Om Babyer og Sytråd og Hovedpiner

Jeg har ikke glemt jer. Overhovedet. Og det er ikke endnu en af de der returns, som varer i omegnen af tre blogindlæg. Jeg har bare været knock-outet i den her uge. Jeg har haft nogle problemer med mit hoved siden fødslen. Jeg fik lagt to epiduralbedøvelser, og et eller andet sted midt i mengeleringen med katetre i rygraden er der sket et hak ind i den hårde hinde i min ryg, så spinalvæske har piblet ud. Det giver overtryk og derfor hovedpine og lysfølsomhed. Blandt andet. Whine whine whine… Men altså, det var i hvert fald teorien bag min efterfødselshovedpine. Spinalhovedpine, kalder de det. Så jeg blev indlagt. Behandlingen går ud på at hive 20 ml blod ud af min arm og sprøjte så meget af det som muligt om i min ryg for at forsøge at lappe hullet med en form for kunstig blodprop. Så det gjorde de. Og jeg skulle ligge ned og ikke løfte og ikke bøje og ikke gøre noget af alt det man gør, når man har en skrubtudse på 3½ måned. Og jeg har haft så satans pokkers ondt i min ryg siden indsprøjtningerne, at jeg ikke kan sidde ordentligt. Til gengæld ligner jeg dronning Ingrid, når jeg står op. Whoop. Og hjalp det så på hovedpinen, spørger I. Nej, svarer jeg så. Ikke et hak. Så nu har jeg både hovedpine og dårlig ryg. Det med ryggen går heldigvis snart over igen, men hovedet skal udredes. So there’s that.

Det, jeg vil vise jer i dag er relateret til min efterfødselshovedpine. Det er nemlig noget, der tilhører mit efterfødselsbarn (- jeg har savnet den her overstregningsfunktion!). My-barnet er nemlig en fantastisk mulighed for at få endnu flere farver på banen, og der er ikke nogen, der kigger skævt til et barn på 3 måneder, fordi hun er spraglet klædt. Så jeg udnytter muligheden max og køber ind og leger kreamor og nyder nye farver og print. Yay, baby!

Det her er Frøets hagesmækker. De er ikke et hak hjemmelavede – de er fra BabySam og koster 50 kroner for tre. Så jeg har købt 3 * 3 i lavendel, støvet grøn og kraftig magenta. Den røde farve er ikke fanget ret godt – nyt kamera og jeg er på trods af ihærdig indsats og kærlige ord stadig ikke ret tætte – den er super klar og mættet og helt ren magenta.

Men jeg har leget lidt kreamor. Eller rettere, så har min mor leget lidt kreamormor. Hun har nemlig en super fancy schmancy symaskine, som kan kodes ind til at lave super fancy schmancy sømme med blomster, blade, snirkler og bogstaver. Så vi har tegnet tulipaner og bogstaver (det er godt, at barnet har så kort et navn!) og broderet hagesmækker og stofbleer (dem må I få på et senere tidspunkt) i mange, mange farver. Hagesmækkerne har fået broderier i samme farve, som de hver især er, bare et par toner mørkere. Stofbleerne har fået broderier i så mange farver som overhovedet muligt. Jeg tænker, at det er praktisk, når My-barnet skal starte i vuggestue engang, at der er navn på tingene – og så er det rigtig fint at se på på denne måde, synes jeg. OG, så er det en rigtig hyggelig mormor-bondings-ting at lave. OG OG, så er ungen noget så yndig med fine farver om halsen, og så bliver mor’eren glad. Jeg elsker især den støvede grønne farve. Den minder mig om skove sent på sommeren. OG OG OG, hun savler helt vildt for tiden, så de er super praktiske, ud over at være super nuttede. Så så man lige mig – praktisk og alting!

- semikrea-agtigt (barselskorrekt!),

Mille

Huffin' and Puffin'...

Christ almighty, hvor har jeg bare så tonser-travlt i de her dage, at man slet ikke kan forstå det! Først og fremmest: mange gange undskyld, fordi jeg har været pinligt meget væk. Jeg er virkelig ked af manglen på indlæg herinde - for bloggen er virkelig en af de ting, jeg prioriterer rigtig højt. Det er min måde at koble af på. Men de seneste to uger har været helt sindssyge! Jeg har, overordnet set, nået tre slags ting siden mandag i sidste uge. Jeg har arbejdet, sovet og kørt i bus. Og så har jeg en sjælden gang spist.

I får lige dagens billeder (som også viser hvorfor jeg har været væk, hvis ikke den skulle være helt klar), og så kommer resten af mine undskyldninger fortællinger om de seneste dages travlhed.

Når man skal arbejde - især i en undervisningssammenhæng - så må man have sig en studiekalender. Jeg havde "kun" en Filofax-kalender før, og jeg kan simpelthen ikke finde en studieårsindsats at sætte i. Kun dem, der går fra januar til december. Derfor har jeg flottet mig og købt en fin Mayland-kalender (med fire forskellige forsider til - hvor er det bare fancy!). Den stod mig i den formastelige sum af 30 kroner i Arnold Busck. Der er også en meget diskret sort forside, men jeg har selvfølgelig valgt den mest farvestrålende. Og stribede. Den giver et fint lille farvefokus i et klasselokale fyldt med grå og brun og træ og elever, der stadig prøver at blende ind mellem alle de andre. Jeg er en sucker for lilla - og magenta (og alle de andre farver...).

De tre farvede tusser - som kommer fra det orange læderpenalhus, jeg viste herinde for et stykke tid siden - er til hhv. noter og planlagt skema (sort), vigtige ting (lilla) og fødselsdage (rød). Jeg bliver aldrig mere voksen, end at jeg tegner flag på folks fødselsdage. Ellers er det ikke fejret behørigt.

