søndag den 9. maj 2010

Pastel Revelations

Nå, my lovelies!
I dag er det tid til den store afsløring. Mit allerførste eBay-køb og præmien i "Mille-er-nået-50-Googlelæsere"-konkurrencen. Reglerne til konkurrencen kommer, når vi rent faktisk er nået op på tallet.
Men altså - nu til det med præmien! Jeg havde meget store overvejelser med hensyn til hvad jeg skulle udlodde som præmie. Det sagde sig selv at det skulle være noget med farve. Det skulle også være noget som jeg personligt er ret glad for, og som jeg gerne ville give videre til én af Jer. Da jeg faldt over en fantastisk eBay-sælger, der var mere end frisk på at sælge mig de her tre skønheder:
- så vidste jeg lige hvad jeg skulle give væk. Essie Lilacism! (- det er den lilla - da'h... De to andre (Mint Candy Apple og Petal Pink) beholder jeg ganske selv...)
Lilla er übercool, en af mine all-time favourites, pasteller er in til forår/sommer, neglelakker kan man aldrig få for mange af og blog-fænomener er til for at vi skal blive en del af dem. Det hele går op i en højere enhed!
Er det nederste billede ikke bare helt fantastisk? Jeg glæder så meget mig til at prøve dem på - det har jeg slet ikke nået endnu, for de er lige dumpet ind ad døren. Nåede næsten kun akkurat at få revet pakken fra hinanden inden jeg tog billeder af dem og smed det her indlæg afsted.
Speaking of the her indlæg, så bliver det lidt kort og knapt og brief - jeg har fancy besøg fra Staterne (eller, det vil sige, min fantastiske veninde Randi, som normalt bor i kig-derover-afstand fra mig er endelig kommet hjem igen efter 8 måneder over there, og hun bor her i nogle få dage nu her. Jeg sidder lige pt. og får fyret det her indlæg afsted (det er halvt skrevet på forhånd, halvt skrevet kl. meget-tidligt i morges fordi jeg åbenbart er det ondeste A-menneske i de her dage... That's just not right!)
Jeg vil bruge de næste par aftener på snak og god mad og tequila og SingStar. Jeg lover dog at kigge ind en gang i mellem, og at sætte gang i konkurrencen med regler og alt den slags gøjl, når det bliver tid!

- more polish later, more drinks now,
Mille.

lørdag den 8. maj 2010

Animé-ish

Alright.
Nu, hvor jeg har fået et "meget-voksen"-job og er blevet "meget-voksen"-ansvarlig og "meget-voksen"-seriøs, må der andre boller på suppen herinde. Fra nu af viser jeg udelukkende ting i tweed, nederdele der når ned over knæene, mønstrede cardigans og sko med fornuftige hæle. Og jeg bruger udtryk som "fornuftige hæle". Og kaffetid. Okay, det sidste bruger jeg allerede, men fra nu af bliver det brugt with a vengeance, nærmest som et religiøst mantra, der skal messes om og om igen. Og så viser jeg kun ting i grå, brun eller knækket hvid. Og jeg bliver helt vild med konceptet "meleret" - som i "gråmeleret" 'n' stuff. Det bliver en fest! Og der er småkager til alle kaffetiderne!
...
Ahem...
Jeg tror aldrig, at jeg bliver meget-voksen... Jeg kan lade som om udenpå, men ligeså snart jeg ikke kigger, så sniger der sig en farve, et mønster, en stilethæl, en farvestrålende drink en tirsdag eftermiddag eller et par oversized øreringe op på mig, og så må jeg overgive mig.
I dag (eller, teknisk set i går, under meget-omfattende oprokering af flere rum i lejligheden) har jeg fundet noget ganske fantastiskt ungt til Jer. Med farver og mønstre og humor der siger "POW!" Jeg havde helt glemt at jeg havde den her pouch-ting - jeg er ikke helt sikker på, om man kan kalde den en pung... Det er vel mest af alt en lomme, bare uden whatever en lomme nu sidder fast på. En taske eller et par - ret sære - bukser (Åh, UFO-pants of my youth, I haven't thought of you in a while... And I didn't mind...).
Hvor fint er det her lige? Mine absolutte yndlings er mælkekartonskoen og kaktuspigen (uden maling or whatev' det er). Men jeg er også ret vild med vampyrblomsterne og tordenvejrsregnbuerne. Og så elsker jeg - selvfølgelig - farverne. Den grønne i katusserne og den lyseblå og orange fra kronbladene er lige mig. Og så er jeg som sagt en sucker for lidt naivistiske, animé-inspirerede tegninger, og jeg elsker blandingen af antropomorfe naturtemaer og hvad der minder om børn i naturudklædning - det er et rigtig fint mix af det samme tema set fra to forskellige sider (så blev man lige fancy at høre på - sowwy! Det er dét der job, der sniger sig op på mig...).
Og så elsker jeg at lynlåsen chancerer i farven. Det er så grimt og kitch at det er helt cool. Hvor, in the name of everything that's holy, finder man en lynlås der er alle regnbuens farver? Det er sådan noget, store firmaer kan. Os menigfolk må nøjes med etfarvede lynlås, like suckers... Pung-taske-lommen (jeg har smidt den i kategorien "tasker", bare for en sikkerheds skyld) er én, min mor købte til mig da konen og jeg havde arrangeret en større "pigetur" til London for alle damerne i den nærmeste familie (mødre, en søster og en mormor - og så os) - mange tak for den!

