Punktum, Punktum, Komma, Streg

Jeg har fundet en ny farve-ting frem. Det er endnu en ting, som er kommet til efter, jeg flyttede til Lille Sydfynsk By og sammen med herr Søren. Der er kommet rigtig mange nye farve-ting til i den forbindelse! Jeg glæder mig vildt til at vise jer dem alle sammen. Jeg var ellers lidt bekymret for mandens forhold til de kraftige farver - hans yndlingsbeskæftigelse inden for området har jeg mistænkt for at være at drille sofaen med dens store omfang og klare, lilla farve - og at planlægge hvilken sofa, der skal tage dens sted, når den engang dør. Jeg har forsøgt at få gjort det klart, at den meget store og meget lilla sofa holder læææænge endnu (og at den, når den engang må væk, helt sikkert må erstattes af noget tilsvarende stort og farverigt. Jeg er på en slags charmekurs på chaiselongens vegne...), men jeg er ikke sikker på, at jeg trænger helt igennem. Der bliver i hvert fald fortsat talt om Wegner-sofaer og Børge Mogensen-det-ene-og-det-andet herhjemme. I foruroligende grad. Der er ikke meget farve og spræl over Wegner og BM, så er det sagt!

Anywhere; det her har sådan set slet ikke noget at gøre med sofaen. Min scatterbrain har allerede glemt, hvordan jeg kom ind på dét spor... Hvad jeg ville sige var, at vi i går holdt navngivningsfest for My-barnet. Hun er ikke blevet døbt, for der er ingen af os, som har noget specielt forhold til folkekirken, så det må hun selv rode med, når den slags begynder at interessere hende. Under festen tog min søster et par billeder af herr Søren, My-barnet og jeg, og da jeg så billederne igennem her til morges, så jeg noget i baggrunden, som fik mig til at genvinde en hel del af tiltroen til mandens forhold til farver. Noget andet meget-stort-og-meget-farverigt. En plakat. Det var sådan set ikke fordi, jeg havde glemt plakaten - det er svært; den hænger i en gennemgangsstue mellem tv-stuen, vores soveværelse, gangen og My-barnets værelse og den er ret stor (70 * 90 cm) - men nogle gange skal der lidt afstand til, førend man rigtig ser ting, selvom de er tæt på. Og den afstand kom altså gennem kameralinsen. Prøv at se her:

Det er et print af et Roy Lichtenstein-maleri, som hedder "We Rose Up Slowly" og er fra 1964. Og hvor ser det ladt ud (- lad, med blødt d), når man forsøger at tage billeder af billeder. Derfor får I lige en copy-paste't version også. Så kan I bruge mit foto øverst til lige at vinke tilbage til mig i genskinnet. Hej-hej!

I foråret var herr Søren og jeg på studietur med hver vores 2.g-klasse til London, og der var vi på Tate Modern, hvor der også hænger et par Lichtenstein-værker. De er super flotte, kæmpe store og vildt imponerende at se i virkeligheden. Jeg brugte det meste af tiden foran hans værker... Jeg er helt vild med reprint-idéen og med den voldsomme forstørrelse. Det er supercool postmoderne pointillisme!

Jeg elsker at se på det langt væk fra, og jeg elsker at se på det super tæt på, så alle de små røde, gule og blå pletter træder frem. Og igen: undskyld for genskin og über-dårlig fotokvalitet. Det er vildt anti-hyl, I know (Hey! Hyl! Hva'?! Hyl!!), men jeg kan simpelthen ikke gøre det bedre...

Vi har købt plakaten på posterland, som jeg flere gange har købt fra. Det kan kun anbefales. Den rigtige udgave hænger på Museum für Moderne Kunst i Frankfurt am Main, hvis I skulle have lyst til at hoppe dernedover et smut. Printet af "Drowning Girl" er jeg helt, helt, helt vild med også. Det er så smukt!

Plakaten har vi fået rammet ind hos en glarmager, fordi den har et lidt sært format og fordi, det bare er bedre kvalitet - og det ses (- og koster...)!

Jeg vil slutte ordstrømmen og vende fokus tilbage til barnet, som er midt i en dyb og lang og højlydt samtale med speakeren i DR-nyhederne.

- dot, dot, dot,

Mille.

Cups of many Colours

Så er jeg tilbage igen!

Jeg undskylder for mit lange fravær (edit, onsdag morgen: - mit fravær er nu blevet endnu længere. Blogspot og jeg har lige nogle ting, vi skal have talt om, ang. forskellen på "forudindstillet indlæg" og "kladde"... Jeg har haft en fantastisk sommerhustur, som jeg vil fortælle mere om i næste indlæg, og jeg er blevet færdig med mit speciale (ditto). Jeg tager faktisk ud og afleverer det i dag om ikke ret mange timer! Christ...)

Til det dér med dagens indlæg. Før jeg tog afsted i sommerhus fik jeg en "tillykke-du-er-(næsten)-færdig"-gave af min moster og onkel. Det var da sådan set pænt af dem - især fordi de havde tænkt "Hey! Mille kan godt lide farver", så de havde fundet noget af det allermest farvestrålende de havde i Inspiration og omegn. Og jeg har været ekstra heldig, for de havde - helt uden at kende til mine præferencer eller min blog - valgt lilla og grøn! Mine yndlingsfarver! Og de passer så fantastisk diskant-agtigt sammen. Jeg er stor fan!

Hvad de gav mig var de her glas (warning: montage):

Nu er det så, at I nok siger "Jow-jow, men der er jo tre slags glas på de biller, missus blogger smarty-pants. What gives?" Og what gives er, at konen og jeg er virkeligt dårlige til at have fire af  noget, så derfor var vi ine i centrum for at finde et tredie sæt (de kommer i pakker af to) - og så faldt vi over de aquamarine, som passer helt fantastisk til vores stole i stuen, ligesom de lilla passer til sofaen og de grønne passer til tæpperne. Jeg har skrevet om alle ting herinde, men jeg er for doven (og for på vej ud af døren) til at finde hyperlinks lige nu - jeg vil gøre det senere if y'all want 'em.

