Wolfordness

I går lovede jeg at mit næste tøjindlæg ville være om noget helt, helt andet end H&M. Jeg har tænkt over hvad jeg skulle vælge, for jeg havde sat mig for at det skulle være så lidt H&M-agtigt som overhovedet muligt. Og her kommer så mit bevis for at jeg har andet end H&M i klædeskabet. En body fra Wolford. Købt i Magasin og alting!

I virkeligheden var det ikke så svært at vælge, for den her postkasserøde sag nærmest sprang på mig da jeg åbnede mit skab i går morges. Så det her er faktisk en slags "dagens outfit" - eller, et halvt oufit, om ikke andet. Mine ben så sære ud på billedet, så dem har jeg for min egen forfængeligheds skyld skåret fra. Jeg ved godt at jeg har jævnt skæve stænger, men der er jo ikke nogen grund til at broadcaste det når de går helt amok. Derfor: Mille a la nyhedsoplæser. Til de nysgerrige kan jeg fortælle at jeg har dressy shorts, sorte nylonstrømper og sorte stilletter på.

Men altså: Wolford. Faktisk er den her body voldsomt for stor til mig - den er en størrelse M, men jeg har Wolfords størrelser mistænkt for at være et hak til den store side. Jeg er i hvert fald overbevist om at jeg skulle have haft en størrelse XS. Jeg købte den i M da den ellers ville være frygtelig for kort i livstykket, og jeg bryder mig ikke specielt meget om at rende rundt med konstant olfert. I guess nød lærer nøgen kvinde at gå med størrelse M.

Det betyder dog, at selvom jeg har det behageligt i den her body, og selvom jeg undgår en silhuet som en aerobicpige fra 1980'erne, så bliver min lige-op-og-ned-figur fremhævet ret så kraftigt (notér de strategisk placerede hænder på billedet herover - clever girl!).

Hvorfor, kunne man så spørge mig, har du dog så købt den body, kvindemenneske?

Det har jeg af tre voldsomt gode grunde: For det første trængte jeg, da jeg købte den, til at forkæle mig selv, og jeg havde haft øje på the body i et stykke tid. For det andet var den på tilbud (ehrm... Se hér for forklaring på forholdet mellem mig og tilbud - og karameller...). For det tredie har den den allermest fantastiske krave! Suk! Jeg elsker det dybe snit og det tunge broderede stof! Og så kan den stå op som en rigtig kinakrave, eller flade ud helt incognito (- se venligst bort fra det uintentionelle semi-boob shot, jeg først lige nu lagde mærke til... Now look what I did! Boobs again!).

Jeg har taget et über-super closeup detaljebillede, så I kan se de fine broderinger i kravestoffet. Resten af bodyen er lavet af noget stræk-kunststof, og den er helt uden syninger, andet end ved skuldre/ærmepåsåtninger og i bunden. Dvs. ingen syninger i ryggen eller ned langs siderne - super luksus-feel! Og så er ærmerne også lange nok til mine arme! Det er ellers noget af en sjældenhed.

Jeg er helt vild med den røde farve - både den på selve bodyen og den på kraven. Kraven får mig til at føle mig som en asiatisk femme fatale, og fordi stoffet er så blødt er den så rar at have på. Det er også ved at være et stykke tid siden jeg har lavet et indlæg om rød. Det er ellers én af mine yndlingsfarver... Det her indlæg er altså to fluer med ét smæk - rød og ikke-H&M. Hep-hey!

- sultry Wolford (okay, det rimede næsten inde i mit hoved... Never mind...),

Mille.

P.S.:
Kære blogverden.
Vil I være så søde at stemme i min afstemning i øverste højre hjørne af min blog? Jeg har modtaget indirekte klager over Henny og baggrunden herinde, og ville tage det op med dem det i virkeligheden påvirker mest: Jer! Så stem hellere end gerne - uanset om I er pro eller con.
Kram, Mille.

