lørdag den 22. maj 2010

Ticky Tacky

Min veninde Randi kom som sagt hjem fra USA for nogle uger siden, og i sidste uge var hun nogle dage på besøg herhjemme ved os. Og hun havde gaver med! Gaver er mit yndligs, lige efter tilbud og gratis. Og snack. Faktisk have hun Reese's Pieces Buttercups med til mig - det er både snack og gratis og gave, og det er helt fantastisk!
Men hun havde også de her super søde ørestikker med til mig - jeg er især vild med de gule, for de ligner lidt sådan rigtige tegnestifter (mit hoved ville have at de skulle hedde "stifte-stifter" - I kan nok høre at jeg læser dét der sprog...) - eller chokoladeknapper. Og hvem vil ikke have det?
De passer til rigtig mange ting, og de er fine til når jeg sætter håret op, eller bare ikke har lyst til store tingel-tangel-øreringe.
Speaking of which, så har jeg bestilt en ordentlig skovlfuld goodies fra H&M, og tror I så ikke, at de har pakket det hele og sendt det, undtagen et par übercool, lyseblå øreringe, som har fået lov til at lægge brugt, udskudt og alene tilbage, og som selvfølgelig koster for lidt alene til at de vil sende dem? Thanks a whole bunch, H&M! Hvad er det for en slags logik? Øreringene skulle komme på lager i næste uge alligevel! I seriously do not get it! Må skrabe mig op fra sofaen og krybe mig ned til én af de lokale H&M'ere og se, om de skulle være at finde der - men det er jo det, internetshopping er til for at undgå! At jeg skal ses blandt andre mennesker! Åh internet, how you have failed me...
Når jeg er færdig med at være dramatisk for i dag, så skal jeg have taget mig sammen til at få smidt noget makeup i skærmen og få rettet nogle krøller ud - for lige nu ser jeg sådan her ud:
- og jeg skal afsted til TrendSales Magazine-fest i Aalborg om under en time. Længe leve speed-makeup (mange tak, pyntegener) og glattejern sat på smelter-også-guld-sølv-og-aluminium-varmt.
Off I go - ha' en rigtig god weekend, blogverden! I know I will!

- thumb-tack, thumb-tack, thumb-tack (say it out loud!),
Mille.

torsdag den 20. maj 2010

And The Winner Is...

Alrighty - klokken er mere end 15:00, det er den 20. maj 2010, og min Essie neglelaks-giveaway er afsluttet. Vinderen er sågar fundet. Jeg har lavet en meget fin lille fotomontage for at vise at alt er gået retfærdigt til - nu ikke noget med at snyde foran og læse slutningen først, heller ikke selvom jeg har været meget fancy og nymodens hen imod slutningen. Det må I pænt vente på!
Nyd i mellemtiden den her lille fotoserie, og nyn meget gerne noget Jørgen Clevin-tamtam samtidig med. Det gjorde jeg... Alternativt, hvis I ikke er til Jørgen Clevin, kan Jeopardy-sangen eller anden spændings-nedtællingsmusik bruges. Anywho, sæt i gang!
Remedierne må være i orden. Mange tak til Anne, der i går til syklub kalde denne lodtrækning for en "margretheskålstrækning". Sådan en bemærkning kan ikke gå, well, ubemærket hen, and I therefore give you: margretheskål.
Bum bum bam dam... Swoooop! *skrible skrible skrible* (- det her er mig, der Jørgen Clevin'er, FYI)
Et helt fantastisk deltagertal skrives ned og skrives op - hver med små kende-ord tilknyttet, hvis der skulle være nogen tvivl om, hvem der menes. Uh, så organiseret!
- og så får man også lov til at lave kæmpekonfetti midt på IKEA-tæppet og på en ganske almindelig torsdag - så skønt, så skønt!
Alle lodderne foldes sammen og proppes i margretheskålen - og nu bliver det spændende!!
Det næste forgår nemlig med halvlukkede øjne, for at sikre at der ingen snyd er! Og med videokameraer tændt! Hold da magle, hvor er vi tekniske, her på bloggen! Der er jo nærmest ingen grænser for min teknik-savvy-hed!
Behold! Et filmisk mesterværk!