Glassene er, som I nok kan se, fra Bodum. Jeg elsker deres nye serie - kunne især godt tænke mig en af de der fancy bord-grill-ting - i orange. Min veninde Randi har lige fået en, og jeg er dybt misundelig! Man kan også få nogle keramikkrus, der er formet som de her glas og som har den samme silikonekrave. Dem vil jeg også meget gerne have fingre i, for de her er lige tynde nok til at man kan have kaffe og te i dem. However, vi har ikke plads til flere glas/kopper/krus, så jeg er i gang med at overveje hvad jeg kan komme til at tabe smide ud for at gøre plads til dem.

And here comes the best part: det grønne og lille sæt var en gave, og derfor selvfølgelig gratis (and you know how I am about gratis!). Det blå par fandt vi på tilbud i Magasin, sat ned fra (hæng mig ikke op på det her) omkring 160-170 kroner til 80! I like! Gratis og tilbud! Hvis en krone sparet er en krone tjent, så har jeg tjent helt godt på de her glas allerede!

Jeg elsker den lidt ballon-agtige form på glassene (som BTW fåes i 3 eller 4 forskellige størrelser), de er dejligt buttede, og så ligger de super godt i hånden.

Jeg vil være den, der er smuttet. Plenty of stuff to do! Endnu en gang undskyld fordi jeg har ladet Jer hænge så lang tid - it won't happen again! Og nu har I mig også tilbage igen efter specialeslutspurten. Hep-hey!

- with love and happy returns,

Mille.

Flower Power

Kæreste, kæreste blogverden!

Jeg er så sindssygt glad for alle Jeres kommentarer i går - det er så pænt af Jer, og jeg har grint smørret lige siden. Al opmuntringen har fjernet (noget) af min awkwardness, og jeg vil overveje at lave et eller flere indlæg senere. Mange, mange tak.

On a completely different note, så har jeg smidt en ny gadget herind - neden under alle indlæggene kan I trykke på "like", ligesom man kan på FaceBook, og sådan bliver alting kædet så fint sammen. Brug endelig knappen hvis I kan lide hvad I ser. Jeg synes at den var så fancy, og med al den ting jeg bruger på FaceBook - well, det er næsten meant to be.

On a second completely different note, så kommer dagens indlæg nu. Som I måske lagde mærke til, så nævnte jeg for nogle indlæg siden at vi havde passet min mors hund over weekenden. Hun var til Rock under Broen. Vi var hjemme. Min mor går til flere koncerter end jeg gør... Anyhow, vi passede altså hund. Og den hund, den er så fin og god, og vi hyggede os, og gik ture, og legede "det-er-min-bamse-nej-det-er-din-bamse-nej-det-er-min-bamse"-legen. Good times. Men all good things come to an end, og i søndags kom mor'eren så forbi og hentede hunden hjem igen. Sadness. For at bløde lidt op for det (hun sagde, at det var som tak for pasning af hund, but whatev') havde hun en fin, fin buket blomster med. Se lige her:

De er så flotte, og den orange farve lyser virkelig op i stuen. Jeg er helt vildt med de orange blomster og de røde bær. Bærrene minder mig nærmest om granatæblekerner. Rundt om buketten er der noget orange bast-værk (og noget ret seriøst ståltråd), som jeg ikke helt kan gennemskue om har et formål andet end at skabe en visuel ramme rundt om buketten. "Split-alting-ad-og-forsøg-at-samle-det-igen"-delen af mig vil meget gerne pille det af, for at se om buketten falder fra hinanden uden... Men jeg skal nok lade være - jeg har lovet mig selv det - for den er så flot når den står med sine store blomster. Især den orange kliché-blomst og den lyserøde med flæserne elsker jeg (- I kan nok høre på mig, at jeg ved en ting eller to om blomster, right?).

- blomster og blade og bast, men ingen hund,

Mille.

Buddha

Alrighty peeps - nu er det snart fredag, og Q&A-tid. Jeg har stadig ikke fået svar fra den mystiske og afbrudte spørger. Kom frit frem - de sidste ord er "er du aldrig tøse", og jeg er dybt nysgerrig for at se slutningen :)

__________________________________________________________________________________

Jeg er ikke et religiøst menneske. Overhovedet. Jeg tror på, at folk har levet, at andre folk har skrevet ting ned om dem, og at folk har (haft?) brug for at tro på noget, der kan forklare dem hvad videnskab og fornuft ikke kan.

Dermed ikke sagt, at jeg ikke synes, at der er nogle fornuftige paradigmer, der til tider dukker frem fra de forskellige religioner. For eksempel er jeg ret stor fan af "Vær mod andre, som du vil, at de skal være overfor dig" or some such. "Kvinder må ikke tale i forsamlinger/er sin mand underdanig/Gud må slå alle ihjel hvis han har en dårlig dag" - not so much. Og så fremdeles igennem de forskellige religioner, fra de forskellige kristne trosretninger over de forskellige muslimske trosretninger og hen over de asiatiske.

Især de buddhistiske trosretninger synes jeg, er interessante. Jeg kan godt lide tanken om, at alt er forgængeligt og om at vinde kontrol over sig selv via meditation. Én af mine tatoveringer er et tegn, AUM - ॐ - som går igen i mange af de indiske og asiatiske religioner. Det er det mantra, man kan gentage netop under meditation. Det er et symbol på gud, og det står for fred i sindet og ro i sjælen, og når man har en tendens til at kunne være en smule high-strung en sjælden gang i mellem, så er det en rar tanke at huske på.

Det jeg vil vise Jer idag, er min mini-Buddha. Er den ikke bare fin?

Jeg har fundet den i Tiger (af alle steder) til - well - 10 kroner. Og jeg er ret vild med den. Ikke fordi den er et (vestligt og voldsomt kommercialiseret) religiøst symbol, men fordi den er så fin at se på - den gør mig glad. Prøv selv at se på det ansigtsudtryk - han er jo helt ekstaset væk!

