fra Davi & Goliath-butikken i Covent Garden.

Boys are smelly er også fra David & Goliath, og den har jeg fået af Lene, som jeg har læst både engelsk og dansk med.

I'm not weird - I'm gifted, Don't eat yellow snow og Min mor kan banke din mor har jeg bestilt over en shady-looking hjemmeside, som viste sig at være god nok alligevel. Jeg har selvfølgelig glemt hvad den hedder. Jeg elsker de to første for deres shear awesomeness, og den sidste fordi min mor er for sej. Et eksempel: i gymnasiet havde jeg, en veninde og fremtidig-kone en "slutty mom"-contest, hvor vi battlede om hvem der havde - well - the sluttiest mom. Og det skulle altså forståes på den mest positivt mulige måde. Der var stor ære på spil og evig beundring af vinderen (altså - af mor'eren der vandt). Min mor vandt ikke - hun kom på en andenplads, og da hun fik det at vide blev hun skuffet! Hun kom endda op med flere grunde til hvorfor hun skulle vinde konkurrencen. She rules...

Har jeg glemt nogle? Oh ja - ॐ. Aum'et matcher min tatovering, og jeg elsker tegnet.

Homoflaget ved jeg faktisk ikke hvor er kommet fra - det var der bare en dag. Tror at penalhuset udvikler sig af sig selv efterhånden...

Og ptøv så lige at se kaninen tæt på! Jeg elsker den måde den griner og holder sig på maven imens den leverer den ondeste sviner...

Den lille kirsebær-charm, som hænger fast i lynlåsen sad fast på en plastikpung, som jeg engang købte med to par trusser med kirsebær på i.

Anywho - med det her indlæg ville jeg sådan set bare dele et lille farvesplask med Jer, som har været en ret vigtig del af min hverdag det sidste halve år. Det er det der uni og speciale igen. Jeg skal nok lade være med at snakke mere om det nu - i det her indlæg, om ikke andet.

Kan I ha' en rigtig god uge - jeg håber at I får ligeså godt vejr som jeg regner med at få! Vi ses på den anden side!

- packing and leaving,

Mille.

Serie 2 - Naughty Bestik

Her var lidt stille på bloggen i går - det må I undskylde. Til gengæld har jeg fundet den sidste statement-tee! Den hang og gemte sig på vasketøjssnoren! Frække, frække statement-tee! Det her bliver altså sidste indlæg i serie 2. Jeg får helt lyst til at vifte med et falg, or some such afskeds-gesture...

Anywho - det her er faktisk min første statement-top. Den er (surprise, surprise) også fra David & Goliath, købt sammen med den grønne med næsehornet i London af mig selv.

Det ene af billederne i collagen er fra vores campingtur i Lundeborg i sommers (- se venligst bort fra the very severe case of bad hair! The salt-water did it!!). I ved, den med termokanden. Vi boede lige ned til stranden, så vi lå hele dagen og kiggede ud over vandet - og blå Kings og rødvin! ARGH! Nik & Jay! Igen?! GÅ NU VÆK, blev der sagt! For fanden da...

Men altså - super lækker tur, og super lækkert vejr. Og lige nu har jeg brug for super lækkert vejr. Jeg er træt af kulde og grå og vind og elektrisk hår.

Bortset fra det, så er den her tanktop endnu et bevis på mit helt fantastiske humor. Ehrm... Altså... "Spooning leads to forking" - jeg synes at det er top sjovt! Især fordi tegningen er så barnligt naivistisk - totalt clash! And look how happy they are!!

Jeg elsker den lysegule farve - jeg er helt generelt ret begejstret for gul (konen siger, at hvis jeg ikke ved hvad farve jeg skal vælge, så er gul altid mit default-valg, og der er faktisk noget om det...), og den her gule nuance er super fin til solbrun hud. Vinterbleg, not so much. Ligesom de andre tanktops er den lavet i riflet bomuld, og ligesom den lysegrønne er den en smule kortere end de andre. Men who cares, når det er solbrunt maveskind man kan komme til at flashe?

- is that a fork you've got there, or are you just happy to see me?,

Mille.

Serie 2 - Næsehorn og Sassy Comebacks

Jeg synes at den her top er super sjov. Så må I selv bestemme om det er tegn på fuldstændig superb humor, eller om det betyder at jeg er top nederen. Endnu-endnu-endnu en gang er vi på besøg i David & Goliath-delen af mit klædeskab (men nu er det også snart ved at være slut!), men den her trøje har jeg helt selv importeret (dog fra samme butik i London - i Covent Garden), og jeg har givet 15 £ for den. Stofkvalitetsmæssigt er den ligesom de andre tanktops - pasformen er helt i top - men den er en anelse kortere.

