fredag den 30. april 2010

Fruits of Love

Jeg har snart været gift i 2 år - w00t?! (Okay, det sidste var bare for at vise, at selvom jeg er gammel og gift, så er jeg stadig street og ung med de unge - honestly, så er det første - og eneste - gang jeg har skrevet på den måde. Det gjorde ondt, helt ind i mit sproghjerte. Undskyld, sproghjerte. Jeg gør det aldrig mere...)
Men altså - efter vores bryllup overnattede vi på Falsled Kro. Über-luksus, jeg vil tilbage dertil igen og igen og igen og for altid og bo der! Da vi kom derhen stod der en flaske vin og det her fine økofrugtfad til os. Det var en helt perfekt hygge-snack efter en hel dag med mad og vin og kage (- og mere kage... og så lidt kage igen) Jeg faldt lige over det her billede da jeg sad og kiggede nogle af mine mapper igennem.
Jeg synes at farverne er helt fantastiske! Og jordbær og vindruer er nogle af mine yndlings-sommeraftens-frugter. Fadet minder mig om dét vi selv har stående herhjemme, det her er bare i keramik, og jeg vil have det! Med eller uden frugten. Jeg er sikker på, at jeg kunne finde på tusind ting (nok flest spiselige) at lægge på det! Jeg elsker jordbærenes farve - det er rigtig sommer! - og prøv at se de små stedmoderblomster! Er det ikke bare et fint, lille touch?
Og så elsker jeg kombinationen af den blå farve fra blomsterne (fuglene?) og de gule/lysegrønne farver fra fadets baggrund og bladene. Jeg har før skrevet om, hvor tosset jeg er med fade. Ligesom gul er min safety-farve, så er fade min safety-indretningsgenstand. Love it!
I dag har jeg brug for at have noget smukt at se på, og så synes jeg at det her fad er voldsomt passende. I går var jeg nemlig i blodbanken, og den #£¤$*§ sygeplejeske stak mig omkring 6 gange i armen inden hun fandt en blodåre. Én af gangene lavede hun endda fægteren med nålen inden i min arm. Result = virkelig smadret højre arm. Jeg kan ikke bøje den helt, jeg kan ikke strække den helt ud og jeg kan under ingen omstændigheder bære noget med den. I går kunne jeg ikke engang skrive på computer! (Thank God for planlagte blogindlæg...) Av, av, av... Den svier og er øm. Så nu har jeg ondt af mig selv. Har brugt hele dagen på at spise reste-hveder og set fjernsyn, og i aften vil vi bestille pizza (uhm, med oksemørbrad!) og se AllStars. Så kan den lære det, den dumme arm!

- fruits of love or fruity love?,
Mille.

P.S.: Hende min veninde fik (som måske bekendt) ikke noget job ud af sin første jobsamtale. Hun var åbentbart for ung. Ikke for umoden-ung, bare for ung-ung. Whaddaya know. Hun er overhovedet ikke næsten heldigvis ligeglad, for nu har hun fået endnu en samtale. To be revealed henimod slutniingen af næste uge. For now - cross your fingers.

P.P.S.: Jeg er næsten nået op på 50 læsere herinde! 43 via Google FriendConnect og 3 via Bloglovin'. Yay me and you. Jeg vil lave en konkurrence-give away når jeg når op på 50 Google FriendConnect læsere - jeg er allerede i gang med at ordne præmien. Skal bare lige få min PayPal til at samarbejde først. Spread the word. Oplysninger om præmie og konkurrenceeregler kommer når vi når op på the big 5-Oh. Ooooh, so exciting...

torsdag den 29. april 2010

Make Me Smile

Solen får mig til at smile i de her dage. Især om aftenen, når lyset bliver helt orange og lyserødt, og alting bliver meget smukkere og blødere at se på. Det blev engang sagt, at kvinder så smukkest ud i candle-light. Jeg synes at kvinder - og alt andet - er smukkest i solnedgangslys.
Selv Fynsværket i baggrunden ser helt romantisk ud!
Af krøllede omveje fik min hjerne mig til at sammenligne det smukke lys med ord, som jeg bliver glad af. Jeg ved godt at der ikke er så forfærdeligt mange farver i ord - derfor får I bare en hurtig oplistning af ord og udtaler (fra en trilliard assorterede sprog og dialekter - ca), som jeg synes er rigtig nifty (jeg har sat dem op centret for at være lidt fancy, nu hvor der ingen billeder er):

Nifty
Smuksak
Tjald
Concepción
Nifle
Lhasa (som i "Lhasa Apso" - I care not for the Apso-part)
Caracola
Coincidink (som i "udtales ko-'ing-ki-dink")
Taupe
Kaff'-bønn'
Garçon

- kom med Jeres, og fortæl mig at jeg íkke er helt gokkelok for making lists like this,
Mille.

onsdag den 28. april 2010

Sticks and Colours

Nu er det snart sommer, og sommer betyder kræmmermarkeder. Jeg elsker kræmmermarkeder og alt deres skrammel og deres "køb din fisk/spegepølse/frugt her" og deres faker-parfumer/tennissokker/jeans og deres indianertæpper/sweatere/panfløjte-cd'er - love it, love it, love it.
Sidste år var jeg med min mor på en marked, hvor det blandt andet lykkedes mig at slæbe 30 Agatha Christie-bøger, 20 friske gårdæg, seks blå og hvide kinesiske keramiksuppeskåle med skeer, en kæmpe sæk kartofler og tre bakker jordbær med hjem. Oh joy...
Jeg fandt også de her super cool farveblyanter. Jeg elsker dem for deres udseende - jeg er ikke sikker på hvor gode de rent faktisk er at bruge, for de har "bare" stået til pynt herhjemme siden.
Det er næsten en skam at bruge dem - og derudover er jeg ikke sikker på at jeg er handywoman nok til at kunne spidse dem med en hobbykniv uden at miste op til flere fingre while trying. Men er de ikke fine? Jeg er helt vild med at de er vildt forskellige tykkelser og pivskæve alle sammen - og jeg skulle hilse og sige at de drysser ret så bastant meget, fordi barken er helt au naturel og ubeskyttet. Jeg måtte smide 20 kroner for dem alle sammen, og det synes jeg er ret billigt. Der er 10 i alt, i 10 forskellige farver.

