mandag den 17. maj 2010

Serie 3 - Røde Huer

- for der er kun én rigtig hue, og den er rød :)
Efter vores omflytning af kontorer herhjemme skal vores studenterhuer have et nyt sted at bo. Før stod de i en bogreol (- hvilket vel er meget passende), men der er ikke plads til dem mere. Vi må finde et andet sted, hvor de også kan pynte - for fine, det er de altså! Og så er det faktisk også det sidste "rigtige" bevis på en færdiggjort uddannelse, jeg har. For da jeg blev færdig med min bachelor for to år siden, fik jeg ikke en hat (høhø - det kom den der morfarhumor igen) at vise for det. Meget sermonielt fik jeg mit bachelorbevis ind ad døren en torsdag formiddag, og det var dét. Big whup - nu er du færdig med en universitetsuddannelse, og tæ'løk' med det. Her er et brev.
Hvis jeg nu havde været amerikaner (- og det skal siges med et meget langt a - "amerikaaaner"), så havde jeg fået en fin, flad sort hat. Nu - ingenting. Hvad får jeg, når jeg får afleveret mit speciale? Ingenting. Ikke så meget som en bøllehat. Eller en kasket. Ikke engang en kalot - og så bliver det altså ikke meget mindre i hatte-afdelingen! Hvis jeg er rigtig heldig, så får jeg et brev igen. Jamen, det er da også så rart at få et rigtigt snail-mail en gang imellem! Måske har de skiftet om til e-mails til den tid. "Værs'go' - nu er du kandidat, så kan du lige selv printe dit bevis ud"
Anywho - jeg er i hvert fald glad for min studenterhat. Det var en super stor dag at få den, og den minder mig stadig om lidt for mange drinks, lidt for mange "lø lø lø"-sange fra en lastbil og lidt for tæt på solstik. Fantastisk dag... Nå ja, og så selvfølgelig også om, at jeg blev færdig som student... Who am I kiddin', huen er mest symbol på glæden bagefter - i hvert fald hér 5 år senere. Jeg var så heldig at være oppe i engelsk til min afsluttende eksamen, så karakteren i midten af huen er rigtig god, if I have to say so myself - det gør heller ikke ligefrem huen grimmere, jo!
Min søster bliver student i år - og tillykke mange gange til hende. Derfor er indlægget her også lidt til hende, så hun kan komme godt henover de næste par uger med eksamener. You can do it!

- lø lø lø LØ LØ!,
Mille.

8 kommentarer:

  1. Mmm, sådan en fin rød hue har jeg også i gemmerne :P Men ved du hvad... Jeg synes at du gerne må få en hat. En bøllehat, tyrolerhat, stråhat, any hat... I lige præcis den farve du gerne vil have. For det er ret sejt at blive kandidat. Jeg vil i hvert fald købe noget til mig selv når jeg bliver kandidat (fandt jeg lige på...), og nu er der jo ikke så længe til :D Enough with the ramblings! Mille, du skal da have en til hat, selvfølgelig skal du det :)

    SvarSlet
  2. Ramblings, I like (... well, d'uh...) :D
    Jeg vil købe mig en hat til mit utroligt meget ikke-hatte-egnede hoved når jeg er færdig! Eller måske et hårbånd - et kandidathårbånd! Et eller andet hovedbeklædning, i hvert fald! Dét er en god plan! Så kan vi lave synkron-blogindlæg om vores kandidat-gaver når vi er færdige :D

    Mille.

    SvarSlet
  3. Det er virkelig en flad fornemmelse at blive færdig som cand.mag. Ikke engang en tale eller en pindemad. Men hvis du siger til, så kan vi da lave en fest. Så står vi med kulørte drinks og franske makroner, når du kommer lø-lø-lø-lø'ende hjem med bussen :-)

    Fed header - hvordan har du lokket Stine til at tegne den?

    Vi ses onsdag, ikke?

    Anne

    SvarSlet
  4. Lø lø lø - drink!! Det lyder som en fantastisk idé! Kulørte drinks er min yndlings-drink!
    Jeg har fået mini-me som tak for et har-du-en-lejlighed-til-Stine-shoutout, som jeg lavede for nogle uger siden, og så smed jeg den ind på en hvid rektangel for at få hele headeren med.
    Vi ses i hvert fald onsdag, jo - har vi aftalt en tid? Dorit kommer med den her gang, efter Egypten-turen jo!

    Kram!

    SvarSlet
  5. Hmm, det havde jeg egentligt aldrig tænkt over, men JA det er da ALT for galt, at man ikke får en hue eller andet symbol for sin kandidat.

    Eksamensbeviset brillierer de også med ofte først at sende efter maaange måneder. Fik faktisk mit allerede efter godt 3 måneder - men nok kun fordi jeg rykkede for det ;-)

    SvarSlet
  6. Christ - så ér der altså noget der er værre end at blive bachelor? Jeg må starte med at rykke dem for det allerede i midten af juli (afleverer i slutningen af juli :D)
    Kandidathue - det er det, de unge vil ha'!

    SvarSlet
  7. Det er en god idé Mille :P Det må vi lige synkronisere :D
    Vi får faktisk fin dimmisionshalløj på uni, med tale af Rektor/Dekan eller hvad han nu hedder ham den mægtige mand. Og forældre må komme med. Og tror også der er reception bagefter. Go AAU. Så faktisk får jeg mit bevis overrakt af vigtig mand og ikke postmand som med bachelor. Men jeg vil stadigvæk have en gave af mig selv! Kan godt lide idéen om et kandidathårbånd. Jeg er heller ikke rigtig en hatte kind of girl.

    SvarSlet
  8. We'll talk...
    Folk med fancy-scmancy uddannelser får vist også en ceremoni på SDU, men os menige humanister får allernådigst et frimærke as far as I'm concerned. Jeg skal selvfølgelig nok opdatere hvis jeg er frygteligt gal på den, og hele rektorstaben (?!) står og venter med spidse paphatte og truthorn når jeg får min specialekarakter :)

    SvarSlet

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.