Grønn Har Altshid Været min Bedschte Ven!

Uden at der skal gå for meget arbejde og arbejdssnak i det her blog-tamtam (det skulle da også lige passe, nu hvor jeg endelig har fået nosset mig sammen til at komme i svingninger herinde igen!), så er jeg jo ansat på det der gymnasium nu. Og når man er ansat på det der gymnasium, så får man fornøjelsen af at lære en pokkers masse forkortelser at kende. Det er ikke allesammen der er lige logiske ved første øjekast, men inden længe når man at forstå dem. Nogle af mine nye venner hedder AT, AP, SRP, SSO og PR. Og de er allesammen meget flinke, omend noget tidskrævende.

Hvis jeg kender blogland godt (og det vil jeg, trods min lille orlov, påstå at jeg gør), så er der en del af Jer derude, der er ved at afslutte gymnasiet eller som har afsluttet det indenfor de seneste fem år. I kender uden tvivl også mine venner og den til tider lidt uldne logik, der ligger bag deres navne. Den af mine nye venner, som jeg gerne vil tale lidt om, hedder AT. Til de ikke-indviede vil jeg lige hurtigt nævne, at AT står for Almen Studieforberedelse - men blandt eleverne har... ehrm... kælenavne som Almen Tidsfordriv og Almen Tidsspilde. Lige før jul legede AT og jeg sammen for første gang i forløbet "Ungdomskultur" i 1.g. Det var meget hyggeligt altsammen, og øgenavnene kælenavnene klingede efterhånden af.

However, selvom det var et fint forløb havde jeg efter tre dage sammen med min nye ven alligevel brug for at køle ret meget ned ned. Konen og jeg blev enige om, at hvis AT kunne stå for Almen sTudieforberedelse, kunne det også stå for tequilA nighT, og next thing I knew stod der tre kander margerita på bordet og en tom flaske tequila i køkkenet. Der er derfor måske nok nogle mennesker, som vil påstå at knipsningen af følgende billeder (og begejstringen over den fine, grønne farve) fandt sted under ikke helt appelsinfri forhold. I can neither confirm nor deny that. Jeg ved bare, at jeg vågnede op igen næste dag med fine billeder af limegrøn - og hvem kan klage over det?

Billedredigeringen fandt dog sted i relativt ædruelig tilstand, så jeg kan stå komplet inde for, at jeg er ret imponeret over den ret lille forskel mellem billedet her i originalversionen og efter at jeg har skudt alt hvad min computer kan af sort/hvid-, eksponerings- og kontrasttricks efter det:

Right? Farver er for seje!

For de ulykkeligt uindviede laves margerita (i hvert fald når det er mig, der står for dem) ved at tæske et glas tequila, et glas limesaft og en smule rørsukker sammen med en håndfuld knust is og danskvand til kanten sammen i en kande - presto tequila-o. Desuden - når en drink er grøn, er den så ikke i virkeligheden lidt sund?

- og nu hvor vi alligevel har gang i forkortelserne, hedder jeg faktisk KN,

Mille.

The Reason

Hey lovely readers!

Jeg er næsten tilbage på overfladen nu - day 10 of the never-ending cold: return of the sore throat (inkl. hoste- og nyseanfald). Men jeg har fået noget styrke tilbage i min krop, og sover ikke længere 16 timer i døgnet. Jeg kan endda stå op i lang tid ad gangen og alting! I går var en super aktiv dag - jeg fik rettet en pokkers masse engelskoversættelser, bagt cookies (you will see later, my lovelies), fik min mor på besøg til kaff' og en bi' brø' og så fik jeg (endelig!!) taget mig sammen til at komme lidt længere med kjolen jeg syr af pingvinstof til min venindes pige. Og det er ved at være på tide, for ungen holder fødselsdag om skræmmende kort tid, og det ville da være så fint hvis hun kunne få den dér. You will see than one later, too. Lige nu består den af kant-zigzaggede dele og en pokkeres masse af dem. Forhåbentligt når jeg en hak længere med kjolen i dag. Det er i hvert fald planen.