- nature-child,
Mille

tirsdag den 27. april 2010

Mother, Teacher, Secret Lover...

- sagde Homer Simpson engang om sit TV. Jeg tror, at jeg har omtrent samme forhold til mit snackeri, som den gode herr Simpsons har til sit fjernsyn. Det gør ikke den store forskel helt præcist hvad det er (eller hvad der er i fjernsynet), bare der er noget.
Derfor har her også efterhånden været en del forskellige snack-indlæg. Chokolade har fået en helt speciel plads i mit hjerte - hvilket er ret sært, for jeg har alle dage været mere en salt kinda girl, men specialeskrivning kan åbenbart gøre sære ting ved én.
Det kan godt være, at farverne her ikke er noget at råbe vildt hurra for. Men når man ser, at der er snack, så bliver selv det bruneste papir tiltrækkende. Så det her er i virkeligheden nærmest bevis for at farvers attractiveness er hyper-situationsbestemt. Mine tænder løber i hvert fald helt i vand, bare ved synet af billederne. Mange tak til min mor for at smide dem efter mig den anden dag - så er der snack lidt endnu.
Jeg skriver hjemme i dag - og det har alt at gøre med, at jeg "bare" skal korrekturlæse og ligeså godt kan sidde i sofaen herhjemme som på en ubekvem stol ude på uni, og absolut ingenting at gøre med at det er hér, chokoladen er!

- nommin',
Mille.

mandag den 26. april 2010

Klippe-Klistre

Jeg kan godt lide at lave ting med mine hænder. Jeg slapper rigtig af når jeg syer eller tegner eller laver mad.
Mit nyeste projekt (som ikke rigtigt er oppe at stå endnu, men som jeg har mange store, spændende planer for) er, at lave min egen "Barnets Bog". Altså, ikke en om mig, men én vi engang kan bruge, når det med tiden bliver relevant. Jeg er gået i gang i god tid, for jeg har på fornemmelsen at det her kommer til at tage et ondt år og blod, sved og tårer at få færdigt.
Indtil videre har jeg samlet idéer til omkring en milliard sider (ca) og fundet tusinder af tegninger (ret præcist), som jeg vil bruge inspiration fra. Min computer drukner i billeder af babydyr og fodaftryk og antropomorfe måner, stjerner og andet godtfolk. But it's all good.
Næste trin er at finde noget papir, som er lidt natur-genbrugsagtigt uden at være alt for grumset eller uens i farven. Og selvfølgelig en bog of sorts at sætte hele foretagenet ind i. Ideas, anyone?
Da vi var i London i februar fandt jeg nogle ret fine mosgummi-tal og £-tegn. Jeg vil bruge tallene til alt fra fødselsdage til høje/drøjde-mål, jul og skoleår. £'erne har jeg tænkt mig at bruge lidt for gak og gøjl som vægt-pund-tegn (som i: "Barnet vejede 9 pund"). Hø-hø. Så sjov er jeg nemlig.
På TrendSales for en uges tid siden fandt jeg så dem her. Filt-ting, og så mange du lyster. Er de ikke bare dejlige?
Jeg er sikker på at jeg kan finde masser af ting at bruge dem til. Sådan lidt blomster-pynt, det er ikke sådan at kimse af! Den sølvfarvede kæde er lavet af noget PVC-værk, og det er faktisk den eneste jeg ikke er helt sikker på, hvad jeg skal bruge til. Synes bare at blomsterne i den er så fine - de kan klippes fra hinanden eller bruges samlet som en bort. What to do, what to do?
Jeg trængte til en kæmpe farveplask herinde i dag, derfor har jeg overload'et indlægget med billeder. Farverne var bare så fine, især med den gyldne aftensol henover dem da de lå på bordet. Min yndlingsfarve er den klare lysegrønne. Den synes jeg er helt fantastisk. Jeg er også helt vild med den orange og den magentafarvede.
At få sådan en pakke ind af døren, det er da bare at få glæde i en konvolut! Jeg glæder mig meget til at bruge dem!

- flower power,
Mille.

søndag den 25. april 2010

Mille's Dollar Store

Det her indlæg bliver lidt en blandet landhandel. Jeg har nemlig haft en ret sær dag, og føler et underligt behov for at fortælle det lidt videre. Sådan fuldstændig dekonstrueret virker det måske ikke så sært, but none the less - here goes:

1 - I dag har jeg fundet tre halvbrændte sider fra en telefonbog under en bus-vente-bænk, en lille, hvid bold med tallet "84" printet på i græsplænen foran vores opgang og to stykker flamengo i vores postkasse.

2 - Min mor er blevet min chokolade-pusher. Ikke så meget som to dage efter at jeg har proklameret at jeg er færdig med chokolade som speciale-trøste-snack fordi jeg får dårlig samvittighed af dets sweet, sticky flavours, så stikker mor'eren mig en kæmpe pose med mini-bites af Mars, Twix, Bounty og Snickers. Yum yum yum.

3 - Jeg har tænkt mig at lave en afstemning. Deltag endelig - det er muligt at vælge så mange svar som man lyster. Hvis du holder musen hen over svarmulighederne kan du se dem fuldt. Det er noget med at fatte sig i korthed - det har aldrig været min stærke side. Uddyb endelig dine svar i kommentatorboksen.

4 - Jeg har dampet en del af neglelakken af min ene pegefinger med et dampstrygejern, da jeg skulle presse et sømrum i min nye, næsten-færdige kjole... Whaddaya know...