- og nu vil jeg gå ud og bage noget bagværk og plante nogle stedmoderblomster (er det ikke sådan noget man gør, når man er meget-voksen?),
Mille.

P.S.: Dagens hint omkring min give-away når vi når 50 Google-læsere er ikke så meget et hint som det er et løfte. I morgen vil jeg smide et indlæg herind, der blandt andet handler om præmien. So stay tuned and tune in (... Der er gået en TV-vært fra 19890'erne tabt i mig, I know...).

fredag den 7. maj 2010

OMG!

Oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God, oh my God!!
...

Jeg har lige fået et job...

- oh my God!!!,
Mille.

(Pic = Flickr)

Seriously Stylish

I går var jeg til endnu jobsamtale, og jeg er meget spændt på resultatet, for det var et helt fantastisk gymnasium, og jeg tror helt bestemt at det passer lige til mig. Både personlighedsmæssigt (noget har jeg vel lært at Paradise...) og fagligt. Uh, hvor jeg krydser fingre!
Jeg havde ret svært ved at vælge tøj til samtalen. Nu er det ikke fordi jeg er über-modefikseret, men ens outfit fortæller alligevel en hel del omkring en som person, når man er i en jobsamtalesituation.
Anywho - 'nuff with the serious-talk. Jeg prøvede at ramme et "voksent, men ikke gammeldags eller pige-i-mors-aflagte-tøj-agtigt"-look. Der er ret mange faldgruber. Jeg endte med at vælge et meget klassisk look. Uden ret mange farver. Det kan de altid få, når jeg først har et job (kryds, kryds, kryds, kryds, kryds...).
Åh ja... Så voksen og seriøs og faglig. Above all faglig. Det er ikke de bedste billeder - jeg ser ikk ehelt ud som om, at jeg er klar over at det er foto-tid. Nu fik jeg ellers, for en gangs skyld, konen til at tage nogle hurtige billeder af mig og alting. Contrary to photo-proof, så er jeg hverken ved at falde i søvn eller ved at falde forover. Så burde dén være på plads.
Jeg har sorte, høje stiletter fra London (~ 25 £), 50 denier strøpebukser fra Kvickly Xtra (af alle steder... Jeg er så glamourøs, I know...) (~ 30 kr.), en spaghetti-strop-top-sok fra H&M (~ 40 kr.) og en wrap-dress fra Diane von Furstenberg på. Kjolen er en af mine absolutte yndligsting, og det var dén, jeg lovede at skrive mere om, da jeg nævnte en engang tilbage i julen. Sowwy at det først kommer nu! Jeg elsker-elsker mønstret og jeg er helt vild med farverne. Kjolen hedder Barcelona Mosaic, og den er den del af La Movida-serien. Jeg kunne købe mig fattig(ere) i kjoler fra den sæson! Den er lavet af fin silkejersey og den har de flotteste små draperinger ved skuldrene. Jeg har købt den af en helt fantastisk kvinde, der har en netbutik med base i Valby. Hende har jeg købt alle mine DvF'er hos (jeg har tre). Den her har jeg givet 2250 kroner for, hvis jeg husker korrekt - men de andre har jeg købt på tilbud til omkring 1300 kroner. A difference I like! (- og se lige, hvor god jeg er til at huske Jeres opfordringer til ændringer! Butik + pris, lige til Jer...)
Hvis jeg selv skal sige det, så lykkedes det mig at lande ret præcist på den tynde linie mellem voksen og seriøs og for voksen og seriøs. Og så skader det jo ikke at det er lidt fancy :)