Han er rød, blå og guldfarvet - og så har han lange rober på og sidder i en lotus (ligesom til den første prædiken) med en vase og sit Buddha-Spock-håndtegn og hygger sig. Jeg kan rigtig godt lide den her type Buddha-statuer - den "tynde" slags. Den appellerer meget mere til mig end tykke pseudo-Buddha gør (også selvom han ser frygteligt glad ud - det er en generel tendens, and who wouldn't like that?)

Helt generelt er jeg ikke så meget til nips - især ikke når det bliver for småt. Det bliver for støvet... Derfor vælger jeg altid nips i relativt kraftige farver, når jeg så endelig køber noget. Så virker det af lidt mere, og man kan rent faktisk se at jeg har noget stående. Neutralt nips har det med at falde i et med baggrunden. Og det tror da pokker, at jeg skulle rende og tørre støv af, uden at der var nogen, der lagde mærke til tingeltanglet!

Sådan får I også lige rengøringstips, her midt iblandt alle farverne. Jeg må helt sikkert udgive en hudmoderbog, a la dem, der blev udgivet op til omkring 1950, hvor der både er opskrifter, sylteråd, guide til borddækning og manerer, opskrifter på øl/sild/, hvordan man får brænde og isboks til at vare længst mulligt, hvordan man indfanger et mandfolk, etc. i. Jeg tror at jeg vil kalde den for "Den Dovne Husmoders Guide til mest muligt Udbytte for mindst mulig Indsats" - jeg er sikker på, at den bliver en bestseller!

- og sådan kommer man fra (wannabe-)religiøse symboler til fremtidens Emma Gad i kun to lette trin,

Mille.

Meget-Stort-og-Meget-Farverigt

Så er dagen oprundet - det er tid til meget-stort-og-meget-farverigt.

Det er ikke en gobelin (hvor sejt ville det ellers lige være med sådan en?! Det kunne jeg herremeget godt vænne mig til. "Det er så stuen, badeværelset, spisestuen, kontoret, altanen, und-so-weiter - og det er så vores gobelin...") og det er heller ikke en lænestol. Det er, som nogle af Jer havde gættet, en kæmpe motherfrogger af en sofa!

Før havde vi verdens største og verdens grimmeste sofa. Den var i virkeligheden fin nok "indenunder" - min veninde har én magen til (eller, det vil sige, hun havde to indtil jeg købte den ene), og hendes er rigtig fin. Vores - not so much. Den var lidt for slidt, lidt for sammenfalden og lidt for grumset. Men den var så superpraktisk og kæmpe stor og blød, at den fik lov til at bo hos os rigtig længe. Den kunne snildt fungere som to ekstra sovepladser, og der var masser af plads til at ligge to ved siden af hinanden i, og se film. Alligevel synes vi at det var tid til noget fornyelse, og da jeg faldt over en bannerreklamer fra ILVA var det næsten skæbne! På den reklame var der nemlig meget-stort-og-meget-farverigt. Efter en mail til konen og en aftens beslutningstid bestilte vi den så - og fik den leveret bare 4 dage senere, i tirsdags.

Jeg har prøvet at tage billeder af den, men det fungerer på ingen måde! Overhovedet! Billeder af sofaer er noget være noller! Jeg ved ikke hvordan reklamekataloger gør det, jeg kan i hvert fald ikke - dybden i billedet bliver helt forkert, og man kan se alt vores rod på dem. Så er det godt, at ILVA har billeder på deres hjemmeside:

(Pic = ILVA - of course...)

Sådan her ser den ud - vores er bare i noget fantastisk, groftvævet og lillanistret stof, og så var den på tilbud (yay, my favourite!!) og sat helt tosset ned med 3000 kroner - I like a lot! Grunden til, at jeg har sat et billede af en grå sofa ind er, at den lilla er splitter-udsolgt. Så hurtigt kan det gå!

Jeg har i frygtelig lang tid godt kunne tænke mig en sofa med chaiselong, og den her er helt perfekt! Den er faktisk bred nok til at man kan ligge/sidde to på den, og sofadelen er lang nok til at der kan sidde én der på den lange led, og én på chaiselongen, uden at de rør hinanden. Det var nemlig en anden ting, vi ville have i en ny sofa - længde! Man er vel forvent... Det eneste man ikke kan, i den her sofa, er, at ligge to ved siden af hinanden på den lange led. Den er nemlig ikke så dyb som den gamle (som til genngæld var så dyb, at man, hvis man sad tilbage i den, ikke kunne nå jorden med fødderne, selvom den ikke var ret høj - det var helt ligesom at være et lille barn igen, at sidde i den sofa...)

Lige nu er chaiselongen dækket til med et grønt tæppe, for jeg er stadig klistet og klam efter tatoveringsdaten i onsdags. Der er desværre ingen præmier til Jer, der gættede rigtigt - men I kan gi' Jer selv et kram fra mig af, og så ellers hoppe ud og nyde det gode vejr. Imens vil jeg sidde herinde på engelskbib og kigge ud på solskinnet (- som jeg under ingen omstændigheder må befinde mig i alligevel, imens jeg heler - oh joy...)

- lilla weekend- og solskinshilsner,

Mille.

Serie 3 - Røde Fugle

For noget tid siden, til en "hollandsk auktion" med bøger fra nogle odenseanske antikvariater, fandt jeg den her helt fantastiske plakat. Det er et Yann Arthus-Bertrand-billede fra Earth Seen from Above-serien. Serien er lavet sammen med UNESCO for nogle år siden, og alle billederne er bare smuk med smuk på! Man kan købe et lille udsnit af dem - enten som plakater, kalendere, fotobøger eller postkort. Og så er der også lavet en film over fotografierne, der er ligeså visuelt genial.

Der er ret svært at tage et ordentligt billede af et fotografi - især fordi vores er indrammet - men jeg har givet det et forsøg, og det her var det bedste of the bunch. De andre var jeg også med på via genskinnet. Eller også ødelagde blitzen hele fidusen ved det. Dét, I kan se i genskinnet, er nogle af vores klædeskabe. Absolut ikke særligt kønne, men meget praktiske (- og pokkers indbyggede - mange tak, boligforening!) - og det hér bliver nok både første og eneste gang, de er med her på bloggen, så vær søde ved dem!

