Secret Project Continued

Mit meget hemmelige projekt er nået et skridt videre. Jeg har fået sat meget præcist sammen, sat mange nåle i, og riet kanter på en hel del af det. For flejne, det tager halvlang tid at få formsyede kanter til at flugte! Men jeg brokker mig ikke - jeg elsker at sidde og nørkle med den slags ting. Bare for at der ikke skal gå for meget mormor i det hele, så laver jeg som regel den her slags ting imens jeg synger meget højt med på Pink eller Muse, eller imens jeg ser Paradise Hotel. Jeg tror på, at det jævner det lidt ud.

Ind til videre har jeg kun stukket mig selv 4 gange. Og jeg har kun sat mig selv fast til stoffet med en knappenål 3 gange. Sådan nogle strømpebukser, de kan sagtens lige komme i vejen, når man sådan står og er kreativ. Os kreative mennesker har ikke tid til den slags petitesser det er at holde styr på vildfarne skørter og benklæder. Næ nej. Vi har vigtigere ting at tage os til. Som sømrum. Og trådretninger. Og belægninger.

Her til venstre er den opskrift jeg følger. Og jeg bander den langt væk. Lidt for tit, ifølge dem der skal høre på det. Men helt ærligt - den er dybt stupidt skrevet! For det første er der en pokkers masse forkortelser, som der aldrig bliver redegjort for. Undskyld mig, herr syvejledning, som ikke kender alt Jeres fancy sy-lingo. For det andet, så kalder den mig "De", og det får jeg altså lidt stress af - og det får mig ikke ligefrem til at følge mig yngre! For det tredie, så er det smækfyldt med stavefejl. Den skriver konsekvent sammensatte navneord i to ord (hallo, syopskrift - der er en grund til at det hedder sammensatte navneord!), og det gør heller ikke forståelsen af det her gak og gøjl nemmere. Bortset fra det er den fin nok. Tror jeg. Jeg har i hvert fald ikke fundet andre irritationspunkter endnu.

Faktisk er jeg nået en del længere end billedet øverst til højre giver udtryk for. Prøv selv at se her:

Jeg er faktisk ret stolt af mig selv. På trods af vanskelig syvejledning går det her hejs faktisk overraskende let og hurtigt fremad.

- very good girl,

Mille.

Yellow, Camera, Action!

En kommentar på mit forårsindlæg i går fik mig til at tænke på de her bukser. Kommentaren sagde, at selvom jeg ikke har set nogle forårsblomster endnu, så er der altså forår i Svendborg. Jeg har nemlig købt de her bukser i Svendborg. Og de minder mig om forår. Kan I se hvordan det hele er kædet sammen? Total inter-linkage i bloggen.

Anywho - jeg fandt i sommers de her super fine gule jeans i en forretning i Svendborg der holdte kæmpe udsalg (woo-hoo, udsalg!! 70%, non the less - dvs. at jeg kun måtte slippe 250 kroner! Åh udsalg, how I love thee...). Butikken hedder Baronessen & Friherren, og de har nogle super fine ting - både tøj, sko og accessories.

Jeg kalder dem mine chicken pants. Eller mine lemon legs. Det sidste er en reference til et gammelt afsnit af tv-serien "Suddenly Susan" (- eller "Susan - Sød og Single", som den så fantastisk blev oversat...), hvor Todd og Luis køber et parti meget gule og meget stramme spandexbukser (til mænd!) og markedsfører dem som - you've guessed it - lemon legs.

De her jeans er hverken af spandex, til mænd eller selvantændelige (som det viser sig med the lemon legs), men de er stramme og de er meget gule. Jeg elsker dem, selvom jeg har meget svært ved at finde ud af hvad jeg skal have på til. Hvad passer til meget-gule jeans?

Modellen er en smule kort i benene, så jeg har dem kun på med høje sko til - ellers går der lidt klassens nørd i det hele - men med et par stilletter er de til gengæld også super fantastisk 80'er-agtige.

Jeg er helt ekset med gul, og en så klar gul som den her kan jeg ikke udgå at blive glad af. Det er solskin i jeansform. Hvis foråret ikke selv vil komme til Volleren, så vil jeg bare bring it myself.