5 - På vej hjem fra lynvisit hos mor'eren (og lillesøsteren) går der en pseudo-ghetto-tøs, som de kun findes i forstæderne til Odense forbi mig med sit pseudo-ghetto-brød af en kæreste, imens hun højlydt mumler (tydeligvis i min retning as I was the only other person there) - som kun pseudo-ghetto-tøser kan gøre det - på sin pseudo-ghetto-fynske: "Prrrø'-li' få nog'n grimmer' sko, mand!". Normalt i den slags situationer plejer the snappy comebacks at komme omkring 30 sekunder efter at the moment has passed. For mig kom der to samtidig, som så lykkedes at blokere for hinanden. Min hjerne vaklede mellem "Prrrø'-li' få en grimmer' mor, mand!" (- fordi "din-mor"-jokes altid er sjove) og "Det ville jeg gerne, men jeg kan se at du har købt det sidste par" (- fordi HA-så-kunne-hun-lære-det-dumme-pseudo-ghetto-tøs!) Derfor fik jeg absolut nada forløsning. Jeg er sikker på, at dét der var kommet ud af min mund, hvis jeg ikke havde været hurtig nok til at stoppe mig selv, havde været noget i retning af: "Prrø'-li' at... din mor... er den sidste... mand! Nå!" Øv altså. Derfor kommer der her en kavalkade af ego-shots - mit aller-første slags "Dagens Outfit" of sorts. Mig i al min krøllede glory. Fordi sådan noget kan jeg nemlig gøre, når det er min blog.
(Bukser = H&M, T-shirt = Vila, Jakke = KAOS, Sko = Bianco, Hårpynt = Pieces)

- it's my party and I'll cry if I want to,
Mille.

Mirror, Mirror on the Wall...

Spejlblank. I ordets oprindelige betydning. Det betyder: pro on the masser af genskin og glatte overflader og con on the knap-så-færdigbagte Paradise-deltagere (hvad sker der forresten for at "spejlblank" er blevet den her Paradise-sæsons ækvivalent til "Jeg har din røv 100 p"/"... stikker mig i ryggen"?).
Men altså - jeg har fundet mig en ny Rimmel-neglelak, som jeg bare måtte prøve. Den er ikke af samme serie som dem jeg før med stor entusiasme har blogget om, men jeg var overbevist om at det ikke kunne gøre den store forskel. Der tog jeg så fejl.
Jeg har købt den farve der hedder "Magnolia Pearl" (se, ikke engang navnet er sjovt) - og farven er for såvidt super fin. Også når den kommer på. Den chancerer mellem en sart, gennemsigtig lyserød og en ret massiv hvidere tone. Og det er meget friskt og sommeragtigt alt sammen. Very "in". Og så er den helt, helt - well - spejlblank. Og det synes jeg er über-cool.
Problemet er, at den her lak er fra serien "Wear Maxx", som er med lycra (som i nylonstrømper?!) og mineraler (hele mit naturvidenskabelige væsen krymper sig sammen når det ser den slags påstande). Anwho - "Wear  Maxx" er noget skrammel. Plain and simple. Jeg tror ikke at jeg har blogget om noget, jeg ikke synes om, herinde før. Og den eneste grund til at jeg gør en udtagelse nu er, at jeg er helt vild med farven. Og det er nu engang dét, den her lille shindig går ud på - farver.
Problemet med "Wear Maxx" er, at børsten ikke er ligeså god som den er på "60 Seconds". Første lag er for såvidt nemt nok at lægge - problemet kommer når andet lag skal på. Istedet for at glide let henover neglem bliver den nærmest helt gummiagtig, og skraber lakken efter sig, så den yderste del af neglen ikke bliver dækket ordentligt. For at komme udenom det problem må man sørge for at der er en butt-load af lak på børsten, og det gør for det første at lakken på neglen bliver ret tyk, og for det andet sørger det for at selve neglelakken ikke er ret drøj i brug.
On the plus-side, så lover proppen (and you know you gotta trust them lids!) på lakken at den kan holde i op til 10 dage - og med en god overlak har jeg faktisk haft den samme "omgang" på i over en uge uden nogle grimme afskalninger.
Så altså: farve og holdbarhed = yessir! Børste-kvalitet og navn = wa-wa-waah! All in all, så betyder det her, at ligeså snart man har fået den lagt pænt - heldigvis tørrer den super hurtigt - så har man en rigtig fin neglelak i en god portion dage. However, hvis man er bare det mindste utålmodig (*blushes*) eller fummelfingret, så kommer det bare altid til at ske. Never ever - som i "kold dag i Helvede".

- feeling chilly,
Mille.

lørdag den 24. april 2010

Mmm... Rainbow

En kort, kort overgang kunne man købe Skittles everywhere i Danmark. Det var lidt ligesom Urge-sodavand. Pludselig var det der, og pludselig var det væk igen. Forskellen på Skittles og Urge er selvfølgelig at Urge var skidengrønt og Skittles er all the colours of the rainbow (- og at det ene er en sodavand og det andet er slik, og så videre...).
Da Skittles var i Danmark var jeg helt vild med dem og med reklamerne. Dinosauruser, regnbuer, Skittles der faldt ned og spirede - og så sloganet! "Taste the rainbow"! Jeg var vild efter at smage sådan en regnbue - det billede passede lige ind i min børnefantasi.
Og nu er jeg helt vild med Skittles - og de er ret så umulige at støve op indenfor landets grænser. En gang i mellem har supermarkeder dem på "tilbud" når de - gerne op til præsidentvalg eller Super Bowl - har special american-uge (dvs. "Prøv at se - vi har både peanutbutter, marshmellows og Coca Cola - og skal du så ikke have burgers i aften?! American Style!! Det tror vi nok, du skal. Yiiii-haaar!" - "Erhm, har I ikke dét udvalg hver eneste uge?" - "Æææh... Joooee.... Men nu har vi også *rode rode rode* *smider ketchup og skumfiduser hid og did* AHA! Skittles!!")
Anywho - I like me ma' Skittles, og jeg kan ikke vente på at diverse supermarkedskæder får den ganske geniale og helt enestående idé at lave amerikaner-uge. Derfor fik jeg i en lang overgang Skittles sendt hjem fra London af en come-to-be-cyber-veninde of mine (yes, her again), og nu har jeg en veninde der læser et år i USA, som er sød at provide mig. Og så køber jeg selvfølgelig selv import-mange med hjem når jeg er abroad. None the less, så er det dd. lykkedes mig at løbe tør - igen! Derfor kommer her en lille memorial over all Skittles past (indsæt selv trist hornmusik):
- jeg vil godt lige med det samme sige, at den usandsynligt grimme bordplade altså ikke er min. Det er mit cubicle-bord ude på engelsk-bib - for sådan nogle Skittles, de er nemlig også rigtig gode til specialeskrivningsforkælelse. Og hvor fine er de lige? Mine smagsyndlings er de lilla, skarpt efterfulgt af de røde, men jeg synes at de gule og de grønne er de pæneste. Og jeg ved godt at det er super tøset at overveje farverne på ens slik, men nu har jeg helt dårlig samvittighed over at de orange ikke er nævnt i nogle af kategorierne... I like you too, orange ones!
Problemet er dog, at nu hvor jeg mere eller mindre bevidst (*host host*) er kommet til at kværne min sidste pakke Skittles, så skal jeg bruge noget ny snack-værk. Jeg har allerede forsøgt at kaste mig over chokolade, men det er ikke et forhold jeg er gå nogle steder. Jeg bliver sært hurtigt afhængig, og må skære ned for ikke at finde mig selv gemt væk omme bag en uni-trappe med chokolade i hele skærmen og et skyldigt blik i øjnene. Jeg er af en eller anden bizar grund blevet sært fascineret af de dér Wasa-færdiglavede-knækbrød-med-smørreost - dem kan man også få hos min ny bedste-ven, vending maschine - men jeg er ikke helt sikker på, om det er noget jeg rent faktisk har lyst til at byde mig selv?