Men kvaliteten af mit hjemmefotografi er heldigvis også ligegyldigt, for den gode herr Yann (der immervæk har lidt mere styr på alt det dér med kameraer 'n' stuff end jeg vil påstå at have) har smidt en del af sine billeder ud på sin hjemmeside til fri afbenyttelse - de passer perfekt til baggrundsbilleder og screensavers. Gå endelig derind for at få det fulde udbytte af de sindsygt flotte billeder!

Jeg har givet 150 kroner for plakaten, der er omkring 1 meter på den lange led, og de forskellige fotografier kan som sagt købes i bogform ("365 Dage - Jorden Set fra Himlen", hedder den), ellers kan de individuelle plakater bestilles hjem fra/til de store boghandler. Jeg elsker de højrøde fugle mod den helt mørkegrå jord (- som er mørkere i virkeligheden, tak skal du have pseudo-solskin).

Det er helt fantastisk, som de farver findes i naturen helt af sig selv. De ligner virkelig, at fuglene er blevet photoshopped, men de er ganske au naturel. Det synes jeg, er så vildt! Røde, røde fugle... Der er en længere forklaring omkring fuglenes farve på bagsiden af plakaten, men den kan jeg af gode grunde ikke komme til uden at splitte det hele ad - så hvis der er nogen af Jer, der kender den, må I meget gerne give lyd! Er det ligesom flamingoer og krebsdyr? Bare på syre?

- flyin' red,

Mille.

P.S.: Jeg siger det lige igen: Husk min give-away, der slutter den 20. maj kl. 15. I kan få op til 3 lodder i lodtrækningen ved at skrive en kommentar på give-away-indlægget, ved selv at blogge om konkurrencen, og endelig ved at lave et permanent link i Jeres side-bar. Tryk på linket øverst i højre side af min blog for at komme til konkurrencen!

Serie 3 - Rød Blogleg

Rød, rød, og maser af rød.

Jeg er blevet tagget af Misha i en blogleg, der i alt sin "enkelthed" går ud på, at finde alt hvad man kan opstøve i sit hus af en given farve, og så skrive lidt om det. Jeg fik farven rød, og jeg har knoklet lige siden! Endelig er jeg kommet frem til, at det på ingen måde kan lade sig gøre for mig at lave et indlæg med alle mine røde ting. Derfor har jeg lavet en lille collage med nogle af de ting, jeg ikke har vist herinde før - og så vil jeg supplerere med lidt oplysninger om nogle af de knap så fotogene ting og så vil jeg lave en serie (serie 3) med andre sjove røde ting. Det er et større projekt, det her bloglegsværk! For jeg har meget rødt! Rigtig meget!

De her billeder er fra min første rundtur i lejligheden. Og så har de givet mig en helt fantastisk mulighed for at bruge Picasa noget mere - yay for mig. Jeg har også været ret godt til at holde mig væk, hvis jeg selv skal sige det. Men nu er det altså tid igen - se, hvor kreativ jeg har været:

Her har jeg som sagt samlet nogle af de bedste og mest fotogene røde ting. Her har vi, fra venstre mod højre, fra øverst til nederst, kaffekande (min allerbedste ven), billedrammer fra IKEA (koster ikke en pind, og er voldsomt dekorative - og fåes i mange forskellige farver), ovnhandske (når man er for kylling til grydelapper), lotuslysestager (en gave fra min mor), køkkenur med indbygget minutur (smart med smart på, og så larmer det nok til at man kan høre nede ved busstoppet når éns æg har kogt nok), to små skole fra Holmegård (vi har en til i hvid og en meget større i røgfarvet glas - de er bare så praktiske!), en CowParade-ko med stiletter, som jeg har fået af min veninde Liza, og endelig min tulipanvase (også Holmegaard). Fantastiske, røde pynteting og nødvendigheder.

Herudover har jeg en trilliard røde bøger (bl.a. en kopendium i 8 dele af "Dansk Litterære Tekster", A History of English Literature, Hva'for en Hånd Vil Du Ha'?, en masse Herman Bang og Anders Bodelsen, De Elendige, Æblemostregelementet og mange, mange flere), mindst ligeså mange røde film (Caberet, Carrie, Gypsy, The Last House on the Left, Tal Til Hende, Volver, 101 Dalmatinere, 2. sæson af Desperate Housewives, Shortbus og mange, mange endnu flere), røde puder, mapper, studenterhuer, kompendier, en velourrose (?!) og et utal køkkenting, som tomater, peberfrugter, saft, bønner og chili. For ikke at tale om makeup-gejl! Og nu også roser og tulipaner.

De ting jeg har fortalt om her er langt, langt fra alle mine røde ting. Derfor bliver de næste dage herinde "Røde Dage" - jeg vil vise Jer en del af mine lidt sjovere røde ting - alle dem, jeg synes at det ville være lidt synd at smide ind i et fællesindlæg.

Nu, hvor jeg har gået og fundet røde ting ret eksplicit, så er det gået endnu mere op for mig, hvor mange farver der er allesteder. Det har gjort mig rigtig glad.

Derfor smider jeg blogvejen videre til alle dem, der har lyst til at tage imod den. Jeg kunne især godt tænke mig at se, hvad I har af turkis, gul eller orange. I må meget gerne skrive i kommentatorboksen hvis I tager imod tagget, og hvilken af farverne I har valgt.

- maler byen rød, nu og i de næste dage,

Mille.

Roses are Red...

Okay. Jeg er ved at lave mit bloglegsindlæg, men det tager en krig og lidt til - billedredigering er absolut ikke min ven i dag! Til gengæld har jeg fået afsluttet to under-underkapitler på mit speciale, og dét helt uden at få ekstra sider på. Jeg er meget dygtig, hvis jeg selv skal sige det! Det har altid været mit problem at holde mig indenfor de givne antal sider - hvis jeg må skrive 10 skriver jeg 13, hvis vi må skrive 15 skriver jeg 20, og hvis vi må skrive 20 ender jeg lige under 30. Derfor var jeg ret nervøs for at se, hvor jeg mon ville ende med 60-100 siders speciale. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at jeg når op på de 100 sider - og jeg har indtil videre været ret god til at begrænse mig, så jeg ikke når op på 300 inden jeg er færdig. Lige nu sidder jeg med omkring 62 sider og er lige omkring 5/9 færdig, sådan emne-wise - det er ikke helt skidt!