- gul som erantis og forårssol,

Mille.

Spring Is Here, There's No Mistakin'

- eller, det er i hvert fald godt på vej. Sådan vælger jeg i hvert fald at tolke de forskellige ikke-vinter-ting der sker rundt om mig.

Her kommer et par billeder af en fin plante (som faktisk har været med herinde før - eller, dens potteplanteskjuler har i hvert fald) - som har fået nye skud! Hallo! Hvor forårsagtigt er det lige? Jeg ved godt at den store cluster af nye blade lidt ligner en halvdød blæksprutte, men den er altså ret fin når den er lidt mere voksen.

Jeg har ikke kunnet finde nogle vintergækker eller erantis endnu, men det er jeg overbevist om bare er fordi jeg ikke har kigget grundigt nok endnu - og fordi jeg bor dér, hvor beton går hen for at dø. De stakkels små blomster har jo ikke en isternings chance i helvede for at bryde igennem al den beton og asfalt! Jeg har set at andre bloggere har fundet nogle, og jeg er dybt misundelig!

Jeg har til gengæld en helt fantastisk udsigt. Prøv lige at se den her himmel! Hvis bare der var lidt blade på træerne, så ville det være helt perfekt. Kom frisk, nye blade! I går så jeg to blåmejser - jeg er så klar til varmere vejr!

- og titlen er forresten en reference til en way old Barbra Streisand-sang (er der andre end mig, der er nørdede nok til at vide det?),

Mille.

Secret Project

Jeg er i gang med et meget hemmeligt projekt. Jeg er nemlig super kreativ, ja jeg er så. Eller, det vil jeg i hvert fald gerne være, så nu har jeg sat mig for at gøre noget ved det.

Da jeg stadig boede hjemme (dvs. for 5½ år siden og før det) var jeg faktisk ok kreativ - silkemaling, syprojekter, sådan nogle ting. Siden jeg flyttede hjemmefra har min kreativitet ikke ligefrem fået det allerstørste outlet. De har mest af alt fået lov til at udfolde sig i madlavning, bagværk og opgaveskrivning. Big whup...

Men nu skal det være slut! Mine kreative evner skal ikke ende som mine ganske fantastiske tyskevner og mine endnu mere faktastiske franskevner!

Jeg vil ikke sige helt hvad det er jeg er i gang med - selvom det nok ikke er så svært at gætte (- eller se sig frem til). Men så er der lidt spænding - eller noget... Eller... Anyway, just humour me with this one!

Jeg vil dog sige så meget som at jeg skal bruge det her stof. Farven på billedet er ikke så god (damn tusmørke), men det viser mønstret fint.

Indtil videre er jeg nået så langt her i projektet - jeg vil løbende skrive indlæg herinde med mine fremskridt. Hvis det nu bliver virkelig kikset, så lader vi bare som om at det aldrig er sket, er det en aftale?

Jeg er helt vild med at være kommet i gang igen - jeg er blevet helt børne-ivrig (som I måske kan se på den stakkels nålepude, der er blevet stukket med alt spidst jeg kunne komme i nærheden af). Derfor er der lige pt. stofrester og sytråd all over the place herhjemme.

- Praktiske Gris, det er lige mig,

Mille.

Serie 2 - Naughty Bestik

Her var lidt stille på bloggen i går - det må I undskylde. Til gengæld har jeg fundet den sidste statement-tee! Den hang og gemte sig på vasketøjssnoren! Frække, frække statement-tee! Det her bliver altså sidste indlæg i serie 2. Jeg får helt lyst til at vifte med et falg, or some such afskeds-gesture...

Anywho - det her er faktisk min første statement-top. Den er (surprise, surprise) også fra David & Goliath, købt sammen med den grønne med næsehornet i London af mig selv.

Det ene af billederne i collagen er fra vores campingtur i Lundeborg i sommers (- se venligst bort fra the very severe case of bad hair! The salt-water did it!!). I ved, den med termokanden. Vi boede lige ned til stranden, så vi lå hele dagen og kiggede ud over vandet - og blå Kings og rødvin! ARGH! Nik & Jay! Igen?! GÅ NU VÆK, blev der sagt! For fanden da...