Men altså - jeg startede arbejde sidste mandag, og lige siden har jeg prustet. Pustet og prustet og blæst mig selv omkuld. For bregne, hvor er det hårdt! Bundhårdt! Jeg har aldrig knoklet så meget før - mit hoved står ikke stille i mere end et par minutter ad gangen, så er der ét eller andet som minder mig om noget, som kan bruges i en undervisningssituation, som jeg skal lære/læse/anvende/huske/forholde mig til. Så er der en klasse, jeg skal følge. Så er der en, jeg skal undervise. Så starter det hele forfra igen. Og jeg knokler! Jeg vil så gerne forstå det hele, og jeg bliver frustreret når jeg ikke forstår nok, hurtigt nok. Mange af tingene er super svære at komme ind i, og jeg misunder de lærere, der har været igang i mange år og som har noget rutine at trække på.

Men jeg elsker det! Jeg elsker at observere andres undervisning og at have ansvaret for min egen. Jeg elsker at stå alene foran elever, der hører på hvad jeg har at sige, og som spørger mig, hvis der er noget de er i tvivl om. Også selvom det er sindssygt nerve wrecking at have ansvaret for opbygningen, overskueligheden og uddannelsen for en masse præ-studenter.

Men (og ja, der kommer ét til "men") - jeg har så travlt, at jeg ikke engang har haft tid til at koble af med bloggen. Undskyld blog og undskyld læsere. Hvis I er interesserede, har jeg et undervisningsforløb om "Growing Up", som I kan få som make-up-gift? No?

Jeg er her i eftermiddags kommet hjem fra et 3-dages kursus i Vejle (af alle steder - så har man prøvet det med...). Dér kan man snakke om hårdt. Hvis jeg troede, at jeg knoklede før, så blev det da først helt absurd i Vejle. I går havde vi forelæsninger fra 9 morgen til 9 aften. Hardcore forelæsninger. Interessante - ja. Men for pokker, hvor gik jeg død om aftenen. Jeg har fået 4 + 6 timers søvn og omkring 20 timers undervisning, fordelt på onsdag, torsdag og fredag. Til gengæld var maden god. Og i store mængder. Og gratis. Og hotelværelset var fantastisk stort og varmt og med dobbeltseng og fladskærm, og gulvtæppe. Og gulvvarme! Og bløde dyner og puder og håndklæder. Og masser af dem. Jeg havde seriøst brug for varme og blødhed (og fladskærm) efter de lange dage.

However, nu er jeg hjemme, og jeg har besluttet mig for at tage mere tid til Jer og bloggen. Jeg håber virkelig, at det kan lade sig gøre. Undskyld den lange fortælling om mine whereabouts. But now you know. Jeg er her og jeg er (somewhat) levende.

- huffin' and puffin' and ramblin' (- and workin'),

Mille.

Med på Moden per Uheld

Så gik man her og troede at man var for cool og for gammel stylish til at falde for H&Ms forskellige fancy tiltag. Jeg taler ikke om de designere de får til at tegne nogle ting for sig - de kan være super fine, og jeg har da også selv papegøjetunikaen fra Matthew Williamson-collection'en. Jeg er stor fan! Jeg taler om deres intra-mærke-tiltag, sådan L.O.G.G-tingene, Trend-tingene og Garden Collection-tingene (I know, det er en lidt bred kategori, men den fungerer for mig, selvom virkeligheden måske ikke ser helt sådan ud. Mamma-tøjet og BiB-tøjet hører for some reason ikke ind under mit hoveds kategori af intra-mærker... Go figure...). Ikke at det tøj, der nu hører ind under hvert "undermærke" ikke kan være super fint - jeg er for eksempel faldet for en super fin sort trøje med en papegøje eller some such fjerkræ af pailletter på, fra Trend-serien. Og det er præcis dét, der er problemet! Jeg vil ikke betale ekstra fordi H&M har sat et sort (eller lyserødt) mærke i nakken istedet for et hvidt. Det er stadig H&M! Der er ikke andet der er ændret! And look what they make me do!!

Jeg havde faktisk helt glemt, at jeg havde købt den her kjole, som er fra The Garden Collection, indtil jeg så en af mine TrendSales-buddies flashe den på FaceBook (you know who you are!). Jeg havde nemlig smidt den hen i min sykurv, for jeg købte den over hjemmesiden i starten af det tilbud der kører nu (for 30 kroner!! Yay, tilbud! Man er jo nærmest til grin hvis man lader være...), og den er håbløst for stor. Den eneste størrelse der var tilbage var M (eller 38, kan ikke lige huske hvad den kører efter, men altså - kartoffel kartoffel - den var i hvert fald for stor!), og jeg tror at modellen er ret stor i størrelsen oveni. Jeg kan i hvert fald nærmest campere inden i den, og jeg skal have syet den ind i siderne. Det burde også være nemt nok, den er syet helt lige op og ned, bar the smock over brystet. Apropos det smock, så må den her kjole være syet til folk med E-skåle! Mindst! Hvis resten af kjolen er for stor, så er brystet fuldstændig ridiculous. Væk med den!

Jeg havde lidt på fornemmelsen at den ville være lidt til den store side da jeg købte den, men jeg kunne ikke stå for blomstermønstret og roserne på maven og det lidt natkjole-agtige look.

Derudover gør det mig ikke noget at få et par centimenter mere på kjolens længde, for den er ret kort, og hver størrelse større gav kjolen et par centimeter i længden. Nu er spørgsmålet så, om jeg får taget mig sammen til at få syet kjolen ind her i sommer, eller om den bliver forfremmet til efterårsskjole med et par grove strømper til.