30

- og så er min lille blog-ita forresten her i går nået op på 30 læsere - 2 via bloglovin', 27 via Google og én der er pist usynlig. Mange tak til Jer alle sammen. Hvis ikke jeg har hilst på Jer direkte må I meget gerne skrive en kommentar og give Jer til kende. Jeg vil meget gerne se Jeres blogs også, hvis I har en. You guys rock, og jeg er glad for at skrive til Jer.

Her kommer forresten lige et totalt urelateret billede, bare for at vise hvor super overskudsagtig jeg er. Som om det var noget. Nok boller til at brødføde en børnehave - bare fordi ens torsdag aften skal gå med ét eller andet.

- idéer til potentiel fremtidig give-away modtages forresten stadig meget gerne,

Mille.

Snack!

Kæreste blogverden. Her kommer en slags public service announcement.

Når man sidder på sin flade fra 9:00-17:00 every single friggin' day mandag-fredag og ser ud som om man skriver speciale, så kan man godt blive forfalden til snacks. Mange snacks. Og ikke spor sunde snacks. Jeg vil indrømme det med det samme, når jeg sidder og ser meget intellektuel og travl ud, så er det ikke gulerødder der ryger ned. No sire Bob!

Mine yndlingssnacks er pt. vanillekaffe, scones og chokolade med kiks i (total omvendt chokoladekiks - endelig vandt chokoladen over kiksen i deres lille indbyrdes kamp! HA! Victory! Hvem vil dog have mest kiks i kiks/chokolade-forholdet? Pffft...).

Ehrm... Hvis vi lige ser bort fra min imaginære snackkamp et øjeblik, så er min absolutte favorit dem her! Det er Chocolate Eclairs fra Cadbury's, og de er go' mums! Papiret ser blåt ud, men det er lilla og guld, og jeg bliver helt lækkersulten bare ved at se billedet.

Jeg har efterhånden fået sendt et ton eller to af dem hjem fra London af en sød, sød pige fra trendsales, men efter hun tog hjem efter et års au pair'ity i sommers har jeg levet på resterne. Lige indtil vi selv endelig kom afsted her i februar - jeg fandt en pose med 100 individuelle eclairs i. Ginormous pose og ginormous mums.

Inden i de fine wrappings er der en karamel med chokolade-midte, og karamellen er helt crunchy til at starte med, og bliver så blød og sticky, og så blandes den med chokolade, og... *savle*

Ehrm... Igen... (Værdighed, Mille! Værdighed!) Billede-overflødighedshornet er måske en meget god indikator for, at jeg er ret besat af de her små karamel-tingester.

- I think I'll go have one now,

Mille.

Rock and Roll Is Here to Stay

I dag føler jeg mig ikke så ypperlig. Det er hygge-hjemme-dag, og jeg har tænkt mig at bruge hele dagen på at se The L Word og spise hygge-hjemme-mad.

Hygge-hjemme-mad kræver desværre at man rent faktisk har mad i huset, så jeg måtte starte hygge-hjemme-dagen med at gå ud. Det går jo helt imod princippet!

Anywho - når man skal ud af huset er det praktisk at have tøj på. Og selvom jeg også rent mentalt er i hjemme-hygge-mode, og mest af alt havde lyst til at gå på indkøb i joggingbukser og sweatshirt, så fandt jeg den her tee frem fra skabet. Og hokus pokus, mental hjemme-hygge erstattet med mental rock!

Jeg fangede den her tee i H&M for nogle måneder siden til ingen penge overhovedet - vi snakker ungefär 60 kroner. Og jo, jeg ved godt at jeg skriver voldsomt meget om H&M lige for tiden - jeg har altså andet tøj end H&M-tøj! Promise! Mit næste tøj-indlæg bliver om et andet mærke! Og desuden, så er skjorten fra Thelin! There you go! Mærkemonogamien er brudt!

