Screw Roskilde - Lemvig Is the Place to Be!

Hej skønneste blogfolk!

Jeg går i eksil i nogle dage i det vestjyske. Vestjylland is the place to be - jeg siger det bare! Også selvom jeg ikke kan sige Lemvig uden at fnise... Hvad har de tænkt på, de folk der har navngivet den by? Det er seriøst god spas - Lemvig *giggles*

I Lemvig skal jeg slappe af med to veninder i et sommerhus ved stranden - vi skal hygge, girl-talk'e, drikke rom, spille spil, sladre om alt og alle, spise på fiskerestaurant og gå ture ved stranden med meget store isvafler. All in all, en ganske standard ferie som bliver gjort helt fantastisk af fantastiske mennesker. Derudover skal vi gennemrette specialer, give hinanden nerver på og fjerne dem igen, og så skal jeg holde mig i skyggen så Lady ikke bliver afbleget førend jeg har nået at nyde hende.

Der er ikke noget internet i Lemvig - eller, det er der nok, men det er der ikke i sommerhuset - så jeg skriver ikke til Jer førend jeg kommer hjem igen. Jeg er sikker på, at I også har mere travlt ved stranden end ved computeren i de her dage. Det er i hvert fald hvad min StatCounter fortæller mig - det er ikke ligefrem fordi jeg bliver overrendt lige for tiden! Det er godt, for så får jeg ikke helt ligeså dårlig samvittighed over at forsømme Jer en smule til fordel for speciale-færdigskrivning!

Men altså - i dag vil jeg efterlade Jer med noget ret farvestrålende. Én af de ting, jeg gør rigtig meget i er, at få så meget farve som muligt ind via små detaljer, De er nemme at skifte ud hvis man skulle blive træt af dem, og små ting er ofte nemmere at finde i stærke farver. Case in point: mit hverdagspenalhus. Når man fiser rundt og tager noter og har et lettere neurotisk forhold til sine røde ball-points, sit USB-stik og sin neglefil - som jeg måske-måske ikke har - så er et penalhus uundværligt. Jeg har fundet det her überseje et i Bog & Idé:

Er det ikke fint? Jeg elsker "make the stupid people shut up" ved siden af den alt for nuttede kanin. Jeg er faktisk ikke den helt store fan af badges, og alligevel er det som om at det her penalhus er badgemagnetisk. Det er nogle år siden jeg købte penalhuset, og lige siden er det blevet en slags mindemærke over forskellige gode tider. I får lige nogle close-ups af de forskellige pynteting:

And here's the grand tour:

Blondie, Bowie og I ♥ WOMEN købte jeg i London da jeg var der med de to veninder, jeg tager til Lemvig *giggles* med nu. Jeg er major Blondie og Bowie-fan!

Mad Cow købte jeg da jeg var i London med konen,. søsteren, mor'eren, svigermor'eren og sviger-bedstemor'eren (?) sidste sommer igen. Jeg synes at den er topsjov! Koen har det bedste ansigtsudtryk ever!

Chicks Rule er fra Davi & Goliath-butikken i Covent Garden.

Boys are smelly er også fra David & Goliath, og den har jeg fået af Lene, som jeg har læst både engelsk og dansk med.

I'm not weird - I'm gifted, Don't eat yellow snow og Min mor kan banke din mor har jeg bestilt over en shady-looking hjemmeside, som viste sig at være god nok alligevel. Jeg har selvfølgelig glemt hvad den hedder. Jeg elsker de to første for deres shear awesomeness, og den sidste fordi min mor er for sej. Et eksempel: i gymnasiet havde jeg, en veninde og fremtidig-kone en "slutty mom"-contest, hvor vi battlede om hvem der havde - well - the sluttiest mom. Og det skulle altså forståes på den mest positivt mulige måde. Der var stor ære på spil og evig beundring af vinderen (altså - af mor'eren der vandt). Min mor vandt ikke - hun kom på en andenplads, og da hun fik det at vide blev hun skuffet! Hun kom endda op med flere grunde til hvorfor hun skulle vinde konkurrencen. She rules...

Har jeg glemt nogle? Oh ja - ॐ. Aum'et matcher min tatovering, og jeg elsker tegnet.

Homoflaget ved jeg faktisk ikke hvor er kommet fra - det var der bare en dag. Tror at penalhuset udvikler sig af sig selv efterhånden...

Og ptøv så lige at se kaninen tæt på! Jeg elsker den måde den griner og holder sig på maven imens den leverer den ondeste sviner...

Den lille kirsebær-charm, som hænger fast i lynlåsen sad fast på en plastikpung, som jeg engang købte med to par trusser med kirsebær på i.

Anywho - med det her indlæg ville jeg sådan set bare dele et lille farvesplask med Jer, som har været en ret vigtig del af min hverdag det sidste halve år. Det er det der uni og speciale igen. Jeg skal nok lade være med at snakke mere om det nu - i det her indlæg, om ikke andet.

Kan I ha' en rigtig god uge - jeg håber at I får ligeså godt vejr som jeg regner med at få! Vi ses på den anden side!

- packing and leaving,

Mille.

Animé-ish

Alright.

Nu, hvor jeg har fået et "meget-voksen"-job og er blevet "meget-voksen"-ansvarlig og "meget-voksen"-seriøs, må der andre boller på suppen herinde. Fra nu af viser jeg udelukkende ting i tweed, nederdele der når ned over knæene, mønstrede cardigans og sko med fornuftige hæle. Og jeg bruger udtryk som "fornuftige hæle". Og kaffetid. Okay, det sidste bruger jeg allerede, men fra nu af bliver det brugt with a vengeance, nærmest som et religiøst mantra, der skal messes om og om igen. Og så viser jeg kun ting i grå, brun eller knækket hvid. Og jeg bliver helt vild med konceptet "meleret" - som i "gråmeleret" 'n' stuff. Det bliver en fest! Og der er småkager til alle kaffetiderne!