Hvad jeg vil sige med det her blogindlæg er, at jeg ikke vidste at det var en Gardensag, da jeg købte kjolen. Derfor er jeg moderne ved uheld. Til mit forsvar kan siges, at The Garden Collection snart er så gammel at jeg igen er håbløst bagud, og at den uden tvivl når at blive endnu ældre inden jeg får hanket op i mig selv og får syet kjolen ind.

- never promissed you a rose garden,

Mille.

Cups of many Colours

Så er jeg tilbage igen!

Jeg undskylder for mit lange fravær (edit, onsdag morgen: - mit fravær er nu blevet endnu længere. Blogspot og jeg har lige nogle ting, vi skal have talt om, ang. forskellen på "forudindstillet indlæg" og "kladde"... Jeg har haft en fantastisk sommerhustur, som jeg vil fortælle mere om i næste indlæg, og jeg er blevet færdig med mit speciale (ditto). Jeg tager faktisk ud og afleverer det i dag om ikke ret mange timer! Christ...)

Til det dér med dagens indlæg. Før jeg tog afsted i sommerhus fik jeg en "tillykke-du-er-(næsten)-færdig"-gave af min moster og onkel. Det var da sådan set pænt af dem - især fordi de havde tænkt "Hey! Mille kan godt lide farver", så de havde fundet noget af det allermest farvestrålende de havde i Inspiration og omegn. Og jeg har været ekstra heldig, for de havde - helt uden at kende til mine præferencer eller min blog - valgt lilla og grøn! Mine yndlingsfarver! Og de passer så fantastisk diskant-agtigt sammen. Jeg er stor fan!

Hvad de gav mig var de her glas (warning: montage):

Nu er det så, at I nok siger "Jow-jow, men der er jo tre slags glas på de biller, missus blogger smarty-pants. What gives?" Og what gives er, at konen og jeg er virkeligt dårlige til at have fire af  noget, så derfor var vi ine i centrum for at finde et tredie sæt (de kommer i pakker af to) - og så faldt vi over de aquamarine, som passer helt fantastisk til vores stole i stuen, ligesom de lilla passer til sofaen og de grønne passer til tæpperne. Jeg har skrevet om alle ting herinde, men jeg er for doven (og for på vej ud af døren) til at finde hyperlinks lige nu - jeg vil gøre det senere if y'all want 'em.

Glassene er, som I nok kan se, fra Bodum. Jeg elsker deres nye serie - kunne især godt tænke mig en af de der fancy bord-grill-ting - i orange. Min veninde Randi har lige fået en, og jeg er dybt misundelig! Man kan også få nogle keramikkrus, der er formet som de her glas og som har den samme silikonekrave. Dem vil jeg også meget gerne have fingre i, for de her er lige tynde nok til at man kan have kaffe og te i dem. However, vi har ikke plads til flere glas/kopper/krus, så jeg er i gang med at overveje hvad jeg kan komme til at tabe smide ud for at gøre plads til dem.

And here comes the best part: det grønne og lille sæt var en gave, og derfor selvfølgelig gratis (and you know how I am about gratis!). Det blå par fandt vi på tilbud i Magasin, sat ned fra (hæng mig ikke op på det her) omkring 160-170 kroner til 80! I like! Gratis og tilbud! Hvis en krone sparet er en krone tjent, så har jeg tjent helt godt på de her glas allerede!

Jeg elsker den lidt ballon-agtige form på glassene (som BTW fåes i 3 eller 4 forskellige størrelser), de er dejligt buttede, og så ligger de super godt i hånden.

Jeg vil være den, der er smuttet. Plenty of stuff to do! Endnu en gang undskyld fordi jeg har ladet Jer hænge så lang tid - it won't happen again! Og nu har I mig også tilbage igen efter specialeslutspurten. Hep-hey!

- with love and happy returns,

Mille.

Screw Roskilde - Lemvig Is the Place to Be!

Hej skønneste blogfolk!

Jeg går i eksil i nogle dage i det vestjyske. Vestjylland is the place to be - jeg siger det bare! Også selvom jeg ikke kan sige Lemvig uden at fnise... Hvad har de tænkt på, de folk der har navngivet den by? Det er seriøst god spas - Lemvig *giggles*

I Lemvig skal jeg slappe af med to veninder i et sommerhus ved stranden - vi skal hygge, girl-talk'e, drikke rom, spille spil, sladre om alt og alle, spise på fiskerestaurant og gå ture ved stranden med meget store isvafler. All in all, en ganske standard ferie som bliver gjort helt fantastisk af fantastiske mennesker. Derudover skal vi gennemrette specialer, give hinanden nerver på og fjerne dem igen, og så skal jeg holde mig i skyggen så Lady ikke bliver afbleget førend jeg har nået at nyde hende.

Der er ikke noget internet i Lemvig - eller, det er der nok, men det er der ikke i sommerhuset - så jeg skriver ikke til Jer førend jeg kommer hjem igen. Jeg er sikker på, at I også har mere travlt ved stranden end ved computeren i de her dage. Det er i hvert fald hvad min StatCounter fortæller mig - det er ikke ligefrem fordi jeg bliver overrendt lige for tiden! Det er godt, for så får jeg ikke helt ligeså dårlig samvittighed over at forsømme Jer en smule til fordel for speciale-færdigskrivning!

