Nu er det snart sommer, og sommer betyder kræmmermarkeder. Jeg elsker kræmmermarkeder og alt deres skrammel og deres "køb din fisk/spegepølse/frugt her" og deres faker-parfumer/tennissokker/jeans og deres indianertæpper/sweatere/panfløjte-cd'er - love it, love it, love it.
Sidste år var jeg med min mor på en marked, hvor det blandt andet lykkedes mig at slæbe 30 Agatha Christie-bøger, 20 friske gårdæg, seks blå og hvide kinesiske keramiksuppeskåle med skeer, en kæmpe sæk kartofler og tre bakker jordbær med hjem. Oh joy...
Jeg fandt også de her super cool farveblyanter. Jeg elsker dem for deres udseende - jeg er ikke sikker på hvor gode de rent faktisk er at bruge, for de har "bare" stået til pynt herhjemme siden.
Det er næsten en skam at bruge dem - og derudover er jeg ikke sikker på at jeg er handywoman nok til at kunne spidse dem med en hobbykniv uden at miste op til flere fingre while trying. Men er de ikke fine? Jeg er helt vild med at de er vildt forskellige tykkelser og pivskæve alle sammen - og jeg skulle hilse og sige at de drysser ret så bastant meget, fordi barken er helt au naturel og ubeskyttet. Jeg måtte smide 20 kroner for dem alle sammen, og det synes jeg er ret billigt. Der er 10 i alt, i 10 forskellige farver.
- nature-child,
Mille
De er rigtig fine! Havde selv en ordentlig håndfuld lignende blyanter til pynt engang, men de er forsvundet efter flytningen sidste år ):
SvarSletLigesom dig, elsker jeg alle former for kræmmermarkeder, og jeg skal helt sikkert ud og finde nogle gode ting igen i år!
Uh, flytninger, de har det med at hugge ens ting - jeg var lige i gang med at lede efter nogle portrætter jeg har tegnet, som jeg ville smide herind, men jeg er bange for at de er blevet ædt af vores flytning sidste år...
SvarSletJeg glæder mig til markedssæsonen går i gang :)
Mille.
Hvor er din blog bare fin.
SvarSletHelt sikkert fast læser frem over.
Kig meget gerne forbi
www.sophy-lou.blogspot.com
Mange tak :)
SvarSletMeld dig/Jer endelig til, hvis I har lyst :)
Jeg kigger forbi sophy-lou med det samme!
Mille.