Men altså - tee. Jeg elsker den klare lyseblå farve, og jeg elsker at den har bryderryg (det får I ikke at se, for jeg kunne ikke finde min stropløse bh, og det er ikke så fint med synlige bh-stropper - hence the Thelin-shirt i første omgang). Og så elsker jeg at den har det allermest rockede motiv med kranier og guitarer og kors og banner og kroner - og at der så står "Rock 'n' Roll is dead" på banneret. Classic. Det er go' humor, and I like.

Sådan her ser jeg ud i dag - på trods af rockin' tee er jeg stadig ret hjemme-hygge-agtig og ikke specielt farverig. Men jeg har til gengæld lavet en fancy collage til Jer, og matchet baggrunden til tee'ens farve. Cirka.

Point for kreativitet, ikke? Så kan vi godt se igennem fingre med de kedelige sorte bukser. Jeg lover at tage de orange stilletter på når jeg går ud. Hokus pokus, yet again.

- orange og blå reder dagen,

Mille.

Ypperligt

Kære blogverden. Velkommen til en "My Splash Of Colour"-præmiere.
Det her er allerførste gang at jeg skriver om noget jeg godt kunne tænke mig istedet for om noget jeg har eller om smukke udsigter/landskaber. Jeg synes selv at der er en ret god grund - jeg er nemlig blevet head over heel forelsket i noget meget, meget smuk - og farvestrålende!

Men inden jeg siger hvad det er, er der noget jeg har tænkt over. Jeg synes ikke at ordet “ypperligt” bliver brugt nok. Det vil jeg straks gøre noget ved - der er ikke noget værre end oversete ord og fraser! Stakkels ord og fraser… Men altså - ypperligt! Total old school-cool ord, som jeg har tænkt mig at begynde at bruge I dets aller-aller-bredest mulige betydning.

H&Ms “The Blues”-serie, som jeg snakkede om i går er altså et eksempel på ypperlig stilforvirring. Meget af mit tøj har ypperlige farver. I dag vågnede jeg op til ypperligt solskin. And so on and so forth.

Ypperligt. Total i orden ord. Og her kommer jeg så til pointen med det her indlæg.

Jeg har fundet nogle ypperlige billeder. Inde på trendsales magazine, hvor jeg bruger en stor del af min tid, er der en fantastisk bruger der hedder Tyttebaer. Hun maler de cooleste ypperligeste billeder I ever did see! For et stykke tid siden faldt jeg over hendes billedkunstgruppe på facebook, og der har hun den flotteste samling af billeder!

Jeg er faldet fuldstændig for maleriet herover. Det hedder "13 Æg" - og det rammer mig lige hvor det er godt! Jeg synes at det er så sjovt, og jeg sidder med et stort smil på. Det er dét billede jeg altid vender tilbage til når jeg stener facebookgrupper.

En helt andet ting som jeg super godt kan lide er det her fotografi fra en fotoserie inde på gruppen. SUK, hvor er det yndigt (det er forresten et andet ord der ikke bliver brugt tit nok - og så lyder det lidt som om at det er i familie med ypperligt...)! Jeg elsker de fine små kopper og underkopper - og deres indhold, som jeg ikke helt kan greje - og de lidt skæve farver og deres kontraster...

Jeg vil ha', jeg vil ha', jeg vil ha'! Jeg hader at være fattig studerende, og jeg hader at ægge-billedet allerede er solgt. Øv bøv. Det er overhovedet ikke en ypperlig situation! Men hvad - jeg må spare op og være tålmodig, og indtil da være tilfreds med at scrolle igennem fotoalbummene og elske de fantastiske farver.

- borrowing and wishing,

Mille.

Midnight Blue and Frilly

Hey blogverden - og go' marts!

Jeg var lige væk i går - brugte dagen på at restituere og på noget fødselsdags-tamtam. Nu er jeg tilbage, somewhat frisk, og med masser af overspringshandlingsenergi.

