onsdag den 31. marts 2010

Muffin Top

Jeg elsker kager og søde ting. Mit hjerte ligger hos salt (mmm, chips...), men jeg er også rigtig-rigtig glad for sødt. Især det det søde bliver blandet med noget syrligt. Så bliver det ikke så nemt kvalmt og så kan man spise mere!
Til sy-weekenden fik vi nogle helt guddommelige blåbærmuffins. Mandag aften tænkte jeg, at den slags kunne jeg da også sagtens lave. Vi havde ikke alle tingene som opskriften krævede, men det lykkedes alligevel. Jeg er nemlig rigtig god til at redde mislykket mad og til at improvisere opskrifter - især når der er kage i det!
Derfor kreerede jeg (på 30 minutter, alt inklusive!) de her helt fantastiske hindbærmuffins.
Opskriften er fra hjemmesiden sarahskager, og her er de ændringer jeg fik lavet:
Istedet for at bruge 100 gram smør brugte jeg 80 (vi havde ikke mere... Havde også bagt kanelsnegle, og de suckers sluger altså en del smør!).
Istedet for 2,5 dL kernemælk brugte jeg 1 dL minimælk, 1 dL ymer og 0,5 dL vand (ingen kernemælk i huset, kun en lille sjat mælk, men til gengæld masser af ymer. Det har vi ellers aldrig. Vandet var for at få konsistensen på plads igen).
Vi havde ingen muskat, så det kom jeg ikke i.
Istedet for 180 gram blåbær brugte jeg 220 gram hindbær (havde ingen frosne blåbær liggende, men til gengæld 2 poser øko-hindbær... Who knew? Nogle gange kan det godt betale sig at gå på fryser-rov...).
- og så fik jeg endelig 14 muffins ud af det, istedet for 12 - total bonus!
Og de er bare rigtig gode! Fik scoret nogle ret billige point dér. Men nu er jeg vist også færdig med at være husmoderlig for denne omgang. Lover at næste indlæg bliver om noget helt, helt andet. Hvis jeg da kan huske hvordan man ellers gør...

- med kost og spand,
Mille.

6 kommentarer:

  1. Jeg har også en fantastisk opskrift på hindbærmuffins på min blog, jeg elsker dem og de er altid et hit :P Dine ser dælme også lækre ud!
    Mums til muffins :D

    SvarSlet
  2. Muffins er SÅ godt - du må meget gerne smide linket til dine muffins, hvis du har lyst og kan finde det - bagværk kan man ikke få for meget af :)

    Mille.

    SvarSlet
  3. Hej Mille,
    Den er her: http://www.anjao.com/?p=171 :)
    Rigtig god påske til dig, hvis du altså kan løsrive dig fra specialeskrivningen ;-)

    SvarSlet
  4. Jow tak - og i lige måde! :) Jeg har faktisk taget en bog med hjem, bare hvis jeg nu skulle få abstinenser :D Har brugt startenaf ugen på at skrive ansøgninger, så jeg har faktisk lidt dårlig samvittighed - det er jo helt tosset :D

    SvarSlet
  5. ser mums ud

    N.xenia

    www.nxenia.blogspot.com

    SvarSlet
  6. Xenia -
    Mange tak :) De var også rigtig, rigtig gode! Og de tog som sagt ingen tid at lave - dejen kan smaskes sammen i en reklamepause, og så er der kage i næste pause :D (Og ja, jeg måler min tid i tv-reklameblokke...)
    Har jeg set dig herinde før? Meld dig endelig til - jeg vil checke din blog ud med det samme også :)

    Mille.

    SvarSlet

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.