lørdag den 3. juli 2010

Slutspurt

Det handler ikke om udsalg. Desværre. Jeg elsker godt nok udssalg, men det er ikke den rette tid nu. Jeg snakker om specialeskrivningsslutspurt. Jeg vil aflevere mit speciale om omkring 3 uger, så jeg er ved at skrive det allersidste (pt. mangler jeg kun et par sider om noget consumerism-historie og så min endelige konklusion) og rette hele skidtet igennem igen-igen-igen og så en til gang. Derudover smutter jeg i sommerhus fra på næste mandag og en lille uge frem - jeg skal afsted med andre speciale-lidende folk, og der skal den sidste gennemlæsning foregå.
Jeg fortæller alt det her for at forklare hvorfor jeg har været væk i et par dage, og hvorfor jeg nok heller ikke får tid til at billedespamme Jer alt for meget her i de næste par uger - og hvorfor jeg er helt AWOL fra på næste mandag. I kan nok godt hygge Jer i sommervejret så længe. Det er i hvert fald ikke ligefrem lysten der driver værket for mig i de her dage. Altanen, parker, friluftsbad og andre sommerting ser mighty fristende ud!
Jeg fandt lige et billede i min blog-mappe, som jeg helt havde glemt alt om. Det er fra min søsters lastbilstur - da jeg var oppe ved mor'eren og gøre alting klar til invasionen af feststemte dimmitenter. Jeg fik i virkeligheden ikke taget så forfærdeligt mange billeder den dag - jeg havde for travlt med at lave rent praktiske ting (ew!) - men da mor'eren og jeg havde smidt det her frugt på en tallerken var det næsten for fint til at jeg kunne lade være med at forevige det.
Prøv lige at se her - er det ikke bare sommer på en tallerken?
Vi havde smidt sådan nogle tallerkener her rundt omkring i lejligheden og på altanen, og de var godt medtagede da folket drog afsted igen. Det er grønne og lilla druer, jordbær og cantaloupe. Og det var lige hvad der trængte til, ud over pizzaer og øller, på en varm sommerdag. Det ville gøre godt i dag... But noooo... Kun specialeskrivning i dag... Så er det godt at jeg har billedet at se tilbage på - prøv lige at se hvor fint farverne skinner! Så bliver det altså ikke meget bedre.
BTW - så kunne I evt. lige kigge forbi den konkurrence jeg startede i sidste indlæg. Uden at sige for meget, så kan jeg sige at hvis der bare er én af Jer, der indsender et billede, så er den person ret sikker på at vinde. Jeg lover at være sød ved Jeres indlæg - kom frisk! Der må da være nogle af Jer, som ikke er på Roskilde, eller som ikke ligger smeltede rundt omkring?

- schmelting,
Mille.

6 kommentarer:

  1. Jeg har faktisk lavet et billede til konkurrencen, har bare ikke lige fået overført det til computeren endnu ;D Er der ingen, der har sendt mail? Men der er jo 5½ dag endnu. ;)

    SvarSlet
  2. Ikke så meget som en eneste... Jeg begynder jo at føle mig helt ensom ;)
    Jeg glæder mig til at se dit (og andres!) bidrag!

    Mille.

    SvarSlet
  3. Haha, jeg tog det faktisk samme dag, men der var jeg på vej ud af døren til fest, og siden har kameraet ligget for langt væk fra sengen som er det eneste sted jeg opholder mig for tiden (når jeg altså ikke er ude, som jeg er for det meste) .. Men skal nok nå det inden. Der er jo 5 dage, og vil da gerne have lidt konkurrence, ellers er det jo ikke sjovt. Men Roskildefolkene kommer jo hjem i dag, så der sker nok noget der. :)

    SvarSlet
  4. Det er godt at høre! Du sender bare når det lige passer ind ;) Jeg kan godt huske hvor immobil jeg selv var i ugerne efter studenterhuen :D
    Der er heldigvis masser af tid endnu - jeg trækker først fredag eftermiddag, så selv Roskilde-folket når hjem og i bad ;)

    SvarSlet
  5. I will .. Hehe, jaa .. Skal lige komme mig efter halvanden uges druk, 11 timers arbejde + 20 km på cykel igår. Det tager lige lidt tid. Og alkoholen er vist ikke helt ude af kroppen endnu :D haha ..
    Tror faktisk jeg har min hue på, på billedet? Men er ikke sikker. :D Var ikke ædru endnu på det tidspunkt.
    Ja, den slutter jo i aften så burde bestemt være muligt. ;)

    SvarSlet
  6. Billedet er modtaget... Tæller på bedste børnemanér: "Eeeeeeeen!!" ;)

    SvarSlet

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.