...

Ahem...

Jeg tror aldrig, at jeg bliver meget-voksen... Jeg kan lade som om udenpå, men ligeså snart jeg ikke kigger, så sniger der sig en farve, et mønster, en stilethæl, en farvestrålende drink en tirsdag eftermiddag eller et par oversized øreringe op på mig, og så må jeg overgive mig.

I dag (eller, teknisk set i går, under meget-omfattende oprokering af flere rum i lejligheden) har jeg fundet noget ganske fantastiskt ungt til Jer. Med farver og mønstre og humor der siger "POW!" Jeg havde helt glemt at jeg havde den her pouch-ting - jeg er ikke helt sikker på, om man kan kalde den en pung... Det er vel mest af alt en lomme, bare uden whatever en lomme nu sidder fast på. En taske eller et par - ret sære - bukser (Åh, UFO-pants of my youth, I haven't thought of you in a while... And I didn't mind...).

Hvor fint er det her lige? Mine absolutte yndlings er mælkekartonskoen og kaktuspigen (uden maling or whatev' det er). Men jeg er også ret vild med vampyrblomsterne og tordenvejrsregnbuerne. Og så elsker jeg - selvfølgelig - farverne. Den grønne i katusserne og den lyseblå og orange fra kronbladene er lige mig. Og så er jeg som sagt en sucker for lidt naivistiske, animé-inspirerede tegninger, og jeg elsker blandingen af antropomorfe naturtemaer og hvad der minder om børn i naturudklædning - det er et rigtig fint mix af det samme tema set fra to forskellige sider (så blev man lige fancy at høre på - sowwy! Det er dét der job, der sniger sig op på mig...).

Og så elsker jeg at lynlåsen chancerer i farven. Det er så grimt og kitch at det er helt cool. Hvor, in the name of everything that's holy, finder man en lynlås der er alle regnbuens farver? Det er sådan noget, store firmaer kan. Os menigfolk må nøjes med etfarvede lynlås, like suckers... Pung-taske-lommen (jeg har smidt den i kategorien "tasker", bare for en sikkerheds skyld) er én, min mor købte til mig da konen og jeg havde arrangeret en større "pigetur" til London for alle damerne i den nærmeste familie (mødre, en søster og en mormor - og så os) - mange tak for den!

- og nu vil jeg gå ud og bage noget bagværk og plante nogle stedmoderblomster (er det ikke sådan noget man gør, når man er meget-voksen?),

Mille.

P.S.: Dagens hint omkring min give-away når vi når 50 Google-læsere er ikke så meget et hint som det er et løfte. I morgen vil jeg smide et indlæg herind, der blandt andet handler om præmien. So stay tuned and tune in (... Der er gået en TV-vært fra 19890'erne tabt i mig, I know...).

Serie 2 - Naughty Bestik

Her var lidt stille på bloggen i går - det må I undskylde. Til gengæld har jeg fundet den sidste statement-tee! Den hang og gemte sig på vasketøjssnoren! Frække, frække statement-tee! Det her bliver altså sidste indlæg i serie 2. Jeg får helt lyst til at vifte med et falg, or some such afskeds-gesture...

Anywho - det her er faktisk min første statement-top. Den er (surprise, surprise) også fra David & Goliath, købt sammen med den grønne med næsehornet i London af mig selv.

Det ene af billederne i collagen er fra vores campingtur i Lundeborg i sommers (- se venligst bort fra the very severe case of bad hair! The salt-water did it!!). I ved, den med termokanden. Vi boede lige ned til stranden, så vi lå hele dagen og kiggede ud over vandet - og blå Kings og rødvin! ARGH! Nik & Jay! Igen?! GÅ NU VÆK, blev der sagt! For fanden da...

Men altså - super lækker tur, og super lækkert vejr. Og lige nu har jeg brug for super lækkert vejr. Jeg er træt af kulde og grå og vind og elektrisk hår.

Bortset fra det, så er den her tanktop endnu et bevis på mit helt fantastiske humor. Ehrm... Altså... "Spooning leads to forking" - jeg synes at det er top sjovt! Især fordi tegningen er så barnligt naivistisk - totalt clash! And look how happy they are!!

Jeg elsker den lysegule farve - jeg er helt generelt ret begejstret for gul (konen siger, at hvis jeg ikke ved hvad farve jeg skal vælge, så er gul altid mit default-valg, og der er faktisk noget om det...), og den her gule nuance er super fin til solbrun hud. Vinterbleg, not so much. Ligesom de andre tanktops er den lavet i riflet bomuld, og ligesom den lysegrønne er den en smule kortere end de andre. Men who cares, når det er solbrunt maveskind man kan komme til at flashe?

- is that a fork you've got there, or are you just happy to see me?,

Mille.

Serie 2 - Næsehorn og Sassy Comebacks

Jeg synes at den her top er super sjov. Så må I selv bestemme om det er tegn på fuldstændig superb humor, eller om det betyder at jeg er top nederen. Endnu-endnu-endnu en gang er vi på besøg i David & Goliath-delen af mit klædeskab (men nu er det også snart ved at være slut!), men den her trøje har jeg helt selv importeret (dog fra samme butik i London - i Covent Garden), og jeg har givet 15 £ for den. Stofkvalitetsmæssigt er den ligesom de andre tanktops - pasformen er helt i top - men den er en anelse kortere.