Men altså - billedredigeringen til bloglegen tager en evighed, og tålmodighed er ikke dét, jeg har mest af i dag. Så jeg vil istedet give Jer et andet indlæg.

I går var min mor nemlig på besøg. Hun ville sige tillykke med jobbet, og så havde hun nogle computerproblemer, som hun håbede at konen og jeg kunne løse. Det kunne vi så ikke. Men vi hyggede os alligevel. Men! Da hun kom, så havde hun også blomster med til mig (- og kartofler - men det er en helt anden historie...)! Jeg bliver så frygteligt begavet i de her dage (høhø, morfar-humor...) - men fine, det var de!

Næææh, nogle fine blomster! Jeg er faktisk ret tosset med roser, der har en anden farve "kant" på kronbladene, end resten af kronbladets farve - og jeg synes at de gule/lyserøde hér er super flotte! Ellers kan jeg også rigtig godt lide dem, der er cremefarvede og har en meget lilla, tynd kant. Love it, love it, love it.

Lige nu ligner stuen en hel blomsterhandler - og jeg klager absolut ikke! Det er så fint at komme hjem til! Jeg elsker friske blomster, men jeg er en knallert til at købe dem selv. Bare ved at lave det her indlæg får jeg lyst til at skyde en pil efter vejledermøde her i eftermiddag, for at smutte hjem og se lidt mere på dem.

Hov ja - og så er mine smukke tulipaner forresten også sprunget helt ud nu!

Nu er de bare endnu smukkere end før - og det giver mig absolut ikke mere lyst til at blive ude på sært-forladt-og-meget-stille universitet! (- og jo! Jeg skal nok blive her! Jeg vil jo gerne høre hvad manden har at sige - jeg skal bare lige brokke mig over det lidt først...) Efter 5 timer på ens gump bliver selv den blødeste kontorstol meget hård at sidde i, skulle jeg hilse at sige!

- blomsterpige with a 'tude,

Mille.

In Livin' Colour

I går fik jeg de her super flotte tulipaner af Anne, min syklubs-buddy. Vi skulle mødes til vores ugentlige symøde, men vi var begge to helt flade, og besluttede os for at aflyse. However, vi nåede lige at mødes og sige hej, og hun havde som sagt den her tillykke-med-jobbet-buket med til mig. Über-naww... Jeg er meget glad for den, og den pynter meget herhjemme, midt i omflytningsrodet.

Det allerbedste af det hele er næsten (udover de smukke blomster, selvfølgelig), at hun sagde, at hun i blomsterbixen havde spurgt efter en buket, der var et "splash of colour". Det må man sige at hun har fundet. Custom-blomster. Jeg glæder mig til de sidste knopper springer ud også. Mange, mange tak for blomsterne, skønne Anne!

Jeg følte mig super overskudsagtig da jeg gik igennem byen med buketten i den ene hånd. Friske blomsterbuketter gør bare et eller andet ved ens energi. Så pyt med at det regnede, at jeg havde både computertaske, sygrej og indkøb med, at mine ellers trofaste orange ruskindsstiletter for some reason gnavede og at jeg har verdens værste hattehoved men meget stort behov for hår-skjulende hat når det regner, for ikke at lave pudlen i løbet af 30 sekunder. Pyt, I tell ya!

Prøv at se himlen bag vasen på billede 2 og 4. Billederne er taget omkring klokken halv otte om aftenen, da jeg kom hjem i går, og der er meget tæt på ret mørkt udenfor. Verkackte skyer... Så er det godt at jeg har små farve-sfærer herinde nu - jeg er især vild med de lilla blomster, men de orange er også helt fantastiske.

- bloomin',
Mille.

P.S.: Jeg er blevet tagget af Misha i en farve-blogleg. Det er jo helt fantastiskt meant-to-be-ish! Jeg vender tilbage med indlægget dertil i morgen. Skal lige have organiseret nogle billeder og noget værk først. Glæder mig allerede til at lave det.

P.P.S.: Jeg gør lige opmærksom på min give-away endnu en gang. Få ét, to eller tre lodder i konkurrencen ved at følge linket øverst i højre side af bloggen.

Green, Green Grass of Home

Hey blogverden, så er jeg tilbage igen. Meget træt og meget glad, og med mange grin i hjertet og hovedet siden sidst jeg skrev herinde. Min veninde Randi var som sagt på besøg i nogle dage, og det var helt fantastisk at se hende igen efter så mange måneder. Hun boede her i et par dage i starten af januar, men ellers havde jeg ikke set hende siden august sidste år. Jeg bliver glad hele vejen igennem, når vi falder direkte ind i vores old ways of joking, og når vi stadig er indforståede og tænker ens og på de samme ting.

Anywho - jeg var i IKEA med konen + svigerfar'eren i dag, efter min Randi drog mod Jylland igen. Vi manglede i aller-yderste grad gardiner. I al den tid jeg har boet "for mig selv" har jeg haft to (som i: 2) gardiner. Ét, da jeg boede med min veninde Liza (som godt nok hang der fra før jeg flyttede ind) og ét da jeg boede helt alene for mig selv i det ondeste skod af et crappy mini-kollegie langt væk fra alting vigtigt, men tæt på får. Baaaah!

Siden har jeg haft omkring 10 vinduer i to lejligheder, og ingen af dem har haft nogle gardiner. Vi har altid boet "højt oppe", så der kommer ingen forbi udenfor vinduet, men nu har vi altså fået nok af sol lige i skærmen når vi vågner om morgenen og sol på fjernsynet når vi hygger om aftenen. Altså: curtain-time!

Men det her indlæg skal faktisk slet ikke handle om gardiner. Det skal handle om et gulvtæppe. Sådan ét fandt vi nemlig, da vi var på gardinjagt. Og jeg synes at det er rigtig fint.

