tirsdag den 29. juni 2010

Deeeeeet' Vores Bryllupsdag i ... Går

Her kommer så - endelig - mit bryllupsindlæg. Jeg synes snart, at der er gået frygtelig længe siden spørgerunden, hvor jeg blev spurgt ind til at lave sådan et indlæg - og lige pludselig kom dagen. Min tidsfornemmelse er også helt skudt i de her sidste par uger før afleveringsfristen. Men det skal det her indlæg ikke handle om. Speciale er bandlyst, og bryllups-tamtam tager over. Sæt selv noget let og poofy engle/orgel-musik på, og tænk på marengskjoler, lyserøde roser, brudepiger og ringe på en satinpude.
Og glem så alt det igen *lyd af LP der brat skratter stop*. Vores bryllup var alt andet end hvad man ser i amerikanske film. Alt held og lykke og go' fest til dem, der har lyst til det - det var ikke et politisk eller økonomisk statement af nogen slags - det var bare ikke dét, vi havde lyst til. Vi havde lyst til at invitere de aller nærmeste folk - vi var vistnok ca. 26 alt inklusivt - til noget god mad og nogle gode snakke, og så havde vi lyst til at være så lidt i fokus som overhovedet muligt. Ingen spotlights, ingen taler, ingen traditioner, som vi ikke syntes passede til os.
Jeg vil gerne vise Jer en del forskellige billeder, så vi tager lige the tale of our wedding lidt løbende. Allerførst er her min kjole:
Er den ikke fin? Som I jo nok kan regne ud, havde vi et sommerbryllup, og vi ville derfor gerne have noget let tøj i sommerfarver. Jeg har en kæmpe forkærlighed for thaisilke, og jeg synes at den her matte grønne farve er helt fantastisk. Båndet er også af thaisilke, og det er råhvidt-going-on-cremefarvet. Den er helforet med lys grøn satin, og så har den plisseringer både foran og bagpå (de kan ses mest tydeligt på ryg-billedet), og dybe udskæringer. And it still fits! Vi har lavet en tradition, konen og jeg, at vi tager ud og spiser på en rigtig fin restaurant i Odense hver gang vi har bryllupsdag. Og i går, da vi var afsted, havde jeg taget kjolen på igen. Der er  noget helt fantastisk magisk ved at den ikke bare hænger i skabet, men at den faktisk kan bruges til den slags meget specielle lejligheder, synes jeg.
Det er forresten min mor, der har syet den. Hun syede også konens kjole (som er en blå og brun wrap-dress med flotte, markerede kanter). Det synes vi er ret cool - helt unikke kjoler, og så fra min mor af...
Næste levende billede er mine sko:
De er ganske yndige, og jeg er vild med fletdetaljen foran - og at de er i guld - men de gnaver som et ondt år nede ved peep-toe-udskæringen, og det irriterer mig, at de ikke er højere. Ikke så meget for min totalhøjdes skyld (jeg har nok cm i mig, ellers strækker jeg bare halsen), og heller ikke på grund af lægmusklens form - nej! Det er fordi, jeg føler, at jeg får nogle kæmpe plader med dem på! Som I nok kan se er de fra Bianco - lige den sommer, hvor vi blev gift var guldsko selvfølgelig umulige at opdrive i Odense og omegn - sommeren efter = everywhere! Oh well, det gik, og de er også super fine, selvom jeg gerne ville have en 2-3 cm mere hæl.
Her kommer min taske:
I virkeligheden er den her taske lavet - af min mor - til min gallakjole efter 3.g, men jeg synes at den passede så fint til bryllupskjolen at den røg med som accessory dér også. Den er også i grøn thaisilke, men det er en smule mørkere end det, kjolen er lavet af. Jeg synes, at det får den til at passe rigtig fint med, for de tre farver fra kjole, bånd og taske komplementerer hinanden super fint. By the way - taskeopskrift - übernemt at lave: Tag et A4-ark og skær/klip det spidst i den ene ende. Klip stof ud, så det passer til (husk sømrum). Sy stof sammen ret mod ret. Pres, vend ud, stryg. Glid papiret i "lommen", sy en magnetlås fast hvor sådan én nu sidder bedst, og luk den åbne side. Hokus pokus kuverttaske, der passer til lige dét, man vil have den til at passe til.
