fredag den 13. november 2009

Vintervejr og vinterfarver - halstørklædetid!

Funny fact - selvudløseren på digitalkameraet er åbenbart lig med absolut mangel på fokus fra linsens side. Jeg ved ikke hvad selvudløser og fokus har imod hinanden, men jeg vil opfordre dem til hurtigst muligt at løse deres uoverensstemmelser. Indtil da må I nøjes med billeder af lidt shady kvalitet når det kommer til hel- og halvfigur. Som for at bevise mine kampe med kameraet kommer her billede (og jeg undskylder på forhånd for håret - jeg kommer lige udefra. Her spildes ingen tid!) af dette indlægs egentlige tema - et super smovset halstørklæde, som jeg i anledning af vinterens komme har fundet frem fra allerbagerst i skabet.
Det her halstørklæde er én af de eneste gode ting ved det her ganske forfærdelige gråvejr - det er strikket i uld, og det er omkring 40 cm bredt og 270 cm langt. Og så er det tykt!! Det kan nå så mange gange rundt om mig at man ikke kan se mig! Og det er lige det jeg har brug for om vinteren - en mobil hule.
Jeg tror faktisk, for at det ikke skal være løgn, at jeg har fundet det her halstørklæde hos H&M for nogle år siden. Jeg kan slet ikke stå for den matte og nærmest støvede mosgrønne farve, den minder mig om at det snart bliver forår igen :) I mellemtiden kan jeg så føle mig super luksuriøs med mine næsten tre meter tørklæde.
Jeg har lige smidt et ekstrabillede af halstørklædet på, for det dér med makrobilleder og close-ups - det er kameraet til gengæld rigtig god til!

- så kan vinteren bare komme an,
Mille.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.