Men altså - i dag vil jeg efterlade Jer med noget ret farvestrålende. Én af de ting, jeg gør rigtig meget i er, at få så meget farve som muligt ind via små detaljer, De er nemme at skifte ud hvis man skulle blive træt af dem, og små ting er ofte nemmere at finde i stærke farver. Case in point: mit hverdagspenalhus. Når man fiser rundt og tager noter og har et lettere neurotisk forhold til sine røde ball-points, sit USB-stik og sin neglefil - som jeg måske-måske ikke har - så er et penalhus uundværligt. Jeg har fundet det her überseje et i Bog & Idé:

Er det ikke fint? Jeg elsker "make the stupid people shut up" ved siden af den alt for nuttede kanin. Jeg er faktisk ikke den helt store fan af badges, og alligevel er det som om at det her penalhus er badgemagnetisk. Det er nogle år siden jeg købte penalhuset, og lige siden er det blevet en slags mindemærke over forskellige gode tider. I får lige nogle close-ups af de forskellige pynteting:

And here's the grand tour:

Blondie, Bowie og I ♥ WOMEN købte jeg i London da jeg var der med de to veninder, jeg tager til Lemvig *giggles* med nu. Jeg er major Blondie og Bowie-fan!

Mad Cow købte jeg da jeg var i London med konen,. søsteren, mor'eren, svigermor'eren og sviger-bedstemor'eren (?) sidste sommer igen. Jeg synes at den er topsjov! Koen har det bedste ansigtsudtryk ever!

Chicks Rule er fra Davi & Goliath-butikken i Covent Garden.

Boys are smelly er også fra David & Goliath, og den har jeg fået af Lene, som jeg har læst både engelsk og dansk med.

I'm not weird - I'm gifted, Don't eat yellow snow og Min mor kan banke din mor har jeg bestilt over en shady-looking hjemmeside, som viste sig at være god nok alligevel. Jeg har selvfølgelig glemt hvad den hedder. Jeg elsker de to første for deres shear awesomeness, og den sidste fordi min mor er for sej. Et eksempel: i gymnasiet havde jeg, en veninde og fremtidig-kone en "slutty mom"-contest, hvor vi battlede om hvem der havde - well - the sluttiest mom. Og det skulle altså forståes på den mest positivt mulige måde. Der var stor ære på spil og evig beundring af vinderen (altså - af mor'eren der vandt). Min mor vandt ikke - hun kom på en andenplads, og da hun fik det at vide blev hun skuffet! Hun kom endda op med flere grunde til hvorfor hun skulle vinde konkurrencen. She rules...

Har jeg glemt nogle? Oh ja - ॐ. Aum'et matcher min tatovering, og jeg elsker tegnet.

Homoflaget ved jeg faktisk ikke hvor er kommet fra - det var der bare en dag. Tror at penalhuset udvikler sig af sig selv efterhånden...

Og ptøv så lige at se kaninen tæt på! Jeg elsker den måde den griner og holder sig på maven imens den leverer den ondeste sviner...

Den lille kirsebær-charm, som hænger fast i lynlåsen sad fast på en plastikpung, som jeg engang købte med to par trusser med kirsebær på i.

Anywho - med det her indlæg ville jeg sådan set bare dele et lille farvesplask med Jer, som har været en ret vigtig del af min hverdag det sidste halve år. Det er det der uni og speciale igen. Jeg skal nok lade være med at snakke mere om det nu - i det her indlæg, om ikke andet.

Kan I ha' en rigtig god uge - jeg håber at I får ligeså godt vejr som jeg regner med at få! Vi ses på den anden side!

- packing and leaving,

Mille.

Konkurrence

Så er der under 24 timer til give-away'en ender - jeg har nu modtaget lodder fra to (2!) læsere på min mailadresse - milleblog@live.dk - og I har masser af tid til at deltage endnu.

Send mig et billede af Jer, der holder et skilt - om det er foto, tegning, paint-projekt eller noget helt fjerde er helt op til Jer - hvor I skriver at I gerne vil ha' snitterne i øreringene.

Tryk på billedet her til højre i bloggen for at komme til konkurrenceindlægget, og send mig en mail ASAP. Hvad bedre er der at bruge sin torsdag aften på?

Her kommer lige billederne endnu en gang:

Ha' en rigtig god torsdag - og kom så i hop!

- counting!,

Mille.

Lady

Ikke Lady som i "Lady og Vagabonden". Eller som i Lady Gaga. Eller som i Lady Di. -ana, hvis det ikke var klart. Heller ikke Lady som i "The Lady Is a Tramp", som jeg ellers har spillet en gang herinde før. Der er faktisk ret mange ting, det ikke er Lady som. Det er heller ikke "Lady Marmalade" eller "Lady Madonna". Det er bare Lady. Lady som i Lady.

Lady er min nye tatovering. Den, jeg har holdt skjult for Jer i over en måned nu, fordi den ikke var færdig. Da jeg fik lavet Birdie (jow jow, jeg kan noget med navne) fik jeg også lavet omridset af Lady, men der var desværre ikke tid til at få den farvelagt også. Det har jeg så fået gjort nu, i mandags, som jeg nævnte i indlægget i går. Nu går jeg rundt og er øm. Ikke øm som man sagde i slut 90'erne hvis man gik i Buffalosko og UFO-bukser og noget var virkelig ynkeligt. Øm som i "jeg-har-afholdt-verdensmesterskabet-i-"gi'-en-lammer"-på-min-arm"-øm. Det er ret ømt! Det må være noget med alle de milliarder trilliarder små bitte cirkler, der er blevet prikket i min overarm af 10 nåle på stribe, fyldt med blæk. Jeg har i hvert fald ikke haft det sådan efter nogle af mine andre tatoveringer, andet end Lady og Birdie, og de er de eneste jeg har med farve.