hire me, hire me, hire me!,
Mille

P.S.: I dag har jeg forresten fået min eBay-pakke hjem, og jeg er nu klar til the big(-ish) give-away når vi når 50 Google-læsere. Her er et hint: det er et pastelfarvet forårs-musthave.

torsdag den 6. maj 2010

Sokker Er det Nye Sort

- åbenbart. Whaddaya know...
Her er jeg så åbenbart gået bag om dansen - den havde jeg ikke lige set komme. Jeg synes ellers at jeg holder fingeren OK meget på pulsen og er ung med de unge og nede med de fede (eller "ne'e mæ' de fe'e", som vi siger her på Fyn). Men jeg havde så heller ikke set foundation på læberne eller bukserne nede i strømperne komme. For slet ikke at snakke om de der solbriller der ikke er rigtige solbriller, men bare nogle plastiktremmer i et brillestel. Faktisk håber jeg ikke at den her blog bliver set som specielt nyskabende, eller at den bliver brugt til at holde folk ajour på nogen måde. Jeg er jo åbentlyst ikke i stand til at vurdere et marked. Og her har jeg 2 semestres forskningsseminar i consumerism bag mig... The atrocity!
Anywho - tilbage til det med sokkerne. Jeg har fået en mail fra Allan fra DesignerKiosken. I ved, dem med kaffesokkerne. De vil give mig og mine læsere 25% rabat derinde, med koden "splash" (små bogstaver, ingen anførselstegn - det er bare mig der er fancy og laver adskillelser), lige indtil d. 14 maj hvis jeg ville give deres lille geschäft lidt blogtid. Og det vil jeg faktisk godt, for Allans mail fik mig lige til at checke siden ud endnu en gang, og prøv at gæt hvad jeg fandt! Altså, andet end to nederdele og en bodystocking som jeg bare må have, men som jeg på ingen måde har råd til før engang til næste forår, selv med rabat. (Mange tak for det, forresten. Flere modemæssige hjertesorger...)
Jeg fandt sokker! Og mange af dem! Og ingen af dem er til at komme på fødderne. Det er åbenbart so last month. Nu er sokker til iPod'en, til computeren og til telefonen. Selv til iPad'en, når den engang kommer frem. Det er fremadsynede sokker!
Specielt er jeg vild med navnet "Laptop-Sok". Det ruller så dejligt af tungen. Det her er fx. en iPhone-sok.
Jeg er faktisk ret vild med de små pixelerede monstre. Især de gule. Men jeg har også et ret godt forhold til gul. Mille hearts gul. Af et godt, godt hjerte... Billedet er ikke af de bedste, men teknikken drillede og ville ikke lade mig gemme det direkte, så det er screen-shot'et og paint-beskåret mindre. Jeg er omtrent ligeså high-tech som pixel-dyrene.
Manglende compterevner aside, hvad er det så, der sker for sok-tendensen? Tag et ord som "tehætte". Gammelt-gammelt ord. Nok fordi det kun er gamle-gamle folk der har én. Men (and this is what's important): det hedder ikke en te-sok, selvom princippet er det samme. Dynebetræk? Dyne-sok! Handske? Hånd-sok! Og så videre. I see a trend - and it's starting to grow on me...

- blog-sok,
Mille.

