fredag den 2. april 2010

Secret Project Comes to a Finish

 er der ved at ske noget! Jeg er næsten færdig med mit hemmelige projekt - og det kan vel ikke siges at være så specielt hemmeligt mere...
Her er i hvert fald de seneste par billeder fra processen. Det eneste jeg mangler er knapper. Og så skal jeg have samlet stropperne lidt mere - de er lige 80'er-store nok endnu.
Men knapper er nemmere sagt end gjort. For de skal jo passe i størrelse og farve og type og temperament. Og nogen gange er det som om at verden ikke indretter sig efter mit hoved! Jeg ved, at det lyder tosset, men sådan tror jeg virkelig, det er! I hvert fald er det ikke til at finde de knapper jeg har forestillet mig, nogle steder.
Det første billede her til venstre er fra længden stadig var... well, lang. Jeg havde lavet kjolens skørtelængder godt lange, for jeg havde ikke bestemt mig for en endelig længde endnu - ville lige se den på først.
Da jeg fik den på, som den kan ses på billedet til venstre gik det op for mig at den i hvert fald ikke skulle have fuld længde. Midt-på-læggen er ikke en god længde for mig, og det fik det 80'er-agtige ved overdelen til at gå helt amok.
Ikke godt.
Derfor cuttede jeg et godt stykke af den, og gjorde den knælang.
Meget bedre!
Det er selvfølgelig heller ikke meningen at jeg skal have jeans på under kjolen. Jeg nåede bare ikke lige at smide den til photo-shoot'et. Vi var nemlig på vej ud af døren til påskefrokost hos mor'eren.
Billederne af den kortere udgave er kjolen er taget i modlys, derfor er de ikke helt skarpe. Jeg synes at de er ret fine alligevel. Så er der stadig lidt mystik over det endelige resultat (uuuuh, I gætter aldrig hvad det er, jeg syr!). Under alle omstændigheder tror jeg, at jeg sætter en ekstra etiket på indlægget fra nu af.
Bortset fra det, så er er det nu rart at være ved at være færdig med det her projekt. Har store planer om de næste, og det bliver godt at kunne bruge noget mere tid på dem.

- button, button,
Mille.

2 kommentarer:

  1. Cool blog :)

    xoxo,
    http://intheliteralsenseoftheword.blogspot.com/

    SvarSlet
  2. Mange tak :) Er du den nye faste bloglovin'-læser?
    Jeg vil da lige checke din ud med det samme!

    Kram,
    Mille.

    SvarSlet

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.