I lang tid har jeg ønsket mig noget stort og farverigt til vores spisestue, for den er på tragiste vis fuldstændig farveløs. Kun hvid, grå og mørkebrun. Og så røde puder. Men ellers. Stakkels, stakkels spisestue.

Det er slut nu!

Prøv lige at se, hvad vi har købt!

Det nederste billede er bare et gratuitous billede af mig. Synes, at det var ved at være lidt tid siden at jeg havde flashet mit yndige fjæs her på bloggen, og så var det da et held at den bedste måde at vise et gulvtæppe frem er ved at smide sig "rent-tilfældigt-og-kiggende-længselsfuldt-væk-pseudo-avantgarde"-agtigt på det. Or sum'tin'. Det siger sig selv.

Det her billede er det eneste ud af omkring 8, hvor jeg ikke så fuldstændig død ud. Det taler ikke så godt for mine modella-evner, synes jeg... Hvis det altså skulle være nogen tvivl om dem. Men lyset var så fint, og tæppet er meget blødt. Det er som sagt købt i IKEA, og det fåes i et hav af farver (eller, i hvert fald en 4-5 stykker...) - og så koster det 250 kroner. Score! Køb det her, hvis du skulle være på markedet efter et halvloddent tæppe i glade farver og til en fornuftig pris.

Og det aller-bedste af det hele? Tæppet hedder "Hampen"! Man kan altid stole på at IKEA kan sørge for et billigt grin.

- chiller på hampen,

Mille.

P.S.: Husk min give-away! Se link i højre side af bloggen, hvor regler, præmie og sluttid også står! Og spread the word for extra credit og god karma :)

Sokker Er det Nye Sort

- åbenbart. Whaddaya know...

Her er jeg så åbenbart gået bag om dansen - den havde jeg ikke lige set komme. Jeg synes ellers at jeg holder fingeren OK meget på pulsen og er ung med de unge og nede med de fede (eller "ne'e mæ' de fe'e", som vi siger her på Fyn). Men jeg havde så heller ikke set foundation på læberne eller bukserne nede i strømperne komme. For slet ikke at snakke om de der solbriller der ikke er rigtige solbriller, men bare nogle plastiktremmer i et brillestel. Faktisk håber jeg ikke at den her blog bliver set som specielt nyskabende, eller at den bliver brugt til at holde folk ajour på nogen måde. Jeg er jo åbentlyst ikke i stand til at vurdere et marked. Og her har jeg 2 semestres forskningsseminar i consumerism bag mig... The atrocity!

Anywho - tilbage til det med sokkerne. Jeg har fået en mail fra Allan fra DesignerKiosken. I ved, dem med kaffesokkerne. De vil give mig og mine læsere 25% rabat derinde, med koden "splash" (små bogstaver, ingen anførselstegn - det er bare mig der er fancy og laver adskillelser), lige indtil d. 14 maj hvis jeg ville give deres lille geschäft lidt blogtid. Og det vil jeg faktisk godt, for Allans mail fik mig lige til at checke siden ud endnu en gang, og prøv at gæt hvad jeg fandt! Altså, andet end to nederdele og en bodystocking som jeg bare må have, men som jeg på ingen måde har råd til før engang til næste forår, selv med rabat. (Mange tak for det, forresten. Flere modemæssige hjertesorger...)

Jeg fandt sokker! Og mange af dem! Og ingen af dem er til at komme på fødderne. Det er åbenbart so last month. Nu er sokker til iPod'en, til computeren og til telefonen. Selv til iPad'en, når den engang kommer frem. Det er fremadsynede sokker!
Specielt er jeg vild med navnet "Laptop-Sok". Det ruller så dejligt af tungen. Det her er fx. en iPhone-sok.

Jeg er faktisk ret vild med de små pixelerede monstre. Især de gule. Men jeg har også et ret godt forhold til gul. Mille hearts gul. Af et godt, godt hjerte... Billedet er ikke af de bedste, men teknikken drillede og ville ikke lade mig gemme det direkte, så det er screen-shot'et og paint-beskåret mindre. Jeg er omtrent ligeså high-tech som pixel-dyrene.

Manglende compterevner aside, hvad er det så, der sker for sok-tendensen? Tag et ord som "tehætte". Gammelt-gammelt ord. Nok fordi det kun er gamle-gamle folk der har én. Men (and this is what's important): det hedder ikke en te-sok, selvom princippet er det samme. Dynebetræk? Dyne-sok! Handske? Hånd-sok! Og så videre. I see a trend - and it's starting to grow on me...

- blog-sok,

Mille.

P.S.: Hvis I undrer Jer over etiketten "indretning", så er den altså sat på med tanke på laptop-sokken. Det er da en slags indretning, ikke?

Fruits of Love

Jeg har snart været gift i 2 år - w00t?! (Okay, det sidste var bare for at vise, at selvom jeg er gammel og gift, så er jeg stadig street og ung med de unge - honestly, så er det første - og eneste - gang jeg har skrevet på den måde. Det gjorde ondt, helt ind i mit sproghjerte. Undskyld, sproghjerte. Jeg gør det aldrig mere...)

Men altså - efter vores bryllup overnattede vi på Falsled Kro. Über-luksus, jeg vil tilbage dertil igen og igen og igen og for altid og bo der! Da vi kom derhen stod der en flaske vin og det her fine økofrugtfad til os. Det var en helt perfekt hygge-snack efter en hel dag med mad og vin og kage (- og mere kage... og så lidt kage igen) Jeg faldt lige over det her billede da jeg sad og kiggede nogle af mine mapper igennem.

Jeg synes at farverne er helt fantastiske! Og jordbær og vindruer er nogle af mine yndlings-sommeraftens-frugter. Fadet minder mig om dét vi selv har stående herhjemme, det her er bare i keramik, og jeg vil have det! Med eller uden frugten. Jeg er sikker på, at jeg kunne finde på tusind ting (nok flest spiselige) at lægge på det! Jeg elsker jordbærenes farve - det er rigtig sommer! - og prøv at se de små stedmoderblomster! Er det ikke bare et fint, lille touch?