I fredags var jeg et smut i Rosengårdscentret med min veninde Sille - *host* overspringshandling *host* igen *host* - det var nemlig tid til girlfriend-talk og kaffe og whatnots. Og på vej tilbage til min bus hjem, specialeskrivningsapperatus, aftensmadsindkøb og vintertøj in tow, så kommer jeg forbi H&M! Ey da... I vinduet hænger den smukkeste midnatsblå kjole, som jeg bare må have! And so I did. Jeg er ikke så god til mådehold i de her dage - men altså, lidt forkælelse må man også gerne give sig selv, når man bruger alle sine dage i meget-uinspirerende-gråt-og-lilla-og-sært-varmt-engelskbibliotek. Synes jeg (- ah, Efterrationalisering - du har altid været min bedste ven...).

Men altså - den her fine, fine kjole kostede kun 80 kroner! Så er man da nærmest tosset hvis man lader den hænge! Den er en del af H&M's "The Blues"-serie, og den er lavet af noget fint struktureret crepestof ud over en underkjole. Farven er lidt off på det store billede, men check det nederste closeup - der er den ramt rigtig godt.

I livet har den et elastisk stykke så den sidder til og giver en fin silhuet, og så har den knapper hele vejen igennem, men ad to omgange - dvs. man kan knappe overdelen op og skørtet op, men kjolen er stadig holdt sammen på midten af en gennemsyning. Alle de små knapper er også beklædt med crepestof.

Jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvad "The Blues"-serien går ud på - andet end at det hele selvfølgelig er blåt. Så langt kan jeg godt regne den ud. Men når jeg ser på serien på H&M's hjemmeside får jeg ikke ligefrem smidt en rød tråd i hovedet. Der er noget denim, noget bomuld og noget kunststof. Der er ting til både mænd og kvinder. Der er både tøj og accesories. Der er dagligdags-basics, fancy smådetaljer, sejlerinspirerede outfits, sadeltasker - alt! Kan det være at den røde tråd simpelthen bare er - blå? And that's it?

Anywho, farveforvirring aside, så kan jeg super godt lide skæve smådetaljer og stilmæssig miskmask. Se fx. kraven på den her kjole. Flæser for alle pengene. Og uden at den her blog skal komme til at handle om bryster all over the place (jf. den grønne kjole fra London), så giver mange flæser over ikke ret meget bryst lidt samme effekt som maxikjolen gjorde. Flæserne sidder foran på brystet og går op og bliver til ærmer, så ryggen på kjolen er helt plain. Jeg synes at det er ret cool og 50'er-agtigt.

- walking after midnight,

Mille.

Cupcake Magic

Hej blogverden!

Jeg må indrømme at jeg stadig ikke er på toppen. Jeg lyder som en hæs Barry White, og jeg har ikke rigtig noget overskud - selvom jeg prøver at være ovenpå og kreativ og blog-minded. Det virker ikke rigtig. Jeg lover at gå tidligt i seng i aften, og når jeg så vågner i morgen så er jeg frisk og klar til at tage billeder af en ny, fin blog-ting, jeg har købt i går, og som jeg er totally in to. En rigtig Mille-ting. I mellemtiden får I to ting:

Den første er en tilbagetrækning. Jeg skrev i forrige afsnit at de hjerteformede kageforme var fra London, ligesom opskriftsbogen. Min søde søster har diskret (dvs. med en MSN-besked der lød: "ALARM, ALARM, LØGN PÅ BLOGGEN! JEG GENTAGER: LØGN PÅ BLOGGEN! SØG MOD NÆRMESTE UDGANG!") informeret mig om at det ikke var helt korrekt. Ahem. Apparently er de fra Rema1000. Eksotisk, I know. Jeg skyder skylden på febervildelse og undskylder mange gange for min fejl.