Multi-medier... Ahem... Anyhow, hvis ikke I kunne se vinderen på min helt fantastiske filmning, så kommer hun lige her i billedform også:
Mange gange tillykke, Loui! Håber at du bliver rigtig glad for neglelakken! Du vil få den shortly!

- no more Essie-spam!,
Mille.

May-Googles

Alrighty, my lovely peeps! Det er den tid på måneden igen - the time for: Google-tastic! Denne måneds søgeord har været mange, sære og helt fantastiske! Og jeg vil, som altid, førsøge at enten forklare dem eller at hjælpe de stakkels søgere videre til noget de rent faktisk kan bruge, så de ikke strander på mine ramblings.
Altså:

1 - "Hyggefarver"
Jeg vil være helt ærlig og sige, at jeg absolut ingen anelse har om, hvad hyggefarver kan være - the colour of… cakes? Blankies? Tea and cuddle?

2 - "Sidneylise muffin halskæde"/"Muffin halskæde" * 2 (den ene af gangene er fra Sverige)/"Muffin øreringe"/"tegnet muffin"/"Lækre muffins med top"
Again with the cup cakes? Alrigt, vi tager dem fra en ende af! I det mindste får jeg star-credit på nogle af muffin-søgningerne - mange tak for det, Sidney Lise! For halskæder og andet smykkegøjl med muffins, se April-Googles-indlægget. Jeg har smidt frygeligt mange e-bay-links på. En tegnet muffin kan I se her:
(Thank you, thank you - hold the applause!)
Og ellers kan i checke dét her link - de er noget bedre end mine ubehjælpsomme paint-egenskaber.
Mht. "lækre muffins"-søgningen, så har jeg lige tre spørgsmål: hvem ville søge på/publicere ulækre muffins? Og hvor starter toppen på en muffin? Og hvordan laver man en muffin uden top? Vil der ikke altid være en øverste del på en muffin, der vil fungere som den tekniske "top"? (Det var vidst fire spørgsmål, but I really don't get it!)

3 - "Skildpaddemousse med daim"
Det er ikke fordi den her søgning i sig selv er underlig eller specialet bemærkelsesværdig, hvis ikke det var fordi at den er endt I indlægget "Trendsætter", og at jeg aldrig har skrevet noget om skildpaddemousse (hverken med eller uden Daim) - why, Google?

4 - "Knoppers Hanuta hvem kom først"
Ah ja, det ældgamle spørgsmål om hanutaen og knoppersen... - et madøres version af "høne vs. æg"-diskutionen. The power of Google tells me, at Knoppers er fra 1983 og at Hanuta har været på det tyske marked siden 1959. Jeg kunne ikke se hvornår de er fra, men det kunne godt være én af de der ting, tyskerne har været ret meget på forkant med. Og det siger jeg ikke kun fordi, de tyske Wikipedia-sider var de første der dukkede op, men også fordi jeg er dybt forudindtaget mht. tyskere.

5 - "Øl"/"Smøg"/"Cigaret"
Det lyder som en god fest - nu mangler vi bare én der kan søge efter vodka-martini, SingStar og chips med dip. Desværre har jeg hverken skrevet om øl eller smøger før. Hvis I vil ha' øl kan jeg henvise Jer til min veninde Lenes supersjove blog, og hvis I vil ha' smøger kan I se her:
(Pic = natsherman.com)
Narj, hvor er de fine! Og farverige! (- og nej, jeg opfordrer aldeles ikke til at begynde at ryge bare fordi cigaretterne er fine!)
Jeg købte engang nogle der lignede på Gran Canaria - de hed Orchideas or some such. De var I hvert fald møgelendige, men meget festlige at se på. Guldfilter og pastelfarver for alle pengene.

6 - "Strikket varmer til bodumkande"
Whaddaya know? Der er rent faktisk efterspørgsel efter kaffesokkerne…

7 - "Uffe Buchard" * en milliard
Erhm… Ja… Jeg havde måske et lille rant imod Uffe for et stykke tid siden. Siden er jeg blevet bombarderet med Uffe-searches. Der er åbenbart ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget. Jeg har fået masser af uploads af det. Mange tak for læserne, Uffe. Gør det ikke ondt på dig? Sådan, hele vejen igennem?