Og så elsker jeg kombinationen af den blå farve fra blomsterne (fuglene?) og de gule/lysegrønne farver fra fadets baggrund og bladene. Jeg har før skrevet om, hvor tosset jeg er med fade. Ligesom gul er min safety-farve, så er fade min safety-indretningsgenstand. Love it!

I dag har jeg brug for at have noget smukt at se på, og så synes jeg at det her fad er voldsomt passende. I går var jeg nemlig i blodbanken, og den #£¤$*§ sygeplejeske stak mig omkring 6 gange i armen inden hun fandt en blodåre. Én af gangene lavede hun endda fægteren med nålen inden i min arm. Result = virkelig smadret højre arm. Jeg kan ikke bøje den helt, jeg kan ikke strække den helt ud og jeg kan under ingen omstændigheder bære noget med den. I går kunne jeg ikke engang skrive på computer! (Thank God for planlagte blogindlæg...) Av, av, av... Den svier og er øm. Så nu har jeg ondt af mig selv. Har brugt hele dagen på at spise reste-hveder og set fjernsyn, og i aften vil vi bestille pizza (uhm, med oksemørbrad!) og se AllStars. Så kan den lære det, den dumme arm!

- fruits of love or fruity love?,

Mille.

P.S.: Hende min veninde fik (som måske bekendt) ikke noget job ud af sin første jobsamtale. Hun var åbentbart for ung. Ikke for umoden-ung, bare for ung-ung. Whaddaya know. Hun er overhovedet ikke næsten heldigvis ligeglad, for nu har hun fået endnu en samtale. To be revealed henimod slutniingen af næste uge. For now - cross your fingers.

P.P.S.: Jeg er næsten nået op på 50 læsere herinde! 43 via Google FriendConnect og 3 via Bloglovin'. Yay me and you. Jeg vil lave en konkurrence-give away når jeg når op på 50 Google FriendConnect læsere - jeg er allerede i gang med at ordne præmien. Skal bare lige få min PayPal til at samarbejde først. Spread the word. Oplysninger om præmie og konkurrenceeregler kommer når vi når op på the big 5-Oh. Ooooh, so exciting...

Sticks and Colours

Nu er det snart sommer, og sommer betyder kræmmermarkeder. Jeg elsker kræmmermarkeder og alt deres skrammel og deres "køb din fisk/spegepølse/frugt her" og deres faker-parfumer/tennissokker/jeans og deres indianertæpper/sweatere/panfløjte-cd'er - love it, love it, love it.

Sidste år var jeg med min mor på en marked, hvor det blandt andet lykkedes mig at slæbe 30 Agatha Christie-bøger, 20 friske gårdæg, seks blå og hvide kinesiske keramiksuppeskåle med skeer, en kæmpe sæk kartofler og tre bakker jordbær med hjem. Oh joy...

Jeg fandt også de her super cool farveblyanter. Jeg elsker dem for deres udseende - jeg er ikke sikker på hvor gode de rent faktisk er at bruge, for de har "bare" stået til pynt herhjemme siden.

Det er næsten en skam at bruge dem - og derudover er jeg ikke sikker på at jeg er handywoman nok til at kunne spidse dem med en hobbykniv uden at miste op til flere fingre while trying. Men er de ikke fine? Jeg er helt vild med at de er vildt forskellige tykkelser og pivskæve alle sammen - og jeg skulle hilse og sige at de drysser ret så bastant meget, fordi barken er helt au naturel og ubeskyttet. Jeg måtte smide 20 kroner for dem alle sammen, og det synes jeg er ret billigt. Der er 10 i alt, i 10 forskellige farver.

- nature-child,

Mille

Trendsætter

Nu vil jeg ikke tage al æren for den kaffevarmer, jeg bloggede om for nogle dage siden. I hvert fald ikke for idéen bag den, for den kom fra vores sylærer, direkte fra some syblad. Udførelsen af den skal jeg nok stå inde for.

Men! Jeg vil dog godt lige pointere at jeg i dag har fundet noget ganske tilsvarende på fancy-smancy ny hjemmeside, designerkiosken.

Hvad siger I så? Hvor ganske nyttigt er alt det her syning lige? Mærket hedder Line Dyr, og tingesten kalder de en kaffesok. Really? Kaffesok? For første gang i mit liv tror jeg lige at jeg fik mindre lyst til kaffe...

Borset fra det hyper-sære navn, så synes jeg nu at de er meget fine. De er strikkede, og koster (count 'em) 199 bobs stykket. Jeg er faktisk ret vild med printet (eller hvad sådan noget hedder når det er strikket... Mønstret?) - det er dejlig 70'er psykadelisk og farverigt. Især kan jeg godt lide den blå og brune. Men når man nu tænker på at jeg allerede har én kaffevarmer (I får mig altså ikke til at kalde den en kaffesok!) herhjemme, og ingen stempelkande, så tror jeg lige at jeg springer over købet i denne omgang.

Også selvom koden "SØSTER" giver 20% i rabat, indtil 30. april. Det siger Shopaholic Sisters selv!

- kaffesok? Really?,

Mille.

Jordbær Resurrected

I maj sidste år flyttede konen og jeg ind i en stor fireværelses lejlighed, omkring 200 meter længere nede af vejen end vores gamle, etværelses. Vi havde drastisk brug for mere plads, og det må man sige at vi fik.

Ud over fordoblingen af kvadratmeter indenfor, så fordoblede vi også vores altanplads. Eller, det er faktisk ikke helt rigtigt, for vores nye altan er dobbelt så lang som den gamle, men den er også en meters penge bredere. Vi har ufatteligt meget plads derude nu, og bruger den i sommermånederne som et ekstra rum, med vandpiber, vippestole, tæpper, grill, cafébord og -stole og masser af planter af alle slags.

Og så har vores "nye" altan verdens største altankasser (høhø) - der er to, og de følger hele altanens længde (dvs. ca. 10 meter) og så er de omkring 40 cm brede.