Det andet er lidt sjovere - det er nemlig hemmeligheden bag de fine cupcakes fra forrige afsnit. Bogen hedder Cupcake Magic (- og den er altså fra London! Promise, cross my heart, jeg har selv købt den i Waterstone's), og den er så fin med sin klare røde farve og mouthwatering cupcakes! Den kan ses yderligere eller købes her, fx. Jeg kan se at billedet ikke er af de bedste - forestil Jer at kirsebærrene glimter af spiseligt glimmer og at de er knap så fuzzy - then you got it.

Men altså, fuzzy bær (ti hi) aside - så er den her bog rigtig god. For det første bliver en del af overskudet fra salget af forfatterens bæger givet til foundations der støtter mishandlede høns. Og det er præcis så skævt et støtteformål at jeg synes at det er cool. Stakkels, stakkels mishandlede høns. Jeg håber sådan at de får det bedre snart.

For det andet laver Kate Shirazi de fineste dekorationer! Kirsebærrene på forsiden er et godt eksempel. Ellers er der bl.a. nogle med høns (!) af fondant, nogle med fyrværkeri, nogle med paisley-mønster - you name it. Og så bliver fondant, forskellige glasurer, spiseligt glimmer og andet gak og gøjl etc. gennemgået så alle kan være med.

- sympathy for the chicken,

Mille.

Polenta Love

I dag har jeg haft besøg af min skønne søster (- jepsen, hende med hindbær-bodylotionen). Vi havde planlagt en dag med rigtig væg-til-væg-hygge. Så jeg har brugt hele dagen på pigesnak, Buzz-spil, chips, kaffe og cupcakes med hende og konen. Og kina-suppe! Sådan én med kylling, majs og æggehvide - uhm! Jeg har slet ikke haft tid til at have ondt af mig selv og min stakkels hals.

Min søster havde cupcakes med! I, der har fulgt bloggen her i et stykke tid ved at jeg har en svaghed overfor cupcakes. Der er noget helt fantastisk ved at få lov til at spise flere hele kager selv - dét kan jeg godt lide. Da jeg var i London i starten af den her måned havde jeg en bog med cupcake-opskrifter med hjem til min søster - hun er nemlig ligeså vild med at bage som jeg selv er. Og i den bog var der blandt andet en opskrift på polenta/dild-cupcakes, som skal spises med ricottaost, mere dild og røget laks på.

Hvordan kan man ikke eksperimentere med sådan en opskrift? Jeg har aldrig prøvet mad-cupcakes før - og de her var et stort hit! For pokker de var gode! De var meget milde i smagen, og de passede perfekt til deres topping. Der er heldigvis et par stykker i køleskabet stadig - hello, tomorrow's lunch!

Og prøv lige at se nogle fine cupcake-forme! De er hjerteformede og af rød silicone - og de slipper kagen så let! Jeg er kæmpe fan af silikoneforme! Formene er faktisk også fra London - de blev købt sidste gang vi var afsted, og de har nogle multifarvede runde venner, der er ligeså smarte. Jeg er blevet helt inspireret til selv at komme igang med noget cupcake-bagning. I dag har jeg dog bagt kanelsnegle - mucho mums - så det må lige vente en dags tid eller to. First eatin', then bakin'.

- lovin' her sister, her wife, cupcakes, and bakin',

Mille.

Stakkels Lille Mille

Piv. Suk. Ynk. Suk. Av. Piv.

Jeg har fået halsbetændelse. Tror jeg. Min hals gør i hvert fald ondt, jeg kan ikke hoste ordentlig, min stemme er fandet med en hel oktav og jeg halser som en søløve, og sådan har det været siden søndag. I dag gik det bare helt amok. Piv.

Derfor bliver dagens indlæg ikke det længste jeg nogensinde har skrevet. Jeg vil nemlig ind under et tæppe og se dårligt tv og drikke te. Min helt fantastiske kone havde lavet hønsekødssuppe til mig da jeg kom hjem kl. 20:15 efter en meget lang uni-dag. Naww... Så bliver det altså ikke meget bedre! (- eller jo, det ville det være hvis jeg kunne synke...)

