Viser opslag med etiketten til huden. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten til huden. Vis alle opslag

onsdag den 7. juli 2010

Lady

Ikke Lady som i "Lady og Vagabonden". Eller som i Lady Gaga. Eller som i Lady Di. -ana, hvis det ikke var klart. Heller ikke Lady som i "The Lady Is a Tramp", som jeg ellers har spillet en gang herinde før. Der er faktisk ret mange ting, det ikke er Lady som. Det er heller ikke "Lady Marmalade" eller "Lady Madonna". Det er bare Lady. Lady som i Lady.
Lady er min nye tatovering. Den, jeg har holdt skjult for Jer i over en måned nu, fordi den ikke var færdig. Da jeg fik lavet Birdie (jow jow, jeg kan noget med navne) fik jeg også lavet omridset af Lady, men der var desværre ikke tid til at få den farvelagt også. Det har jeg så fået gjort nu, i mandags, som jeg nævnte i indlægget i går. Nu går jeg rundt og er øm. Ikke øm som man sagde i slut 90'erne hvis man gik i Buffalosko og UFO-bukser og noget var virkelig ynkeligt. Øm som i "jeg-har-afholdt-verdensmesterskabet-i-"gi'-en-lammer"-på-min-arm"-øm. Det er ret ømt! Det må være noget med alle de milliarder trilliarder små bitte cirkler, der er blevet prikket i min overarm af 10 nåle på stribe, fyldt med blæk. Jeg har i hvert fald ikke haft det sådan efter nogle af mine andre tatoveringer, andet end Lady og Birdie, og de er de eneste jeg har med farve.
Anywho - jeg er øm, og det strækker i min hud, og jeg er på ingen måde helet så meget som en lille smule endnu, men jeg vil gerne vise Jer Lady alligevel. Bear in mind at hun er ganske ny, og at farven ikke er faldet til endnu. Derfor er hun en smule fuzzy at se på, og meget skinnende - men hun skal nok blive rigtig fin om en uges tid eller to. På alle billederne er min overarm hævet op, for jeg har taget begge sæt billeder lige efter jeg kom hjem fra hovedstaden, og der går lige en dags tid eller to inden den forsvinder - det kan I også se på billederne af Birdie fra dengang jeg postede dem herinde.
Fuzzyness og ømhed aside, så er jeg ret vild med hende. Jeg synes at hun er så smuk! Først får I lige at se, hvordan jeg har rendt rundt den sidste måneds tid. Det er ikke så kønt igen, men det bliver det. Hav tålmodighed!
Som I kan se er det kun linework der blev gjort færdig. Ikke specielt farverigt, vel? Og nogle af trækkene ser ret overdrevne ud - but it will all be better!
Jeg har prøvet at vælge nogle billeder, der viser hende fra ca. samme vinkler - prøv at se her, hvordan jeg - og Lady - ser ud nu:
Yay! Færdig! Forhåbentlig. Tattoo-lady fortalte mig nemlig, at den lyse hudtone ret sandsynligt skal farves op igen, fordi den er ret svær at få til at dække med ét lag fordi den er så lys. Men det tager vi til den tid. Om ikke andet, så viser det sig ikke førend jeg er helt helet, og der går immervæk et par dage til det sker.
Jeg er fuldstændig ekset med farven på jakken - den er lavet af en greywash-farve, en helt helt mørkeblå, en mørk lilla og en coboltblå. Jeg er blevet kørt henover af den nål ret så mange gange, synes jeg! Håret er lavet af brun, orange og gul og det ser super cool ud at der er så meget spil i det. Og så er jeg selvfølgelig vild med, at vi har givet hende helt blodrøde læber - det er så tæskelækkert! Hende Lady, hun har helt god stil!
There you have it - nu vil jeg gå tilbage til min "rigtige" skrivning - hvis alting går som jeg planlægger, så bliver jeg færdig med at skrive det sidste her i eftermiddag, og så mangler jeg kun-kun-kun konklusionen! Hvor er det vildt! Det må jeg hellere gå i gang med - i eftermiddag skal jeg nemlig ud at grille hos en veninde - er blevet lovet kold hvidvin og kød-på-grill. Så bliver det bare ikke meget bedre!