Men altså - jeg skriver sådan set ikke for at fortælle Jer om kjoler og forkølelser. Jeg skriver for at vise Jer grunden til anden halvdel af the never-ending cold, som som bekendt startede efter min overmodige bytur i lørdags. Jeg har fundet ud af hvorfor jeg blev så syg bagefter. Ureflekterede stemmer vil måske mene at sygdommen skyldes en kombination af for lidt tøj og for lidt realitetssans omkring egen helbredsstatus. But no! Jeg har en langt mere lusket mistanke - se her:

Jeg ved godt at billederne ikke er af de bedste - de er tager i knap-så-appelsinfri tilstand (og i en køleskab (?)) ret sent om aftenen, men de fungerer udemærket som de mug shots, de nu engang er. De er de hers skyld! Det er deres skyld at jeg har snottet og hostet og sovet og svedt som en besat siden søndag! Det er jeg overbevist om! Det var mojito'en og mai-tai'en der gjorde det i biblioteket med jernrøret!

Bortset fra at de er skyld i akut forkølelse i mande-ynkelighedsstore proportioner, så smager de ganske fantastisk! Og se lige farverne! Jeg fandt dem i Netto til 10 kroner stykket, og måtte selvfølgelig have nogle stykker med hjem. Ad omveje blev de først placeret hjemme hos gravide-veninde (hvor de, on the plus-side, stod i sikkerhed for tørstige halse) og så bagerst i køleskabet herhjemme, så jeg fuldstændig glemte alt om dem. Endelig kom de ud i lyset her i sidste weekend, og så hævnede de sig så på mig. Jeg kan kun forestille mig at det er på grund af min glemsomhed.

Men altså - udenpå synes jeg at de her dåser er ret fine - de minder lidt i design om dem fra Pret-a-manger, og jeg synes at det er noget så fint at smådetaljerne står med krøllede bogstaver. Jeg synes at drinksne på billederne ser så fine og sommerlige ud, og så er det nogle helt fantastiske grønne og røde farver der er brugt.

Mai-tai'en overraskede mig, da den kom fra dåsen og ud i et longdrink-glas. Den er mat! Altså rød, men ugennemsigtig - næsten ligesom juice lavet af røde grapefrugter. Ved siden af en af de røde Rekorderlig'er så det ret interessant ud. Mojito'en var grøn på samme måde som mai-tai'en var rød (konen hader når jeg laver den slags sammenligninger - apparently giver de ikke så meget mening udenfor mit eget hoved, men sådan var det altså!), og hvor fint er det lige når ens drinks matcher? Også selvom de har onde, onde planer om at splitte ens legeme ad...

- cherry tonight?,

Mille.

Serie 3 - Rød Vin

Jeg har meget få laster. En af dem er rødvin. Ikke på "AlkoJohn-på-bænken"-agtigt, men sådan en go' kop rødvin om aftenen - det er altså bare hygge.

For nogle måneder siden blev min veninde Sille (som dengang var 29) og jeg (som var 24) stoppet i Rosengårdscentret af nogle 10. klasses-piger, der var i gang med at lave noget spørgeskema-gejl til deres DOSO-projekt. Jeg er ret sikker på, at vi faldt udenfor målgruppen til spørgeskemaet, for vi skulle svare på spørgsmål som "Ved dine forældre, hvor meget du drikker?" og "Hvordan får du fat i dit alkohol?". Vi sagde ingenting, for vi var begge ret beærede over at blive antaget for folk, hvis forældre stadig har et say i deres drikkevaner. Og så fik vi et godt grin ud af det bagefter.

However, et af spørgsmålene var "Hvor ofte drikker du alkohol?" - og jeg måtte jo ærligt svare, at det gør jeg (næsten) hver dag. Sådan et lille glas rødvin om aftenen, til aftensmaden eller når vi ser Paradise DR2 Udland. Jeg er ked af, hvis jeg har skævskudt Jeres undersøgelse, 10. klasses-piger. Det var ikke med vilje. Den danske ungdom drikker slet ikke så meget som det danske universitetssegment. Bare rolig. Man skulle ikke skrive på, hvor meget man så drikker, når man drikker "uden lejlighed" - derfor kunne jeg ikke forsvare mig overfor de AlkoJohn-anklager, jeg er sikker på at jeg har fået, da skemaerne blev gennemgået.

Bortset fra det, så kan jeg altså godt lide rødvin. Jeg er absolut ikke en kender på nogen måde - jeg kan lide langt det meste, og har ikke den mindste sans for "noter af kaffe/blåbær/chokolade/egetræ" - überhaubt! Jeg kan bare godt lide rød vin i et glas, et krus eller en kop - that's it!