Hvis det er lidt svært at læse kan jeg lige fortælle, at der rundt om næsehornet står "Rhino you are, but what am I?" - det er altså bare klassisk humor! Jeg er stor tilhænger af comebacks a la "Det kan du selv være!", "Talk to the hand!", "Dug på spejlet" og "Men du er også bare totalt klammuella, nå!". Måske er det min 90'er-ungdomstid der titter frem igen, men for mig er den fuldstændige mangel på stillingtagen og pointe altså bare go' spas! Og der passer "I know/rhino you are, but what am I?" bare fuldstændig perfekt ind - og så synes jeg at det lille tykke - og meget glade - næsehorn er ret nuttet.

Jeg er egentlig ikke så meget til meget lyse pastelfarver - jeg synes at de tit har en tendens til at udvaske alt hvad man kunne håbe at have af hudfarve, men den her mint-grønne farve har jeg ikke nogle problemer med. Især om sommeren er den rigtig lexi ("lexi" er et fuldstændig acceptabelt ord at bruge af folk der også bruger ordet "klammuella") til solbrun hud.

Og læg så forresten mærke til at jeg har fået fordrevet tågen i spisestuen! I dag var der slet ikke de samme billede-problemer som i går... Sære, sære kamera...

- thank you, GhostBusters! Or something...

Mille.

Serie 2 - Henny and the Dark Side

Kæreste blogverden.

Som I nok lægger mærke til, så er Henny forsvundet, sammen med den stribede baggrund. Afstemningen er nemlig slut, og med 11 stemmer imod mod 8 stemmer for, så er Henny og striberne stemt ude. Jeg har nu snydt lidt og sat Henny ind i headeren istedet for. Så kommer hun ikke i vejen for læsningen, og hun kan stadig holde øje med bloggen her.

Jeg håber at I er glade for ændringen herinde - skriv gerne en kommentar el. lign. og fortæl hvad I synes om det nye "design".

Dagens statement kommer igen-igen fra David & Goliath. Og så er det for en meget sjælden gangs skyld faktisk uden farver - umiddelbart. For denne her fine, fine tanktop - som forresten er lavet af samme slags stof som "Goodbye Kitty"-toppen - er nemlig en glow-in-the-dark-top. I know, totalt 90'er. Jeg kan huske at de sejeste, mest kickass POGs var dem der kunne lyse i mørket. Jeg var nede med de fede og havde mange, mange POGs... Suk...

Anywho, nostalgia aside, så er glow-in-the-dark super cool - og jeg siger ikke at jeg en gang i mellem står meget stille i et af lokalerne ude på uni indtil bevægelsessensorene slukker for lyset, bare for at se at jeg lyser grønt på maven, jeg siger bare at hvis man skulle befinde sig i et mørkt lokale, så kan man ligeså godt have sig lidt sjov (- og jeg kan godt se at det lyder virkelig kinky - det var næsten ikke med vilje...).

Jeg ved forresten ikke hvorfor der lige pludseligt er blevet tåget inde i vores spisestue. Det må I lige se bort fra - så får jeg fat på the GhostBusters til i morgen.

På toppen står der "Come to the dark side - we have cookies". Jeg er helt vild med det lille monster med kagerne (og de meget skæve tænder og skelende øjne...) - og jeg er så meget på vej over til the dark side allerede! Hallo mand - hørte I ikke det med kagerne? (- og jeg har lige udstillet mig selv med 90'er-nostalgi og nørdetendenser - jeg må godt bruge udtryk som "hallo mand").

For lige at gentage mig selv én gang til, så har jeg faktisk også fået sendt dén her top hjem fra London af min søde TrendSales-London-ven, og mange, mange tak for det! Den blev også købt på tilbud for 5 £ (eller 10, nu bliver jeg helt i tvivl - men billigt var det i hvert fald), men jeg har faktisk selv, da jeg var derovre for omkring 1½ år siden, købt det samme motiv på en baby-body til min veninde Silles fantastisk smukke lille datter. Very cute!

- nomnomnom cookies!,

Mille.

Serie 2 - Nice Kitty (+ Bonusbrok til Uffe Buchard)

Så er det tid til del to af serie 2. Woo-hoo! Hold op, hvor det går!

Del to kommer til at handle om katte. Næsten. En anden af mine David & Goliath-toppe har nemlig en slags ironisk "Hello Kitty"-applikation, som jeg synes er rigtig sjov (- især fordi en af mine andre helt store yndlingsting for tiden er pirater - yaaarrggh! Pirater er awesomeness med awesomeness på. Der er ikke noget der siger mere "badass" end træben og papegøje på skulderen!).

Men altså - den her top (og jo, jeg ved godt at etiketten på alle mine t-shirt/trøje/bluse/top hedder "trøje", men det er nu engang nemmest at have få etiketter, så hos mig hedder alt tøj der skal bruges på overkroppen (over undertøj, under overtøj) altså trøje. Nå!) hedder "Goodbye Kitty", og på den er der også en pirat-kitty, et kompas, en båd of sorts, og et sørøverkort henover noget vand. Så skulle temaet vist være på plads.

Goodbye Kitty-tanktoppen har jeg også fået købt og sendt hjem fra London af, og den var på tilbud til 5 £ - det er altså god pris for trøje (!) og humor!

Jeg elsker længden på David & Goliaths trøjer - de går langt nok ned til at jeg ikke flasher maveskind, men er samtidig korte nok til ikke at gå ned over gumpen. Jeg får stress af lange trøjer! Derudover er jeg super glad for det stof tanktoppene er lavet af. Til forskel fra t-shirterne er langt de fleste af David & Goliaths tanktoppe lavet af riflet bomuld - altså, det dér let strukturerede noget, der ligesom strik går ind og ud. Fordi de riflede "striber" går på langs af toppene har de en helt fantastisk pasform - de former sig nærmest efter ens krop. 

Hjemmesiden til David & Goliaths webshop har jeg linket til i indlægget fra i går.