P.S.: Hvis I undrer Jer over etiketten "indretning", så er den altså sat på med tanke på laptop-sokken. Det er da en slags indretning, ikke?

onsdag den 5. maj 2010

Reverdie

Nu er det altså for alvor blevet forår - det er ikke kun spejdertosserne der render rundt med alt for lidt tøj på, og som er mistænkeligt glade i deres khakishorts mere. Jeg trækker også i næsten-sommertøjet og melder mig i koret af de snarligt halsbetændelsesramte. Man må tage det sure med det søde. Har jeg hørt.
Anywho - med min proklamering af forårets endelige komme ville jeg egentligt bare lave en fin overgang til at komme til at snakke om noget grønt. Så elegant kanjeg nemlig være. Hvis jeg så ellers bare kunne holde mig til ét emne ad gange, og lade tankestrømmenvandfaldet blive hjemme. Altså. Grønt. Fordi det er forår. Yes.
Jeg har købt mig den her fine, fine grønne håndtaske fra Fiorelli (det er forresten skyggen af mit yndige korpus der pryder billedet...). Jeg er helt skudt i den flaskegrønne farve, og jeg synes at den står rigtig fint til den mintgrønne. Grøn er altså bare en af mine alltime favourite farver - og så går den til næsten alting (synes jeg i hvert fald...). Tasken er af ret kraftig læder, har kostet en formue og jeg elsker den meget højt. Og så bruger jeg den aldrig. "Why?", you may ask. Well, primært fordi den er for lille til at jeg kan slæbe alt mit skrammel med. Og så fordi jeg ikke er helt sikker på, hvornår det er meningen at man skal bruge en håndtaske. Jeg tror ikke at jeg var der, den dag på kvindekurset.
Hvornår er det ikke passende at skulle have pung, mobil, iPod, en bog, nogle breathmints, kuglepenne plus det løse med, men hvor man samtidig har mulighed for konstant at holde en taske i hånden? Jeg kan virkelig ikke forstå hvorfor der bliver lavet andet end kæmpetasker og kuverttasker. Kuvertasker til fancy occasions og fester, og kæmpetasker til alt det andet.
Men altså - fin er den. Også selvom en gennemsnitspris pr. brugsgang indtil videre må ligge på omkring 200 kroner... Foeret er forresten ligeså fint. Det er brunt med orange tegninger af blomster og blade - og jeg elsker orange af et godt hjerte. Jeg er især vild med den når den er sammen med nogle rigtig retro-agtige 70'er-farver. Jeg er helt solgt...

Jeg ville ønske at jeg var bedre til at få den brugt. Hvornår bruger I håndtasker i den størrelse? Er det bare mig, der er sær?

- håndtaske 101,
Mille.

P.S.: Jeg har lavet lidt om i etiketterne herinde. Jeg var ved at drukne i dem. Nu er det simplificeret lidt - jeg håber at I kan lide det :)

mandag den 3. maj 2010

Selvforkælelse, Courtesy af Andre

I går var en helt fantastisk dag. Jeg fik gjort min første eBay-køb ever (much more later), vi fik laks med bønner, kartofler og hollandaise til aftensmad, og der var Glee og Hercule Poirot (shut up - it rules!) i fjerneren. Så bliver det ikke meget bedre. Jeg har ikke fået skrevet så meget som en linie på mit speciale siden torsdag (hvor det heller ikke gik for vildt for sig...) - til gengæld har jeg pt. 30 sider liggende hos min vejleder (kryds fingre for at de vender hjem igen uden alt for mange røde streger), og 15 sider stående på computerskærmen foran mig. It's all good, selvom weekenden bededagsferien har været den ondeste slacker.
I går var top i orden på grund af én ting mere. I går morges så jeg på TrendSales at en sød pige (hvad siger man? Kvinde? Dame? Lady?) her fra Odense havde købt en Elisabeth Gierus-ansigtscreme, som hun alligevel ikke kunne bruge, og nu ville hun give den væk, hvis man altså selv kom og hentede den. Og det ville jeg da godt, and did so søndag aften. Jeg elsker E. G.-produkterne! De passer lige til min hud, men de koster en mindre formue (+ din førstefødte), så jeg køber dem ikke.
Anywho - nu har jeg fået min absolutte favourite ganske gratis, helt fra ny. Cream in The City. Når jeg er færdig med at fnise teenage/"det-sagde-hun-også-i-går"-agtigt over navnet, så er den faktisk rigtig god. And I live in the city-ish! Den skulle være god til hud der bliver udsat for byforurening 'n' stuff - I dunno... Jeg ved bare at den passer rigtig godt til mig (også selvom den er ganske hvid og helt uden nogen farve - would it kill them to ploink in some green? Yellow? Pink? Anything?), og at E. G.-produkterne er gode mod børn og dyr, økologiske og uden noget nasty stuff. Du kan købe den her, hvis du ikke er så heldig at have en "free-lotion"-pusher lige i nærheden.