Men altså - super lækker tur, og super lækkert vejr. Og lige nu har jeg brug for super lækkert vejr. Jeg er træt af kulde og grå og vind og elektrisk hår.

Bortset fra det, så er den her tanktop endnu et bevis på mit helt fantastiske humor. Ehrm... Altså... "Spooning leads to forking" - jeg synes at det er top sjovt! Især fordi tegningen er så barnligt naivistisk - totalt clash! And look how happy they are!!

Jeg elsker den lysegule farve - jeg er helt generelt ret begejstret for gul (konen siger, at hvis jeg ikke ved hvad farve jeg skal vælge, så er gul altid mit default-valg, og der er faktisk noget om det...), og den her gule nuance er super fin til solbrun hud. Vinterbleg, not so much. Ligesom de andre tanktops er den lavet i riflet bomuld, og ligesom den lysegrønne er den en smule kortere end de andre. Men who cares, når det er solbrunt maveskind man kan komme til at flashe?

- is that a fork you've got there, or are you just happy to see me?,

Mille.

80'er-Lækker

Jeg kan ikke lige finde den sidste statement-tee jeg ville have vist Jer - jeg kigger videre til i morgen - så i dag kommer der lige en lille pause i serie 2.

Her får I i stedet et billede af mig, sans glattejern (- og make-up! Mille er en meget modig kvinde!). Total 80'er/Flock of Seagulls/modeshow på crack-lækkert hår. Og så viser billedet ikke engang helt hvor stort det er. Det er faktisk næsten helt uhyggeligt! Krøller + føntørrer er en fantastisk ting (- og det minder mig forresten om, at jeg skal have lagt føntørrer + glattejern herind. Super fine matas-fund!).

Og jo, jeg ved godt at hver gang jeg skal lave en lille intermission eller ikke-farve-relateret announcement herinde kommer der et fuldstændig urelateret billede på bloggen. But whatcha' gonna do? Nogle ting er sjove og får mig til at smile selvom de er helt farvefri!

- poof!,

Mille.

Serie 2 - Næsehorn og Sassy Comebacks

Jeg synes at den her top er super sjov. Så må I selv bestemme om det er tegn på fuldstændig superb humor, eller om det betyder at jeg er top nederen. Endnu-endnu-endnu en gang er vi på besøg i David & Goliath-delen af mit klædeskab (men nu er det også snart ved at være slut!), men den her trøje har jeg helt selv importeret (dog fra samme butik i London - i Covent Garden), og jeg har givet 15 £ for den. Stofkvalitetsmæssigt er den ligesom de andre tanktops - pasformen er helt i top - men den er en anelse kortere.

Hvis det er lidt svært at læse kan jeg lige fortælle, at der rundt om næsehornet står "Rhino you are, but what am I?" - det er altså bare klassisk humor! Jeg er stor tilhænger af comebacks a la "Det kan du selv være!", "Talk to the hand!", "Dug på spejlet" og "Men du er også bare totalt klammuella, nå!". Måske er det min 90'er-ungdomstid der titter frem igen, men for mig er den fuldstændige mangel på stillingtagen og pointe altså bare go' spas! Og der passer "I know/rhino you are, but what am I?" bare fuldstændig perfekt ind - og så synes jeg at det lille tykke - og meget glade - næsehorn er ret nuttet.

Jeg er egentlig ikke så meget til meget lyse pastelfarver - jeg synes at de tit har en tendens til at udvaske alt hvad man kunne håbe at have af hudfarve, men den her mint-grønne farve har jeg ikke nogle problemer med. Især om sommeren er den rigtig lexi ("lexi" er et fuldstændig acceptabelt ord at bruge af folk der også bruger ordet "klammuella") til solbrun hud.

Og læg så forresten mærke til at jeg har fået fordrevet tågen i spisestuen! I dag var der slet ikke de samme billede-problemer som i går... Sære, sære kamera...

- thank you, GhostBusters! Or something...

Mille.

Serie 2 - Henny and the Dark Side

Kæreste blogverden.

Som I nok lægger mærke til, så er Henny forsvundet, sammen med den stribede baggrund. Afstemningen er nemlig slut, og med 11 stemmer imod mod 8 stemmer for, så er Henny og striberne stemt ude. Jeg har nu snydt lidt og sat Henny ind i headeren istedet for. Så kommer hun ikke i vejen for læsningen, og hun kan stadig holde øje med bloggen her.