Og fint, det er det da, ikke?

Den her rødvin er fx. tappet fra det pureste pap (eller, det vil sige, Bag-in-Box...), og så har den rødder i Chile. Jeg er sikker på, at den har både noter og farver og viskositet på alle mulige mere eller mindre fancy måder, men det eneste jeg kan forholde mig til mht. vin er, om den kommer fra karton, B-i-B eller flaske, og hvor i verden det kommer fra. Og så, om jeg må få noget af det ned i mit glas.

- giver vinkendere grå hår,

Mille.

Indlæg No. 100! Og Kaffe!

Yay! Det her er mit indlæg nummer 100! Tillykke til mig... - eller Jer... Eller hvad man nu siger, når man når til en slags blogjubilæum... I hvertfald - spas og gang i den.

Jeg fik ikke lavet noget indlæg i går, for jeg tog hjemmefra klokken ti minutter i ni om morgenen og kom hjem igen kl ti minutter i ti om aftenen, og der var jeg faktisk ret så smadret. Jeg havde skrevet speciale, været til uofficiel Percival Everett-hyggeday (a la "unplugged" - det officielle foredrag kommer i dag, og bagefter er der reception for os engelsknørder og the man himself - jeg glæder mig helt tovligt, og har fået en bog signeret... Jeg er den ondeste litteratur-groopie! Gør Jer selv en tjeneste og slå manden op, hvis I ikke kender til ham, og læs, læs, læs nogle af hans bøger - anbefaler især Erasure, I Am Not Sidney Portier og Damned If I Do. Hvor lang en parantes tror I, at jeg kan lave i et blogindlæg, inden det hele bliver alt for uoverskueligt, og jeg mister læsere i hobetal på det? Lidt længere endnu? Mere? Alright, jeg stopper nu. Fra-a-a-a-a NU af!) og så var jeg til sydag med TS-tøserne (som siger at de følger med her... Ti-hi og hej til Jer!). Så altså - jeg faldt mere eller mindre i søvn på sofaen til Paradise DR2 tre minutter efter jeg trådte ind af døren.

I dag vil jeg så vise jer noget, vi lavede til det første symøde. Nemlig en kaffevarmer! Sådan én vidste I nok ikke at I havde brug for! Men den er faktisk ret praktisk hvis man har en stempelkande, for dem er der jo ikke så forfærdig meget isolering i igen - og så hokus pokus - så er der varm kaffe. Og er den ikke bare fin?

Jeg elsker det mønstrede stof - det er lige mig. Der er sådan lidt Marimekko over det, er der ikke? Jeg synes i hvert fald at det er rigtig flot, og så har det en rigtig god struktur. Blev meget glad da jeg så at det var sådan noget fint stof vi skulle bruge til vores intro-øvelse. At jeg så ikke har en stempelkande, og at varmeren her kun passer til en Menu-kande, og ikke en Bodum-kande, det er fuldstændig irrelevant. Kaffe er godt, flere forskellige slags kaffe(r?) er rigtig godt, og jeg er sikker på at vores ret så store og stadigt voksende kaffe-laver-familie derhjemme godt kan holde til endnu et medlem.

- på stempelkandeindkøb,

Mille.

Fristelsernes Farver

Efter mit bodsindlæg i går tænkte jeg at det var tid til noget syndigt igen. Jeg er ikke så god til det dér med at være sund i ret lang tid ad gangen.

For nogle uger siden så jeg en bannerreklame for Tempt Cider inde på TrendSales. Lige siden har jeg været stor fan.

Jeg troede ellers at markedet for søde alkoholiske cidere var mættet mellem Somersby og Rekorderlig - især efter at Somersby har udvidet til tranebær og hyldebærblomster. But no. Jeg er faldt pladask for Tempt. Især er jeg vild med deres jordbær og lime-variant - Tempt no. 9.

Den har en knap så kraftig, men stadig meget sød, jordbærsmag som Rekorderligs, og så er flaskene guddommeligt smukke. På jorbær/lime-udgaven er der en herligt kaos af roser, sommerfugle, mariehøner og (smagfuldt) halvnøgne kvinder. Og så er hele etiketten overstrøet med guldstøv. Suk... Det er bare så girly!