- sommerstemning,
Mille.

mandag den 3. maj 2010

Selvforkælelse, Courtesy af Andre

I går var en helt fantastisk dag. Jeg fik gjort min første eBay-køb ever (much more later), vi fik laks med bønner, kartofler og hollandaise til aftensmad, og der var Glee og Hercule Poirot (shut up - it rules!) i fjerneren. Så bliver det ikke meget bedre. Jeg har ikke fået skrevet så meget som en linie på mit speciale siden torsdag (hvor det heller ikke gik for vildt for sig...) - til gengæld har jeg pt. 30 sider liggende hos min vejleder (kryds fingre for at de vender hjem igen uden alt for mange røde streger), og 15 sider stående på computerskærmen foran mig. It's all good, selvom weekenden bededagsferien har været den ondeste slacker.
I går var top i orden på grund af én ting mere. I går morges så jeg på TrendSales at en sød pige (hvad siger man? Kvinde? Dame? Lady?) her fra Odense havde købt en Elisabeth Gierus-ansigtscreme, som hun alligevel ikke kunne bruge, og nu ville hun give den væk, hvis man altså selv kom og hentede den. Og det ville jeg da godt, and did so søndag aften. Jeg elsker E. G.-produkterne! De passer lige til min hud, men de koster en mindre formue (+ din førstefødte), så jeg køber dem ikke.
Anywho - nu har jeg fået min absolutte favourite ganske gratis, helt fra ny. Cream in The City. Når jeg er færdig med at fnise teenage/"det-sagde-hun-også-i-går"-agtigt over navnet, så er den faktisk rigtig god. And I live in the city-ish! Den skulle være god til hud der bliver udsat for byforurening 'n' stuff - I dunno... Jeg ved bare at den passer rigtig godt til mig (også selvom den er ganske hvid og helt uden nogen farve - would it kill them to ploink in some green? Yellow? Pink? Anything?), og at E. G.-produkterne er gode mod børn og dyr, økologiske og uden noget nasty stuff. Du kan købe den her, hvis du ikke er så heldig at have en "free-lotion"-pusher lige i nærheden.

- free is almost as good as colour,
Mille.

mandag den 22. marts 2010

Poof!

Prøv lige at se her, hvad jeg har fundet frem fra gemmerne!
Jeg havde fuldstændig glemt at jeg havde købt den her skønne puf i The Body Shop for et stykke tid siden. På tilbud, selvfølgelig. Det siger sig selv.
Jeg er faktisk ikke helt sikker på hvad jeg skal bruge den til - jeg ser et naivt klassisk billede for mig, i sort/hvid a la Hollywoods storhedstid, hvor jeg i silkerober sidder ved mit makeup-bord - sådan et hvidmalet ét med et ovalt spejl og lamper rundt om, og lyserøde polstrede satinpuder (for sådan et har jeg når jeg er med i mine Hollywood-fantasier) - og frisker min makeup op med en puf som den her. Let og elegant, imens mit hår sidder sat op i perfekte platinblonde halv-krøller, og jeg afleverer den ene ikoniske replik efter den anden, med køligt overskud.
Men altså, i den virkelige verden, der har jeg ikke så meget praktisk brug for puffen. Den er jo komplet umulig rent faktisk at bruge! Hvordan skulle man puffe pudder på med den? Den er jo kæmpe stor! - og tyk! Men fin, det er den! Og super blød. Og så har den det allerfineste lyserøde satinbånd - totalt girly, og det passer lige ind i mine desillusioner drømme. Og så kom den i en rund, gennemsigtig æske i kraftig plastik, som den bliver opbevaret i. Vi kan jo ikke have at puffen bliver støvet! Det er så meget ikke Hollywoodagtigt at have en støvet puf!