Rest in Peace, Skittles,
Mille.

fredag den 23. april 2010

Mille Hearts Pam Grier

Suk...
Jeg har en thing for Pam Grier. Hun er one hot piece of ... muffin. Jeg er vild med hende i alt fra Foxy Brown og Coffy til Jackie Brown og The L Word. That lady can do no wrong.
I går har jeg været til blaxploitation-night i filmklubben på uni, hvor de blandt andet viste Foxy Brown. Mille is very pleased. I den forbindelse har jeg lige noget jeg vil vise jer:

Suk... Igen...
Jeg elsker farverne (og Pam Grier) og dansen (og Pam Grier) og musikken (og Pam Grier). Og så er filmen helt sikkert en screening eller to værd. Det er 70'er-fest i all its glory. Og så er der en ganske fair share af Australian cleavage i den. Og prøv lige at hør, hvad jeg lavede mærke til da jeg så den i dag! The lady villain, Lady Catherine, har en über-bloggerkendt kæmpe uglehalskæde på i nogle af sine første scener i filmen - og nu kan jeg selvfølgelig ikke finde et billede af det - Google og IMDb, you have failed me! Hvis nogen af Jer falder over det må I meget gerne smide et link herind, så plasker jeg det ind i indlægget.
Anywho - back to the colours. Der er noget helt fantastisk over 70'er-farver. Jeg kan rigtig godt lide blandingen af rød, orange og gul, og jeg elsker the over-the-top-style. Jeg synes at det kommer ret fint frem i introen til filmen. Og så kan jeg rigtig godt lide det psykadeliske picture-in-picture og den måde bevægelserne og farverne laver "ekko". Jeg er vist bare all over rigtig begejstret for både film, intro - og Pam Grier.

- watch and enjoy,
Mille.

onsdag den 21. april 2010

Trendsætter

Nu vil jeg ikke tage al æren for den kaffevarmer, jeg bloggede om for nogle dage siden. I hvert fald ikke for idéen bag den, for den kom fra vores sylærer, direkte fra some syblad. Udførelsen af den skal jeg nok stå inde for.
Men! Jeg vil dog godt lige pointere at jeg i dag har fundet noget ganske tilsvarende på fancy-smancy ny hjemmeside, designerkiosken.
Hvad siger I så? Hvor ganske nyttigt er alt det her syning lige? Mærket hedder Line Dyr, og tingesten kalder de en kaffesok. Really? Kaffesok? For første gang i mit liv tror jeg lige at jeg fik mindre lyst til kaffe...
Borset fra det hyper-sære navn, så synes jeg nu at de er meget fine. De er strikkede, og koster (count 'em) 199 bobs stykket. Jeg er faktisk ret vild med printet (eller hvad sådan noget hedder når det er strikket... Mønstret?) - det er dejlig 70'er psykadelisk og farverigt. Især kan jeg godt lide den blå og brune. Men når man nu tænker på at jeg allerede har én kaffevarmer (I får mig altså ikke til at kalde den en kaffesok!) herhjemme, og ingen stempelkande, så tror jeg lige at jeg springer over købet i denne omgang.
Også selvom koden "SØSTER" giver 20% i rabat, indtil 30. april. Det siger Shopaholic Sisters selv!

- kaffesok? Really?,
Mille.

tirsdag den 20. april 2010

April-Googles

Som I måske (måske ikke) ved, så har jeg installeret Statcounter her på siden. Hvis I ikke vidste det er det Jeres egen skyld, for det er dén, der her øverst til højre i bloggen holder øje med hvor mange pageloads jeg har haft siden jeg installerede den.
Hvad Statcounter også gør er at holde øje med hvordan folk finder min blog - blandt andet ved at notere hvilke søgeord der leder herhen. Og her kommer så et helt nyt fast monthly indslag på banen. Eller, "helt nyt" er faktisk lidt en sandhed med modifikationer, for det er et koncept jeg er stødt på i et antal andre blogs efterhånden, og som jeg synes er tilpas gakket til at jeg også vil bruge det. Anywho, det, det her går ud på, er at notere hvilke sære søgeord der leder til ens blog, og så forsøge at hjælpe og guide de folk der nu engang har søgt ordene i første omgang.
Grunden til, at jeg føler at det her er et passende indslag her er, at efterhånden har lagt mærke til en del mere eller mindre forklarlige søgeord. Det her virker som den bedste måde at bruge dem konstruktivt.
I therefore give you: april måneds Google-tastic (recurring every 20th of every month)!

1 - "Husmor keppes"
Jeg går voldsomt kraftigt ud fra, at der mangler et "n" i den søgning. Og det er faktisk lidt interessant, for lige præcis "Husmor keppes" er en søgning jeg har fået med 4-7 dages mellemrum de sidste par måneder. Hvad er det, manden (I assume) leder efter? Hvorfor bliver han ved med at tro at han kan finde det på min blog? Hvorfor bruger han omkring 4 minutter herinde hver gang? - er det fordi han rent faktisk finder hvad han leder efter, herblandt mine farver? And if this is the case, hvad er det, der leder ham herhen via søgningen "Husmor keppes"? Jeg vil foreslå den gode googl'er at undersøge porntube eller xtube, der er der nok større held med søgningen. Selvom jeg til tider er ret så husmor-agtig vil jeg godt med det samme garantere for, at jeg på intet tidspunkt vil komme til at udfylde anden del af googl'erens ønsker her på bloggen. Sorry, dude...