Bag på alle flaskerne er der et nøglehul - altså et nøglehulsformet (og guldfarvet) hul i den bagerste etiket. Gennem den kan man læse en lille besked, der står skrevet på bagsiden af den forreste etiket. Det synes jeg er en sjov, lille detalje. Jeg er helt generelt ret begejstret for designet og idéerne bag dem hos Tempt. Det store fokus på udseende og skæve tilgangsvinkler adskiller dem fra de andre cidere - der her er lidt sjovere. And let's face it - jorbær/lime-cider er all about the fun..

- through the looking glass keyhole,

Mille.

Ypperligt

Kære blogverden. Velkommen til en "My Splash Of Colour"-præmiere.
Det her er allerførste gang at jeg skriver om noget jeg godt kunne tænke mig istedet for om noget jeg har eller om smukke udsigter/landskaber. Jeg synes selv at der er en ret god grund - jeg er nemlig blevet head over heel forelsket i noget meget, meget smuk - og farvestrålende!

Men inden jeg siger hvad det er, er der noget jeg har tænkt over. Jeg synes ikke at ordet “ypperligt” bliver brugt nok. Det vil jeg straks gøre noget ved - der er ikke noget værre end oversete ord og fraser! Stakkels ord og fraser… Men altså - ypperligt! Total old school-cool ord, som jeg har tænkt mig at begynde at bruge I dets aller-aller-bredest mulige betydning.

H&Ms “The Blues”-serie, som jeg snakkede om i går er altså et eksempel på ypperlig stilforvirring. Meget af mit tøj har ypperlige farver. I dag vågnede jeg op til ypperligt solskin. And so on and so forth.

Ypperligt. Total i orden ord. Og her kommer jeg så til pointen med det her indlæg.

Jeg har fundet nogle ypperlige billeder. Inde på trendsales magazine, hvor jeg bruger en stor del af min tid, er der en fantastisk bruger der hedder Tyttebaer. Hun maler de cooleste ypperligeste billeder I ever did see! For et stykke tid siden faldt jeg over hendes billedkunstgruppe på facebook, og der har hun den flotteste samling af billeder!

Jeg er faldet fuldstændig for maleriet herover. Det hedder "13 Æg" - og det rammer mig lige hvor det er godt! Jeg synes at det er så sjovt, og jeg sidder med et stort smil på. Det er dét billede jeg altid vender tilbage til når jeg stener facebookgrupper.

En helt andet ting som jeg super godt kan lide er det her fotografi fra en fotoserie inde på gruppen. SUK, hvor er det yndigt (det er forresten et andet ord der ikke bliver brugt tit nok - og så lyder det lidt som om at det er i familie med ypperligt...)! Jeg elsker de fine små kopper og underkopper - og deres indhold, som jeg ikke helt kan greje - og de lidt skæve farver og deres kontraster...

Jeg vil ha', jeg vil ha', jeg vil ha'! Jeg hader at være fattig studerende, og jeg hader at ægge-billedet allerede er solgt. Øv bøv. Det er overhovedet ikke en ypperlig situation! Men hvad - jeg må spare op og være tålmodig, og indtil da være tilfreds med at scrolle igennem fotoalbummene og elske de fantastiske farver.

- borrowing and wishing,

Mille.

Mille's Practical Nature - Continued

Nu hvor vi er i gang med at se hvor fuldstændig praktisk jeg kan være (helt uden bagvedliggende motiver, såsom shoppelyst eller fancy moderelaterede items forklædt som fornuft), så vil jeg i dag vise Jer noget ganske fint. Fra Netto. Kan I gætte hvad det er? - altså, andet end meget lyserødt og meget blomstret?

Det er en termoflaske! Så bliver det bare ikke ret meget mere praktisk! Termoflasker er det praktiske skridt lige efter gummistøvler. Og overtræksbukser. Og de der picnic-kufferter med alt i plasticservice indbygget som ved et kast med håndledet kan laves om til et fint tæppe med siddepladser til otte og legeplads til børnene.