Anywho - jeg er øm, og det strækker i min hud, og jeg er på ingen måde helet så meget som en lille smule endnu, men jeg vil gerne vise Jer Lady alligevel. Bear in mind at hun er ganske ny, og at farven ikke er faldet til endnu. Derfor er hun en smule fuzzy at se på, og meget skinnende - men hun skal nok blive rigtig fin om en uges tid eller to. På alle billederne er min overarm hævet op, for jeg har taget begge sæt billeder lige efter jeg kom hjem fra hovedstaden, og der går lige en dags tid eller to inden den forsvinder - det kan I også se på billederne af Birdie fra dengang jeg postede dem herinde.

Fuzzyness og ømhed aside, så er jeg ret vild med hende. Jeg synes at hun er så smuk! Først får I lige at se, hvordan jeg har rendt rundt den sidste måneds tid. Det er ikke så kønt igen, men det bliver det. Hav tålmodighed!

Som I kan se er det kun linework der blev gjort færdig. Ikke specielt farverigt, vel? Og nogle af trækkene ser ret overdrevne ud - but it will all be better!

Jeg har prøvet at vælge nogle billeder, der viser hende fra ca. samme vinkler - prøv at se her, hvordan jeg - og Lady - ser ud nu:

Yay! Færdig! Forhåbentlig. Tattoo-lady fortalte mig nemlig, at den lyse hudtone ret sandsynligt skal farves op igen, fordi den er ret svær at få til at dække med ét lag fordi den er så lys. Men det tager vi til den tid. Om ikke andet, så viser det sig ikke førend jeg er helt helet, og der går immervæk et par dage til det sker.

Jeg er fuldstændig ekset med farven på jakken - den er lavet af en greywash-farve, en helt helt mørkeblå, en mørk lilla og en coboltblå. Jeg er blevet kørt henover af den nål ret så mange gange, synes jeg! Håret er lavet af brun, orange og gul og det ser super cool ud at der er så meget spil i det. Og så er jeg selvfølgelig vild med, at vi har givet hende helt blodrøde læber - det er så tæskelækkert! Hende Lady, hun har helt god stil!

There you have it - nu vil jeg gå tilbage til min "rigtige" skrivning - hvis alting går som jeg planlægger, så bliver jeg færdig med at skrive det sidste her i eftermiddag, og så mangler jeg kun-kun-kun konklusionen! Hvor er det vildt! Det må jeg hellere gå i gang med - i eftermiddag skal jeg nemlig ud at grille hos en veninde - er blevet lovet kold hvidvin og kød-på-grill. Så bliver det bare ikke meget bedre!

- sommerstemning,

Mille.

Slutspurt

Det handler ikke om udsalg. Desværre. Jeg elsker godt nok udssalg, men det er ikke den rette tid nu. Jeg snakker om specialeskrivningsslutspurt. Jeg vil aflevere mit speciale om omkring 3 uger, så jeg er ved at skrive det allersidste (pt. mangler jeg kun et par sider om noget consumerism-historie og så min endelige konklusion) og rette hele skidtet igennem igen-igen-igen og så en til gang. Derudover smutter jeg i sommerhus fra på næste mandag og en lille uge frem - jeg skal afsted med andre speciale-lidende folk, og der skal den sidste gennemlæsning foregå.

Jeg fortæller alt det her for at forklare hvorfor jeg har været væk i et par dage, og hvorfor jeg nok heller ikke får tid til at billedespamme Jer alt for meget her i de næste par uger - og hvorfor jeg er helt AWOL fra på næste mandag. I kan nok godt hygge Jer i sommervejret så længe. Det er i hvert fald ikke ligefrem lysten der driver værket for mig i de her dage. Altanen, parker, friluftsbad og andre sommerting ser mighty fristende ud!

Jeg fandt lige et billede i min blog-mappe, som jeg helt havde glemt alt om. Det er fra min søsters lastbilstur - da jeg var oppe ved mor'eren og gøre alting klar til invasionen af feststemte dimmitenter. Jeg fik i virkeligheden ikke taget så forfærdeligt mange billeder den dag - jeg havde for travlt med at lave rent praktiske ting (ew!) - men da mor'eren og jeg havde smidt det her frugt på en tallerken var det næsten for fint til at jeg kunne lade være med at forevige det.

Prøv lige at se her - er det ikke bare sommer på en tallerken?

Vi havde smidt sådan nogle tallerkener her rundt omkring i lejligheden og på altanen, og de var godt medtagede da folket drog afsted igen. Det er grønne og lilla druer, jordbær og cantaloupe. Og det var lige hvad der trængte til, ud over pizzaer og øller, på en varm sommerdag. Det ville gøre godt i dag... But noooo... Kun specialeskrivning i dag... Så er det godt at jeg har billedet at se tilbage på - prøv lige at se hvor fint farverne skinner! Så bliver det altså ikke meget bedre.

BTW - så kunne I evt. lige kigge forbi den konkurrence jeg startede i sidste indlæg. Uden at sige for meget, så kan jeg sige at hvis der bare er én af Jer, der indsender et billede, så er den person ret sikker på at vinde. Jeg lover at være sød ved Jeres indlæg - kom frisk! Der må da være nogle af Jer, som ikke er på Roskilde, eller som ikke ligger smeltede rundt omkring?

- schmelting,

Mille.

Give-Away 'Cuz I Lajk U

Min hoved har fået sommerferie, og når mit hoved har fået sommerferie glider mit engelsk fra prim and proper British til mere eller mindre korrekte forkortelser og alternative stavemåder, samtidig med at jeg bliver mere og mere sydstatsagtig at høre på. Det er ikke så smart lige i år, hvor jeg faktisk foretrækker at konklusionen på mit speciale bliver skrevet nogenlunde forståeligt. Hence the overskrift.

