søndag den 31. januar 2010

Gul og Grøn

... og rød og blå!
Jeg bliver lige nødt til at lave endnu et indlæg i dag, inden afrejsen. Som I nok har lagt mærke til, så har det sneet og frosset ret konstant siden engang midt i december. Fair nok. Vintertid og alt sådan noget. Jeg er kommet relativt smertefrit igennem den sidste 1½ måneds tid - jeg har været bundfrossen og frygtelig forsinket, men sådan i det store hele okay.
Indtil i går.
Det her er parkeringspladsen nedenfor vores lejlighed. Den er glat af is. Har jeg fundet ud af. Jeg var på vej hjem og troede at jeg var ret smart ved at skyde genvej fra busstoppet - det vil sige fra rød cirkel, over rødt kryds og hen til rød pil. Pilen peger på vores hoveddør, der er nedenfor den vindueskarm-tingest der er i højre hjørne af billedet. Alternativet var at følge den grønne rute rundt. Jeg går altid den røde rute - uden problemer. Indtil i går. Hvor jeg - ved rødt kryds - falder på røv og albuer, ass over kettle fordi den verdammte luskede is gemte sig under et lag sne. And I didn't see that, now did I?
Resultat: Et ben der ser sådan her ud. Fantastisk. Heldigvis landede jeg omkring 2 cm længere nede end min knæskal - ellers havde det, med mine led og knogler, gjort rigtigt noller og handikappet mig i et rigtig fornuftigt stykke tid. Blitzen på kameraet har fjernet en del af farven og farverne, men jeg kan fortælle at alle regnbuens farver er repræsenteret på mit underben nu - rød, blå, gul og grøn. Og jeg tror at det er ved at gå over i lilla. Great. Nærmest som en lille krave under knæskallen, sidder farverne.
Og som om det ikke var nok, så faldt jeg ikke én, men to gange. På vej op i balance og værdighed forsvandt jorden under mig igen. Min ene hånd og min gump er glad for den lille encore. Det var to fyre i en bil på parkeringspladsen også - de morede sig kosteligt. Så kosteligt at de ikke havde tid til at komme over og gi' mig en hånd med at komme på benene igen.
Så nu er det altså ikke kun mig, men også min hud der er farvestrålende. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle ende med at bede om færre farver, and yet here we are.

- signing off for realsies now!!,
Mille.

2 kommentarer:

  1. Ja, du må hellere være lidt forsigtig! :) Vi kan jo ikke have at du ender med at være gul og blå over det hele ;)

    SvarSlet
  2. Nej, og nu er der en smule overmodsproblemer oveni hatten også - efter en uge i London hvor der bare INGEN sne og is er, er det ret farligt at komme tilbage igen og skulle være forsigtig med hvordan man træder ned... Suk... I smell disaster... :D

    SvarSlet

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.