Hvis det er lidt svært at læse kan jeg lige fortælle, at der rundt om næsehornet står "Rhino you are, but what am I?" - det er altså bare klassisk humor! Jeg er stor tilhænger af comebacks a la "Det kan du selv være!", "Talk to the hand!", "Dug på spejlet" og "Men du er også bare totalt klammuella, nå!". Måske er det min 90'er-ungdomstid der titter frem igen, men for mig er den fuldstændige mangel på stillingtagen og pointe altså bare go' spas! Og der passer "I know/rhino you are, but what am I?" bare fuldstændig perfekt ind - og så synes jeg at det lille tykke - og meget glade - næsehorn er ret nuttet.

Jeg er egentlig ikke så meget til meget lyse pastelfarver - jeg synes at de tit har en tendens til at udvaske alt hvad man kunne håbe at have af hudfarve, men den her mint-grønne farve har jeg ikke nogle problemer med. Især om sommeren er den rigtig lexi ("lexi" er et fuldstændig acceptabelt ord at bruge af folk der også bruger ordet "klammuella") til solbrun hud.

Og læg så forresten mærke til at jeg har fået fordrevet tågen i spisestuen! I dag var der slet ikke de samme billede-problemer som i går... Sære, sære kamera...

- thank you, GhostBusters! Or something...

Mille.

Serie 2 - Henny and the Dark Side

Kæreste blogverden.

Som I nok lægger mærke til, så er Henny forsvundet, sammen med den stribede baggrund. Afstemningen er nemlig slut, og med 11 stemmer imod mod 8 stemmer for, så er Henny og striberne stemt ude. Jeg har nu snydt lidt og sat Henny ind i headeren istedet for. Så kommer hun ikke i vejen for læsningen, og hun kan stadig holde øje med bloggen her.

Jeg håber at I er glade for ændringen herinde - skriv gerne en kommentar el. lign. og fortæl hvad I synes om det nye "design".

Dagens statement kommer igen-igen fra David & Goliath. Og så er det for en meget sjælden gangs skyld faktisk uden farver - umiddelbart. For denne her fine, fine tanktop - som forresten er lavet af samme slags stof som "Goodbye Kitty"-toppen - er nemlig en glow-in-the-dark-top. I know, totalt 90'er. Jeg kan huske at de sejeste, mest kickass POGs var dem der kunne lyse i mørket. Jeg var nede med de fede og havde mange, mange POGs... Suk...

Anywho, nostalgia aside, så er glow-in-the-dark super cool - og jeg siger ikke at jeg en gang i mellem står meget stille i et af lokalerne ude på uni indtil bevægelsessensorene slukker for lyset, bare for at se at jeg lyser grønt på maven, jeg siger bare at hvis man skulle befinde sig i et mørkt lokale, så kan man ligeså godt have sig lidt sjov (- og jeg kan godt se at det lyder virkelig kinky - det var næsten ikke med vilje...).

Jeg ved forresten ikke hvorfor der lige pludseligt er blevet tåget inde i vores spisestue. Det må I lige se bort fra - så får jeg fat på the GhostBusters til i morgen.

På toppen står der "Come to the dark side - we have cookies". Jeg er helt vild med det lille monster med kagerne (og de meget skæve tænder og skelende øjne...) - og jeg er så meget på vej over til the dark side allerede! Hallo mand - hørte I ikke det med kagerne? (- og jeg har lige udstillet mig selv med 90'er-nostalgi og nørdetendenser - jeg må godt bruge udtryk som "hallo mand").

For lige at gentage mig selv én gang til, så har jeg faktisk også fået sendt dén her top hjem fra London af min søde TrendSales-London-ven, og mange, mange tak for det! Den blev også købt på tilbud for 5 £ (eller 10, nu bliver jeg helt i tvivl - men billigt var det i hvert fald), men jeg har faktisk selv, da jeg var derovre for omkring 1½ år siden, købt det samme motiv på en baby-body til min veninde Silles fantastisk smukke lille datter. Very cute!

- nomnomnom cookies!,

Mille.

Serie 2 - Nice Kitty (+ Bonusbrok til Uffe Buchard)

Så er det tid til del to af serie 2. Woo-hoo! Hold op, hvor det går!