Men det her handler ikke om overskrifter. Det handler om, at jeg her i den seneste tid har spammet Jer med indlæg om øreringe. Og jeg synes ikke at det er helt fair, at jeg sidder og holder på alle øreringene selv, derfor har jeg fundet et super skønt sommer-par, som jeg vil udlodde i en give-away. Bare fordi. Fordi det er sommer, og fordi folk er glade, og fordi det er tid til is og tæpper på græs.

Jeg er helt vild med de her øreringe - farverne er lyse og dejlige, og de vejer ingenting. Og så er de lilla - uuuuh, lilla... How I love thee... Mønstret er malet på, og øreringene er lavet af tynde skaller:

Jeg vil gøre den her give-away lidt sjovere end bare "skriv en kommentar og få et lod" ligesom sidst. Bare fordi jeg kan, og fordi det er god spas. Her er reglerne for konkurrencen:

1 - Tag et billede af dig selv, med et ark papir, hvor du har skrevet "Jeg vil gerne ha' snitterne i øreringene" eller "Ai lajks me sum earring!" eller hvordan du nu har lyst til at formulere dig. Hvis du vil være anonym kan du evt. holde arket op foran dit ansigt. Photoshoppede billeder er også velkomne, sålænge de inkluderer dig (på én eller anden mere eller mindre anonym måde) og et skilt med noget skrift.

2 - Mail billedet til min blog-mailadresse, som står øverst i højre sidebar. FYI, så hedder den milleblog@live.dk

3 - Som i enhver anden blog-konkurrence er jeg selvfølgelig modtagelig overfor bestikkelse, så du skal være mere end velkommen til at reklamere lidt for konkurrencen på din egen blog, hvis du har sådan en. Snup endelig et billede fra billedspammen herover med, hvis du har lyst.

4 - Jeg kigger de indsendte indlæg igennem fredag d. 9 juli klokken 16 om eftermiddagen, og så finder jeg en vinder.

5 - Jeg kontakter vinderen, der modtager øreringene med posten, og så poster jeg vinderens billede her på bloggen.

Øreringene er af skaller, og de er omkring 5 cm i diameter - og så er de selvfølgelig splintrende nye, og de er købt på TrendSales. Jeg håber at I vil være med, og at I er super opfindsomme med Jeres skilte. Jeg glæder mig meget til at høre fra Jer!

- wednesday fun,

Mille.

Cup Cakes og Dårlig Samvittighed

Det er mig der har begge dele. Cup Cakes og dårlig samvittighed, altså. Men jeg har en ret god undskyldning for hvorfor jeg har været ikke-eksisterende i blogland de sidste to dage. Eller, det vil sige, jeg har en hel serie af undskyldninger. Jeg ved ikke, om I overhovedet er interesserede i mine grunde, men here goes:

Torsdag:

Stod op kl halv 7 (aka før fanden får hår på for os specialeskrivere), tog bad, gjorde mig fancy at se på, pakkede gave ind, pakkede mig selv om mine pakkenelliker og min kaffemaskine sammen og tog bussen kl 8 hjem til min veninde Randi (jepsen depsen, hende med Amerika), som havde fødselsdag - og som ikke har nogen kaffemaskine (I know!!). Sagde rigtig mange gange tillykke, gav gave, spiste morgenmad, hoppede i Netto efter flormelis (forklaring følger) og tandbørste (fordi jeg åbenbart glemmer basale handlinger, som har været en del af mit liv siden jeg var 6 måneder gammel, når jeg står tidligt op...). Kom tilbage til Randi, lavede grillspyd til fødselsdagsmiddag om aftenen og pyntede cup cakes til "børnefødselsdag" om eftermiddagen. Lavede kakao-fyld til sigøjnersmåkager og klappede dem sammen. Hakkede basilikum til den store guldmedalje. Til ovnkartofler, you know. Smed tøjet og hoppede i hjemmelavet pepitakjole.

Klokken 11 tog jeg bussen ind på banegården og rutebilen videre derfra til Faaborg. Jeg var blevet inviteret til sommerafslutning for underviserne, og takkede selvfølgelig mange gange ja. Busturen derned skulle have taget 1 time og 20 minutter, men tog 1 time og 40 minutter. Mange tak for det, buschauffør-som-nægter-at-køre-mere-end-40-km-i-timen-pr-princip-EVER. Miglede og networkede og gjorde andre fancy buzz-ords-ting - indtil der gik hvidvin i den og vi bare snakkede. Hyggeligt folk. Glæder mig til at komme derned. Sang "Internationale" og "Sådan er kapitalismen", hørte på taler og anekdoter og fortalte om mig selv flere gange end jeg kan tælle til, og-jeg-er-ikke-færdig-med-min-uddannelse-endnu-men-jeg-afleverer-speciale-om-en-måned-og-jo-jeg-glæder-mig-til-at-blive-færdig-og-jo-det-er-skræmmende-og-vil-du-også-høre-hvad-jeg-skriver-om? Hyggeligt, hyggeligt. Var i Odense igen lidt i 7 om aftenen. Fik et lift hjem til Randi igen. Fødselsdagsmiddag. Grinede, spiste, så film og fodbold, drak asti og Irish coffee og faldt næsten i søvn på Randis sofa. Kom sent hjem.

