lørdag den 30. januar 2010

Even the Plants Pitch In!

Herhjemme er det ikke kun mig der sørger for farverne. Planterne hjælper også til. Se for eksempel den her fine lille palme-tingest - den er trukket i en fin, fin blå urtepotteskjuler, og er den ikke bare yndig?
Og så passer den noget så perfekt til loungestolene jeg tidligere har skrevet om! Jeg kan ikke engang tage æren for at have fundet skjuleren selv - det er én konen faldt over inde i byen - men det ændrer ikke på at jeg er helt vild med den. Jeg elsker støvede farver, og så er jeg helt head over heels med printet - forskellige blade og blomster i silhuet i råhvid og mørk chokoladebrun.
Og så er den, for at det ikke skal være løgn, fra Søstrene Grene, og har kostet i omegnen af 15 kroner. Som jeg måske har nævnt en gang eller to før, så elsker jeg tilbud. Og Søstrene Grene er nærmest en form for omni-tilbud. Til tider er jeg ret begejstret over udvalgte ting fra deres vareudbud (andre gange er det hele crap, og så får jeg klaustrofobi af at være i forretningerne for lang tid ad gangen) - og så er det altså en hurtig og billig måde at få nogle farver og sjov ind i livet. I like. Who wouldn't?

- med hilsner fra planterne,
Mille.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.