mandag den 23. august 2010

August Googles

Så så man lige, at man havde så travlt med at have travlt at man helt glemte at lave sin faste Googletastic. Og at skrive i andet en passiv, åbenbart. Regardless, så kommer her - med et par dage eller tres forsinkelse - august måneds Googletastic. Ikke så meget at sige der. Man vil gerne have, at I kigger med, og prøver at forstå mere af googler'nes mindset end man selv gør, ja man vil så godt.
Here goes:

1 - "Alpehat"
Jeg har fået den her søgning ikke mindre end 13 gange! En del af mig tænker: "Yes! Det er nemlig rigtigt! Alpehat er SÅ meget sejere end alpehue!" Og den anden halvdel tænker: "Så har vi vist fået den på plads! Indtil det bliver efterår og alpehatte bliver the shizzle igen, så har jeg altså kun en enkelt at vise frem… Sorry!"

2 - "Varmer til bodumkande"
Det hedder en kaffesok! Og de er bare smarte - jeg har en, ganske hjemmelavet, som du kan købe billigt? Skal vi sige en flad 50'er (pp)? Du skriver bare adressen i kommentatorboksen, og så er jeg den, der er hoppet på posthuset!

3 - "Eksempler på 1950 rock tatoveringer"
Stuff that in your pipe and smoke it!

4 - "Hvorfor hedder det madøre"
Fordi madmund gav sig selv? Jeg ved det faktisk ikke… Måske er det en betegnelse for folk, der får mad helt op til ørene når de spiser? Det kan ske for selv den bedste - især når der er is ind over… *ahem*

5 - "Jaden smiths yndlingsfarve"
Der er åbenbart en marked for den slags ting. Det er anden gang jeg får så specifik en søgning på den unge mands yndlingsfarve. Well, det her er the place to go for farver og deslige, så jeg vil da hellere end gerne igen fortælle at yndlingsfarven er blå. Den slags ting er jeg nemlig ikke for stor til at slå op på nettet…

6 - "Sagt om chili"
Nu skyder jeg bare lige fra hoften (og i nogenlunde kronologisk rækkefølge) i to sekunder: "Ja tak", "Husk at vaske hænder inden du klør dig i øjet", "Lige et stykke mere ville vist ikke gøre nogen skade", "Aaaarrrgghh!!!" og "Det er ikke noget lidt banan og et glas mælk ikke kan klare". Er det helt skudt ved siden af?

7 - "Skjult kamera kvinde på bænk viser trusser"
Jeg prøver så vidt muligt ikke at flashe undertøj herinde. Det smutter en gang i mellem, men så vidt jeg kan huske har jeg altså ikke siddet på en bænk og flashet. Det er i hvert fald ikke hér, I skal lede efter beviset på det…

8 - "Uffe buchard i go'morgen danmark"
Jeg vil godt lige sige, first of all, at det altså ikke er mig, der har problemer med at huske de store begyndelsesbogstaver i næsten alle stort-forbogstavs-egnet ord. Google-sætningerne er direkte rippet fra StatCounter, og jeg har bare sat dem i anførselstegn og kursiv. Bortset fra det, så er det rigtigt at jeg har skrevet om Uffe Buchard før. Brug søgefunktionen oppe i øverste højre hjørne for at finde indlægget og linket til Uffes optræden.

9 - "Fm øjenskygge"
- har jeg ingen anelse om, hvad er. Radio-øjenskygge?

10 - "Kunstige negle tim burton"
Igen: jeg har ingen idé om, hvad det er, men jeg er ret sikker på, at jeg godt kan lide konceptet. Tim Burton rocks, og det er en graverende fejl at jeg ikke har negle som kun han kunne designe dem!

11 - "Jean ahlefeldt-laurvig baggrund"
Altså, andet end at være møgirriterende pseudo-Oscarkommentator? Det må være noget med fødsel eller ægteskab ind i de rigtige rækker og en god ven med tv-connections…

Jeg signer ud igen - jeg har fået mange nye ting, jeg skal tænke over. Den med chilien kommer jeg til at overveje i et stykke tid. Og så er der også noget med nogle stile, der skal rettes.
 
- see ya shortly,
Mille.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv ENDELIG en kommentar eller to - kom med ris, ros og reaktioner af alle slags. Det er den slags ting der gør blogning sjovt.