Og nu til noget helt andet. Noget jeg aldrig har brugt min blog til før.

Jeg vil tillade mig at næsten-citere mig selv fra en kommentar jeg skrev i går på et indlæg af bloggeren Anja. Anja skrev om Uffe Buchards optræden i Go'morgen Danmark, og altså - magen til usympatisk fremtræden har jeg da så godt som aldrig set før. Uffe var inde for at snakke om blogs og om bloggeres rolle i forhold til modeopfattelse og modeshows etc. Fint nok. However - se eller gense indslaget via linket, og bedøm selv mandens integritet og objektivitet.

Her er altså mit lille response til "det professionelle" syn på blogverdenen:

Kære Uffe.

For pokker, hvor lyder du som en bitter, halvgammel mand. De relevante pointer du eventuelt kunne have mister fuldstændig deres legitimitet via din sarkastiske og spydige tone.

Du bedømmer en 15-årig drengs modeblog ikke på hans indsigt i modeverdenen, nye idéer og egen kreativitet, men derimod på stavefejl ("som man kan more sig over"). Du holder en skoledreng der dagligt kommer ud til flere hundrede læsere til last for ikke (endnu) at at have skrevet om alle de shows han sad på første række til ved modeugen, mens du sad nogle rækker tilbage. Du har, som fuldtids modeekspert, haft tid til at relatere til alle modeshows'ne, mens han (som 15-årig skoledreng) også har en hverdag der skal fungere. Og selv med dette i mente - så var det stadig ham der sad på forreste række, og ikke dig.

Din kommentar om, at du som modeekspert har en mode- og journalistisk balast, som mange bloggere mangler opfatter jeg som en sandhed med modifikationer at best. Det siger sig selv at du har større erfaring end en 15-årig (eller en 20-25-30-årig, for den sags skyld), men hvori ligger din uddannelse, dine værktøjer, din officielle balast? Hvis du vil gøre blogverdenen til en mudderkastningsarena, så må du selv være parat til at tage nogle slag (spat?), og jeg er sikker på at jeg kunne finde tekniske fejl all over dine skriverier.

Derudover finder jeg din bemærkning om at man som blogger skal relatere catwalkmoden til samfundet til grin på flere forskellige niveauer. For det første skal man som blogger ingenting. Det er det smukke med blogverdenen (- som godt kunne leve uden din nedsættende "det er jo dét vi har FaceBook til"-bemærkning. De høje piedestaler længe leve - det er vel nok godt at du kan trænge igennem via et mere lødigt medie end os menige bloggere!). Alle kan komme med deres mening i et så godt som demokratiseret felt, og hvis man ikke er interesseret kan man som læser smutte videre, no strings attatched. For det andet er det voldsomt ensrettende at tale om én korrekt måde at være (mode-)blogger på. For det tredie, så mener jeg ikke at manden som under Oscarshowet viste at hans måde at relatere moden til samfundet gik ud på igen og igen og igen ud i det pinlige at påtale at grunden til at mange af kvinderne havde mere simple, guld/pudder/sølv-farver på var på grund af finanskrisen (that's right, still talkin' 'bout you, Uffe!).

For lige at blive ved Oscarshowet et øjeblik, så fandt jeg dine virkeligt lave kommentarer ang. Gabourey Sidibe fuldstændigt upassende. Du fik mig til at krumme tæer mere end den fuldstændig ukompetente Jean Ahlefeldt-Laurvig gjorde - og det siger ikke så lidt! På baggrund af de kommentarer kommer dit lille sure Go'morgen Danmark-opstød faktisk ikke bag på mig. Du virker ikke som det allermest åbne og fremadseende væsen, men at lade dine manglende profileringsevner gå ud over up-and-coming profiler, der på den ene eller den anden måde har et svagt punkt, det er altså for ynkeligt, Uffe!

Venlige hilsener,

Mille.

Serie 2 - Assaultingly Funny

Hej blogfolk!

Jeg har besluttet mig for at lave en ny serie herinde, efter London-seriens kæmpe succes (- eller, den var i hvert fald en stor succes inde i mit hoved...). Anywho, jeg har besluttet at lave en serie, der kommer til at hedder "Statement" - altså tøj med et eller anden form for budskab via tekst eller billeder eller rebusser eller... Get the picture? Right!

Jeg er nemlig ret vild med tøj med humor. Når jeg en sjælden gang i mellem ikke hopper i retro-ish tøj a la 20-30-40-50-60'erne, så finder jeg som oftest noget statement-y tøj frem. Jeg er især vild med David & Goliaths tøj - det er god kvalitet, det er sjovt, og det passe mig på en prik.

Den her fine, fine t-shirt er netop fra David & Goliath (det er langt det meste af mit statement-tøj faktisk...), og den er én af mine absolutte yndlinge. Jeg undskylder forresten for kaosbilledet - jeg blev revet lidt med af Picasa - jeg tror at det er min gamle afhængighed der kradser på døren...

Hvis ikke det er helt tydeligt på billederne, så står der "A Salt & Battery" på den, og så er der et billede af en saltbøsse og et batteri (med små fine "in låååååve"-hjerter rundt om). For en engelsknørd som mig er det her altså humor på højt, højt plan. Jeg griner hver gang jeg tager den på.

T-shirten er lavet af blød, blød petroleumsblå babybomuld, og så var den på tilbud (yay!)! 10 £ mener jeg at have givet for den. David & Goliath har en britisk webshop her (der er også en amerikansk, men den har jeg aldrig brugt), og der er altid ting på tilbud! Jeg kunne købe mig fattig i fint tøj og sjove gadgets... Lige nu er jeg helt vild med de fine Momiji-dukker... De er så fine, og de ville pynte mange forskelliges steder her i lejligheden!

