søndag den 4. april 2010

Tagged - 10 Ting

Jeg er blevet tagget af Anja i en blogger-leg :) Legen går i al sin enkelthed ud på at skrive ti ting man bliver glad af, og så videretagge 1-10 nye bloggere. Jeg synes at den her leg passer så fint til det spirende forår udenfor, og jeg er rigtig glad for at være blevet tagget af Anja, for jeg elsker blog-lege! Og jeg elsker glade ting. Det er jo sådan set hele grundlaget for den her lille blog-business of mine - ting, der gør mig glad.
Derfor var det også ret fristende for mig at lave et svar der hed:

      1 - Gul
      2 - Rød
      3 - Taupe
      4 - Orange
      5 - Magenta
      6 - Grøn
      7 - Lilla
      8 - Lime
      9 - Blå
      10 - Turkis

For farver gør mig altså glad. Men jeg skal nok prøve at være lidt mere opfindsom end det.
Anywho, here goes:

      1 - Når jeg går hen af en vej, hvor der ved vejkanten voker forårsblomster, og der er klar himmel, solen skinner, og det blæser en smule. Når jeg har god tid, god samvittighed og vinden blæser mit hår ind foran mit ansigt - bliver jeg glad. Af håret altså. De andre ting er også gode, men det er dét med håret der sætter prikken over i'et.
      2 - Når kaffeautomaten ude på uni giver mig gratis vanillekaffe. Det koster kun en femmer, men en gang i mellem kommer der ligeså mange byttepenge ud som man i første omgang proppede i automaten - og det kan altså godt give mit humør en lille booster, når man har siddet i flere timer og kæmpet med litteratursammenhænge.
      3 - Når konen har købt en pose chips el. lign. med hjem fra købmanden, bare fordi hun ved jeg er ekset med chips (el. lign.).
      4 - Når jeg har fri en hverdag, og bruger formiddagen på at gå igennem gågaderne, og der er masser af plads, og lastbilerne er ved at læsse af til butikkerne. Jeg er ikke sikker på hvad det er, men det er bare godt!
      5 - Når jeg en sjælden gang finder mig selv i mit huslige hjørne, og får gjort rent i hele lejligheden, bagt brød og kager, vasket tøj og opvask, og bagefter kan sidder helt stille i sofaen og kigge ud over det hele og bare nyde det.
      6 - Når min søster kommer forbi til hygge, Buzz og kagespisning.
     7 - Komplimenter. Både fra fremmede mennesker og fra folk jeg kender. Der er noget dejligt ukomkliceret over det - komplet uden bagtanker - når de kommer fra folk man ikke eller næsten ikke kender, og når det er fra folk man kender varmer det bare helt fra inderst til yderst.
      8 - De tre folk jeg står og venter på bussen sammen med et par gange om ugen. To af dem har Downs syndrom, og den tredie har også et mentalt handicap of sorts. Og de er bare så fine! Den ene med Downs er altid super muggen, og der er bare ikke den ting der ikke er i vejen med alting. Vejret, klokkeslættet, hvornår bussen kommer, de andre folk ved stoppestedet - anything! De to andre er altid glade, smiler og siger hej, og sammen danner de bare et hyggeligt indslag i mine morgener.
      9 - Spontane "Jeg savner dig, skal vi ikke drikke en kop kaffe sammen"-beskeder fra mine venner.
      10 - Jeg vil gøre som Anja og dedikere min nr. 10 til everything blog. Jeg bliver glad af at skrive, at læse kommentarer og svare på dem, at se alm. feedback, og følge andres, at se når jeg selv er nævnt andre steder, når folk ude i virkeligheden nævner ét eller andet jeg har skrevet om, når jeg kan se at både min mor, far og søster følger med (hej-hej til Jer!), at kommentere på andres indlæg... Yup... Dét er godt...

Der er mange flere ting jeg bliver glad af, som jeg ikke kunne få plads til - god musik, friluftsbade, vaffelis, gåture langs Odense Å, gode kup, den humor jeg har sammen med forskellige folk...
Men nu vil jeg holde op med at opliste, og i stedet videre-tagge et par bloggere, som jeg gerne vil høre fra. Jeg tagger Maja, Tina og Malsen.

- instant happiness,
Mille.

4 kommentarer:

  1. Hov, havde slet ik luret at jeg var blevet tagget, jeg er med - snarest muligt ;-)

    SvarSlet
  2. Det er så i orden ;)
    Jeg holder øje med dig :D

    Mille.

    SvarSlet
  3. tak for et lille kig ind iting der gør dig glad :)

    SvarSlet
  4. Line - mange gange velkommen forbi :) Skriv dig endelig på "gæstelisten", hvis du har lyst - vi har det så hyggeligt herinde ;)

    Mille.

    SvarSlet

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.