Anywhere - her får i et billede af et tæppe. Jeg er sikker på at når jeg ligger under det her tæppe er jeg sikker på at jeg hurtigt skal blive rask. Det er vores sengetæppe/hyggetæppe/nødsituations-picnictæppe, og det er fra IKEA. Jeg elsker IKEA - især efter at dén i Odense er blevet ginormously stor. De meget observante af Jer kan måske huske at have set tæppet før. Det har sneget sig med på billederne fra et af mine tidligere indlæg. Kan I huske det? Anybody? Ellers kan I trykke her og se. Jeg synes at det er så fint at det fortjener sit eget lille indlæg. Også selvom det ikke bliver så langt. Undskyld, IKEA-tæppe.

Hvis jeg havde noget mere energi ville jeg tage nogle flere billeder af tæppet, så der også ville være ét af det i helfigur (høhø), but whatcha gon' do? Alle de fine farver fremgår heldigvis af billedet her - jeg elsker mixet af gul, grøn, lyserød, rigtig rød, blå og orange - og så er jeg helt vild med striber.

Igen vil jeg hurtigt undskylde for det lidt half-ass'ede indlæg. Jeg lover at det bliver bedre fra i morgen igen. Selvfølgelig på betingelse af at jeg kan trække vejret igen. I morgen kommer min søster nemlig på besøg til en hyggedag, og jeg har en helt speciel idé til Jer!

- suk, av, piv, ynk, øv, etc.,

Mille.

Splish Splash

Okay - hér kommer så endelig den malingssplask-kjole jeg har snakket om i et indlæg eller to... (- her, for eksempel... Og her...)

Men nu er det tid! Nu er det kjole - igen! Med farver - igen! Yay - igen! Jeg ved godt at jeg står som en tredieklasses ballerina på crack på billedet, men det var ret svært at vise kjolens form frem uden at lave et eller andet fancy - det hér billede er det ene "gode" ud af 15 forsøg - alle de andre billeder er af mig der falder forover (det er altså svært at holde balancen på tåspidserne!), mig der kun halvt er med på billedet (resten ligger og roder rundt enten på gulvet eller op af en dørkarm), mig iført noget der mest af alt ligner en kartoffelsæk med pletter på (stakkels, stakkels kjole) - and so on. Derfor er jeg, udfra en ret så negativ kontekst, faktisk ret glad for det her billede.

Og strømperne er forresten den grå counterpart til de lyserøde jeg skrev om for et stykke tid siden.

Anywho - jeg synes i hvert fald at den her kjole er ret så fin. Selvom den er lidt kort. Det løser vi bare på samme måde som med mange af de andre korte kjoler - vi smider et par korte denimshorts under (de kan komme med i et indlæg til sommer, når de passer lidt bedre ind, sådan vejr-tema-agtigt...). Check! Desuden synes jeg altså at det gør en kæmpe forskel om man har høje hæle, flade ballerinaer eller lange støvler på til korte kjoler. Jeg plejer at smide et par enkle, sorte ballerinaer på til, og så har jeg et par fine gummistøvler med i tasken til når der er sne op til knæene. Hokus pokus, potentielt sluttyness fjernet.

Malingssplask-kjolen - som jeg i mellemtiden har fundet ud af ikke har et malingssplask-mønster, men derimod en eller anden form for træet og whatnots (Pletter? Blade? Små bitte runde skovdyr? Miljøforurening?); dér kan man bare se - er det allersidste januarkup jeg gjorde mig i år. Jeg kom væltende forbi H&M og så den i vinduet med et kæmpe rødt "KUN 100 KR!!"-skilt - og så skulle man da være et skarn hvis man bare gik videre.

Kjolen er i to lag - et underskørt og det farvede lag af mesh. Jeg elsker blandingen af de mange forskellige farver og nuancer - brun, grøn, blå, gul, rød, lilla, lyserød og grå.