Jeg har selv købt en del David & Goliath-ting med hjem når jeg har været i London, og hjemmesiden sender også til Danmark, men den her t-shirt har jeg faktisk fået sendt hjem af den samme søde pige der hjalp mig med bl.a. Chokolate Eclairs og Matthew Williamson-tunikaen. Mange tak :)

- money spend on funny isn't money spend at all,

Mille.

Snack!

Kæreste blogverden. Her kommer en slags public service announcement.

Når man sidder på sin flade fra 9:00-17:00 every single friggin' day mandag-fredag og ser ud som om man skriver speciale, så kan man godt blive forfalden til snacks. Mange snacks. Og ikke spor sunde snacks. Jeg vil indrømme det med det samme, når jeg sidder og ser meget intellektuel og travl ud, så er det ikke gulerødder der ryger ned. No sire Bob!

Mine yndlingssnacks er pt. vanillekaffe, scones og chokolade med kiks i (total omvendt chokoladekiks - endelig vandt chokoladen over kiksen i deres lille indbyrdes kamp! HA! Victory! Hvem vil dog have mest kiks i kiks/chokolade-forholdet? Pffft...).

Ehrm... Hvis vi lige ser bort fra min imaginære snackkamp et øjeblik, så er min absolutte favorit dem her! Det er Chocolate Eclairs fra Cadbury's, og de er go' mums! Papiret ser blåt ud, men det er lilla og guld, og jeg bliver helt lækkersulten bare ved at se billedet.

Jeg har efterhånden fået sendt et ton eller to af dem hjem fra London af en sød, sød pige fra trendsales, men efter hun tog hjem efter et års au pair'ity i sommers har jeg levet på resterne. Lige indtil vi selv endelig kom afsted her i februar - jeg fandt en pose med 100 individuelle eclairs i. Ginormous pose og ginormous mums.

Inden i de fine wrappings er der en karamel med chokolade-midte, og karamellen er helt crunchy til at starte med, og bliver så blød og sticky, og så blandes den med chokolade, og... *savle*

Ehrm... Igen... (Værdighed, Mille! Værdighed!) Billede-overflødighedshornet er måske en meget god indikator for, at jeg er ret besat af de her små karamel-tingester.

- I think I'll go have one now,

Mille.

Cupcake Magic

Hej blogverden!

Jeg må indrømme at jeg stadig ikke er på toppen. Jeg lyder som en hæs Barry White, og jeg har ikke rigtig noget overskud - selvom jeg prøver at være ovenpå og kreativ og blog-minded. Det virker ikke rigtig. Jeg lover at gå tidligt i seng i aften, og når jeg så vågner i morgen så er jeg frisk og klar til at tage billeder af en ny, fin blog-ting, jeg har købt i går, og som jeg er totally in to. En rigtig Mille-ting. I mellemtiden får I to ting:

Den første er en tilbagetrækning. Jeg skrev i forrige afsnit at de hjerteformede kageforme var fra London, ligesom opskriftsbogen. Min søde søster har diskret (dvs. med en MSN-besked der lød: "ALARM, ALARM, LØGN PÅ BLOGGEN! JEG GENTAGER: LØGN PÅ BLOGGEN! SØG MOD NÆRMESTE UDGANG!") informeret mig om at det ikke var helt korrekt. Ahem. Apparently er de fra Rema1000. Eksotisk, I know. Jeg skyder skylden på febervildelse og undskylder mange gange for min fejl.

Det andet er lidt sjovere - det er nemlig hemmeligheden bag de fine cupcakes fra forrige afsnit. Bogen hedder Cupcake Magic (- og den er altså fra London! Promise, cross my heart, jeg har selv købt den i Waterstone's), og den er så fin med sin klare røde farve og mouthwatering cupcakes! Den kan ses yderligere eller købes her, fx. Jeg kan se at billedet ikke er af de bedste - forestil Jer at kirsebærrene glimter af spiseligt glimmer og at de er knap så fuzzy - then you got it.

Men altså, fuzzy bær (ti hi) aside - så er den her bog rigtig god. For det første bliver en del af overskudet fra salget af forfatterens bæger givet til foundations der støtter mishandlede høns. Og det er præcis så skævt et støtteformål at jeg synes at det er cool. Stakkels, stakkels mishandlede høns. Jeg håber sådan at de får det bedre snart.

For det andet laver Kate Shirazi de fineste dekorationer! Kirsebærrene på forsiden er et godt eksempel. Ellers er der bl.a. nogle med høns (!) af fondant, nogle med fyrværkeri, nogle med paisley-mønster - you name it. Og så bliver fondant, forskellige glasurer, spiseligt glimmer og andet gak og gøjl etc. gennemgået så alle kan være med.

- sympathy for the chicken,

Mille.

Polenta Love

I dag har jeg haft besøg af min skønne søster (- jepsen, hende med hindbær-bodylotionen). Vi havde planlagt en dag med rigtig væg-til-væg-hygge. Så jeg har brugt hele dagen på pigesnak, Buzz-spil, chips, kaffe og cupcakes med hende og konen. Og kina-suppe! Sådan én med kylling, majs og æggehvide - uhm! Jeg har slet ikke haft tid til at have ondt af mig selv og min stakkels hals.

Min søster havde cupcakes med! I, der har fulgt bloggen her i et stykke tid ved at jeg har en svaghed overfor cupcakes. Der er noget helt fantastisk ved at få lov til at spise flere hele kager selv - dét kan jeg godt lide. Da jeg var i London i starten af den her måned havde jeg en bog med cupcake-opskrifter med hjem til min søster - hun er nemlig ligeså vild med at bage som jeg selv er. Og i den bog var der blandt andet en opskrift på polenta/dild-cupcakes, som skal spises med ricottaost, mere dild og røget laks på.