8 - "Kill that chicken"
Yes! Do!! Jeg håber ikke at googleren kom her for at få tips til hvordan man gør - jeg ved kun hvad mine hønsesko har fortalt mig - hvis jeg husker korrekt er det noget med en skarp køkkenkniv og noget solskin…

9 - "Op under kjolen"
What?! Det får I altså hverken links eller billeder til! Eller fremtidige blogindslag, for den skyld. Her er kun the occasional accidental side-boob!

That's it for denne gang. Stay tuned for flere mere eller mindre forklarlige google-søgninger!

- googlin' and tunin',
Mille.

onsdag den 19. maj 2010

I Want Candy

Det her er sidste call-out for min give-away! Presto deltag-o, hvis du vil have muligheden for at finde Essie Lilacism!
Efter jeg fik mine tre - snart to - Essie-neglelakker hjem fra eBay har jeg været ganske fantastisk heldig med mine negle. På under en uge lykkedes det mig at knække 6 og mase min ene finger. Fan-froggin'-tastic... Nu er de allerkorteste vokset ud i en anstændig længde igen, og jeg fik i går filet dem alle sammen til, og gjort den klar til den store Essie-test. Jeg tænkte, at det ville være meget passende, her dagen før The Give-Away. En lille teaser, om man vil. Og det vil man gerne.
Altså - dommen er som følger:
Børsten er smallere end dén, på Rimmel-flaskerne, og det gør, at man skal være lidt mere obs på at få dækket hele neglen. Lakken har en super konsistens, og den er nem at smøre på (smøre? Is that right?) påføre. Fordi det er pastelfarver, jeg er faldet for, er de selvfølgelig meget dækkende, og de ser mere "massive" ud end så mange andre lakker, fordi der ikke er noget skin eller perlemor i. Men fine, det er det. Andet lag er nemmere at lægge på end første, og jeg vil anslå at man skal bruge to lag hvis man er hardcore neglelakspålægger. Jeg skal bruge tre :)
Sådan her ser Mint Candy Apple ud - den er en smule mere grøn i virkeligheden. Faktisk minder den ret meget om den her farve:
- som så ikke ser helt sådan ud i virkeligheden...
Anywho - dårlige farvesammenligninger aside - så er det altså en fin neglelak!

- sweet as candy,
Mille.

tirsdag den 18. maj 2010

Henny to Mille

Hvis I sidder og undrer Jer over, at Henny ser lidt mærkelig ud i de her dage, så er det fordi jeg har fået den her fantastiske tegning af Stine fra StineStregen (se link nede i min link-liste), og den har fået lov til at skubbe Henny af pinden.
Nu er det Mille der egenrådigt styrer den her blog, og hende, der i tegneserieform får lov til at sidde for oven og holde øje med, at alt går rigtigt for sig herinde. Og hvis I nyere læsere sidder og undrer Jer over hvem Henny er, så vil jeg foreslå Jer at kigge tilbage i indlæggene fra d. 13-03-10 og nogle dage bagud. You'll be slightly wiser. Det er ikke fordi, jeg er gået hen og er blevet små-tosset (mere end i forvejen), selvom man kunne tro det, på baggrund af tendenserne til at omtale mig (sig?) selv i tredieperson.
Henny er min mariehøne, der trofast har overvåget bloggen før. Først som en integreret del af baggrunden, og senere som header-fyld, da hun blev stemt væk fra øen. Nu er hun helt væk, og tegning-Mille har overtaget. Sig pænt goddag, og tag godt imod hende mig hende mig hende!

- hilser fra alle stemmerne i mit hoved!,
Mille (og Henny...).

