Serie 1 - Anchors Away!

Så er jeg tilbage igen, og jeg lover at der ikke kommer flere afbrydelser i mit bloggeri det næste lange stykke tid!

I går aftes klokken ret sent landede vi i lejligheden igen efter vores London-tur - og I kan bare tro at jeg har goodies med hjem til Jer! De næste par dage her på bloggen bliver derfor til "The Best of London"-dage! En lille serie, om man vil.

Den første ting jeg vil vise Jer brings back memories of dengang jeg var lille. Som barn i slutfirserne og starthalvfemserne har jeg haft my fair share af pandehårsspringvand, laksko og matroskjoler. Mine forældre klædte min lillesøster og mig på efter devisen "Tid til fest/jul/fødselsdag/første skoledag? På med en matroskjole!".

Og prøv så lige at se hvad jeg fandt i TopShop i London (I know, very opfindsomt...): matroskjole anno 2010 (skoene kommer med senere)! Suk! Den måtte jeg simpelthen have fingre i - and so I did. Den er fra mærket Love, og den var på tilbud til sølle 30 £! Det er måske lidt svært at se på billedet, men farven på striberne og skørtet er - d'uh - mørk marineblå. Det flade stykke mellem bryststykket og skørtet rækker om bagpå skjolen og ender i et bredt bindebånd og en ginormous sløjfe - very cute!

Og så er der små guldknapper med ankere på foran - det er jo næsten obligatorisk, og det giver mig heavy flashback til Mille 5 år med meget langt, meget creppet, dirty blonde (jow jow!) hår...
Jeg er sikker på at maritim er det nye sort! Og med den logik kan den her kjole gå for at være min næste LBD - to fluer med ét smæk! - eller noget...
Og se så forresten lige hvordan selvudløseren og jeg er blevet lidt bedre venner! Jeg er ret stolt... Desværre må jeg observere at for at få selvudløseren til at fokusere må jeg stå så tæt på kameraet at mit hoved ikke kan nå at komme med på billederne. Great.

Så det får I her.
Jeg er nemlig også blevet klippet i London. Ganske gratis, for at det ikke skal være lyv. Og ikke på sådan en shady bagdørssalon - nej, på en rigtig fin very high-end salon ved navn Brooks & Brooks af en japaner ved navn Taku, som kom op til mig da jeg var i Saintsbury for at købe Horlicks for at høre om jeg ikke ville være hårmodel for ham - og det tror jeg da nok at jeg ville. Hokus pokus nyt hår (og mange efterspørgsler fra forskellige frisører derfra, der ville bruge mig til enten at farve mig - i næste weekend - eller som model i et større frisør-shindig of sorts - weekenden efter - mod betaling og fly/hotel/etc-and-you-name-it!).
All in all, så betyder alt dette at jeg mere eller mindre sad 2½ time i en frisørstol og rødmede og fik et større og større ego. Hvor kunne det være fedt at prøve! Men jeg har hørt folk snakke om at der også er et speciale 'n' stuff der skal skrives nu her... Oh well...

- packing up hair-modelling dreams and putting on her sailor outfit,

Mille.