2 - "Muffin halskæde", "øreringe muffin", "trøje med muffin", "muffin top tatovering"
Everything muffin. Til forskel fra punkt 1, så er jeg ret sikker på at det her er min egen skyld. Og nu har jeg det helt dårligt over ikke at levere nogle af de ønskede muffin-ting. Her er der kun the old-fashioned kage-muffin at finde. Og the occational muffin-top. Dog ikke tatoveret. Derfor har jeg fundet nogle links to googl'erne. Her er altså muffinhalskæder, her er nogle muffinøreringe, her er nogle trøjer med muffins, og her er tatoveringer både af muffins og på muffin-tops. Ofte begge dele. Hope this helps. Total public service. Nu har jeg til gengæld set ordet "muffin" så mange gange at det ser helt tovligt ud - der går nok et stykke tid inden næste kage-indlæg kommer... Muffin, muffin, muffin, muffin, muffin... Now see what you did?

3 - "Madøre på engelsk"
HEY! I resent that allegation! Det er da Jer, der bliver ved med at google "muffin"! Pffft... Nå, men "madøre" på engelsk hedder "greedy-gut". Hvis man altså vil lave sådan en daglig-tale-ting. Se, hvor sød jeg er at hjælpe, selvom bloggen og googl'erne kalder mig grimme ting? Halvt blogger, halv ordbog...

4 - "Kagemønster"
Seriously? Mere kage? Snakker jeg virkelig så meget om bagværk herinde? Bortset fra det, så hedder det altså en opskrift, med mindre du har tænkt dig at tegne én. On the other hand, hvis alt jeg gjorde var at vise tegninger af kager istedet for rigtige kager, så kunne det være at jeg ville slippe for madøre-etiketten...

5 - "Hvad er vinterfarver"
I dunno... Hvid?

6 - "Køb splash samling"
Se, nogle søgninger forstår jeg bare ikke. Er Splash noget nyt hipt som alle de unge vil ha', og som jeg aldrig har hørt om før? Eller er det the extended edition af 80'er-filmen med Tom Hanks og Daryl Hannah? Sorry, dude - den kan jeg desværre ikke hjælpe med. Men hvis jeg en dag vælger at udgive "The Best of" mine skriblerier herinde på My Splash of Colour, så er du den første jeg ringer til. Promise.

- lovely listings,
Mille.

mandag den 19. april 2010

Foxyness

Efter jeg for små to uger siden skrev om StineStregens fine tegninger (og hendes råb om bolighjælp) kom jeg til at tænke på, at jeg faktisk allerede følger en blog hvor der fra tid til anden bliver postet rigtig flotte tegninger. Jeg har stor respekt og "klap-klap-klap-hvor-er-I-dygtige"-props for/til de bloggere der spicer deres blogs op med deres egne tegninger - konen har sådan en tegne-pads-tingest som skulle være super fancy at bruge til det, men jeg tvivler stærkt på at jeg har evner som nogle af de her andre tegne-bloggere. Desuden er den koblet op til hendes Mac, og Mille og Mac er som bacon og jordbærtærte - gode nok hver for sig, men ikke så smarte at blande sammen.
Den blog jeg vil vise i dag er Majas blog, JinxyFox. Maja laver nemlig nogle rigtig flotte tegninger, der tit får mig til at trække på smilebåndet.
Majas lille, tegnede alter-ego minder lidt om Stines - og jeg er også helt vild med dem begge af samme grund. Jeg kan nemlig rigtig godt lide den naivistiske stil. Og så minder Majas tegnede Maja mig om mig selv (say that 3 times fast!), præ glattejern. Og blond. Og med ret så tynde ben. And so on.
Hvor fine er de små kyllinger hér ikke lige? Med masser af klare farver og en humoristisk stil er Majas tegninger lige noget for mig. Jeg er kæmpe fan!

- doodle, doodle,
Mille.

søndag den 18. april 2010

Ye Be Lunch Box

Nu hvor jeg er blevet voksen og ansvarlig har jeg selvfølgelig madpakke med når jeg tager ud på uni hver dag for at skrive. Og spiser morgenmad! Hver dag! Havregryn og alting. Grovvalsede. Med meget lidt sukker. Der kan I selv se - meget voksen og ansvarlig! Told you so.
Ikke alene er jeg blevet meget voksen og ansvarlig, jeg er også blevet stabil og regelmæssig. Samme frokost - hver dag. En bagel med Philadelphiaost og en Hanuta. Don't hassle the Hanuta - jeg er stor fan. Jeg ved godt at det er den ondeste fattigmands-Knoppers - men! Man slipper for to ting ved at vælge Hanuta. For det første slipper man for shady mælke-agtigt cremefyld, som jeg ikke helt stoler på. For det ande slipper man for at støtte sære, synkroniserede reklamer med "Når klokken er ti i Danmark er det tid til..." - og så videre.
Anywho - jeg ville egentlig ikke fortælle Jer om Hanuta i dag. Eller Knoppers for den sags skyld. Jeg vil fortælle Jer om the very most rockin' madkasse I ever did see. Min madkasse er ikke en rigtig madkasse - det er en metalkuffert fra Søstrene Grene, a la de der pap-nogen som børnehavebørn får som børnehave-opbevaringssteder, og som ethvert barn med respekt for sig selv har prøvet at pakke en banan i, og stikke af hjemmefra med. Min er, som sagt, bare i metal, og så er den en del mindre end min barndoms stik-af-kuffert.
Jeg har de sidste mange, mange år haft en thing for pirater. Jeg synes at de er topmålet af awesomeness - jeg vil ønske at jeg bliver genfødt som pirate wench. Jeg vil have papegøjer og hvide, flagrende bomulsskjorter med vide ærmer og klap for øjet. Og bandanaer (på pirat-måden! Ikke på Sidney Lee-måden...)! Indtil min genfødsel vil jeg nøjes med den her madkasse-kuffert.
Den larmer som et ondt år (aluminium + plastikhåndtag = skrammel-skrammel-skrammel all friggin' day long), men det lever jeg med, for jeg synes at den er så fin. Jeg er især vild med det lille røde bandana som den eneste farve - hvis der nu var nogen der var i tvivl om, hvorvidt det er et pirat-Jolly Roger-kranium, så kan det lige hjælpe med at afklare dén sag! Den lyser mine meget lange dage på uni lidt op.
Jeg har givet omkring 15 kroner (!) for den, og de fåes som regel med en del forskellige prints på. Har overvejet at få fat i nogle flere forskellige, just for the kick of it.