Fredag:

Vågnede meget tidligt. Bad. Min søster havde dimission kl 10, og det var vi selvfølgelig med til. Hørte på rektor-taler (*yawn friggin' stretch*) og elevtaler (pure genious), lyttede til super musikhold, der blandt andet sang Vaya con Dios-musik - I like! Er en kæmpe sucker for belgisk gypsy-musik... Miglede lidt mere, drak appelsinjuice og spiste peanuts, vinkede farvel til lastbiler med frygteligt kreativt pynt. Hoppede hjem igen. Brugte ½ kvarter på at finde noter til historieafsnit i specialet, og tog så bussen hjem til mor'eren, hvor jeg hjalp med at gøre klar til studenterinvaderingen. Varmede pizza, kølede øl og cider og sodavand, stillede stole frem og skar frugt ud. Studenter kom, gav hånd, drak, spiste, gav hånd og gik igen. Jeg smed rester ud, stillede stole tilbage, spiste en pizza eller to. Vaskede op. Tog bussen hjem igen kl 22. Gik død da jeg kom hjem.

I dag:

Vågnede tidligt. Bad. Brugte en time i ildkamp med mit hår. Lider af akut fugtigt-vejr-afro. Blev hentet af svigerforældrene klokken halv 10, kørte til børnefødselsdag (den her gang var det den rigtige slags - med et barn og alting!) i Slangerup. Spiste boller, drak kakao og kaffe, miglede, talte om speciale og fremtidigt-job. Fløj med drage med 5-årig. Kørte hjem. Faldt i søvn i bilen på den dér virkelig u-diskrete måde, hvor man nikker hen og hele kroppen giver et sæt med jævne mellemrum. Kom hjem kl 8, lavede risotto, satte mig ned, and here we are. Endelig. To sekunder hvor jeg bare skal sidde ned og lave ingenting. Og ikke tale! (ed. søndag morgen: "- og åbenbart heller ikke læse korrektur på det, jeg sidder og skriver. Mange tak, Karina! Nu burde de grove fejl være væk igen. Kommaer kan jeg - som altid - ikke svare for. De har et life of their own...")

Det var lidt af en smøre. Men nu er vi også ovre det med den dårlige samvittighed. Det er derfor, jeg ikke har været på bloggen siden onsdag. Jeg har simpelthen ikke haft en ledig time! Nu kommer vi til det sjove - det med cup cakes'ne (cup cake'erne?).

Den opmærksomme læser (- madøre-læseren, om man vil) har lagt mærke til at jeg under oplistningen for torsdag nævnte noget med cup cakes. Hende dér Randi, hun er jo lige kommet hjem fra USA - og hun havde fancy kage-gadgets med! Blandt andet fine papirforme, udstiksformer i Mickey Mouse-form og madlavningsfarver i massevis. Jeg er dybt misundelig! Fordi hun havde valgt at lave børnefødselsdagstema skulle vi selvfølgelig udnytte farverne - prøv at se hvor fine cup cakes'ne blev!

Er de ikke seje? Det er kager i orange forme med grøn frosting, i grøn form med lilla frosting og i lilla form med orange frosting (- see how that works?). Frostingen har jeg bare smurt på med en kniv, og senere blev de pyntet med små rosetter af pink frosting. Så yndige, var de! Der er ikke andet farve i frostigen end hvad der kunne ligge på en tændstik - det var sindssygt kraftigt! Jeg er - surprise, surprise - især vild med den lilla farve.

Og prøv så lige at se den fine lagkage, Randi klppede sammen imens jeg glattede frosting og fyldte sigøjnerkager (som manglede flormelis, og var grunden til at jeg smuttede i Netto i første omgang):

Er den ikke bare pro at se på? Frosting er en helt fantastisk ting! Jeg er stor fan! Selvom det er fandens sødt . På det nederste billede kan I se rosetterne helt tæt på - er det ikke bare fine? Hende Randi, hun kan nogle ting med en sprøjtepose og nogle tyller...

Jeg håber at I har haft det godt imens jeg har været AWOL - og at der stadig er nogle tilbage her i bloggerland, der ikke er flygtet til Roskilde...

- happy birthday to you, happy birthday to you!,

Mille.

Mille & Lilacism - eller: "Det Evige Problem når det Kommer til Foto af Neglelak"

Husk at stille mig spørgsmål i boksen til højre - fuldstændig anonymt, alt (and I do mean everything) er tilladt og bliver svaret på - husk at skriv "blog" før spørgsmålet, så jeg kan se at det hører til herindefra :)

Pt. har jeg modtaget 5 spørgsmål, og uden at røbe for meget vil jeg gerne sige, at der er én type spørgsmål der er en vis overvægt af - and it ain't got nothin' to do with colours!

Keep 'em comin'!

_________________________________________________________________________________

Nailpolish is a bitch! Ikke at vælge, købe eller påføre. Nej. At tage billeder af. Det er damn near umuligt at få farven gengivet på en realistisk måde, og hænder ser altid nederen ud på billeder. It's a known fact.

Jeg har snart prøvet alle mulige og umulige måder at få et fornuftigt neglelaks-shot, og det er ikke lykkedes endnu. Den gang jeg kom tættest på, var faktisk med den allerførste neglelak jeg viste herinde. Det er lidt ironisk - sidenhen er det kun gået ned ad bakke, og min bloglige (?!) stolthed forhindre mig i at kopiere billedet fra dengang. Derfor har jeg forsøgt - igen i dag - at være lidt kreativ med le photoshoot. Jeg tænkte, at det da måtte kunne lade sig gøre på én eller anden måde...

Først har vi klassikeren - "jeg-holder-bare-tilfældigvis-min-hånd-sådan-her"-billedet. Det er en blogland alltime favourite, og det er der en grund til - den er så pokkers nem at lave.

Ulempen er, at ens hånd ser forkrampet ud, og at neglelakken (ofte - og især lige i dag) ikke ser helt rigtig ud. Den er altså skrottet igen. But fear not, kære læser! Klassikeren har en videreudviklet storebror - "jeg-holder-bare-tilfældigvis-min-hånd-sådan-her-og-hov-har-jeg-ikke-fået-sat-neglelakken-ned-efter-jeg-tog-den-på"-billedet.

