søndag den 14. marts 2010

Serie 2 - Næsehorn og Sassy Comebacks

Jeg synes at den her top er super sjov. Så må I selv bestemme om det er tegn på fuldstændig superb humor, eller om det betyder at jeg er top nederen. Endnu-endnu-endnu en gang er vi på besøg i David & Goliath-delen af mit klædeskab (men nu er det også snart ved at være slut!), men den her trøje har jeg helt selv importeret (dog fra samme butik i London - i Covent Garden), og jeg har givet 15 £ for den. Stofkvalitetsmæssigt er den ligesom de andre tanktops - pasformen er helt i top - men den er en anelse kortere.
Hvis det er lidt svært at læse kan jeg lige fortælle, at der rundt om næsehornet står "Rhino you are, but what am I?" - det er altså bare klassisk humor! Jeg er stor tilhænger af comebacks a la "Det kan du selv være!", "Talk to the hand!", "Dug på spejlet" og "Men du er også bare totalt klammuella, nå!". Måske er det min 90'er-ungdomstid der titter frem igen, men for mig er den fuldstændige mangel på stillingtagen og pointe altså bare go' spas! Og der passer "I know/rhino you are, but what am I?" bare fuldstændig perfekt ind - og så synes jeg at det lille tykke - og meget glade - næsehorn er ret nuttet.
Jeg er egentlig ikke så meget til meget lyse pastelfarver - jeg synes at de tit har en tendens til at udvaske alt hvad man kunne håbe at have af hudfarve, men den her mint-grønne farve har jeg ikke nogle problemer med. Især om sommeren er den rigtig lexi ("lexi" er et fuldstændig acceptabelt ord at bruge af folk der også bruger ordet "klammuella") til solbrun hud.
Og læg så forresten mærke til at jeg har fået fordrevet tågen i spisestuen! I dag var der slet ikke de samme billede-problemer som i går... Sære, sære kamera...

- thank you, GhostBusters! Or something...
Mille.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.