Hvordan kan man ikke eksperimentere med sådan en opskrift? Jeg har aldrig prøvet mad-cupcakes før - og de her var et stort hit! For pokker de var gode! De var meget milde i smagen, og de passede perfekt til deres topping. Der er heldigvis et par stykker i køleskabet stadig - hello, tomorrow's lunch!

Og prøv lige at se nogle fine cupcake-forme! De er hjerteformede og af rød silicone - og de slipper kagen så let! Jeg er kæmpe fan af silikoneforme! Formene er faktisk også fra London - de blev købt sidste gang vi var afsted, og de har nogle multifarvede runde venner, der er ligeså smarte. Jeg er blevet helt inspireret til selv at komme igang med noget cupcake-bagning. I dag har jeg dog bagt kanelsnegle - mucho mums - så det må lige vente en dags tid eller to. First eatin', then bakin'.

- lovin' her sister, her wife, cupcakes, and bakin',

Mille.

Serie 1 - Maxi Green

Yes! Endelig! Jeg har fundet det forsvundne billede - det gemte sig i en mappe med dokumenter fra mine tidlige specialeidéer (ja, selvfølgelig gjorde det det - hvor skulle det da ellers have været?).

Her kommer altså sidste afsnit af London-sagaen. På den næstsidste dag af vores ferie gjorde jeg mig et køb som jeg ellers havde forsvoret aldrig ville komme indenfor mine døre. Jeg har købt...en maxikjole!! Igen tror jeg at det er min 80'er-barndom der har givet mig ar på sjælen. Maxikjoler har altid mindet mig om lidt for frumpy folkeskolelærere i grå eller brunlig monofarve og fjällräven. I ved, med kjolen enten stumpende lidt for højt over anklen eller slæbende hen ad jorden, og i lidt for slidt bomuld med lidt for sjuskede syninger. Okay, jeg indrømmer det - jeg har ret stereotype minder om maxikjoler. Men sådan har maxikjolen altid været for mig - indtil jeg fandt the complete awesomeness der er dén her fancy frock!

Én af grundene til at jeg ikke har gjort så meget i maxikjoler indtil nu er, at jeg er ret høj og tynd, og har omtrent ligeså mange former som en banan på en dårlig dag. Derfor har kjoler uden meget facon den helt fantastiske evne til at få mig til at endnu mere flad og lang ud.

Men: den her kjole kommer med tre pointer, der samlet gør, at man skulle være tovlig for ikke at købe den!

1 - Den her kjole har et ret stort skørt, der skjuler manglende former.

2 - Den har et stramt stykke under brystet, der gør to ting: for det første giver det illusionen af hofter, og for det andet (og det er faktisk ret imponerende) giver det illusionen af bryst!

3 - Slå-om-effekten i ærmerne hjælper punkt 2 med at skabe illusion af bryst (som det kan ses på billedet - I kid you not, omkring 50 % af hvad I tror I ser, ser I slet ikke! Det er bare et trick!)

- og så er den rent faktisk lang nok til at nå næsten ned til jorden, når jeg ingen sko har på - den når mig til ankelknoglen, og det synes jeg er ret godt klaret af en off-the-rack-kjole.

Som I kan se har jeg stadig ikke løst problemet med kameraets selvudløser. Jeg sidder stadig fast i dilemmaet "helfigur + uskarpt fokus" versus "nogenlunde skarpt billede + intet hoved". Derfor kommer der lige et ekstra billede her. Så kan I også lige se udskæringen og ærmerne (jeg undskylder for den shabby baggrund - billedet er taget på hyggeligt-men-ikke-for-stilrent-hotelværelse i London - jeg har forsøgt at beskære det værste ral væk). Så fint, så fint.

Jeg fandt den i forretningen Wallis på Oxford Street til 50 £ - lige samme dag som vi skulle i teateret om aftenen (og som jeg blev klippet af Taku - det var en gennemført perfekt dag!). Det passede helt perfekt, og jeg er vild med både kjole, model og farve - og med den måde den føles når jeg går.

- swoosh swoosh,

Mille.

Serie 1 - Sugar and Spice

- and all things nice.
Her kommer et til indlæg om London-ting. Jeg undskylder mine par dage væk herfra, men jeg har ledt som en gal efter et billede af en fin kjole jeg har købt, som jeg ville have haft smidt på før det her indlæg, men det er pistens forsvundet væk i computerland. Jeg tager nogle nye, og i mellemtiden viser jeg Jer noget mere mad-og-drikke-relateret.

Som nogle af Jer måske kan huske, skrev jeg for et stykke tid siden om de helt fantastiske reklamer hos Pret a Manger. I det indlæg lovede jeg at når jeg igen kom forbi en Pret ville jeg finde flere af deres sjove billeder. Nu har jeg så været på én igen. Et par gange eller tusind, og jeg har udvalgt et helt specielt billede til Jer. Nemlig en appelsin-piranha! Yessir!

Hvad siger I så? Er det ikke bare det kæreste ever? Jeg er helt vild med at blomsten er blevet til fiskens øje - og så minder munden mig om en PacMan, og det kan man altså aldrig gå helt galt i byen med! Det her er, som man nok kan regne ud, appelsinsodavand - uden "nasties" (fryd, hvor er det fint skrevet!) - og ud over at være fin udenpå er den også fin indeni. Ingen tilsætningsstoffer eller andet stads, og så smager de super fint!

On a completely different note: En restaurant der efterhånden er blevet en tradition at komme på er Giraffe. Det er et salsa-agtig, soulfood, earthy-inspireret sted, der laver helt fantastisk mad fra mange forskellige kulturer. Især afrikansk og sydamerikansk. Denne gang fik jeg quesedilla med kylling, chili og bønner - uhm! So good!