Den har samme ulemper som dens lillebror, men man kan til gengæld zoom'e godt ind på neglene uden at det ligner, at man tager et billede af ens egen håndflade.

Still, det er ikke helt godt, og neglenes farve er stadig ikke helt god, på trods af fancy kamera-indstillinger. Til gengæld leder den her mulighed vejen hen til det faktum, at man også bare kunne tage et billede af en enkelt finger.

Problemet her er åbentlyst. En enkelt finger ser åndsvag ud på billeder (og jeg har altså ikke tør hud, selvom billederne ser lidt grålige ud!).

Så er der selvfølgelig muligheden for at lave en Kia - og det kalder jeg den med mest mulig kærlighed. Næsten. Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor det er smart at holde hænderne op foran ens ansigt, men gjort, det bliver det. Og det ofte! Problemet for mig - for der er nemlig et af dem hér også - er, at jeg har sære hænder når man ser dem tæt på, så det tager ofte en trilliard billeder førend jeg endelig får taget ét jeg er villig til at smide herind - if at all.

Undskyld mig min meget underlige tommelfingre og mit meget krøllede hoved (- and YES! I am wearing clothes - it's a strapless...).

*Sigh* Jeg er ikke sikker på, at det kan lade sig gøre at tage et ordentligt neglelaksbillede. Ikke for mig, i hvert fald. Jeg hælder selv mest til billede 3, hvis det nu skal være...

Noget helt, helt andet er, at I nok har lagt mærke til, at det er Essie Lilacism, jeg flasher i dag.

"Og gav hun ikke lige den væk i en ganske fantastisk give-away for nogle uger siden", kan jeg høre Jer spørge.

Og jo, det gjorde jeg. Men som i måske kan huske, så var det min søster der vandt.

Og min søster bliver student om lige om snart, og er i gang med at samle det helt store, lyserøde skrud.

Og jeg havde bestilt både en grøn (Mint Candy Apple), en lilla (Lilacism) og en lyserød (Petal Pink) neglelak hjem.

Og kan I se, hvor det her bærer henad?

Istedet for Lilacism ville søsteren gerne have Petal Pink, og den fik hun selvfølgelig. Man er vel en god storesøster. Derfor sidder jeg nu selv med Mint Candy Apple og Lilacism, og ganske uden nogle lyserøde neglelakker. Faktisk er jeg, sådan os imellem, ret glad for at hun valgte Petal Pink. Jeg havde nemlig helt vænnet mig til at se den lilla farve på min reol, og nu hvor jeg har prøvet den er jeg blevet ret glad for den. Den ser ikke helt ligeså "pastel-agtig" ud som MCA gjorde, men den er rigtig fin - og meget forårs-stemning-y med sine klare syrenfarve. Det er noget, vi fynboer kan li'!

- lilaphotos,

Mille.

Shopping Spree

Husk at stille mig spørgsmål i boksen til højre - fuldstændig anonymt, alt (and I do mean everything) er tilladt og bliver svaret på - husk at skriv "blog" før spørgsmålet, så jeg kan se at det hører til herindefra :)

_________________________________________________________________________________

Vi vender lige tilbage til min H&M-forsendelse for en kort bemærkning. Der var nemlig meget andet i end sigøjnerhalskæde og muslingeskalsøreringe. Jeg fandt nemlig også nogle andre øreringe der matcher, og så ikke helt alligevel, til sigøjnerhalskæden. Nu ville jeg aldrig have matchende øreringe og halskæde på på samme tid (jeg tror, at universet ville opsluge sig selv rundt om mig, hvis jeg begyndte at passe for godt sammen - det er bare ikke meant to be) og de er heller ikke købt for at kunne passe sammen, men da de lå ved siden af hinanden efter jeg pakkede pakken ud, så de så fine ud sammen. Jeg tror, at det er guldet og de flade, farvede vedhæng, der gør det - bedøm selv:

(- og helt uden TENSO den her gang...) Er det ikke rigtigt? Minder de ikke lidt, bare en lille smule, om den her halskæde? Det synes jeg - også selvom øreringene selvfølgelig er anderledes, både fordi de har perler isteder for skaller, og fordi der er de der hvide, "udskårne" perler på også.

Med guldperler, grønne wonky kugler (giggles...), hvide dråber og blomster, røde wonky trapez'er og blå og lilla flade skiver, så synes jeg faktisk at de her øreringe er ret så fine - de er som sagt fra H&M, og jeg gav 30 kroner for dem på hjemmesiden - men de fåes også i butikkerne. Så dem i sidste uge, da jeg var derinde med min søster for at checke Fashion Against AIDS (FAA) ud - det var lidt halvskuffende. Jeg så kun to ting, jeg kunne tænke mig: nogle übersuperawesomekickass høretelefoner med dyreprint (*sigh* - must-have, hvis ikke jeg var en fattigrøv i den her måned...) og et fint bælte i noget læder-print-stamme-look of sorts.

Anywho, det her har jo for såvidt ikke noget at gøre med FAA-serien - sidespor, sorry. Jeg ville sådan set bare sige, at jeg er sikker på at jeg kommer til at overdænge mig selv med store og fantastiske over-the-top smykker her i sommerperioden.

Nu vil jeg smide nogle lange ærmer på (the joys of new tattoos in sunshine...) og hoppe ud på altanen med en god bog, noget kold appelsinjuice og nogle baconsnacks - uuuh, sinful pleasures... Rigtig god weekend til Jer alle sammen, og tak for de to (yay) spørgsmål, der er kommet allerede - keep on sending! Indtil videre er jeg ikke chokeret :)

- covered up in the sun,

Mille.