Med alt tøjet klar blev vi så gift. Vi har valgt at have nogle ret smalle vielsesringe - 4 mm - med afrundede kanter på oversiden og uden sten eller andet gøjl på.
Da vi hentede vielsesringene ved guldsmeden havde de indgraveret den forkerte dato i dem - der stod d. 26/6/2008 istedet for - men det kunne heldigvis rettes ret let. Jeg ved faktisk ikke om vi fik nogle nye ringe, eller om guldsmedefolket kunne rette fejlen, men man kan i hvert fald overhovedet ingenting se nu.
Selve bryllupsfesten havde vi dækket op til i en stor gildesal i et hus, mine svigerforældre lige havde købt men endnu ikke var flyttet ind i. Vi valgte ekstra tykke duge og servietter for lidt luksus-feel, og vi fik blomsterdekorationerne fra en lokal blomster-lady, som lavede noget helt fantastiskt fint med nogle roser og noget glas og en pokkers masse hvid:
Vi havde ingen brudebuketter (dvs. før vi fik en pokkers masse blomster af folk, der var mødt op til globryllup), så borddekorationerne var vores mulighed for at få lidt blomsterfarve. Farverne i dekorationerne var valgt så de passede til bryllupskagen (aka "most important part", aka "I wish I had some right now", aka "is it wrong to throw a wedding just to get cake?")
For pokker, det var god kage! Den var så sindssygt lækker! Vi havde valgt fragilitébunde, friske jordbær, chokolademousse, flødecreme, fondant og marcipanroser. Det var så godt! Men ikke helt uden drama - dagen før brylluppet blev vi ringet op af bageren der sagde, at hvis vi ville have en kage til 40 mennesker (*ahem* Det er det dér med madøret igen - det ville da være en skam at løbe tør for kage!), så kunne vi altså ikke få den i tre lag, men kun i to. Og det på trods af, at vi 3 eller 4 gange havde kontaktet bageren for at høre om alt var ok, om de havde fået vores ingrediensliste og vores tegninger af kagen, om alt var som det skulle være etv., og hver gang fået at vide, at alt var peachy keen. Konen fortalte dem ret kontant at det var ikke vores problem nu, at vi var blevet lovet en kage i tre lag, at vi havde gjort vores for at sørge for at alt var okay og at det på ingen måde var okay at ringe op dagen før et bryllup og informere om så vigtige ting. Vi havde nemlig planlagt at tage det øverste lag med hjem og fryse det ned til 1-årsdagen (det var vores kliché-punkt...), og så nytter det jo ikke så meget hvis der ikke er en top-del. Bageren endte da også med at undskylde - han kunne godt se fejlen, sagde han, og så smed han et toplag på kagen (til 15 mennesker!) for egen regning. Så vi endte med at have bryllupskage nok til 55 mennesker, og vi var som sagt omkring 26 (hvoraf de to af dem var børn på hhv. 3 måneder og 3 år). Vi havde meget kage i fryseren! Men toppen gemte vi, og spiste sidste år. Det var rigtig hyggeligt!
Efter festen (hvor vi, ud over kage, fik gazpacho til forret og hvidfisk, kylling, kartofler med friske krydderurter, rejesalat og grøn salat til hovedret) tog konen og jeg på Falsled Kro, hvor vi overnattede og fik en helt fantastisk morgenmad på værelset. Det var så meget luksus at man ikke kan fatte det! Men det får I ingen billeder af! ;)
Her er til gengæld et billede af mig fra the very day in question:
En yndig, blushing bride...
Det blev lidt langt, det her indlæg, men nu er jeg vist også kommet omkring alle de sjoveste detaljer. Ellers skælder I mig bare ud i kommentatorboksen.

- Sadie, Sadie,
Mille.

4 kommentarer:

  1. Naaaaaw, hvor lyder det som en skøn dag :) Og forsinket tillykke med bryllupsdagen i går.

    SvarSlet
  2. Det var det også! Rigtig meget! - og SÅ vildt at tænke på, at det er 2 år siden nu! :)

    Mille.

    P.S.: - og mange tak! :D

    SvarSlet
  3. Tillykke med bryllupsdagen for to dage siden.

    Jeres bryllup lyder som en dejlig oplevelse, og det er en meget fin kjole.

    SvarSlet
  4. Mange tak! Hvor er det bare pænt af dig at sige!
    Det var også en rigtig hyggelig dag!

    SvarSlet

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.