Jeg håber at I er glade for ændringen herinde - skriv gerne en kommentar el. lign. og fortæl hvad I synes om det nye "design".

Dagens statement kommer igen-igen fra David & Goliath. Og så er det for en meget sjælden gangs skyld faktisk uden farver - umiddelbart. For denne her fine, fine tanktop - som forresten er lavet af samme slags stof som "Goodbye Kitty"-toppen - er nemlig en glow-in-the-dark-top. I know, totalt 90'er. Jeg kan huske at de sejeste, mest kickass POGs var dem der kunne lyse i mørket. Jeg var nede med de fede og havde mange, mange POGs... Suk...

Anywho, nostalgia aside, så er glow-in-the-dark super cool - og jeg siger ikke at jeg en gang i mellem står meget stille i et af lokalerne ude på uni indtil bevægelsessensorene slukker for lyset, bare for at se at jeg lyser grønt på maven, jeg siger bare at hvis man skulle befinde sig i et mørkt lokale, så kan man ligeså godt have sig lidt sjov (- og jeg kan godt se at det lyder virkelig kinky - det var næsten ikke med vilje...).

Jeg ved forresten ikke hvorfor der lige pludseligt er blevet tåget inde i vores spisestue. Det må I lige se bort fra - så får jeg fat på the GhostBusters til i morgen.

På toppen står der "Come to the dark side - we have cookies". Jeg er helt vild med det lille monster med kagerne (og de meget skæve tænder og skelende øjne...) - og jeg er så meget på vej over til the dark side allerede! Hallo mand - hørte I ikke det med kagerne? (- og jeg har lige udstillet mig selv med 90'er-nostalgi og nørdetendenser - jeg må godt bruge udtryk som "hallo mand").

For lige at gentage mig selv én gang til, så har jeg faktisk også fået sendt dén her top hjem fra London af min søde TrendSales-London-ven, og mange, mange tak for det! Den blev også købt på tilbud for 5 £ (eller 10, nu bliver jeg helt i tvivl - men billigt var det i hvert fald), men jeg har faktisk selv, da jeg var derovre for omkring 1½ år siden, købt det samme motiv på en baby-body til min veninde Silles fantastisk smukke lille datter. Very cute!

- nomnomnom cookies!,

Mille.

Serie 2 - Nice Kitty (+ Bonusbrok til Uffe Buchard)

Så er det tid til del to af serie 2. Woo-hoo! Hold op, hvor det går!

Del to kommer til at handle om katte. Næsten. En anden af mine David & Goliath-toppe har nemlig en slags ironisk "Hello Kitty"-applikation, som jeg synes er rigtig sjov (- især fordi en af mine andre helt store yndlingsting for tiden er pirater - yaaarrggh! Pirater er awesomeness med awesomeness på. Der er ikke noget der siger mere "badass" end træben og papegøje på skulderen!).

Men altså - den her top (og jo, jeg ved godt at etiketten på alle mine t-shirt/trøje/bluse/top hedder "trøje", men det er nu engang nemmest at have få etiketter, så hos mig hedder alt tøj der skal bruges på overkroppen (over undertøj, under overtøj) altså trøje. Nå!) hedder "Goodbye Kitty", og på den er der også en pirat-kitty, et kompas, en båd of sorts, og et sørøverkort henover noget vand. Så skulle temaet vist være på plads.

Goodbye Kitty-tanktoppen har jeg også fået købt og sendt hjem fra London af, og den var på tilbud til 5 £ - det er altså god pris for trøje (!) og humor!

Jeg elsker længden på David & Goliaths trøjer - de går langt nok ned til at jeg ikke flasher maveskind, men er samtidig korte nok til ikke at gå ned over gumpen. Jeg får stress af lange trøjer! Derudover er jeg super glad for det stof tanktoppene er lavet af. Til forskel fra t-shirterne er langt de fleste af David & Goliaths tanktoppe lavet af riflet bomuld - altså, det dér let strukturerede noget, der ligesom strik går ind og ud. Fordi de riflede "striber" går på langs af toppene har de en helt fantastisk pasform - de former sig nærmest efter ens krop. 