Serie 3 - Rød Vin

Jeg har meget få laster. En af dem er rødvin. Ikke på "AlkoJohn-på-bænken"-agtigt, men sådan en go' kop rødvin om aftenen - det er altså bare hygge.
For nogle måneder siden blev min veninde Sille (som dengang var 29) og jeg (som var 24) stoppet i Rosengårdscentret af nogle 10. klasses-piger, der var i gang med at lave noget spørgeskema-gejl til deres DOSO-projekt. Jeg er ret sikker på, at vi faldt udenfor målgruppen til spørgeskemaet, for vi skulle svare på spørgsmål som "Ved dine forældre, hvor meget du drikker?" og "Hvordan får du fat i dit alkohol?". Vi sagde ingenting, for vi var begge ret beærede over at blive antaget for folk, hvis forældre stadig har et say i deres drikkevaner. Og så fik vi et godt grin ud af det bagefter.
However, et af spørgsmålene var "Hvor ofte drikker du alkohol?" - og jeg måtte jo ærligt svare, at det gør jeg (næsten) hver dag. Sådan et lille glas rødvin om aftenen, til aftensmaden eller når vi ser Paradise DR2 Udland. Jeg er ked af, hvis jeg har skævskudt Jeres undersøgelse, 10. klasses-piger. Det var ikke med vilje. Den danske ungdom drikker slet ikke så meget som det danske universitetssegment. Bare rolig. Man skulle ikke skrive på, hvor meget man så drikker, når man drikker "uden lejlighed" - derfor kunne jeg ikke forsvare mig overfor de AlkoJohn-anklager, jeg er sikker på at jeg har fået, da skemaerne blev gennemgået.
Bortset fra det, så kan jeg altså godt lide rødvin. Jeg er absolut ikke en kender på nogen måde - jeg kan lide langt det meste, og har ikke den mindste sans for "noter af kaffe/blåbær/chokolade/egetræ" - überhaubt! Jeg kan bare godt lide rød vin i et glas, et krus eller en kop - that's it!
Og fint, det er det da, ikke?
Den her rødvin er fx. tappet fra det pureste pap (eller, det vil sige, Bag-in-Box...), og så har den rødder i Chile. Jeg er sikker på, at den har både noter og farver og viskositet på alle mulige mere eller mindre fancy måder, men det eneste jeg kan forholde mig til mht. vin er, om den kommer fra karton, B-i-B eller flaske, og hvor i verden det kommer fra. Og så, om jeg må få noget af det ned i mit glas.

- giver vinkendere grå hår,
Mille.

mandag den 17. maj 2010

Serie 3 - Røde Huer

- for der er kun én rigtig hue, og den er rød :)
Efter vores omflytning af kontorer herhjemme skal vores studenterhuer have et nyt sted at bo. Før stod de i en bogreol (- hvilket vel er meget passende), men der er ikke plads til dem mere. Vi må finde et andet sted, hvor de også kan pynte - for fine, det er de altså! Og så er det faktisk også det sidste "rigtige" bevis på en færdiggjort uddannelse, jeg har. For da jeg blev færdig med min bachelor for to år siden, fik jeg ikke en hat (høhø - det kom den der morfarhumor igen) at vise for det. Meget sermonielt fik jeg mit bachelorbevis ind ad døren en torsdag formiddag, og det var dét. Big whup - nu er du færdig med en universitetsuddannelse, og tæ'løk' med det. Her er et brev.
Hvis jeg nu havde været amerikaner (- og det skal siges med et meget langt a - "amerikaaaner"), så havde jeg fået en fin, flad sort hat. Nu - ingenting. Hvad får jeg, når jeg får afleveret mit speciale? Ingenting. Ikke så meget som en bøllehat. Eller en kasket. Ikke engang en kalot - og så bliver det altså ikke meget mindre i hatte-afdelingen! Hvis jeg er rigtig heldig, så får jeg et brev igen. Jamen, det er da også så rart at få et rigtigt snail-mail en gang imellem! Måske har de skiftet om til e-mails til den tid. "Værs'go' - nu er du kandidat, så kan du lige selv printe dit bevis ud"
Anywho - jeg er i hvert fald glad for min studenterhat. Det var en super stor dag at få den, og den minder mig stadig om lidt for mange drinks, lidt for mange "lø lø lø"-sange fra en lastbil og lidt for tæt på solstik. Fantastisk dag... Nå ja, og så selvfølgelig også om, at jeg blev færdig som student... Who am I kiddin', huen er mest symbol på glæden bagefter - i hvert fald hér 5 år senere. Jeg var så heldig at være oppe i engelsk til min afsluttende eksamen, så karakteren i midten af huen er rigtig god, if I have to say so myself - det gør heller ikke ligefrem huen grimmere, jo!
Min søster bliver student i år - og tillykke mange gange til hende. Derfor er indlægget her også lidt til hende, så hun kan komme godt henover de næste par uger med eksamener. You can do it!

