søndag den 14. februar 2010

Computerrod og Aftenhygge

Jeg har en indrømmelse, som jeg bliver nødt til at komme ud med. Jeg har, på trods af hvad jeg selv synes er sirlig orden på min computer, stadig ikke fundet det billede jeg snakkede om i sidste indlæg. Undskyld. Men altså, helt ærligt: hvor mange steder kan et billede gemme sig? Jeg har ledt mit skrivebord + undermapper tyndt, og jeg har søgt efter alle mulige og umulige filnavne. And yet - nothing! Jeg lover at jeg asap tager nogle nye billeder og smider dem på istedet. Jimmy Hoffa-billederne kommer nemlig til at markere det sidste indlæg i London-serien.
Derfor kommer der altså her et lille afbræk - en pause - i rapporterne fra London. Jeg vil istedet vise lidt aftenhygge - fra noget så eksotisk som Kvickly Extra. Det er isdessert! Okay, jeg ved godt at jeg allerede har blogget én gang om isdessert, men det er altså bare god stil!
Isdessert er i virkeligheden bare en undskyldning for at spise vulgært store mængder is og flødeskum, og for at have sjov med alle køkkenskabenes krymmelglas. Jeg elsker krymler. Især TruttiFrutti'er. På en virkelig sær og lidt for obsessive måde. Jeg kan blive helt fornærmet hvis isboder har den forkerte slags krymmel - hvor svært kan det være? Rigtige TruttiFrutti-krymler er neonfarvede i lyserød, gul og grøn. Falske TruttiFrutti-krymler har farve som no-name modellervoks fra discountvarehuse. I ved, de der farver hvor den orange er lidt for brun, den blå er lidt for kunstig, og den røde lidt for klar? Ja - no good when it comes to krymmel.
Problemet er så, at meningmand åbenbart ikke kan få lov til at købe den gode slags krymmel. Vi må tage til takke med Sankta Marias de bedste. Og det er så det jeg har gjort. Her garneret (jow-jow - det er vel et madindlæg...) med chokoladeflager, der var tilbage efter Store Konfektdag i december. 
Selvom krymlerne er groft forkert farvede, så smager isdesserten som et samlet hele dekadent godt. Skulle jeg hilse og sige.
Inden unde flødeskummet og krymlerne er der stratiatellais - Änglamark har en økologisk til samme pris som Carté d'Or, som smager tusind gange bedre (og som er god mod børn og dyr), som jeg helt sikkert vil anbefale.
Skålen, som også blev brugt i sidste isdessert-indlæg (dvs. dén eller dens bror eller søster...) er forresten fra Höganäs. Vi har nogle skåle og krus og tallerkner i forskellige blå/grå nuancer, som alle er super fine. De kommer måske med i et senere indlæg.

- signing off and recommences eating her ice cream,
Mille.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.