- free is almost as good as colour,
Mille.

søndag den 2. maj 2010

Ingen Retfærdighed

Ingen retfærdighed er der til! Ingen! Ikke så meget som en lille smule. Prøv lige at se den her helt fantastiske halskæde!
Den er ikke min!
De folk, der siger at det må være helt fantastisk at være to kvinder i ét hus, for så har man automatisk dobbelt så meget girly stuff tager frygteligt fejl. Det her er konens halskæde. Ikke min. Hendes. Jeg har fået lov til at låne den en gang i mellem - men det er stadig hendes halskæde. Og jeg kan ikke bare gå ud og købe en magen til, for når vi først når det stadie har vi helt andre problemer. Jeg har altid synes at synkron-ægtepar er super skræmmende... Dér er vi altså ikke endnu!
Jeg elsker farverne, de forskellige størrelser på boblerne og at den er lavet af plastik. Der er et eller andet dejligt skødesløst over den. Og så kan jeg for en gangs skyld godt lide mixet af lyse/mørke farver, pastelfarver/klare farver/jordfarver og af "standard"-farver og farver, der lige rammer lidt skævt. Det plejer ellers ikke at være mig (overhovedet!), men lige hér er jeg helt skudt. Såvidt jeg ved er den her halskæde fra Pieces - og jeg gået på jagt efter én der minder lidt om, men som er forskellig nok fra den til at jeg ikke kommer til at føle mig som en del af et bilka-habit-ægtepar.

- bubble-trouble,
Mille.

P.S.: Mange tak for alle Jeres svar i min spørgeskema. Jeg lover at forholde mig til Jeres svar. However, der er to af Jer, der har sat kryds i "fortæl om det i kommentatorboksene", men jeg har kun fået én kommentar i en af boksene. What gives? Har du, kære afkrydser nr. 2, fortrudt dit kryds? Jeg vil så gerne høre hvad I har at sige :)

P.P.S.: Husk min snarlige give-away. Ligeså snart Google-tælleren er oppe på 50 sætter jeg den i gang med regler og alt hvad der hører til. I den forbindelse: Hej til dig, nye usynlige læser!

lørdag den 1. maj 2010

Damn those Zombies...

Glædelig 1. maj! (På trods af flere personers gode idéer om at kalde dette indlæg "Kom maj, du søde Milde/Mille" (get it?), så har jeg altså valgt en titel der på ét eller andet plan fortæller noget om indlægget...)
Jeg håber, at I har nydt dagen. enten med klassekamp, øller i solen eller med hygsomme folk helt generelt. Jeg er lige kommet hjem fra 1. maj-frokost (a.k.a ædegilde af dimensioner) hos min far.
- og hvad er så det første jeg ser, da jeg tænder min computer for at stene lidt Cheezburger og American Idol i al min overædte tilfrdedshed? I'll tell you what! Den hér reklame:
(Jeg vil lige sige med det samme at jeg altså hverken kender til spillet eller udbyderen eller noget andet omkring det, så hvis du skulle få lyst til at udforske det yderligere, og det viser sig at det er det ondeste rip-off der stjæler dine penge, bedsteforældre og de liter is du har i fryseren, men påstår at du aaaldrig har set før, så vil jeg altså ikke have skylden for det. Jus' saying...)
WTF? Nu er det ikke fordi jeg har den allerstørste lyst til at spille farmer-spil på nettet. Faktisk vil jeg påstå at den lyst er ret ikke-eksisterende. Derfor er jeg ikke sikker på, at reklamen er målrettet imod mig. However, jeg er stødt på den ret mange gange efterhånden. Og what the friggin' frog sker der for de dyr?! Hvem har sådan en gård? Og hvorfor er myndighederne ikke blevet underrettet endnu? Zombie-dyr? Zombie-farming?
Dyrene minder mig om "tomacco"-afsnittet af The Simpsons, efter at kreaturerne er gået i tomacco-høsten. Jeg vil ikke have en "online bondegård", hvis det skal være på den måde! Også selvom det ligner et super fint og farverigt spil.
Dyrenes øjne har distraheret mig så meget at jeg først lige har lagt mærke til sætningen "den sejeste bondenørd". Siger det ikke det hele?
Hvis du har prøvet det her spil, så giv endelig lyd, og fortæl mig om der er en mening med galskaben. Så gemmer jeg mig herovre i hjørnet med macheter og skydevåben imens. Bare for en sikkerheds skyld.