- and a bottle of rum, right?,
Mille.

lørdag den 17. april 2010

Jordbær Resurrected

I maj sidste år flyttede konen og jeg ind i en stor fireværelses lejlighed, omkring 200 meter længere nede af vejen end vores gamle, etværelses. Vi havde drastisk brug for mere plads, og det må man sige at vi fik.
Ud over fordoblingen af kvadratmeter indenfor, så fordoblede vi også vores altanplads. Eller, det er faktisk ikke helt rigtigt, for vores nye altan er dobbelt så lang som den gamle, men den er også en meters penge bredere. Vi har ufatteligt meget plads derude nu, og bruger den i sommermånederne som et ekstra rum, med vandpiber, vippestole, tæpper, grill, cafébord og -stole og masser af planter af alle slags.
Og så har vores "nye" altan verdens største altankasser (høhø) - der er to, og de følger hele altanens længde (dvs. ca. 10 meter) og så er de omkring 40 cm brede.
Sidste sommer plantede vi en række jordbærplanter ude i én af kilometeraltankasserne. Vi plantede dem aaalt for sent til at få nogle "rigtige" bær ud af det (jeg har jo aldrig nogensinde påstået at være plante-mester-go-to-guy, right?) - jeg tror at vi kunne plukke en 2-3 stykker fra hver, og det forslår jo ingenting.
Da efteråret havde sat godt ind ryddede vi begge altankasser og alle vores potter og baljer for blomster, agurker, tomater, krydderurter en masse, chilier og peberfrugter (= fryserrov galore).
Alting undtagen jordbærplanterne. De blev bare klippet ned, og her over vinteren og foråret havde vi faktisk glemt alt om dem. Måske hjulpet godt på vej af den meter sne der har dækket dem fra december til marts. Men - for omkring to uger siden lagde konen mærke til et lille bitte, næsten usynligt grønt blad derude. Og i går var jeg så ude for at se hvor vildt det stod til - og prøv lige at se her, hvor store og fine de har vokset sig på under to uger!
Er de ikke bare flotte og grønne? Jeg elsker idéen om, at stærke, grønne planter er vokset frem fra mere eller mindre ingenting, og lige pludselig er noget i sig selv. Jeg bliver så glad af at tænke på det, og alle planterne og blomsterne og krydderurterne får altanen til at dufte afsindig godt. Med den fart de her små planter skyder, så er jeg sikker på, at vi får masser af jordbær i år!

- "Kom jul, kom sne, kom gaver" kom sommer, kom sol, kom varme,
Mille.

fredag den 16. april 2010

Inked In

Jeg er tovligt tosset med tatoveringer. Jeg har fem selv og skal om 1½ måned have lavet to nye, og jeg glæder mig som et lille barn! Det bliver ultimativt cool! Det bliver mine første tatoveringer med farver (I know!), og de bliver rigtig fine - har planlagt dem i meget lang tid efterhånden.
I dag kommer det dog ikke til at handle om tatoveringer der allerede sidder på mig, men derimod om tatoveringer i bogform. Jeg elsker fotobøger, og Taschen laver nogle rigtig flotte nogle der også er til at betale. Har et lille udvalg derhjemme, og den her er en af mine absolutte farvoritter. Den er tonsertyk og har kostet et flad 100-krone (Taschen-serierne er i næsten alle bogbutikker, ellers har de også en rigtig fin hjemmeside hvor man kan se deres kæmpestore udvalg) - og jeg bliver meget inspireret og får mange gode, nye idéer af at kigge i den.
Udover en butt-load af billeder, så fortæller bogen også historien om tatoveringskunsten op igennem tiden og i forskellige kulturer. Derfor er der også både tegninger og fotos af mange forskellige stilarter af tatoveringer - helt fra de tidligste stammetatoveringer til de nyeste masseproducerede.
Jeg har taget nogle billeder af nogle af mine farvoritter, som jeg synes skal have lov til at stå lidt for sig selv herunder:
Er de ikke bare fine? Som I kan se har jeg valgt nogle af de nyeste (og mest farvestrålende) ud, for dem går jeg altså godt nok nogle gange bagover af bar' benovelse over. Der er nok lige en dags tid eller to til jeg skal have lavet en dillerkrave, eller for den sags skyld nipple stars, men jeg er helt vild med stilen og med kvaliteten i tegningerne.
Der er forresten også tatoveringer fra Danmark med i bogen - jeg kan ikke huske om jeg har set andre end Nyhavnstatoveringer (og jo, det er et begreb!), men de er der!
Når jeg kigger i den her bog kan jeg endnu mindre vente til om 1½ måned - og det er altså ikke fordi tålmodigheden på lige præcis dét punkt er for stor i forvejen - så jeg har givet mig selv karantæne fra bogen på ubestemt tid. Men blogning tæller jo ikke med, vel? Og jeg blev jo nødt til at kigge i den for at finde ud af hvilke billeder jeg skulle smide med her, ikke? Right? Right?

- og så har jeg forresten... ehrm... en veninde (ja, lad os sige det) som lige er blevet indkaldt til sin allerførste jobsamtale på tirsdag, som gerne vil have at I krydser fingre for mig hende,
Mille.

torsdag den 15. april 2010

FYI

Just sayin'...
- og nu skal jeg nok lade være med at Percival Everett-spamme Jer mere,
Mille.

Kliché Oder DIY-Goddess?