- og det var rigtigt hvad jeg sagde: den lilla cardigan passer perfekt til!,

Mille.

Whatever Bowie Says...

... Mille must do!

Så når Bowie siger "Let's Dance!", så ka' I tro at Mille danser! Jeg lovede at jeg ville vende tilbage med et shot af t-shirten fra sidste indlæg, og here I am.

Jeg har fået den her fantastiske t-shirt af min veninde Sille (yeah, we know... Mille og Sille - the stuff awesomeness is made of...). Det er én hun har fundet på Trendsales, og fordi den lige var i min størrelse og kostede meget billigt, så købte hun den til mig, bare fordi - hvor cool er det lige? Sille er ligeså Bowie-afhængig som jeg er, og så har hun super god stil - t-shirt case in point.

Jeg elsker (selvfølgelig) skriften, men jeg er også helt vild med farverne og mønstret i stoffet. Total 70'er-stil - hvis I ikke lige kan se det, så er det gule og lysebrune blomster på hvid baggrund - og så med blå skrift og brunt kantbånd.

Jeg vil egentlig ikke skrive så meget mere for nu - bare give props til Sille for hendes fantastiske smag og veninde-gavmildheds-awesomeness, og glæde mig over at have Bowie med mig hvorend jeg går.

- putting on her red shoes and dances the blues,

Mille.

Frøben

Hey bloggere og bloglæsere! Så er jeg tilbage igen. I går blev dedikeret til at ligge på sofaen med et tæppe og spise pizza. Og det var en ret god beslutning, hvis jeg selv skal sige det.

Men i dag er det slut! Ikke mere dasen! Jeg er stået tidligt op, pakket hele mit (ret omfattende!) specialeskrivningsapperatus, og nu sidder jeg her og er svært tilfreds med mig selv. Når man skal ud og være voksen og ansvarlig og skrive speciale og ikke have hæs og ru stemme fordi man er gået for kraftigt til karaoke'en og de lyserøde drinks, så skal man også se seriøs ud. Og professionel.

Problemet er bare, at jeg ikke er ret god til at se seriøs og professionel ud. Jeg prøver indædt og med stor overbevisning, men hver gang er der ét eller andet der går galt. For multifarver og professionel er ikke synonymer. Knaldrøde sko går ikke sammen med et blazersæt. Hvis jeg køber en fin kjole køber jeg den ikke i grå eller sort, men i en kraftig farve. Diskrete outfits bliver koblet med store, farvestrående smykker. Kan I se hvad jeg mener? Mit hoved vil gerne øve sig i at se seriøs ud i gråtoner, men mit hjerte skriger "Neeeeej!" og kaster sig rundt i maling og fjer.

Se for eksempel i dag. Mit hoved tænkte: "Sort buksedragt-tingest - det går vi ikke helt galt i byen med!", mens resten af mig hiver og slider for at få mig i en mere farverig retning, og før jeg ved af det står jeg med grønne strømpebukser på ( - og en David Bowie-tshirt, men den får I senere. Ét problem ad gangen her!). Farverne snyder lidt på billedet - morgenlys og kamera med selvudløser er (heller) ikke de bedste venner - så forestil Jer at strømperne er et hak eller to mere mosgrønne og klare i farven. Den sorte farve er ramt fint nok ;)

Buksedragten har store bukseben, lynlås og korsetknapper op til under brystet - og selvom den er sort er jeg helt vild med den - den er både god om sommeren og vinteren. Strømperne er fra Decoy og købt i Tryde Andrés for 150 kroner, mener jeg. Og jeg elsker dem fordi de er frøgrønne, og fordi de har det fineste rudemønster - og fordi de er nogle af de eneste par stømpebukser/nylonstrømper jeg har der ikke er for store i benene. Altså, rundt om - ikke i længden. Og så elsker jeg dem også netop fordi de redder mit tøj fra at se for seriøst og professionelt ud. Mit hjerte kan godt trænge igennem til min hjerne en gang i mellem, og når det gør så er det sjovest at have grønne ben.