- lø lø lø LØ LØ!,
Mille.

søndag den 16. maj 2010

Serie 3 - Røde Fugle

For noget tid siden, til en "hollandsk auktion" med bøger fra nogle odenseanske antikvariater, fandt jeg den her helt fantastiske plakat. Det er et Yann Arthus-Bertrand-billede fra Earth Seen from Above-serien. Serien er lavet sammen med UNESCO for nogle år siden, og alle billederne er bare smuk med smuk på! Man kan købe et lille udsnit af dem - enten som plakater, kalendere, fotobøger eller postkort. Og så er der også lavet en film over fotografierne, der er ligeså visuelt genial.
Der er ret svært at tage et ordentligt billede af et fotografi - især fordi vores er indrammet - men jeg har givet det et forsøg, og det her var det bedste of the bunch. De andre var jeg også med på via genskinnet. Eller også ødelagde blitzen hele fidusen ved det. Dét, I kan se i genskinnet, er nogle af vores klædeskabe. Absolut ikke særligt kønne, men meget praktiske (- og pokkers indbyggede - mange tak, boligforening!) - og det hér bliver nok både første og eneste gang, de er med her på bloggen, så vær søde ved dem!
Men kvaliteten af mit hjemmefotografi er heldigvis også ligegyldigt, for den gode herr Yann (der immervæk har lidt mere styr på alt det dér med kameraer 'n' stuff end jeg vil påstå at have) har smidt en del af sine billeder ud på sin hjemmeside til fri afbenyttelse - de passer perfekt til baggrundsbilleder og screensavers. Gå endelig derind for at få det fulde udbytte af de sindsygt flotte billeder!
Jeg har givet 150 kroner for plakaten, der er omkring 1 meter på den lange led, og de forskellige fotografier kan som sagt købes i bogform ("365 Dage - Jorden Set fra Himlen", hedder den), ellers kan de individuelle plakater bestilles hjem fra/til de store boghandler. Jeg elsker de højrøde fugle mod den helt mørkegrå jord (- som er mørkere i virkeligheden, tak skal du have pseudo-solskin).
Det er helt fantastisk, som de farver findes i naturen helt af sig selv. De ligner virkelig, at fuglene er blevet photoshopped, men de er ganske au naturel. Det synes jeg, er så vildt! Røde, røde fugle... Der er en længere forklaring omkring fuglenes farve på bagsiden af plakaten, men den kan jeg af gode grunde ikke komme til uden at splitte det hele ad - så hvis der er nogen af Jer, der kender den, må I meget gerne give lyd! Er det ligesom flamingoer og krebsdyr? Bare på syre?

- flyin' red,
Mille.

P.S.: Jeg siger det lige igen: Husk min give-away, der slutter den 20. maj kl. 15. I kan få op til 3 lodder i lodtrækningen ved at skrive en kommentar på give-away-indlægget, ved selv at blogge om konkurrencen, og endelig ved at lave et permanent link i Jeres side-bar. Tryk på linket øverst i højre side af min blog for at komme til konkurrencen!