Del to kommer til at handle om katte. Næsten. En anden af mine David & Goliath-toppe har nemlig en slags ironisk "Hello Kitty"-applikation, som jeg synes er rigtig sjov (- især fordi en af mine andre helt store yndlingsting for tiden er pirater - yaaarrggh! Pirater er awesomeness med awesomeness på. Der er ikke noget der siger mere "badass" end træben og papegøje på skulderen!).

Men altså - den her top (og jo, jeg ved godt at etiketten på alle mine t-shirt/trøje/bluse/top hedder "trøje", men det er nu engang nemmest at have få etiketter, så hos mig hedder alt tøj der skal bruges på overkroppen (over undertøj, under overtøj) altså trøje. Nå!) hedder "Goodbye Kitty", og på den er der også en pirat-kitty, et kompas, en båd of sorts, og et sørøverkort henover noget vand. Så skulle temaet vist være på plads.

Goodbye Kitty-tanktoppen har jeg også fået købt og sendt hjem fra London af, og den var på tilbud til 5 £ - det er altså god pris for trøje (!) og humor!

Jeg elsker længden på David & Goliaths trøjer - de går langt nok ned til at jeg ikke flasher maveskind, men er samtidig korte nok til ikke at gå ned over gumpen. Jeg får stress af lange trøjer! Derudover er jeg super glad for det stof tanktoppene er lavet af. Til forskel fra t-shirterne er langt de fleste af David & Goliaths tanktoppe lavet af riflet bomuld - altså, det dér let strukturerede noget, der ligesom strik går ind og ud. Fordi de riflede "striber" går på langs af toppene har de en helt fantastisk pasform - de former sig nærmest efter ens krop. 

Hjemmesiden til David & Goliaths webshop har jeg linket til i indlægget fra i går.

Og nu til noget helt andet. Noget jeg aldrig har brugt min blog til før.

Jeg vil tillade mig at næsten-citere mig selv fra en kommentar jeg skrev i går på et indlæg af bloggeren Anja. Anja skrev om Uffe Buchards optræden i Go'morgen Danmark, og altså - magen til usympatisk fremtræden har jeg da så godt som aldrig set før. Uffe var inde for at snakke om blogs og om bloggeres rolle i forhold til modeopfattelse og modeshows etc. Fint nok. However - se eller gense indslaget via linket, og bedøm selv mandens integritet og objektivitet.

Her er altså mit lille response til "det professionelle" syn på blogverdenen:

Kære Uffe.

For pokker, hvor lyder du som en bitter, halvgammel mand. De relevante pointer du eventuelt kunne have mister fuldstændig deres legitimitet via din sarkastiske og spydige tone.

Du bedømmer en 15-årig drengs modeblog ikke på hans indsigt i modeverdenen, nye idéer og egen kreativitet, men derimod på stavefejl ("som man kan more sig over"). Du holder en skoledreng der dagligt kommer ud til flere hundrede læsere til last for ikke (endnu) at at have skrevet om alle de shows han sad på første række til ved modeugen, mens du sad nogle rækker tilbage. Du har, som fuldtids modeekspert, haft tid til at relatere til alle modeshows'ne, mens han (som 15-årig skoledreng) også har en hverdag der skal fungere. Og selv med dette i mente - så var det stadig ham der sad på forreste række, og ikke dig.

Din kommentar om, at du som modeekspert har en mode- og journalistisk balast, som mange bloggere mangler opfatter jeg som en sandhed med modifikationer at best. Det siger sig selv at du har større erfaring end en 15-årig (eller en 20-25-30-årig, for den sags skyld), men hvori ligger din uddannelse, dine værktøjer, din officielle balast? Hvis du vil gøre blogverdenen til en mudderkastningsarena, så må du selv være parat til at tage nogle slag (spat?), og jeg er sikker på at jeg kunne finde tekniske fejl all over dine skriverier.

Derudover finder jeg din bemærkning om at man som blogger skal relatere catwalkmoden til samfundet til grin på flere forskellige niveauer. For det første skal man som blogger ingenting. Det er det smukke med blogverdenen (- som godt kunne leve uden din nedsættende "det er jo dét vi har FaceBook til"-bemærkning. De høje piedestaler længe leve - det er vel nok godt at du kan trænge igennem via et mere lødigt medie end os menige bloggere!). Alle kan komme med deres mening i et så godt som demokratiseret felt, og hvis man ikke er interesseret kan man som læser smutte videre, no strings attatched. For det andet er det voldsomt ensrettende at tale om én korrekt måde at være (mode-)blogger på. For det tredie, så mener jeg ikke at manden som under Oscarshowet viste at hans måde at relatere moden til samfundet gik ud på igen og igen og igen ud i det pinlige at påtale at grunden til at mange af kvinderne havde mere simple, guld/pudder/sølv-farver på var på grund af finanskrisen (that's right, still talkin' 'bout you, Uffe!).