- skizofreni og frøben blazing,

Mille.

Parrots and Yellow - and Problems with Multi-Tasking

Kære blogverden. Jeg har et problem. Et dilemma, om man vil. I aften skal jeg til min farmor og farfars guldbryllup på fancy-schmancy hotel i Svendborg. Bagefter er jeg blevet inviteret med i byen af min übercool kusine-Stine, som synes at det kunne være super fino hvis vi lavede en slags fætter/kusine-fest og gjorde Svendborgs gader usikker. Jeg elsker min kusine. Især fordi hun er 18 og ikke synes at det er nederen at invitere sin kusine på 24 med i byen - total i orden teenagestil!

Anyhow - this leads me to my problem. Hvad pokker skal jeg tage på der er passende til begge situationer?  Og som om det ikke var nok at skulle forsøge at finde et kompromis mellem to ret så forskellige situationer, så har vejret lige kastet en curveball - der er på det nærmeste snestorm udenfor, så det skal også være noget der er varmt nok til at jeg ikke får forfrysninger på vej fra det ene sted til det andet! Hvis det nu bare var sommer ville det være så let at smide en knælang flowy kjole på og call it a day, men nu - Christ!

I tråd med mine to forrige indlæg har jeg besluttet mig for at lade min fornuftige side vinde. Igen. Der må snart noget spontanitet og "throwing caution to the wind"-action på banen herfra, ellers bliver det altså for kedeligt! Jeg forestiller mig det dér kliché-par af en engel og en djævel der sidder på skuldrene af mig, og djævlen er snart faldet i søvn fordi den ved at den kæmper forgæves. Englen sidder til gengæld og ser super hellig og skadefro ud... Det bliver der snart lavet om på!

I dag er jeg så endt med at vælge at tage den her super fine tunika-tingest fra Matthew Williamson for H&M på. Det er én jeg har fået sendt fra England, for den var komplet umulig at opdrive i Danmark i min størrelse - set vil sige, lige indtil omkring 2 uger efter salget blev åbent, og alle hamstrene (altså, ikke gnavere, men de der koner der køber ind by the armful og senere sælger det til overpriser) besluttede sig for at nu var det tid til at få en 50% fortjeneste på trendsales. I think not.

Jeg fik den til alm. pris - lige i underkanten af 500 kroner, mener jeg - og jeg er glad for den! Jeg elsker gul, og jeg synes at papegøjerne og blomsterne er så fine! Og så er jeg helt vild med de dramatiske ærmer! - og kan I så se at mit hoved rent faktisk næsten er nået at komme med på det her billede! Ta-daaaa! Kameramagi!

Jeg regner med at smide de råhvide ruskindsstøvler, jeg snakkede om i indlægget om mine orange ruskindsstilletter, på til - så er det både varmt, lidt fancy og festklart. Synes jeg i hvert fald. Jeg er ret tilfreds med mine tøjmæssige multitaskningsevner.

Jeg vil hoppe ind og smide noget makeup i ansigtet, og så er det vist ved at være tid til at fange et tog mod Svendborg.

Ha' en rigtig god weekend, blogverden - og vi ses igen mandag! (- evt. søndag, hvis jeg føler mig farveklar 'n' whatnot)

- parrot singing in the dead of night, take these broken wings and learn to fly,

Mille.

- P.S.: HOV! Og så er jeg da forresten i går nået op på 20 læsere! (Der er stadig en enkelt der er incognito) - mange tak til alle Jer! Jeg sætter meget stor pris på Jer alle sammen! Jeg går og overvejer at lave et give-away til "Fremtidig Fast Læser nr. et-eller-andet" - idéer til gave og nummer modtages meget gerne i kommentatorboksen :)