lørdag den 15. maj 2010

Serie 3 - Rød Blogleg

Rød, rød, og maser af rød.
Jeg er blevet tagget af Misha i en blogleg, der i alt sin "enkelthed" går ud på, at finde alt hvad man kan opstøve i sit hus af en given farve, og så skrive lidt om det. Jeg fik farven rød, og jeg har knoklet lige siden! Endelig er jeg kommet frem til, at det på ingen måde kan lade sig gøre for mig at lave et indlæg med alle mine røde ting. Derfor har jeg lavet en lille collage med nogle af de ting, jeg ikke har vist herinde før - og så vil jeg supplerere med lidt oplysninger om nogle af de knap så fotogene ting og så vil jeg lave en serie (serie 3) med andre sjove røde ting. Det er et større projekt, det her bloglegsværk! For jeg har meget rødt! Rigtig meget!
De her billeder er fra min første rundtur i lejligheden. Og så har de givet mig en helt fantastisk mulighed for at bruge Picasa noget mere - yay for mig. Jeg har også været ret godt til at holde mig væk, hvis jeg selv skal sige det. Men nu er det altså tid igen - se, hvor kreativ jeg har været:
Her har jeg som sagt samlet nogle af de bedste og mest fotogene røde ting. Her har vi, fra venstre mod højre, fra øverst til nederst, kaffekande (min allerbedste ven), billedrammer fra IKEA (koster ikke en pind, og er voldsomt dekorative - og fåes i mange forskellige farver), ovnhandske (når man er for kylling til grydelapper), lotuslysestager (en gave fra min mor), køkkenur med indbygget minutur (smart med smart på, og så larmer det nok til at man kan høre nede ved busstoppet når éns æg har kogt nok), to små skole fra Holmegård (vi har en til i hvid og en meget større i røgfarvet glas - de er bare så praktiske!), en CowParade-ko med stiletter, som jeg har fået af min veninde Liza, og endelig min tulipanvase (også Holmegaard). Fantastiske, røde pynteting og nødvendigheder.
Herudover har jeg en trilliard røde bøger (bl.a. en kopendium i 8 dele af "Dansk Litterære Tekster", A History of English Literature, Hva'for en Hånd Vil Du Ha'?, en masse Herman Bang og Anders Bodelsen, De Elendige, Æblemostregelementet og mange, mange flere), mindst ligeså mange røde film (Caberet, Carrie, Gypsy, The Last House on the Left, Tal Til Hende, Volver, 101 Dalmatinere, 2. sæson af Desperate Housewives, Shortbus og mange, mange endnu flere), røde puder, mapper, studenterhuer, kompendier, en velourrose (?!) og et utal køkkenting, som tomater, peberfrugter, saft, bønner og chili. For ikke at tale om makeup-gejl! Og nu også roser og tulipaner.
De ting jeg har fortalt om her er langt, langt fra alle mine røde ting. Derfor bliver de næste dage herinde "Røde Dage" - jeg vil vise Jer en del af mine lidt sjovere røde ting - alle dem, jeg synes at det ville være lidt synd at smide ind i et fællesindlæg.
Nu, hvor jeg har gået og fundet røde ting ret eksplicit, så er det gået endnu mere op for mig, hvor mange farver der er allesteder. Det har gjort mig rigtig glad.
Derfor smider jeg blogvejen videre til alle dem, der har lyst til at tage imod den. Jeg kunne især godt tænke mig at se, hvad I har af turkis, gul eller orange. I må meget gerne skrive i kommentatorboksen hvis I tager imod tagget, og hvilken af farverne I har valgt.

- maler byen rød, nu og i de næste dage,
Mille.

fredag den 14. maj 2010

Roses are Red...

Okay. Jeg er ved at lave mit bloglegsindlæg, men det tager en krig og lidt til - billedredigering er absolut ikke min ven i dag! Til gengæld har jeg fået afsluttet to under-underkapitler på mit speciale, og dét helt uden at få ekstra sider på. Jeg er meget dygtig, hvis jeg selv skal sige det! Det har altid været mit problem at holde mig indenfor de givne antal sider - hvis jeg må skrive 10 skriver jeg 13, hvis vi må skrive 15 skriver jeg 20, og hvis vi må skrive 20 ender jeg lige under 30. Derfor var jeg ret nervøs for at se, hvor jeg mon ville ende med 60-100 siders speciale. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at jeg når op på de 100 sider - og jeg har indtil videre været ret god til at begrænse mig, så jeg ikke når op på 300 inden jeg er færdig. Lige nu sidder jeg med omkring 62 sider og er lige omkring 5/9 færdig, sådan emne-wise - det er ikke helt skidt!
Men altså - billedredigeringen til bloglegen tager en evighed, og tålmodighed er ikke dét, jeg har mest af i dag. Så jeg vil istedet give Jer et andet indlæg.
I går var min mor nemlig på besøg. Hun ville sige tillykke med jobbet, og så havde hun nogle computerproblemer, som hun håbede at konen og jeg kunne løse. Det kunne vi så ikke. Men vi hyggede os alligevel. Men! Da hun kom, så havde hun også blomster med til mig (- og kartofler - men det er en helt anden historie...)! Jeg bliver så frygteligt begavet i de her dage (høhø, morfar-humor...) - men fine, det var de!
Næææh, nogle fine blomster! Jeg er faktisk ret tosset med roser, der har en anden farve "kant" på kronbladene, end resten af kronbladets farve - og jeg synes at de gule/lyserøde hér er super flotte! Ellers kan jeg også rigtig godt lide dem, der er cremefarvede og har en meget lilla, tynd kant. Love it, love it, love it.
Lige nu ligner stuen en hel blomsterhandler - og jeg klager absolut ikke! Det er så fint at komme hjem til! Jeg elsker friske blomster, men jeg er en knallert til at købe dem selv. Bare ved at lave det her indlæg får jeg lyst til at skyde en pil efter vejledermøde her i eftermiddag, for at smutte hjem og se lidt mere på dem.
Hov ja - og så er mine smukke tulipaner forresten også sprunget helt ud nu!
Nu er de bare endnu smukkere end før - og det giver mig absolut ikke mere lyst til at blive ude på sært-forladt-og-meget-stille universitet! (- og jo! Jeg skal nok blive her! Jeg vil jo gerne høre hvad manden har at sige - jeg skal bare lige brokke mig over det lidt først...) Efter 5 timer på ens gump bliver selv den blødeste kontorstol meget hård at sidde i, skulle jeg hilse at sige!