Hjemmesiden til David & Goliaths webshop har jeg linket til i indlægget fra i går.

Og nu til noget helt andet. Noget jeg aldrig har brugt min blog til før.

Jeg vil tillade mig at næsten-citere mig selv fra en kommentar jeg skrev i går på et indlæg af bloggeren Anja. Anja skrev om Uffe Buchards optræden i Go'morgen Danmark, og altså - magen til usympatisk fremtræden har jeg da så godt som aldrig set før. Uffe var inde for at snakke om blogs og om bloggeres rolle i forhold til modeopfattelse og modeshows etc. Fint nok. However - se eller gense indslaget via linket, og bedøm selv mandens integritet og objektivitet.

Her er altså mit lille response til "det professionelle" syn på blogverdenen:

Kære Uffe.

For pokker, hvor lyder du som en bitter, halvgammel mand. De relevante pointer du eventuelt kunne have mister fuldstændig deres legitimitet via din sarkastiske og spydige tone.

Du bedømmer en 15-årig drengs modeblog ikke på hans indsigt i modeverdenen, nye idéer og egen kreativitet, men derimod på stavefejl ("som man kan more sig over"). Du holder en skoledreng der dagligt kommer ud til flere hundrede læsere til last for ikke (endnu) at at have skrevet om alle de shows han sad på første række til ved modeugen, mens du sad nogle rækker tilbage. Du har, som fuldtids modeekspert, haft tid til at relatere til alle modeshows'ne, mens han (som 15-årig skoledreng) også har en hverdag der skal fungere. Og selv med dette i mente - så var det stadig ham der sad på forreste række, og ikke dig.

Din kommentar om, at du som modeekspert har en mode- og journalistisk balast, som mange bloggere mangler opfatter jeg som en sandhed med modifikationer at best. Det siger sig selv at du har større erfaring end en 15-årig (eller en 20-25-30-årig, for den sags skyld), men hvori ligger din uddannelse, dine værktøjer, din officielle balast? Hvis du vil gøre blogverdenen til en mudderkastningsarena, så må du selv være parat til at tage nogle slag (spat?), og jeg er sikker på at jeg kunne finde tekniske fejl all over dine skriverier.

Derudover finder jeg din bemærkning om at man som blogger skal relatere catwalkmoden til samfundet til grin på flere forskellige niveauer. For det første skal man som blogger ingenting. Det er det smukke med blogverdenen (- som godt kunne leve uden din nedsættende "det er jo dét vi har FaceBook til"-bemærkning. De høje piedestaler længe leve - det er vel nok godt at du kan trænge igennem via et mere lødigt medie end os menige bloggere!). Alle kan komme med deres mening i et så godt som demokratiseret felt, og hvis man ikke er interesseret kan man som læser smutte videre, no strings attatched. For det andet er det voldsomt ensrettende at tale om én korrekt måde at være (mode-)blogger på. For det tredie, så mener jeg ikke at manden som under Oscarshowet viste at hans måde at relatere moden til samfundet gik ud på igen og igen og igen ud i det pinlige at påtale at grunden til at mange af kvinderne havde mere simple, guld/pudder/sølv-farver på var på grund af finanskrisen (that's right, still talkin' 'bout you, Uffe!).

For lige at blive ved Oscarshowet et øjeblik, så fandt jeg dine virkeligt lave kommentarer ang. Gabourey Sidibe fuldstændigt upassende. Du fik mig til at krumme tæer mere end den fuldstændig ukompetente Jean Ahlefeldt-Laurvig gjorde - og det siger ikke så lidt! På baggrund af de kommentarer kommer dit lille sure Go'morgen Danmark-opstød faktisk ikke bag på mig. Du virker ikke som det allermest åbne og fremadseende væsen, men at lade dine manglende profileringsevner gå ud over up-and-coming profiler, der på den ene eller den anden måde har et svagt punkt, det er altså for ynkeligt, Uffe!

Venlige hilsener,

Mille.

Serie 2 - Assaultingly Funny

Hej blogfolk!