- prepared for the zombie apocalypse,
Mille.

P.S.: Jeg ved godt at det har været lidt fattigt med farve-farveindlæggene her de sidste tre dages tid. Sowwy. Jeg lover at blive purist igen fra i morgen af. Jeg har bare lige haft ret meget ikke-direkte-farve-materiale som jeg måtte ud med.

fredag den 30. april 2010

Fruits of Love

Jeg har snart været gift i 2 år - w00t?! (Okay, det sidste var bare for at vise, at selvom jeg er gammel og gift, så er jeg stadig street og ung med de unge - honestly, så er det første - og eneste - gang jeg har skrevet på den måde. Det gjorde ondt, helt ind i mit sproghjerte. Undskyld, sproghjerte. Jeg gør det aldrig mere...)
Men altså - efter vores bryllup overnattede vi på Falsled Kro. Über-luksus, jeg vil tilbage dertil igen og igen og igen og for altid og bo der! Da vi kom derhen stod der en flaske vin og det her fine økofrugtfad til os. Det var en helt perfekt hygge-snack efter en hel dag med mad og vin og kage (- og mere kage... og så lidt kage igen) Jeg faldt lige over det her billede da jeg sad og kiggede nogle af mine mapper igennem.
Jeg synes at farverne er helt fantastiske! Og jordbær og vindruer er nogle af mine yndlings-sommeraftens-frugter. Fadet minder mig om dét vi selv har stående herhjemme, det her er bare i keramik, og jeg vil have det! Med eller uden frugten. Jeg er sikker på, at jeg kunne finde på tusind ting (nok flest spiselige) at lægge på det! Jeg elsker jordbærenes farve - det er rigtig sommer! - og prøv at se de små stedmoderblomster! Er det ikke bare et fint, lille touch?
Og så elsker jeg kombinationen af den blå farve fra blomsterne (fuglene?) og de gule/lysegrønne farver fra fadets baggrund og bladene. Jeg har før skrevet om, hvor tosset jeg er med fade. Ligesom gul er min safety-farve, så er fade min safety-indretningsgenstand. Love it!
I dag har jeg brug for at have noget smukt at se på, og så synes jeg at det her fad er voldsomt passende. I går var jeg nemlig i blodbanken, og den #£¤$*§ sygeplejeske stak mig omkring 6 gange i armen inden hun fandt en blodåre. Én af gangene lavede hun endda fægteren med nålen inden i min arm. Result = virkelig smadret højre arm. Jeg kan ikke bøje den helt, jeg kan ikke strække den helt ud og jeg kan under ingen omstændigheder bære noget med den. I går kunne jeg ikke engang skrive på computer! (Thank God for planlagte blogindlæg...) Av, av, av... Den svier og er øm. Så nu har jeg ondt af mig selv. Har brugt hele dagen på at spise reste-hveder og set fjernsyn, og i aften vil vi bestille pizza (uhm, med oksemørbrad!) og se AllStars. Så kan den lære det, den dumme arm!

- fruits of love or fruity love?,
Mille.

P.S.: Hende min veninde fik (som måske bekendt) ikke noget job ud af sin første jobsamtale. Hun var åbentbart for ung. Ikke for umoden-ung, bare for ung-ung. Whaddaya know. Hun er overhovedet ikke næsten heldigvis ligeglad, for nu har hun fået endnu en samtale. To be revealed henimod slutniingen af næste uge. For now - cross your fingers.

