lørdag den 20. februar 2010

Parrots and Yellow - and Problems with Multi-Tasking

Kære blogverden. Jeg har et problem. Et dilemma, om man vil. I aften skal jeg til min farmor og farfars guldbryllup på fancy-schmancy hotel i Svendborg. Bagefter er jeg blevet inviteret med i byen af min übercool kusine-Stine, som synes at det kunne være super fino hvis vi lavede en slags fætter/kusine-fest og gjorde Svendborgs gader usikker. Jeg elsker min kusine. Især fordi hun er 18 og ikke synes at det er nederen at invitere sin kusine på 24 med i byen - total i orden teenagestil!
Anyhow - this leads me to my problem. Hvad pokker skal jeg tage på der er passende til begge situationer?  Og som om det ikke var nok at skulle forsøge at finde et kompromis mellem to ret så forskellige situationer, så har vejret lige kastet en curveball - der er på det nærmeste snestorm udenfor, så det skal også være noget der er varmt nok til at jeg ikke får forfrysninger på vej fra det ene sted til det andet! Hvis det nu bare var sommer ville det være så let at smide en knælang flowy kjole på og call it a day, men nu - Christ!
I tråd med mine to forrige indlæg har jeg besluttet mig for at lade min fornuftige side vinde. Igen. Der må snart noget spontanitet og "throwing caution to the wind"-action på banen herfra, ellers bliver det altså for kedeligt! Jeg forestiller mig det dér kliché-par af en engel og en djævel der sidder på skuldrene af mig, og djævlen er snart faldet i søvn fordi den ved at den kæmper forgæves. Englen sidder til gengæld og ser super hellig og skadefro ud... Det bliver der snart lavet om på!
I dag er jeg så endt med at vælge at tage den her super fine tunika-tingest fra Matthew Williamson for H&M på. Det er én jeg har fået sendt fra England, for den var komplet umulig at opdrive i Danmark i min størrelse - set vil sige, lige indtil omkring 2 uger efter salget blev åbent, og alle hamstrene (altså, ikke gnavere, men de der koner der køber ind by the armful og senere sælger det til overpriser) besluttede sig for at nu var det tid til at få en 50% fortjeneste på trendsales. I think not.
Jeg fik den til alm. pris - lige i underkanten af 500 kroner, mener jeg - og jeg er glad for den! Jeg elsker gul, og jeg synes at papegøjerne og blomsterne er så fine! Og så er jeg helt vild med de dramatiske ærmer! - og kan I så se at mit hoved rent faktisk næsten er nået at komme med på det her billede! Ta-daaaa! Kameramagi!
Jeg regner med at smide de råhvide ruskindsstøvler, jeg snakkede om i indlægget om mine orange ruskindsstilletter, på til - så er det både varmt, lidt fancy og festklart. Synes jeg i hvert fald. Jeg er ret tilfreds med mine tøjmæssige multitaskningsevner.
Jeg vil hoppe ind og smide noget makeup i ansigtet, og så er det vist ved at være tid til at fange et tog mod Svendborg.
Ha' en rigtig god weekend, blogverden - og vi ses igen mandag! (- evt. søndag, hvis jeg føler mig farveklar 'n' whatnot)

- parrot singing in the dead of night, take these broken wings and learn to fly,
Mille.
- P.S.: HOV! Og så er jeg da forresten i går nået op på 20 læsere! (Der er stadig en enkelt der er incognito) - mange tak til alle Jer! Jeg sætter meget stor pris på Jer alle sammen! Jeg går og overvejer at lave et give-away til "Fremtidig Fast Læser nr. et-eller-andet" - idéer til gave og nummer modtages meget gerne i kommentatorboksen :)

4 kommentarer:

  1. Tillykke med læser nr. 20! Fedt. God tur i aften:)
    Hils Svendborg fra mig, giv den et lille klem og sig at jeg savner den :)
    - Thea

    SvarSlet
  2. jeg har fulgt dig en tid, men vil da også gerne bekende kulør;o)

    SvarSlet
  3. Thea - Svendborg siger "Hey!" tilbage ;) Fantastisk by...

    MuttiLove - Mange tak for det! :) Jeg elsker at kunne "se" dem jeg skriver til - så velkommen til, sådan helt officielt :)

    SvarSlet
  4. Tak, Mille :) Håber at i havde en god aften:)

    SvarSlet

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.