- blomsterpige with a 'tude,
Mille.

torsdag den 13. maj 2010

In Livin' Colour

I går fik jeg de her super flotte tulipaner af Anne, min syklubs-buddy. Vi skulle mødes til vores ugentlige symøde, men vi var begge to helt flade, og besluttede os for at aflyse. However, vi nåede lige at mødes og sige hej, og hun havde som sagt den her tillykke-med-jobbet-buket med til mig. Über-naww... Jeg er meget glad for den, og den pynter meget herhjemme, midt i omflytningsrodet.
Det allerbedste af det hele er næsten (udover de smukke blomster, selvfølgelig), at hun sagde, at hun i blomsterbixen havde spurgt efter en buket, der var et "splash of colour". Det må man sige at hun har fundet. Custom-blomster. Jeg glæder mig til de sidste knopper springer ud også. Mange, mange tak for blomsterne, skønne Anne!
Jeg følte mig super overskudsagtig da jeg gik igennem byen med buketten i den ene hånd. Friske blomsterbuketter gør bare et eller andet ved ens energi. Så pyt med at det regnede, at jeg havde både computertaske, sygrej og indkøb med, at mine ellers trofaste orange ruskindsstiletter for some reason gnavede og at jeg har verdens værste hattehoved men meget stort behov for hår-skjulende hat når det regner, for ikke at lave pudlen i løbet af 30 sekunder. Pyt, I tell ya!
Prøv at se himlen bag vasen på billede 2 og 4. Billederne er taget omkring klokken halv otte om aftenen, da jeg kom hjem i går, og der er meget tæt på ret mørkt udenfor. Verkackte skyer... Så er det godt at jeg har små farve-sfærer herinde nu - jeg er især vild med de lilla blomster, men de orange er også helt fantastiske.

- bloomin',
Mille.

P.S.: Jeg er blevet tagget af Misha i en farve-blogleg. Det er jo helt fantastiskt meant-to-be-ish! Jeg vender tilbage med indlægget dertil i morgen. Skal lige have organiseret nogle billeder og noget værk først. Glæder mig allerede til at lave det.

P.P.S.: Jeg gør lige opmærksom på min give-away endnu en gang. Få ét, to eller tre lodder i konkurrencen ved at følge linket øverst i højre side af bloggen.