Jeg kan ikke engang tage credit'en for at have fundet den her. Det er konens opdagelse, men jeg elsker den alligevel :) Og nu hvor vi er ved det, så vil jeg lige komme med én til praktisk indrømmelse. Grunden til at vi i første omgang var på udkik efter en termoflaske var, at vi skulle på camping! I telt! Vores helt eget lille telt, som vi helt selv har købt, udvalgt og slæbt med hjem i bussen. For pokker, hvor er jeg bare back-to-basics-familie-agtig!

Men altså - konen fandt den her super fine, meget lyserøde og meget blomstrede termoflaske på spottilbud i Netto til ingen penge overhovedet. 30 kroner oder so. Og der er måske nogen der vil påstå at den ikke er en af verdens kønneste gadgets, men jeg synes at den er helt vidunderlig kitchet, og jeg er ellers absolut ikke den største fan af kitch.

Jeg skrev i mit allerførste indlæg herinde, at fællesnævneren for de ting jeg vil blogge om er, at de alle sammen gør mig glad. Og når jeg ser på den her kan jeg ikke lade være med at smile. Jeg elsker især blomsternes plastiklook og det komplette farveclash mellem selve flasken og kopperne (som btw ikke er vildt støvede ovenpå, det er bare lyset der har fanget overfladen skævt) - jeg har dybt beundring for den designer der tænkte "Hmm... Pink og sær, udefinerlig grøn - det er da et hit! Yes!! Det er da det vi ska' ha'!".

Og efter vores nu to fælles campingtureminder den mig også om lange sommeraftener med grill, tidlige morgener med friske rundstykker og earl grey-te, sand, vand og alt for mange måltider på alt for god makeshift fiskerestaurant ved havnen.

Suk... Jeg savner sommer. I dag har jeg set både sne, kampsne, snestorm, hagl og regn. Det er bare så meget ikke spor sommeragtigt!

- planten er bare med fordi den er så fin,

Mille.

Serie 1 - Sugar and Spice

- and all things nice.
Her kommer et til indlæg om London-ting. Jeg undskylder mine par dage væk herfra, men jeg har ledt som en gal efter et billede af en fin kjole jeg har købt, som jeg ville have haft smidt på før det her indlæg, men det er pistens forsvundet væk i computerland. Jeg tager nogle nye, og i mellemtiden viser jeg Jer noget mere mad-og-drikke-relateret.

Som nogle af Jer måske kan huske, skrev jeg for et stykke tid siden om de helt fantastiske reklamer hos Pret a Manger. I det indlæg lovede jeg at når jeg igen kom forbi en Pret ville jeg finde flere af deres sjove billeder. Nu har jeg så været på én igen. Et par gange eller tusind, og jeg har udvalgt et helt specielt billede til Jer. Nemlig en appelsin-piranha! Yessir!

Hvad siger I så? Er det ikke bare det kæreste ever? Jeg er helt vild med at blomsten er blevet til fiskens øje - og så minder munden mig om en PacMan, og det kan man altså aldrig gå helt galt i byen med! Det her er, som man nok kan regne ud, appelsinsodavand - uden "nasties" (fryd, hvor er det fint skrevet!) - og ud over at være fin udenpå er den også fin indeni. Ingen tilsætningsstoffer eller andet stads, og så smager de super fint!

On a completely different note: En restaurant der efterhånden er blevet en tradition at komme på er Giraffe. Det er et salsa-agtig, soulfood, earthy-inspireret sted, der laver helt fantastisk mad fra mange forskellige kulturer. Især afrikansk og sydamerikansk. Denne gang fik jeg quesedilla med kylling, chili og bønner - uhm! So good!

Hvad de også har på Giraffe er humor. På en af væggene står der med store bogstaver "Every giraffe knows that smiling is contageous" hen over et billede af en storsmilende giraf. Eller,  jeg synes at den ser storsmilende ud - jeg ved ikke om "rigtige" giraffer overhovedet kan smile. Men dejlig, dét er den. Anywho...

Hvordan kan man undgå at blive glad af det? Jeg har fanget de her to pakker sukker derfra - for jeg synes at de var så fine, og så er jeg altså helt vild med giraffer - apparently...

So there you have it - små orange gør-glad-indslag i hverdagen. Nogen gange er det altså bare rigtig nemt at finde farver der bringer smilet frem. Og giraffer.

- giraf, giraf,

Mille.

Wanna Cuppa Colour?

Hej min kæreste blogverden.

