lørdag den 24. juli 2010

Godkendt!

Dangens indlæg bliver kort og kontant (altså, kort og kontant på Mille-måden, hvor der aldrig rigtig er noget der er kort og kontant alligevel), for jeg har tusind ting jeg skal nå!
Jeg skal først og fremmest i bad. Mit hår besluttede sig for at bøje i tusind retninger her i løbet af natten, og jeg kan med al vold og magt ikke få det rettet ud igen. Vand må der til!
Jeg skal også et smut ud i Rosengårdscentret, og se om jeg kan kæmpe mig igennem mængderne af smørbørnsfamilier og weekendhandlende med store indkøbsvogne og et blik i øjnene som kom der aldrig gær varer i butikkerne igen. Det skal jeg lige tage mod til mig for at gøre. Jeg plejer at komme der midt på dagen i hverdage, når det overhovedet kan lade sig gøre, for så er der lige et hak fredeligere. Med mindre man selvfølgelig har glemt at det er vinterferie/påskeferie/efterårsferie/store bededagsferie, så man bliver rendt over ende inden man når ud af bussen. Jeg taler af bitter erfaring her, people! Selv da jeg gik med krykker på grund af mine knæ var der no mercy i centret. Anywho, jeg skal i hvert fald derud, for jeg skal købe en gave til min yngste faster, for hun har fødselsdag.
Which leads me til næste punkt og næste årsag til, jeg har travlt. Jeg skal til min yngste fasters fødselsdag. I Svendborg. Hov, hvilket minder mig om, at det nok er smart at checke togtider på et eller andet tidpunkt, så jeg har noget at arbejde efter...
Okay så. Nu, hvor jeg in great lenght har fortalt hvorfor jeg har travlt i dag, vil jeg endelig get to the business of dagens indlæg. Som altså bliver kort!
Jeg vil sådan set bare vise Jer et billede:
- sådan, til at starte på. Man tænker "Uuuuh, whatever did she buy?" Edith & Ella er min all-time yndlingsforretning. Hvis jeg kun skulle gå med/købe ét mærke i resten af mit liv, ville det være Edith & Ella.
However, hun havde slet ikke købt noget. Nyt, altså. Det her er istedet de sørgelige rester af mine sekundærkilder til specialet. Det er dem, som jeg skal have slæbt hele vejen ud på universitetet for at få fordelt på de forskellige biblioteker, som jeg har hapset dem fra. *Suk*. Ligenu synes jeg ikke rigtig at jeg er klar eller har overskud til at skille mig af med dem igen. Men jeg skal - for:
I går fik jeg et brev med posten, hvor både min vejleder og min censor har skrevet under på, at jeg er bestået mit speciale!! Yay me! Sådan en forhåndsgodkendelse er rar nok at have - nu kan jeg melde mig ind i a-kasse og jeg kan begynde at undervise til august. Men det er eddersparkeme også skræmmende! Jeg er slet, slet, slet ikke klar endnu!
Jeg vil efterlade Jer med fine, lyserøde stofposer, som jeg ville ønske var fyldt til randen med sko, kjoler og tasker, og med en lettere panikfølelse, og så vil jeg hoppe videre med dagens gøremål ( - lød det ikke super voksent-og-ansvarligt?)

- busy bee,
Mille.

2 kommentarer:

  1. Stort tillykke :D Du er heldig du har job, for det der A-kasse pjat er sgu for viderekommende har jeg erfaret de sidste par dage :S

    SvarSlet
  2. Det kunne jeg godt forestille mig. Nu sender jeg en ansøgning til Magistrenes A-kasse så hurtigt som muligt, og så får det lov til at stå og hygge sig helt selv, uden at jeg blander mig for meget i det :)

    SvarSlet

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.