P.P.S.: Jeg er næsten nået op på 50 læsere herinde! 43 via Google FriendConnect og 3 via Bloglovin'. Yay me and you. Jeg vil lave en konkurrence-give away når jeg når op på 50 Google FriendConnect læsere - jeg er allerede i gang med at ordne præmien. Skal bare lige få min PayPal til at samarbejde først. Spread the word. Oplysninger om præmie og konkurrenceeregler kommer når vi når op på the big 5-Oh. Ooooh, so exciting...

torsdag den 29. april 2010

Make Me Smile

Solen får mig til at smile i de her dage. Især om aftenen, når lyset bliver helt orange og lyserødt, og alting bliver meget smukkere og blødere at se på. Det blev engang sagt, at kvinder så smukkest ud i candle-light. Jeg synes at kvinder - og alt andet - er smukkest i solnedgangslys.
Selv Fynsværket i baggrunden ser helt romantisk ud!
Af krøllede omveje fik min hjerne mig til at sammenligne det smukke lys med ord, som jeg bliver glad af. Jeg ved godt at der ikke er så forfærdeligt mange farver i ord - derfor får I bare en hurtig oplistning af ord og udtaler (fra en trilliard assorterede sprog og dialekter - ca), som jeg synes er rigtig nifty (jeg har sat dem op centret for at være lidt fancy, nu hvor der ingen billeder er):

Nifty
Smuksak
Tjald
Concepción
Nifle
Lhasa (som i "Lhasa Apso" - I care not for the Apso-part)
Caracola
Coincidink (som i "udtales ko-'ing-ki-dink")
Taupe
Kaff'-bønn'
Garçon

- kom med Jeres, og fortæl mig at jeg íkke er helt gokkelok for making lists like this,
Mille.

onsdag den 28. april 2010

Sticks and Colours

Nu er det snart sommer, og sommer betyder kræmmermarkeder. Jeg elsker kræmmermarkeder og alt deres skrammel og deres "køb din fisk/spegepølse/frugt her" og deres faker-parfumer/tennissokker/jeans og deres indianertæpper/sweatere/panfløjte-cd'er - love it, love it, love it.
Sidste år var jeg med min mor på en marked, hvor det blandt andet lykkedes mig at slæbe 30 Agatha Christie-bøger, 20 friske gårdæg, seks blå og hvide kinesiske keramiksuppeskåle med skeer, en kæmpe sæk kartofler og tre bakker jordbær med hjem. Oh joy...
Jeg fandt også de her super cool farveblyanter. Jeg elsker dem for deres udseende - jeg er ikke sikker på hvor gode de rent faktisk er at bruge, for de har "bare" stået til pynt herhjemme siden.
Det er næsten en skam at bruge dem - og derudover er jeg ikke sikker på at jeg er handywoman nok til at kunne spidse dem med en hobbykniv uden at miste op til flere fingre while trying. Men er de ikke fine? Jeg er helt vild med at de er vildt forskellige tykkelser og pivskæve alle sammen - og jeg skulle hilse og sige at de drysser ret så bastant meget, fordi barken er helt au naturel og ubeskyttet. Jeg måtte smide 20 kroner for dem alle sammen, og det synes jeg er ret billigt. Der er 10 i alt, i 10 forskellige farver.

- nature-child,
Mille

tirsdag den 27. april 2010

Mother, Teacher, Secret Lover...

- sagde Homer Simpson engang om sit TV. Jeg tror, at jeg har omtrent samme forhold til mit snackeri, som den gode herr Simpsons har til sit fjernsyn. Det gør ikke den store forskel helt præcist hvad det er (eller hvad der er i fjernsynet), bare der er noget.
Derfor har her også efterhånden været en del forskellige snack-indlæg. Chokolade har fået en helt speciel plads i mit hjerte - hvilket er ret sært, for jeg har alle dage været mere en salt kinda girl, men specialeskrivning kan åbenbart gøre sære ting ved én.
Det kan godt være, at farverne her ikke er noget at råbe vildt hurra for. Men når man ser, at der er snack, så bliver selv det bruneste papir tiltrækkende. Så det her er i virkeligheden nærmest bevis for at farvers attractiveness er hyper-situationsbestemt. Mine tænder løber i hvert fald helt i vand, bare ved synet af billederne. Mange tak til min mor for at smide dem efter mig den anden dag - så er der snack lidt endnu.
Jeg skriver hjemme i dag - og det har alt at gøre med, at jeg "bare" skal korrekturlæse og ligeså godt kan sidde i sofaen herhjemme som på en ubekvem stol ude på uni, og absolut ingenting at gøre med at det er hér, chokoladen er!

- nommin',
Mille.