tirsdag den 11. maj 2010

Green, Green Grass of Home

Hey blogverden, så er jeg tilbage igen. Meget træt og meget glad, og med mange grin i hjertet og hovedet siden sidst jeg skrev herinde. Min veninde Randi var som sagt på besøg i nogle dage, og det var helt fantastisk at se hende igen efter så mange måneder. Hun boede her i et par dage i starten af januar, men ellers havde jeg ikke set hende siden august sidste år. Jeg bliver glad hele vejen igennem, når vi falder direkte ind i vores old ways of joking, og når vi stadig er indforståede og tænker ens og på de samme ting.
Anywho - jeg var i IKEA med konen + svigerfar'eren i dag, efter min Randi drog mod Jylland igen. Vi manglede i aller-yderste grad gardiner. I al den tid jeg har boet "for mig selv" har jeg haft to (som i: 2) gardiner. Ét, da jeg boede med min veninde Liza (som godt nok hang der fra før jeg flyttede ind) og ét da jeg boede helt alene for mig selv i det ondeste skod af et crappy mini-kollegie langt væk fra alting vigtigt, men tæt på får. Baaaah!
Siden har jeg haft omkring 10 vinduer i to lejligheder, og ingen af dem har haft nogle gardiner. Vi har altid boet "højt oppe", så der kommer ingen forbi udenfor vinduet, men nu har vi altså fået nok af sol lige i skærmen når vi vågner om morgenen og sol på fjernsynet når vi hygger om aftenen. Altså: curtain-time!
Men det her indlæg skal faktisk slet ikke handle om gardiner. Det skal handle om et gulvtæppe. Sådan ét fandt vi nemlig, da vi var på gardinjagt. Og jeg synes at det er rigtig fint.
I lang tid har jeg ønsket mig noget stort og farverigt til vores spisestue, for den er på tragiste vis fuldstændig farveløs. Kun hvid, grå og mørkebrun. Og så røde puder. Men ellers. Stakkels, stakkels spisestue.
Det er slut nu!
Prøv lige at se, hvad vi har købt!
Det nederste billede er bare et gratuitous billede af mig. Synes, at det var ved at være lidt tid siden at jeg havde flashet mit yndige fjæs her på bloggen, og så var det da et held at den bedste måde at vise et gulvtæppe frem er ved at smide sig "rent-tilfældigt-og-kiggende-længselsfuldt-væk-pseudo-avantgarde"-agtigt på det. Or sum'tin'. Det siger sig selv.
Det her billede er det eneste ud af omkring 8, hvor jeg ikke så fuldstændig død ud. Det taler ikke så godt for mine modella-evner, synes jeg... Hvis det altså skulle være nogen tvivl om dem. Men lyset var så fint, og tæppet er meget blødt. Det er som sagt købt i IKEA, og det fåes i et hav af farver (eller, i hvert fald en 4-5 stykker...) - og så koster det 250 kroner. Score! Køb det her, hvis du skulle være på markedet efter et halvloddent tæppe i glade farver og til en fornuftig pris.
Og det aller-bedste af det hele? Tæppet hedder "Hampen"! Man kan altid stole på at IKEA kan sørge for et billigt grin.

- chiller på hampen,
Mille.

P.S.: Husk min give-away! Se link i højre side af bloggen, hvor regler, præmie og sluttid også står! Og spread the word for extra credit og god karma :)

mandag den 10. maj 2010

The Big Give-Away!

Ta-daaa!
Nu, hvor jeg er nået op på 50 Google-læsere vil jeg holde en lille konkurrence/give-away. Jeg vil fejre Jer, der har hjulpet mig med at komme "så højt op" i faste-læser-antal.
Nye faste læsere (dvs. dem, der måtte komme til efter de 50 første) må selvfølgelig hellere end gerne være med i konkurrencen også.
Præmien er en spritny Essie neglelak i farven Lilacism - den skulle blive en af forårets/sommerens helt store farver, og der er flere af de store bloggere (bl.a. Kia) der allerede har skrevet om den. Faktisk er jeg lidt af en efteraber - men jeg er ligeglad, for lakkerne er fine, de er gode og de har sjove navne. What more do you want? Se evt. gårsdagens indlæg for rationalisering omkring den valgte præmie.
Det er kun mine faste læsere der kan deltage, for det er en konkurrence for at fejre Jer! Uanset hvornår I er kommet til. Så længe I er faste læsere kan I være med!
Konkurrencen bliver en lodtrækning, og man kan få tre lodder:
1 lod - Skriv en kommentar på konkurrence-indlægget. Husk at skrive din mailadresse, og hvordan du følger bloggen (dvs. via Google eller Bloglovin'), plus hvor mange lodder du skal have i alt!
2 lodder - Kommentar + Blog om konkurrencen på din egen blog.
3 lodder - Kommentar + Blog + Lav et "permanent" link til konkurrencen på din egen blog (fx. ved at sætte et billede ind som gadget, vedhæfte et link og oplyse om konkurrencen via den vej)
Jeg udtrækker en vinder af konkurrencen om præcis 10 dage - 10 er sådan et dejligt rundt tal. Jeg synes måske at det er lige tidlligt nok at skulle lave lodder og overskue en lodtrækning og udnævne en vinder kl 8 om morgenen (jeg tør ikke at komme an på, at min nyfundne A-menneskeness bliver ved så længe), så hvad siger I til at jeg d. 20 maj kl. 15 laver en lodtrækning, og finder ud af, hvem er Jer der har vundet?
 
- sæt igang!,
Mille.