Hvad de også har på Giraffe er humor. På en af væggene står der med store bogstaver "Every giraffe knows that smiling is contageous" hen over et billede af en storsmilende giraf. Eller,  jeg synes at den ser storsmilende ud - jeg ved ikke om "rigtige" giraffer overhovedet kan smile. Men dejlig, dét er den. Anywho...

Hvordan kan man undgå at blive glad af det? Jeg har fanget de her to pakker sukker derfra - for jeg synes at de var så fine, og så er jeg altså helt vild med giraffer - apparently...

So there you have it - små orange gør-glad-indslag i hverdagen. Nogen gange er det altså bare rigtig nemt at finde farver der bringer smilet frem. Og giraffer.

- giraf, giraf,

Mille.

Serie 1 - Cupcakes igen

Jeg har før skrevet et indlæg om nogle helt fantastiske cupcakes, som jeg tilfældigt faldt over sidste gang jeg var i London. Nu har jeg jo så været afsted igen, og lur mig om ikke jeg tilfældigt faldt over butikken en gang til!

Kagerne var mindst ligeså fantastiske som jeg huskede dem! Den her gang var vi kun to afsted, så jeg har to fine cupcakes at vise Jer - en gul med citron/karamel-kage og en brun med triple chokolate.

Den med chokolade havde den her fine lille rensdyrsfigur på toppen - selvom det overhovedet ikke er jul lige nu. Men dejlig, det er den altså. Jeg elsker det lille halstørklæde den har på. Rensdyret er lavet af fondant, og glasuren er tyk, tyk, nærmest karamel-agtig smørglasur. Med chokolade :) Uhm...

Jeg udvalgte mig en fin gul cupcake med den her lille fætter på toppen. Pingvinen er lavet af lakrids-knas (I dunno, et eller andet halvt bolche/halvt pastil-noget) med glasur. Mums! Jeg elsker det lille næb - kunne næsten ikke nænne at spise den - men så huskede jeg på at det var kage, og så gik det hele alligevel :)

Glasuren på min kage var den samme som på chokoladekagen - tyk smørglasur med citronsmag. De her cupcakes koster en formue (3,5 £!! Kun i London giver jeg over 30 kroner for en cupcake!!), men én er altså også mere end nok - de er kæmpe store! Butikken hedder Candy Cakes - og de har en rigtig fin hjemmeside, hvor man kan sidde og savle over kagerne. De laver selvfølgelig mere end cupcakes - blandt andet store lagkager, kaffedrikke og milkshakes - hvor man selv kan vælge sin egen kage som basis for drikken! - og selvom de kun bringer ud til nærområdet kan man stadig nyde kagerne på afstand på deres hjemmeside. Synes jeg - for de er altså bare så flotte og sjove!

Selve butikken har et lille siddeområde indenfor, men vi tager altid vores kager med os. Og så er butikken nem at finde - den ligger ikke så langt fra Covent Garden-undergrundsstationen, i modsat retning end selve Covent Garden. Det er ikke sidste gang at jeg tilfældigt kommer der forbi!

- already drooling for more,

Mille.

Serie 1 - An Orange a Day Keeps the Doctor Away

(And yes, I did just compare apples and oranges...)

Okay, ordspil aside, så har jeg fundet de allermest fantastiske orange stilletter, som bare skriger "Mille!". Jeg elsker stilletter - og jeg elsker orange. Og de her stilletter er meget orange!

Det her må vel være indlæg nr. 2 i London-serien. Og som jeg lovede i sidste indlæg, så ville jeg komme til stilletterne på matroskjole-billedet asap. And here we are.

Her har vi altså orange stilletter i ruskind! Jeg har længe haft en love affair med stilletter i ruskind. Mine første købte jeg i 2001, og de var sorte og med meget spids snude. Da de døde fandt jeg et par i lilla med rund snude. Det var i gymnasiet. De måtte desværre lade livet i 2006, og lige siden har jeg været uden ruskindsstilletter. Jeg har kun haft et par knælange støvler i råhvid ruskind (rund snude, 8 cm chuncky hæl), men det er der jo ikke ret meget stillet over.

Derfor er jeg himmelhenrykt over at have fundet dem her. Både på grund af farve og materiale.

Jeg stod lige og havde akut brug for noget orange i min garderobe!

Som I måske ved, har jeg før brokket mig over at en ret stor del af mit tøj og accesories er lilla.

Og jeg bryder mig ikke om at matche på den måde. For mig er orange ret forskellig fra lilla (komplementærfarven er grøn, men jeg synes at orange giver lilla et ekstra punch også), og jeg elsker begge farver meget højt! Og så elsker jeg foret! Jeg er absolut ikke til dyreprint - men når det er på den her måde (meget a la mine støvletter fra Edith & Ella) så synes jeg at det er top sejt! Jeg er nede med zebra på den her facon!

Og det bedste af det hele? Jeg måtte smide 13 £ på tilbud (my favourite!) for de her alt for dejlige sko! Awesomeness...

- med hilsner fra zebraen,
Mille.

Serie 1 - Anchors Away!

Så er jeg tilbage igen, og jeg lover at der ikke kommer flere afbrydelser i mit bloggeri det næste lange stykke tid!

I går aftes klokken ret sent landede vi i lejligheden igen efter vores London-tur - og I kan bare tro at jeg har goodies med hjem til Jer! De næste par dage her på bloggen bliver derfor til "The Best of London"-dage! En lille serie, om man vil.

Den første ting jeg vil vise Jer brings back memories of dengang jeg var lille. Som barn i slutfirserne og starthalvfemserne har jeg haft my fair share af pandehårsspringvand, laksko og matroskjoler. Mine forældre klædte min lillesøster og mig på efter devisen "Tid til fest/jul/fødselsdag/første skoledag? På med en matroskjole!".