Ja - som overskriften siger: enten er jeg den største homokliché ever, eller også er jeg en ret så handy krea-mor-type. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvilken side af grænsen det her projekt falder på. På den ene side er det en lampe - det er da en slags elektronik! Og elektronik = butch. Sådan er reglerne bare. However, på den anden side, så kan vi ikke rigtig komme udenom at det er noget girly stads med stof og gejl. Derfor er jeg lidt i tvivl.
Under alle omstændigheder, så kommer her et "DIY @ home"-projekt, direkte fra konen og mig til Jer. Jeg ved godt at bloggen her er gået lidt i hjemmelavet-mode på det sidste - jeg prøver at balancere det hele ud mellem mad, elektronik, tøj, randomness og andet godt. Jeg er sikker på, at det overordnet set går op i en større helhed. Hvis der er nogle klager eller ønsker modtages de meget gerne i kommentatorboksen. Jeres stilhed vil jeg tolke som total hengivelse, og fortsætte med at herske egenhændigt herinde (Muhahaha). Erhm.. Men altså - DIY (mine fingre vil hellere skrive DUI - coincidence? I think not!)
Here goes:
Kan I se hvad vi har givet os i kast med? Ellers kommer den originale lampe direct to you from the lovely people at IKEA her:
YES!! Kantbånd! Hvad siger I så? Det er ikke dét, der skal mangle her! (Og jo, smarty pants, som jeg ved sidder derude et sted - jeg ved godt at vi bare har limet noget kantbånd på en lampe, men nu passer de (vi har to) altså ind i resten af rummet. Og JO! - det tager to mennesker med lange, videregående uddannelser at lime kantbånd på to lamper!)
Men hvordan pokker det gode IKEA-folk har fået lampen til at være så shiny I will never know. De påstår altså at det er den samme slags. Døm for Jer selv - skal vi skrive IKEA-klager?

- what say ye? Kliché eller DIY-ness?
Mille.

onsdag den 14. april 2010

Purple Haze

Jeg er kommet hjem, og jeg er kommet mig over min star-struck-hed igen. Hold da op, hvor var det bare den bedste aften længe, aftenen i går. God mad, hyggelige mennesker, og Percival Everett som først genbo og derefter som bordherre. Percival Everett!! Okay, måske er jeg ikke kommet mig helt endnu... Men det var altså også cool beyond cool! I was talking and joking with Percy!!
I den forbindelse tror jeg forresten nok, at jeg er kommet til at skylde ham en rabarbertærte, når jeg kommer til The States - længere historie, kodeord: oplistning af forskellige kagetyper, hindbærtærte, smag af rabarber.
Anywho, hvis jeg nu skulle droppe forbi med en rabarbertærte engang, så er det vel heller ikke det værste der kan ske, vel?
Men altså - hvis jeg nu skal bruge det her indlæg på andet end at namedroppe - så er det pludselig blevet rigtigt forår! Ikke bare de der dage hvor det stadig er flejnekoldt, men hvor alle folk prøver at overbevise hinanden om, at det altså er blevet forår, mens det i virkeligheden bare er blevet ikke-vinter. Nu er det blevet forår-forår. Og forår-forår betyder forårsjakker.
Jeg har en fin, fin mørk lilla KAOS-læderjakke, som jeg har fundet på tilbud til 600 kroner for nogle år tilbage. Og jeg elsker den! Jeg har tabt mig lidt siden jeg købte den, så den sidder ikke helt så tæt som jeg egentligt gerne ville have at den skulle gøre, men jeg synes stadig at den er rockin'.
Jeg elsker at den er så kort i livet som den nu er. Så er det rigtig forår! Der er lidt mere kant over det når den er taljelang istedet for hoftelang, synes jeg. Jeg er i hvert fald blevet rigtig glad for det, selvom jeg i starten havde lidt problemer med, hvad jeg skulle sætte den sammen med.Og så synes jeg at farven er noget så skøn! Den er nærmest aubergine-lilla - rigtig dyb og faktisk lidt grumset, og det synes jeg er ret cool til mange af mine mere klare farver.
Jeg er stor fan af læder-forårsjakker - de er helt rigtige til humørsygt forårsvejr. Vandtætte, vindtætte, luner når det bliver køligt og skygger når solen titter frem. Så kan foråret ellers bare komme an! (Og jeg har lige set nu, at min eneste overkrops-overtøjs-kategori hedder "Frakke", så det må altså blive sådan det bliver fra nu af. Alle beklædningsgenstande til overkroppen hedder enten trøje eller frakke. Så er I advaret, hvis I skulle gå på kategori-opdagelse og opdage, at der ikke er noget af alt det her der giver mening. Ssshhh - det er vores hemmelighed!)

- Percival Everett!!!!,
Mille.

tirsdag den 13. april 2010

Indlæg No. 100! Og Kaffe!

Yay! Det her er mit indlæg nummer 100! Tillykke til mig... - eller Jer... Eller hvad man nu siger, når man når til en slags blogjubilæum... I hvertfald - spas og gang i den.
Jeg fik ikke lavet noget indlæg i går, for jeg tog hjemmefra klokken ti minutter i ni om morgenen og kom hjem igen kl ti minutter i ti om aftenen, og der var jeg faktisk ret så smadret. Jeg havde skrevet speciale, været til uofficiel Percival Everett-hyggeday (a la "unplugged" - det officielle foredrag kommer i dag, og bagefter er der reception for os engelsknørder og the man himself - jeg glæder mig helt tovligt, og har fået en bog signeret... Jeg er den ondeste litteratur-groopie! Gør Jer selv en tjeneste og slå manden op, hvis I ikke kender til ham, og læs, læs, læs nogle af hans bøger - anbefaler især Erasure, I Am Not Sidney Portier og Damned If I Do. Hvor lang en parantes tror I, at jeg kan lave i et blogindlæg, inden det hele bliver alt for uoverskueligt, og jeg mister læsere i hobetal på det? Lidt længere endnu? Mere? Alright, jeg stopper nu. Fra-a-a-a-a NU af!) og så var jeg til sydag med TS-tøserne (som siger at de følger med her... Ti-hi og hej til Jer!). Så altså - jeg faldt mere eller mindre i søvn på sofaen til Paradise DR2 tre minutter efter jeg trådte ind af døren.
I dag vil jeg så vise jer noget, vi lavede til det første symøde. Nemlig en kaffevarmer! Sådan én vidste I nok ikke at I havde brug for! Men den er faktisk ret praktisk hvis man har en stempelkande, for dem er der jo ikke så forfærdig meget isolering i igen - og så hokus pokus - så er der varm kaffe. Og er den ikke bare fin?
Jeg elsker det mønstrede stof - det er lige mig. Der er sådan lidt Marimekko over det, er der ikke? Jeg synes i hvert fald at det er rigtig flot, og så har det en rigtig god struktur. Blev meget glad da jeg så at det var sådan noget fint stof vi skulle bruge til vores intro-øvelse. At jeg så ikke har en stempelkande, og at varmeren her kun passer til en Menu-kande, og ikke en Bodum-kande, det er fuldstændig irrelevant. Kaffe er godt, flere forskellige slags kaffe(r?) er rigtig godt, og jeg er sikker på at vores ret så store og stadigt voksende kaffe-laver-familie derhjemme godt kan holde til endnu et medlem.