Jeg har besluttet mig for at lave en ny serie herinde, efter London-seriens kæmpe succes (- eller, den var i hvert fald en stor succes inde i mit hoved...). Anywho, jeg har besluttet at lave en serie, der kommer til at hedder "Statement" - altså tøj med et eller anden form for budskab via tekst eller billeder eller rebusser eller... Get the picture? Right!

Jeg er nemlig ret vild med tøj med humor. Når jeg en sjælden gang i mellem ikke hopper i retro-ish tøj a la 20-30-40-50-60'erne, så finder jeg som oftest noget statement-y tøj frem. Jeg er især vild med David & Goliaths tøj - det er god kvalitet, det er sjovt, og det passe mig på en prik.

Den her fine, fine t-shirt er netop fra David & Goliath (det er langt det meste af mit statement-tøj faktisk...), og den er én af mine absolutte yndlinge. Jeg undskylder forresten for kaosbilledet - jeg blev revet lidt med af Picasa - jeg tror at det er min gamle afhængighed der kradser på døren...

Hvis ikke det er helt tydeligt på billederne, så står der "A Salt & Battery" på den, og så er der et billede af en saltbøsse og et batteri (med små fine "in låååååve"-hjerter rundt om). For en engelsknørd som mig er det her altså humor på højt, højt plan. Jeg griner hver gang jeg tager den på.

T-shirten er lavet af blød, blød petroleumsblå babybomuld, og så var den på tilbud (yay!)! 10 £ mener jeg at have givet for den. David & Goliath har en britisk webshop her (der er også en amerikansk, men den har jeg aldrig brugt), og der er altid ting på tilbud! Jeg kunne købe mig fattig i fint tøj og sjove gadgets... Lige nu er jeg helt vild med de fine Momiji-dukker... De er så fine, og de ville pynte mange forskelliges steder her i lejligheden!

Jeg har selv købt en del David & Goliath-ting med hjem når jeg har været i London, og hjemmesiden sender også til Danmark, men den her t-shirt har jeg faktisk fået sendt hjem af den samme søde pige der hjalp mig med bl.a. Chokolate Eclairs og Matthew Williamson-tunikaen. Mange tak :)

- money spend on funny isn't money spend at all,

Mille.

Colour me Colour

Prøv lige at se her, hvad min søde kone fandt til mig for nogle måneder siden. Næsten helt uopfordret (dvs. efter flere ugers "Ihh, hvor er det fint", "Suk...", "Hvis bare jeg havde sådan ét, så kunne jeg..." og "Mere suk.."). Det er farve med farver indeni! Farve opløftet i anden.

Og det bedste af det hele - på tilbud! Normalpris ca. 160 kroner - tilbudspris 40 kroner!

Hvor fin er den orange farve lige? Slet ikke til at stå for - den minder mig om sommeraftenssolskin. Og bål på stranden (- "og blå Kings og rødvin!"... ARGH, Nik & Jay - gå væk, gå væk, gå væk, GÅ VÆK!!!).

Det er sådan set ikke fordi jeg står og mangler et penalhus - jeg har et andet jeg meget gerne vil vise jer senere - men til 40 kroner, og med dén farve, og med så mange fine tynde tusser i, så skulle man da være et skarn hvis man sagde nej tak. Med de her tusser kan jeg være kreativ og skrive fine breve til folk, eller lave flotte "til-og-fra"-/fødselsdags-/postkort.

Prøv at se hvor mange forskellige fine farver der er i. Jeg er ikke helt sikker på hvad der sker for den dér sære brune én (nr. 5 fra højre), men ellers er jeg stor fan af dem alle sammen. Og så synes jeg er det er topsmart at der er et lille indbygget "rigtigt" penalhus inden i. Totalt 2 i 1. Effektivitet - det er mig! Effektivitet og fornuft!

Penalhuset og indholdet er fra Staedtler (- jepsen-depsen - dem der også laver de klassiske hvide folkeskoleviskelædere med det blå papcover), det kan købes i de fleste posthuse, og både tusser og læder + penalhus virker som super god kvalitet. Jeg er helt vild med det lille "vindue" til tusserne - om det er for at de kan kigge ud, eller for at jeg kan kigge ind, det skal jeg ikke kunne sige, men fancy, det er det.