Sidste sommer plantede vi en række jordbærplanter ude i én af kilometeraltankasserne. Vi plantede dem aaalt for sent til at få nogle "rigtige" bær ud af det (jeg har jo aldrig nogensinde påstået at være plante-mester-go-to-guy, right?) - jeg tror at vi kunne plukke en 2-3 stykker fra hver, og det forslår jo ingenting.

Da efteråret havde sat godt ind ryddede vi begge altankasser og alle vores potter og baljer for blomster, agurker, tomater, krydderurter en masse, chilier og peberfrugter (= fryserrov galore).

Alting undtagen jordbærplanterne. De blev bare klippet ned, og her over vinteren og foråret havde vi faktisk glemt alt om dem. Måske hjulpet godt på vej af den meter sne der har dækket dem fra december til marts. Men - for omkring to uger siden lagde konen mærke til et lille bitte, næsten usynligt grønt blad derude. Og i går var jeg så ude for at se hvor vildt det stod til - og prøv lige at se her, hvor store og fine de har vokset sig på under to uger!

Er de ikke bare flotte og grønne? Jeg elsker idéen om, at stærke, grønne planter er vokset frem fra mere eller mindre ingenting, og lige pludselig er noget i sig selv. Jeg bliver så glad af at tænke på det, og alle planterne og blomsterne og krydderurterne får altanen til at dufte afsindig godt. Med den fart de her små planter skyder, så er jeg sikker på, at vi får masser af jordbær i år!

- "Kom jul, kom sne, kom gaver" kom sommer, kom sol, kom varme,

Mille.

Kliché Oder DIY-Goddess?

Ja - som overskriften siger: enten er jeg den største homokliché ever, eller også er jeg en ret så handy krea-mor-type. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvilken side af grænsen det her projekt falder på. På den ene side er det en lampe - det er da en slags elektronik! Og elektronik = butch. Sådan er reglerne bare. However, på den anden side, så kan vi ikke rigtig komme udenom at det er noget girly stads med stof og gejl. Derfor er jeg lidt i tvivl.

Under alle omstændigheder, så kommer her et "DIY @ home"-projekt, direkte fra konen og mig til Jer. Jeg ved godt at bloggen her er gået lidt i hjemmelavet-mode på det sidste - jeg prøver at balancere det hele ud mellem mad, elektronik, tøj, randomness og andet godt. Jeg er sikker på, at det overordnet set går op i en større helhed. Hvis der er nogle klager eller ønsker modtages de meget gerne i kommentatorboksen. Jeres stilhed vil jeg tolke som total hengivelse, og fortsætte med at herske egenhændigt herinde (Muhahaha). Erhm.. Men altså - DIY (mine fingre vil hellere skrive DUI - coincidence? I think not!)

Here goes:

Kan I se hvad vi har givet os i kast med? Ellers kommer den originale lampe direct to you from the lovely people at IKEA her:

YES!! Kantbånd! Hvad siger I så? Det er ikke dét, der skal mangle her! (Og jo, smarty pants, som jeg ved sidder derude et sted - jeg ved godt at vi bare har limet noget kantbånd på en lampe, men nu passer de (vi har to) altså ind i resten af rummet. Og JO! - det tager to mennesker med lange, videregående uddannelser at lime kantbånd på to lamper!)

Men hvordan pokker det gode IKEA-folk har fået lampen til at være så shiny I will never know. De påstår altså at det er den samme slags. Døm for Jer selv - skal vi skrive IKEA-klager?

- what say ye? Kliché eller DIY-ness?

Mille.

Indlæg No. 100! Og Kaffe!

Yay! Det her er mit indlæg nummer 100! Tillykke til mig... - eller Jer... Eller hvad man nu siger, når man når til en slags blogjubilæum... I hvertfald - spas og gang i den.

Jeg fik ikke lavet noget indlæg i går, for jeg tog hjemmefra klokken ti minutter i ni om morgenen og kom hjem igen kl ti minutter i ti om aftenen, og der var jeg faktisk ret så smadret. Jeg havde skrevet speciale, været til uofficiel Percival Everett-hyggeday (a la "unplugged" - det officielle foredrag kommer i dag, og bagefter er der reception for os engelsknørder og the man himself - jeg glæder mig helt tovligt, og har fået en bog signeret... Jeg er den ondeste litteratur-groopie! Gør Jer selv en tjeneste og slå manden op, hvis I ikke kender til ham, og læs, læs, læs nogle af hans bøger - anbefaler især Erasure, I Am Not Sidney Portier og Damned If I Do. Hvor lang en parantes tror I, at jeg kan lave i et blogindlæg, inden det hele bliver alt for uoverskueligt, og jeg mister læsere i hobetal på det? Lidt længere endnu? Mere? Alright, jeg stopper nu. Fra-a-a-a-a NU af!) og så var jeg til sydag med TS-tøserne (som siger at de følger med her... Ti-hi og hej til Jer!). Så altså - jeg faldt mere eller mindre i søvn på sofaen til Paradise DR2 tre minutter efter jeg trådte ind af døren.

I dag vil jeg så vise jer noget, vi lavede til det første symøde. Nemlig en kaffevarmer! Sådan én vidste I nok ikke at I havde brug for! Men den er faktisk ret praktisk hvis man har en stempelkande, for dem er der jo ikke så forfærdig meget isolering i igen - og så hokus pokus - så er der varm kaffe. Og er den ikke bare fin?

Jeg elsker det mønstrede stof - det er lige mig. Der er sådan lidt Marimekko over det, er der ikke? Jeg synes i hvert fald at det er rigtig flot, og så har det en rigtig god struktur. Blev meget glad da jeg så at det var sådan noget fint stof vi skulle bruge til vores intro-øvelse. At jeg så ikke har en stempelkande, og at varmeren her kun passer til en Menu-kande, og ikke en Bodum-kande, det er fuldstændig irrelevant. Kaffe er godt, flere forskellige slags kaffe(r?) er rigtig godt, og jeg er sikker på at vores ret så store og stadigt voksende kaffe-laver-familie derhjemme godt kan holde til endnu et medlem.

- på stempelkandeindkøb,

Mille.