- praktisk og fornuftig, remember?,
Mille.

søndag den 31. januar 2010

Colour Kisses

Jeg har lige genopdaget The Body Shop. Det har muligvis noget at gøre med deres januarudsalg. Under alle omstændigheder har jeg fundet den her finde læbestift fra deres Colorglide-serie, og den er jeg ret vild med. Jeg kan nemlig rigtig godt lide læbestifter, men jeg synes at mange af dem har en tendens til nærmest at lægge sig som en fedtet hinde over læberne, og det kan jeg ikke holde ud. Jeg vil have en læbestift der smelter ind og som man efter kort tid glemmer at man har på.
Og det gør jeg med den her. Den farve jeg har fundet hedder Pink Ginger. Which leads me to a completely different point. Jeg kan ikke forstå hvorfor serien hedder "Colorglide" - for hvordan glide'er en farve? Og jeg er ikke helt klar over hvad en lyserød ingefær er, eller hvordan sådan en ser ud. At tænke sig, jeg kunne have stødt på utallige lyserøde ingefær uden at vide det! Anywho, farven er fin, og kvaliteten er god.
En anden ting jeg har fundet ud af er, at det er ret svært at tage gode billeder af læber. Og at min computer trænger til et seriøst photoshop-agtigt program. Problemet er, at hvis jeg tager "almindelige" billeder bliver billedet sløret. Hvis jeg tager makrobilleder kan man se alt hvad der hedder porer og modermærker (og dem har jeg mange af - modermærker, altså...). Derfor er jeg kommet frem til det her kompromis mht. billedet af læbestiften in action:
Makrobillede + beskæring. Yessir! Og så i en fornuftig knap-så-stor-som-normalt-størrelse. Okay, jeg ved godt - alle bortforklaringer aside - at det her billede ikke er det bedste jeg nogensinde har smidt herind, og jeg ved også godt at det er lidt svært at forestille sig farven når der ikke er nogle farver udenom til at sætte standarden. But whatcha gon' do?
Farven er super fin "i virkeligheden" og læbestiften er behagelig at have på - what more do you want?

- last submission and then off to London (see ya next week, my lovelies),
Mille.

torsdag den 28. januar 2010

Duften af Lyserød

Jeg har efter gårsdagens indlæg besluttet mig for at være  bare en lille smule mere positiv i dag. Det tror jeg vil klæde mig - og bloggen. Undskyld, blog, fordi jeg brugte dig som frustrations-outlet. Derfor kommer det her indlæg til at handle om goodness og lyserød og selvforkælelse.
Anywho. Jeg er ret sikker på, at det her er essensen af duften af lyserød. Duften af sommerdag, solskin og lyserød. Jeg har fundet den her helt fantastiske body lotion fra The Body Shop på januartilbud - til 39 kroner! Det er da et tilbud man ikke kan sige nej til! Og den dufter bare helt fantastisk af friske hindbær - som en hel slikbutik! Som de der bolcher med lakrids eller chokolade indeni og hindbærsmag udenpå! Som sommerdage med masser af tid! Eller, ifølge folk der står for tæt på når jeg smører mig ind - helt vildt kvalmt. Men jeg er et glasset-er-halvt-fuldt kinda gal, og jeg er vild med hindbær!
Og jeg er vild med den her sarte, sarte lyserøde farve og at lotionen kommer ud af beholderen som om den lige er blevet pisket og vendt med noget meget luftigt. Som en lille, stærkt hindbærduftende, lyserød sky...
- og jeg ved godt at teksten på labellen også er på fransk, hvilket kunne have givet mig muligheden for at eksperimentere med mine ganske fantastiske franskevner (der ganske imponerende er betydeligt ringere end mine ganske fantastiske tyskevner!) - men sådan skulle det ikke være. Merci, croissant!
Og så lovede jeg forresten min søde søster lige at skrive, at det altså var hende der opdagede tilbuddet - og mange, mange tak for det! Så kan vi dufte af synkron-hindbær (Jow - it's a berry! Og en form for olympisk diciplin...).

- raspberries from miles away!!,
Mille.