tirsdag den 22. juni 2010

Studenter-Tamtam

I går var jeg, som jeg vistnok nævnte herinde, til min søsters sidste eksamens på gymnasiet, og dermed til hue-påsætning. Det var mig, der var hue-påsætteren. Da jeg blev student tilbage i 1800-et-eller-andet, var det hende, der satte huen på mig, og nu var det endelig tid til at jeg kunne gøre gengæld.
Hun ser, BTW, en milliard gang bedre ud med studenterhue på end jeg gør. Jeg har verdens værste hattehoved, og dengang jeg blev student havde jeg verdens største, krøllede hår, og min hue var et nummer eller to for lille. Resultatet var ikke godt. Heldigvis var digitalkameraet ikke opfundet, dengang i 1800-et-eller-andet, og jeg har ingen skanner, så I kan desværre ikke få mig som student at se.
Dagens indlæg bliver en slags fotoreportage. Med farver!
Det her er mig, på vej til søsterens gymnasium (som ligger ti minutter væk på gåben) - i vores helt fantastiske elevator, der kun lugter grimt 6 ud af ugens 7 dage. I går var en af dem. Måske er det derfor, jeg ser lidt forknyt ud...
(- øjnene er sære fordi jeg havde en serious case of red-eye, som jeg prøvede at ændre - det ar jeg så ikke så god til. Jeg er normalt mindre dæmonisk at se på, promise!)
Og her har i den noget så friskbagte studine. Uh, så yndig... Og mig, i hjemmelavet kjole!
Efter hue-påsætningen (og en ordentlig mængde Asti, kransekage og jordbær med chokolade - jeg er forresten stor fan af at drikke Asti om formiddagen) tog mor'eren, søsteren, konen og jeg ind til byen og fik frokost. Den er der ingen billeder af. Til gengæld havde min mor fundet et super fint armbånd i H&M, som vistnok - hvis jeg forstod hende right - var ét ud af en pakke med en 7-8 stykker. Jeg er ret misundelig, faktisk. Men hun ville ikke af med det. What gives? Her er armbåndet i hvert fald - og nedenunder er et super skarpt (*ahem*) billede, der fanger farven bedre, end det store billede gør. Det er nærmest vasket blåt i en denimagtig farve, og så er det lavet af træ (- eller "traj", som vi siger her i Odense). Musthave!
Alt i alt en super hyggelig dag. Og nu er søsteren student, og næsten rigtig voksen.

- we need a montage!!,
Mille.

P.S.: Det var løgn, det med digitalkameraet - jeg har billeder af mig på computeren, men I må kun se det, hvis I lover ikke at grine...

3 kommentarer:

  1. Stort tillykke med søsteren. Åh, det var sådan en dejlig tid at være friskbagt (eller noget) studine! Yay hattehår! :)
    Kh Lene
    PS: Armbåndet/-ene har de masser af i H&M-udsalget her i Århus til en flad tyver for dem alle - så måske du bare skal i H&M og kigge? ;)

    SvarSlet
  2. Tillykke, tillykke! Er også blevet student i dag! :)

    SvarSlet
  3. Lene:
    Mange tak! Det var gode dage dengang, ja - nu er det hendes tur til at nyde det (og ligge i sprit hele fredagen - jeg skal hjælpe til lastbilsrunden, det skal nok blive spas - det er nemlig først om eftermiddagen ;)) Jeg må i H&M og se hvad de vil af med...

    Bente:
    Tak tak :) Og mange milliarder gange tillykke til dig også! I er bare så seje! Nyd det, nyd det, nyd det! Tiden går alt for hurtigt. Jeg synes lige selv at det var i går at jeg havde en alt for lille hue på mit alt for store hår :D

    SvarSlet

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.