For lige at blive ved Oscarshowet et øjeblik, så fandt jeg dine virkeligt lave kommentarer ang. Gabourey Sidibe fuldstændigt upassende. Du fik mig til at krumme tæer mere end den fuldstændig ukompetente Jean Ahlefeldt-Laurvig gjorde - og det siger ikke så lidt! På baggrund af de kommentarer kommer dit lille sure Go'morgen Danmark-opstød faktisk ikke bag på mig. Du virker ikke som det allermest åbne og fremadseende væsen, men at lade dine manglende profileringsevner gå ud over up-and-coming profiler, der på den ene eller den anden måde har et svagt punkt, det er altså for ynkeligt, Uffe!

Venlige hilsener,

Mille.

Serie 2 - Assaultingly Funny

Hej blogfolk!

Jeg har besluttet mig for at lave en ny serie herinde, efter London-seriens kæmpe succes (- eller, den var i hvert fald en stor succes inde i mit hoved...). Anywho, jeg har besluttet at lave en serie, der kommer til at hedder "Statement" - altså tøj med et eller anden form for budskab via tekst eller billeder eller rebusser eller... Get the picture? Right!

Jeg er nemlig ret vild med tøj med humor. Når jeg en sjælden gang i mellem ikke hopper i retro-ish tøj a la 20-30-40-50-60'erne, så finder jeg som oftest noget statement-y tøj frem. Jeg er især vild med David & Goliaths tøj - det er god kvalitet, det er sjovt, og det passe mig på en prik.

Den her fine, fine t-shirt er netop fra David & Goliath (det er langt det meste af mit statement-tøj faktisk...), og den er én af mine absolutte yndlinge. Jeg undskylder forresten for kaosbilledet - jeg blev revet lidt med af Picasa - jeg tror at det er min gamle afhængighed der kradser på døren...

Hvis ikke det er helt tydeligt på billederne, så står der "A Salt & Battery" på den, og så er der et billede af en saltbøsse og et batteri (med små fine "in låååååve"-hjerter rundt om). For en engelsknørd som mig er det her altså humor på højt, højt plan. Jeg griner hver gang jeg tager den på.

T-shirten er lavet af blød, blød petroleumsblå babybomuld, og så var den på tilbud (yay!)! 10 £ mener jeg at have givet for den. David & Goliath har en britisk webshop her (der er også en amerikansk, men den har jeg aldrig brugt), og der er altid ting på tilbud! Jeg kunne købe mig fattig i fint tøj og sjove gadgets... Lige nu er jeg helt vild med de fine Momiji-dukker... De er så fine, og de ville pynte mange forskelliges steder her i lejligheden!

Jeg har selv købt en del David & Goliath-ting med hjem når jeg har været i London, og hjemmesiden sender også til Danmark, men den her t-shirt har jeg faktisk fået sendt hjem af den samme søde pige der hjalp mig med bl.a. Chokolate Eclairs og Matthew Williamson-tunikaen. Mange tak :)

- money spend on funny isn't money spend at all,

Mille.

Whatever Bowie Says...

... Mille must do!

Så når Bowie siger "Let's Dance!", så ka' I tro at Mille danser! Jeg lovede at jeg ville vende tilbage med et shot af t-shirten fra sidste indlæg, og here I am.

Jeg har fået den her fantastiske t-shirt af min veninde Sille (yeah, we know... Mille og Sille - the stuff awesomeness is made of...). Det er én hun har fundet på Trendsales, og fordi den lige var i min størrelse og kostede meget billigt, så købte hun den til mig, bare fordi - hvor cool er det lige? Sille er ligeså Bowie-afhængig som jeg er, og så har hun super god stil - t-shirt case in point.

Jeg elsker (selvfølgelig) skriften, men jeg er også helt vild med farverne og mønstret i stoffet. Total 70'er-stil - hvis I ikke lige kan se det, så er det gule og lysebrune blomster på hvid baggrund - og så med blå skrift og brunt kantbånd.

Jeg vil egentlig ikke skrive så meget mere for nu - bare give props til Sille for hendes fantastiske smag og veninde-gavmildheds-awesomeness, og glæde mig over at have Bowie med mig hvorend jeg går.

- putting on her red shoes and dances the blues,

Mille.