Og prøv så lige at se hvad jeg fandt i TopShop i London (I know, very opfindsomt...): matroskjole anno 2010 (skoene kommer med senere)! Suk! Den måtte jeg simpelthen have fingre i - and so I did. Den er fra mærket Love, og den var på tilbud til sølle 30 £! Det er måske lidt svært at se på billedet, men farven på striberne og skørtet er - d'uh - mørk marineblå. Det flade stykke mellem bryststykket og skørtet rækker om bagpå skjolen og ender i et bredt bindebånd og en ginormous sløjfe - very cute!

Og så er der små guldknapper med ankere på foran - det er jo næsten obligatorisk, og det giver mig heavy flashback til Mille 5 år med meget langt, meget creppet, dirty blonde (jow jow!) hår...
Jeg er sikker på at maritim er det nye sort! Og med den logik kan den her kjole gå for at være min næste LBD - to fluer med ét smæk! - eller noget...
Og se så forresten lige hvordan selvudløseren og jeg er blevet lidt bedre venner! Jeg er ret stolt... Desværre må jeg observere at for at få selvudløseren til at fokusere må jeg stå så tæt på kameraet at mit hoved ikke kan nå at komme med på billederne. Great.

Så det får I her.
Jeg er nemlig også blevet klippet i London. Ganske gratis, for at det ikke skal være lyv. Og ikke på sådan en shady bagdørssalon - nej, på en rigtig fin very high-end salon ved navn Brooks & Brooks af en japaner ved navn Taku, som kom op til mig da jeg var i Saintsbury for at købe Horlicks for at høre om jeg ikke ville være hårmodel for ham - og det tror jeg da nok at jeg ville. Hokus pokus nyt hår (og mange efterspørgsler fra forskellige frisører derfra, der ville bruge mig til enten at farve mig - i næste weekend - eller som model i et større frisør-shindig of sorts - weekenden efter - mod betaling og fly/hotel/etc-and-you-name-it!).
All in all, så betyder alt dette at jeg mere eller mindre sad 2½ time i en frisørstol og rødmede og fik et større og større ego. Hvor kunne det være fedt at prøve! Men jeg har hørt folk snakke om at der også er et speciale 'n' stuff der skal skrives nu her... Oh well...

- packing up hair-modelling dreams and putting on her sailor outfit,

Mille.

Veggie Colours

Hey blogfolk!

Her kommer lige en collage af billeder jeg tog da jeg var i London sidste sommer. Jeg kom lige til at tænke på dem i dag, da jeg sad og ordnede mine billedmapper med billeder fra juledagene, og blev helt glad ved at tænke på dem.

Det her er en reklameplakat fra "færdiglavet sushi/færdiglavede sandwich/kaffe/sodavand/meget mere"-cafékæden Pret a Manger. Jeg er helt vild med selve konceptet bag Pret a Manger, og de har super lækre sandwicher - og sjove sodavand! Fx. mandarin/hyldeblomst, som er super lækker! Men altså - hvis jeg ikke havde været solgt allerede faldt jeg over det her fantastiske reklamekoncept, som rammer mig lige i hjertet :)

Billedet herover er en del af en større serie, men jeg fangede bare lige det her hurtige billede på vej fra check-in til lufthavnsgate, så resten nåede jeg desværre ikke at dokumentere. Det samlede billede viser (fra øverst til nederst og venstre mod højre) avocado-og-ærter-kanin, aparges-og-karse-tandbørste, ingefær-hund, græskar-og-melon-bowling, toastbrød-korthus, appelsin-og-rucola-ansigt, oste-og-kommen-terninger, agurke-Loch-Ness-monster og asparges-og-rød-salat-sommerfugl. Og hvor fint er det lige? Så hurtigt får man en masse mad, farver og humor kradset ned på én gang :) Jeg elsker især de orange, lilla og grønne farver på plakaten.

Mere tager det simpelthen ikke at lave fantastiske reklamer der appellerer til sanserne - bare lidt frugt og grønt, slam-slam-slam, hokus pokus - kanin!! Hvis nu bare alle mine køkkeneventyr endte med så fint et resultat... Jeg tager til London igen i foråret, og skal helt sikkert se om jeg ikke kan finde nogle flere fine billeder af den her slags!

- potentielt "Fortsættelse følger",

Mille.

Eatable Colour - Cup Cakes from Heaven

Jeg vil lige vise Jer nogle ganske fantastiske cup cakes, vi fandt da vi var i London i sommeren 2008. The great thing about London is, at ligemeget hvor mange gange man har været der finder man altid noget nyt hver gang man er der (- eller, måske er det bare min undskyldning for at vende tilbage år efter år... ).

Regardless, da vi var der sidste sommer var vi på opdagelse i området omkring Cambridge Theatre, der ligger i Camden-området af London, og faldt rent tilfældigt over den fineste lille kageforretning med alt fra karameller og cup cakes til forskellige kaffedrinks og lagkager - alt sammen i de allermest fantastiske farver! Lige en forretning for mig - kager OG farver!! Mmm, kager - wish I had some right now... *drool*...

Anywho, vi købte et fint lille udvalg af deres cup cakes, og jeg fandt lige et billede af dem frem fra gemmerne da jeg sad og kiggede fotoalbums igennem.

Den lyserøde er hindbær (og ja, det er skum-colaflasker der pynter den), den gule er citron (med en appelsin-frugtkaramel på), den grønne er æble (adorned by en vingummiorm og et par tyggegummikugler) og den brune er chokolade og fudge (med fransk nougat). De er lidt mast fra transporten, men jeg synes stadig at de er rigtig fine. Now, if only we could find that shop again... :)

- når bagværk er sjovere end kanelsnegle og kærnemælkshorn,

Mille.