Nu er jeg endelig dukket op på den anden side af eksamenerne, og jeg er alive and well. Alting gik bedre end forventet, og jeg fiser stadigvæk rundt i eufori i de højere luftlag. Farvel til eksamener betyder også goddaw igen til farver. Det kan jo ikke være bedre!

Her i eksamenstiden har mine farver været begrænsede. Både i min dagligdag og her på bloggen. Jeg vil lave et indlæg med mine eksamensfarver inden længe - i dag har jeg noget meget sjovere: tekoppe-kander!

Jeg er simpelthen helt head over heels med de her sjove og fine te-gadgets. Det er tekop OG individuel tekande i ét. Hvor smart er det lige?

Jeg har fundet de her fine goodies i en tingel-tangel-forretning inde i Odense by, og jeg kan simpelthen ikke stå for dem. Jeg elsker idéen bag dem, jeg elsker formen på dem, og jeg elsker den fine avokado-agtige grønne farve. Og så elsker jeg den måde porcelæn siger klink når det støder på hinanden :)

Jeg vil indrømme med det samme, at de her koppe-kander faktisk meget sjældent kommer i brug - af to årsager:

For det første er der til omkring 2 kopper te i kanden. Når jeg drikker kaffe eller te drikker jeg meget kaffe eller te. Derfor plejer det at være nemmere at lave én stor kande, og så have en større størrelse krus til.

For det andet er hankene ikke så store på de her koppe-kander, så man skal passe lidt på for ikke at brænde nallerne. Jeg er ikke så god til at passe lidt på. Derfor er jeg generelt mere inclined til at vælge en mere idiotsikker kop.

Men uanset hvad, så er de voldsomt dekorative. Synes jeg i hvert fald.

- tea and crumpets and hob-nobbing with the Queen,

Mille.

Colourful Beverages

Det her er super fine kinesiske isteer fra Arizona Icetea. Vi har fundet dem i bl.a. Søstrene Grene, en sushirestaurant i Svendborg og i Netto - men de kan fås mange forskellige steder og i mange forskellige smage.

 Jeg er personlig helt vild med Granatæble-versionen (den røde i midten på billedet), men den med æbler og hvide tranebær (whatever that is) er også rigtig god - og så er den "diet" (I know, jeg vidste heller ikke at kalorieindholdet i iste var noget at bekymre sig om, men whaddaya know...). De er allesammen lavet på grøn te, og er fyldte med antioxidanter og gode ting (igen - jeg tager bare flaskens ord for det!). Det, jeg drikker de her isteer for, er deres smag. Jeg kunne ikke være mere ligeglad med vitamin-, antioxidant- eller kalorieindhold. All I know er, at de smager rigtig godt - og så er flaskerne super flotte! Der er lige under en halv liter i hver flaske - damn those Americans and their ounces! - og de er lavet af glas med en eller anden form for plastikcoating på. Vi bruger dem til vandflasker herhjemme, efter de er blevet drukket. Så har vi altid nogle flasker med iskoldt vand i køleskabet, og så pynter de altså noget så frygteligt fint på bordet.

Så there we go - fantastisk smag og dejlige farver, just the way I like it.

- forfriskende farverig,

Mille.

Smooth Colours

Her kommer lige endnu et madindlæg - det her er ofte min dags allerførste farve, og det er den der sætter min dag igen på et højt farveplan. Det her er min morgensmoothie - my everyday luxury, der er godt i gang med at blive my everyday habit. Hvem ville ikke blive glad af at starte dagen med et skud meget lyserød? I know I do.
Det er banan, jordbær, hindbær og et skud yoghurt uden smag (hvad hedder det? Neutral yoghurt? Original yoghurt? Nevermind...) (edit, ca. 3 timer senere: "NATUREL, Mille!!!"). Og det smager bare godt! - og så er der total bonus: - synes jeg i hvert fald - man får lov til at lave en helt fantastisk larm med blenderen når den skal laves! Man skal ikke undervurdere kombinationen af sådan nogle frosne bær og blenderskæreblade!
Til gengæld er blenderen en bitch at gøre ren igen bagefter - det må kunne gøres nemmere end ved at skille hele møget ad og vaske delene individuelt! Har du nogle ideér? Så skriv dem i kommentatorfeltet!

- saying "Hi!" from the breakfast of champions,

Mille.