onsdag den 17. februar 2010

Bangle Dangle

Hey blogosphere!
Så er jeg tilbage igen - jeg tog lige en kort éndagsferie i går - jeg kom først hjem kl 19:30 fra uni af, og havde sat aftenen af til at bage pølsehorn, gøre køkken rent og tage mig et bad. Meget lidt farverigt! Men jeg fik endelig afprøvet den blandemaskine-tingest som jeg fik af min mor i eksamensgave i sidste uge - er du vimmer, det går hurtigt! Jeg havde pølsehornsdej klar på 3 minutter! I kid you not! Og det plejer ellers at tage en krig, for den er god grov, og skal have korporlige tæv for at blive æltet ordentligt. Jeg er meget imponeret!
Anywho, det her indlæg skal ikke handle om køkkenudstyr. Det skal handle om armbånd! Gode, chuncky bangles for at det ikke skal være lyv.
Jeg elsker store smykker - især hvis de også larmer. Jeg ved godt at det lyder lidt "nature child møder gammel dame klædt i økobomuld i grøn og brun"-agtigt (hvilket da heller ikke er et uattraktivt fremtidsaspekt...), men der er et eller andet ved smykker man lægger mærke til. Jeg er ikke helt sikker på at engelskbiblioteket, hvor jeg tilbringer alle mine dage fra kl 9 til kl 17, er enig i den betragtning. Heldigvis er jeg der alene størstedelen af tiden, og så kan jeg klinke-klanke alt det jeg vil.
Det her er - på det øverste billede, fra højre mod venstre - et træarmbånd fra en fairtradeforretning, et metalarmbånd fra Accesorize og et jadearmbånd jeg har fået af min faster. Jeg synes at de er så fine sammen - de giver den helt rigtige earthy feel, og jeg er rigtig glad for at bruge dem sammen med tøj i naturfarver. Hvis I kigger rigtig godt efter kan i fx se at jeg har dem på sammen med den grønne maxikjole fra Wallis i det forrige indlæg.
En ulempe ved de her armbånd, og vægten af dem, er at man godt kan være uheldig at få nogle ret seriøse blå mærker på håndledet, hvis der er lidt arm imellem dem når de klinke-klanker sammen. Det gør ikke ondt, men det ser drabeligt ud - og jeg tror, at det er én af de få beklædningsgenstande jeg har, hvor man kan tale om at lide for skønheden.
Jeg er vild med de tre farver sammen, og jeg kan især godt lide den meget dybe brune i træarmbåndet og den grøn-gullige farve i jadearmbåndet - og så er de to lavet i ét stykke, så der ikke er nogen "sammenliminger". Det giver en rigtig fin, poleret finish. Metalarmbåndet har selvfølgelig en enkelt samling, men den er meget diskret lavet. I like - og jeg er også helt vild med de små bankede mærker på metalarmbåndet - det får det til at se lidt mere groft ud, og jeg synes at de alle tre komplimenterer hinanden - og mig! - super godt.

- jade and metal and wood, oh my!,
Mille.

4 kommentarer:

  1. Søde armbånd :-) de er altid gode til at spice et sort og kedeligt look op! xoxo

    SvarSlet
  2. Mange tak :) De giver nemlig et hurtigt og nemt pift af sjov :)

    SvarSlet
  3. Flotte armbånd - og endnu flottere negle! (:
    - Kit

    SvarSlet
  4. Mange tak til dig også - neglene har jeg været heldige med her i vinterkulden - lige indtil i morges hvor tre af dem besluttede sig for at forsvinde langt væk... Så starter vi forfra igen ;)

    SvarSlet

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.