- på stempelkandeindkøb,
Mille.

søndag den 11. april 2010

Weekendglæder

Jeg er lige kommet hjem fra fødselsdagsbrunch hos min svoger - meget mæt og med meget ondt i min gump af 2 * 2 timer i bil. Av, av, av... Men hyggeligt, det var det! Det er nu en god måde at bruge sin weekend på.
I går var en underlig dag. Halvdelen af den var ret aktiv fra min side af - jeg fik skrevet lidt på mit speciale selvom det var lørdag (og jeg er ellers rigtig god til at holde weekenderne fri for ikke at få økuller før tid) og set en film, som jeg havde planlagt at hygge mig med. Den anden halvdel af weekenden var knap så produktiv. Jeg havde et par timer hvor jeg kedede mig noget så gudsjammerligt - sådan rigtig 5-årig-agtigt. Der var bare ingenting der kunne hjælpe på det, og jeg kunne hverken overskue at få skrevet de sidste jobansøgninger eller at få strøget noget stof, som jeg skal bruge i morgen aften til syklub.
Erch. Jeg hader at kede mig! Jeg bliver utålmodig og pivet og virkelig ynkelig at høre på. Det sker heldigvis ikke så tit - og konen kom to my rescue med hjemmelavede pandekager. Til aftensmad! Yay...
Prøv lige at se her - jeg splattede nogle frosne hindbær ud, og tøede dem op (- min ven Blender er desværre ikke iblandt os mere - den er kommet i blender-himlen, og derfor må jeg helt selv og helt manuelt liquify'e dem, og det gik også ret godt), og lavede på den måde noget syltetøjs-coulis-værk. Man skal ikke undervurdere the power of forks. Jeg synes nemlig godt at pandekager med sukker eller almindelig syltetøj kan blive alt for sødt, så sådan nogle usødede bær er bare helt perfekt for mig til søde pandekager.
Derfor endte min lørdag også på en ret positiv måde - jeg tror ikke, at det er muligt at være smågnaven når der er pandekager.

- weekend relaxation, weekday work,
Mille.

lørdag den 10. april 2010

Penguin Madness

Jeg er gået helt sy-amok.
Jeg har stadig gang i mit projekt fra sy-weekenden sidst i marts, mangler knapper i det meget hemmelige Secret Project her på bloggen, og så har jeg fundet det allerfineste pingvinstof, som jeg overhovedet ikke kan finde ud af hvad jeg skal gøre med. Jeg blev bare nødt til at købe et stykke af det, for det var så fint, så fint at jeg ikke kunne gå ud af butikken og aldrig se det igen.
Problemet er bare lidt, at jeg er ret meget for gammel til at gå med pingvinprint. Derfor er det ikke helt åbentlyst hvad jeg skal finde på med det. Her er min tankeproces - sat op så linært som min tankeproces nu overhovedet kan sættes op. Jeg er faktisk ret stolt over mig selv og mine tanke-udretningsevner:
1 - Jeg kunne lave en pingvin. En meta-pingvin - pingvin af pingvin. Men jeg kan ikke finde ud af om det er for meget meta at lægge på skuldrene af én stakkels pingvin, og om hele universet går i cirkel og opsuger sig selv af ren og skær forvirring over konceptet. og hvad skulle jeg overhovedet bruge en pingvin til? Pingvin-pingvin er altså out.
2 - Jeg kunne være ligeglad med at jeg er omkring 20 år for gammel til pingvinprint og så mig selv en nederdel. Den her idé skyder lidt sig selv ned, ikke? Jeg kan på ingen måde finde ud af hvordan jeg skulle få Mille-i-pingvinprint til at se bare nogenlunde voksen ud. Især med fremtidig gymnasiejob i (forhåbentlig) sigte. Det har Mille-uden-pingvinprint nok problemer med as it is.
3 - Jeg kunne sy en kjole til en youngin' - evt. min veninde Silles pige. Se, børn i den alder kan pull off the penguin! Mig, not so much.
4 - Jeg kunne sy en petroleumsfarvet spencer/nederdel of sorts til mig selv, og bruge pingvinstoffet til en lomme oder so. På den måde er der pingvin, men ikke for meget, og jeg kommer ikke til at ligne en forvokset femårig. Problemet er så bare, hvad jeg skal gøre med de resterende 1,40 cm pingvinstof?
5 - Kombinér punkt 3 og punkt 4 i min ret så linært beskrevne tankegang. Pros: alt stoffet bliver udnyttet, og jeg får lov til at udleve min indre syerske. Cons: risiko for matchy-match, plus - velmente hjemmelavede gaver bliver ikke altid hverken specielt vellykkede eller specielt velkomne. Det er jeg ikke sikker på at mit ego kan tage.
Jeg har brug for blogverdenen i mit pingvindilemma - hvad skal jeg gøre med mit pingvinstof? Hvad havde I gjort? Jeg har endda købt noget fint, fint æggeskalsfarvet foerstof og alting... Mangler bare idéerne...

- hvor mange gange kan man skrive "pingvin" i ét indlæg?,
Mille.