fredag den 20. august 2010

Huffin' and Puffin'...

Christ almighty, hvor har jeg bare så tonser-travlt i de her dage, at man slet ikke kan forstå det! Først og fremmest: mange gange undskyld, fordi jeg har været pinligt meget væk. Jeg er virkelig ked af manglen på indlæg herinde - for bloggen er virkelig en af de ting, jeg prioriterer rigtig højt. Det er min måde at koble af på. Men de seneste to uger har været helt sindssyge! Jeg har, overordnet set, nået tre slags ting siden mandag i sidste uge. Jeg har arbejdet, sovet og kørt i bus. Og så har jeg en sjælden gang spist.
I får lige dagens billeder (som også viser hvorfor jeg har været væk, hvis ikke den skulle være helt klar), og så kommer resten af mine undskyldninger fortællinger om de seneste dages travlhed.
Når man skal arbejde - især i en undervisningssammenhæng - så må man have sig en studiekalender. Jeg havde "kun" en Filofax-kalender før, og jeg kan simpelthen ikke finde en studieårsindsats at sætte i. Kun dem, der går fra januar til december. Derfor har jeg flottet mig og købt en fin Mayland-kalender (med fire forskellige forsider til - hvor er det bare fancy!). Den stod mig i den formastelige sum af 30 kroner i Arnold Busck. Der er også en meget diskret sort forside, men jeg har selvfølgelig valgt den mest farvestrålende. Og stribede. Den giver et fint lille farvefokus i et klasselokale fyldt med grå og brun og træ og elever, der stadig prøver at blende ind mellem alle de andre. Jeg er en sucker for lilla - og magenta (og alle de andre farver...).
De tre farvede tusser - som kommer fra det orange læderpenalhus, jeg viste herinde for et stykke tid siden - er til hhv. noter og planlagt skema (sort), vigtige ting (lilla) og fødselsdage (rød). Jeg bliver aldrig mere voksen, end at jeg tegner flag på folks fødselsdage. Ellers er det ikke fejret behørigt.
Men altså - jeg startede arbejde sidste mandag, og lige siden har jeg prustet. Pustet og prustet og blæst mig selv omkuld. For bregne, hvor er det hårdt! Bundhårdt! Jeg har aldrig knoklet så meget før - mit hoved står ikke stille i mere end et par minutter ad gangen, så er der ét eller andet som minder mig om noget, som kan bruges i en undervisningssituation, som jeg skal lære/læse/anvende/huske/forholde mig til. Så er der en klasse, jeg skal følge. Så er der en, jeg skal undervise. Så starter det hele forfra igen. Og jeg knokler! Jeg vil så gerne forstå det hele, og jeg bliver frustreret når jeg ikke forstår nok, hurtigt nok. Mange af tingene er super svære at komme ind i, og jeg misunder de lærere, der har været igang i mange år og som har noget rutine at trække på.
Men jeg elsker det! Jeg elsker at observere andres undervisning og at have ansvaret for min egen. Jeg elsker at stå alene foran elever, der hører på hvad jeg har at sige, og som spørger mig, hvis der er noget de er i tvivl om. Også selvom det er sindssygt nerve wrecking at have ansvaret for opbygningen, overskueligheden og uddannelsen for en masse præ-studenter.
Men (og ja, der kommer ét til "men") - jeg har så travlt, at jeg ikke engang har haft tid til at koble af med bloggen. Undskyld blog og undskyld læsere. Hvis I er interesserede, har jeg et undervisningsforløb om "Growing Up", som I kan få som make-up-gift? No?
Jeg er her i eftermiddags kommet hjem fra et 3-dages kursus i Vejle (af alle steder - så har man prøvet det med...). Dér kan man snakke om hårdt. Hvis jeg troede, at jeg knoklede før, så blev det da først helt absurd i Vejle. I går havde vi forelæsninger fra 9 morgen til 9 aften. Hardcore forelæsninger. Interessante - ja. Men for pokker, hvor gik jeg død om aftenen. Jeg har fået 4 + 6 timers søvn og omkring 20 timers undervisning, fordelt på onsdag, torsdag og fredag. Til gengæld var maden god. Og i store mængder. Og gratis. Og hotelværelset var fantastisk stort og varmt og med dobbeltseng og fladskærm, og gulvtæppe. Og gulvvarme! Og bløde dyner og puder og håndklæder. Og masser af dem. Jeg havde seriøst brug for varme og blødhed (og fladskærm) efter de lange dage.
However, nu er jeg hjemme, og jeg har besluttet mig for at tage mere tid til Jer og bloggen. Jeg håber virkelig, at det kan lade sig gøre. Undskyld den lange fortælling om mine whereabouts. But now you know. Jeg er her og jeg er (somewhat) levende.

- huffin' and puffin' and ramblin' (- and workin'),
Mille.

6 kommentarer:

  1. Dejligt med et livstegn :-)
    Og bare ta´dig den tid du behøver - vi render ingen steder.. Jeg har selv været lærer (dog i folkeren) og jeg husker tydeligt opstartsfasen, 1 mia. nye ansigter, et kæmpe ansvar, planlægning osv, osv, osv...

    Men du skal nok få det hele til at gå op i en højere enhed...

    Kh. Heidi

    SvarSlet
  2. Det lyder godt! Jeg kan ikke lade være med at have lidt dårlig samvittighed, for jeg har brugt ret meget tid herinde, og jeg ved selv hvor irriterende det kan være, når man leder efter updates forgæves. Men jeg skal nok blive mere stabil igen når jeg har mere styr på det, jeg gør.

    Mille.

    SvarSlet
  3. Dejligt at høre nyt fra dig igen. Glæder mig til at høre mere om dit liv som gym.lærer. Der kommer nok nogle sjove episoder fra det daglige liv med teenagere :-)

    SvarSlet
  4. Jeg skal nok give lyd hvis der sker noget spændende ;) Forberedelser og frustrationer over manglende overskud giver bare ikke de bedste blogindlæg - så bliver det i hvert fald meget hurtigt en meget bitter blog ;)
    Men jeg skal nok stikke hovedet op herinde med meget jævne mellemrum! Promise!

    Mille :)

    - og mange, mange tak for Jeres beskeder herinde! Det er rart at vide, at I ikke er smuttet imens jeg har været AWOL. Jeg sætter rigtig meget stor pris på det!

    SvarSlet
  5. Hvis du er medlem af GL plejer man at få en kalender derfra. Den er ikke så farvestrålende, men det gode ved den er, at den har sådan nogle kvadrede sider bagi, hvor man kan skrive elevernes navne og så karakterer for afleveringer udfor.

    SvarSlet
  6. Jeg er ikke medlem endnu - det kommer i næste måned, når jeg får løn ;) Jeg klarer mig med intranettets funktioner indtil da (og mit top-hemmelige notesystem herhjemme).

    Mille.

    SvarSlet

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.