- doodle, doodle,

Mille.

I Kvindernes Tegn

I dag er det som bekendt kvindernes internationale kampdag. Hip hip for det! Jeg har i den anledning besluttet mig for at lave et lille hurtig blogindlæg for at fejre det på den bedste måde jeg lige umiddelbart kan komme på.

Fordi jeg lige nu sidder ude på uni og lader som om at jeg skriver speciale ville det være super swell hvis I, kære læsere, tager følgende omstændigheder in to consideration når I læser og dømmer dette indlæg:
For det første skriver jeg fra en meget lille Asus eee uden nogle af mine sædvanlige billedredigeringsprogrammer.
For det andet er  det eneste kamera jeg har i nærheden et indbygget webcam med 1,3 MP.
Sidst, men overhovedet ikke mindst, så er jeg, på grund af Oscar-night med study-buddies, i skrivende stund vågen på min 26. time, uden nogle planer om at smutte i seng indenfor en overskuelig fremtid.

Men altså - alle disse ting i mente, så kommer her mit beskedne indslag og kommentar på KIK. Helt uden farver, men hvis jeg selv skal sige det ganske passende for the occasion og for den feministiske kvinde jeg nu engang er.

- glædellg kampdag, alle sammen,

Mille.

P.S.: Tæppet i bunden af billedet er forresten ét af dem fra IKEA jeg tidligere har skrevet om. Det fulgte efter mig ud på uni i dag, in case jeg skulle få trang til en lille lur (i den voldsomt grimme men frygteligt behagelige lænestol I måske kan ane) - such a good blankie! 

P.P.S.: Jeg er lige kommet hjem, og kan nu se mit impromptu webcambillede på en fornuftig størrelse skærm med ret meget bedre farveopløsning (or somesuch fancy ord...) - og det er jeg da faktisk ret tilfreds med! Det ser sådan lidt artsy ud med farverne - det giver nærmest billedet en "flad" quality to it... Niceness...

P.P.P.S.: Jeg har altså en navle i virkeligheden...

Måger!

I fredags kom jeg til at gå forbi H&M igen, på vej hjem fra indkøb. Det er altså også pokkers at den ligger lige på vejen! Men altså - jeg har købt endnu en H&M-ting, og derfor bliver min meget demonstrative pause fra H&M-goodies noget kortere end beregnet. I denne omgang. Jeg vender voldsomt tilbage. Eller, det gør jeg jo så lige præcist ikke, but you catch my drift...

Jeg er, som tidligere nævnt, kæmpe fan af 30-50'er-stil med store solbriller, biler med trinbræt, vind i håret, fine cottoncoats og fantastiske kjoler. Derfor kunne jeg umuligt stå for det her fine, fine lille tørklæde! Nu mangler jeg bare den åbne bil og en helvedes masse acting classes..., og så er jeg så selvskreven til en klassisk-film-remake!

Jeg undskylder på forhånd for det vildfarne hår og det grumpy ansigtsudtryk - jeg kommer lige udefra, og det er eddersparkeme koldt! Skulle gå 500 meter i modvind - jeg troede aldrig at min ansigt skulle tø op igen! Jeg har forsøgt at tweake lidt med farverne, så min næse ikke ser helt så rød ud som den i virkeligheden var, og ved at gøre det ramte jeg rent tilfældigt den præcise farve på tørklædet, som ellers var blevet forvrænget lidt af lyset i stuen. Awesomeness...

Tørkældet er omkring 40 * 40 cm, og jeg er helt vild med de små mågesilhuetter der er på (det minder mig om mågestel, men på en gennemført cool måde...)! Det passer lige ind i den maritime stil som jeg er faldet komplet for. Og så er det lavet af noget helt tyndt mesh-agtigt polyester - jeg ville egentligt have haft ét i silke, men med en pris på 30 (tredive!!) kroner er mit budget ikke væltet, og jeg er stadig på jagt efter flere fantastiske små tørklæder - og helst i så mange farver som muligt (- d'uh...).

Nu skal jeg bare have lært mig selv at binde en rigtig ascotknude. Jeg kan godt i teorien, men knude nr. 2 driller mig gang på gang.

- H&M-pause starter igen fraaaaa NU af!,

Mille.