Purple Haze

Jeg er kommet hjem, og jeg er kommet mig over min star-struck-hed igen. Hold da op, hvor var det bare den bedste aften længe, aftenen i går. God mad, hyggelige mennesker, og Percival Everett som først genbo og derefter som bordherre. Percival Everett!! Okay, måske er jeg ikke kommet mig helt endnu... Men det var altså også cool beyond cool! I was talking and joking with Percy!!

I den forbindelse tror jeg forresten nok, at jeg er kommet til at skylde ham en rabarbertærte, når jeg kommer til The States - længere historie, kodeord: oplistning af forskellige kagetyper, hindbærtærte, smag af rabarber.

Anywho, hvis jeg nu skulle droppe forbi med en rabarbertærte engang, så er det vel heller ikke det værste der kan ske, vel?

Men altså - hvis jeg nu skal bruge det her indlæg på andet end at namedroppe - så er det pludselig blevet rigtigt forår! Ikke bare de der dage hvor det stadig er flejnekoldt, men hvor alle folk prøver at overbevise hinanden om, at det altså er blevet forår, mens det i virkeligheden bare er blevet ikke-vinter. Nu er det blevet forår-forår. Og forår-forår betyder forårsjakker.

Jeg har en fin, fin mørk lilla KAOS-læderjakke, som jeg har fundet på tilbud til 600 kroner for nogle år tilbage. Og jeg elsker den! Jeg har tabt mig lidt siden jeg købte den, så den sidder ikke helt så tæt som jeg egentligt gerne ville have at den skulle gøre, men jeg synes stadig at den er rockin'.

Jeg elsker at den er så kort i livet som den nu er. Så er det rigtig forår! Der er lidt mere kant over det når den er taljelang istedet for hoftelang, synes jeg. Jeg er i hvert fald blevet rigtig glad for det, selvom jeg i starten havde lidt problemer med, hvad jeg skulle sætte den sammen med.Og så synes jeg at farven er noget så skøn! Den er nærmest aubergine-lilla - rigtig dyb og faktisk lidt grumset, og det synes jeg er ret cool til mange af mine mere klare farver.

Jeg er stor fan af læder-forårsjakker - de er helt rigtige til humørsygt forårsvejr. Vandtætte, vindtætte, luner når det bliver køligt og skygger når solen titter frem. Så kan foråret ellers bare komme an! (Og jeg har lige set nu, at min eneste overkrops-overtøjs-kategori hedder "Frakke", så det må altså blive sådan det bliver fra nu af. Alle beklædningsgenstande til overkroppen hedder enten trøje eller frakke. Så er I advaret, hvis I skulle gå på kategori-opdagelse og opdage, at der ikke er noget af alt det her der giver mening. Ssshhh - det er vores hemmelighed!)

- Percival Everett!!!!,

Mille.

Indlæg No. 100! Og Kaffe!

Yay! Det her er mit indlæg nummer 100! Tillykke til mig... - eller Jer... Eller hvad man nu siger, når man når til en slags blogjubilæum... I hvertfald - spas og gang i den.

Jeg fik ikke lavet noget indlæg i går, for jeg tog hjemmefra klokken ti minutter i ni om morgenen og kom hjem igen kl ti minutter i ti om aftenen, og der var jeg faktisk ret så smadret. Jeg havde skrevet speciale, været til uofficiel Percival Everett-hyggeday (a la "unplugged" - det officielle foredrag kommer i dag, og bagefter er der reception for os engelsknørder og the man himself - jeg glæder mig helt tovligt, og har fået en bog signeret... Jeg er den ondeste litteratur-groopie! Gør Jer selv en tjeneste og slå manden op, hvis I ikke kender til ham, og læs, læs, læs nogle af hans bøger - anbefaler især Erasure, I Am Not Sidney Portier og Damned If I Do. Hvor lang en parantes tror I, at jeg kan lave i et blogindlæg, inden det hele bliver alt for uoverskueligt, og jeg mister læsere i hobetal på det? Lidt længere endnu? Mere? Alright, jeg stopper nu. Fra-a-a-a-a NU af!) og så var jeg til sydag med TS-tøserne (som siger at de følger med her... Ti-hi og hej til Jer!). Så altså - jeg faldt mere eller mindre i søvn på sofaen til Paradise DR2 tre minutter efter jeg trådte ind af døren.

I dag vil jeg så vise jer noget, vi lavede til det første symøde. Nemlig en kaffevarmer! Sådan én vidste I nok ikke at I havde brug for! Men den er faktisk ret praktisk hvis man har en stempelkande, for dem er der jo ikke så forfærdig meget isolering i igen - og så hokus pokus - så er der varm kaffe. Og er den ikke bare fin?

Jeg elsker det mønstrede stof - det er lige mig. Der er sådan lidt Marimekko over det, er der ikke? Jeg synes i hvert fald at det er rigtig flot, og så har det en rigtig god struktur. Blev meget glad da jeg så at det var sådan noget fint stof vi skulle bruge til vores intro-øvelse. At jeg så ikke har en stempelkande, og at varmeren her kun passer til en Menu-kande, og ikke en Bodum-kande, det er fuldstændig irrelevant. Kaffe er godt, flere forskellige slags kaffe(r?) er rigtig godt, og jeg er sikker på at vores ret så store og stadigt voksende kaffe-laver-familie derhjemme godt kan holde til endnu et medlem.

- på stempelkandeindkøb,

Mille.

Weekendglæder

Jeg er lige kommet hjem fra fødselsdagsbrunch hos min svoger - meget mæt og med meget ondt i min gump af 2 * 2 timer i bil. Av, av, av... Men hyggeligt, det var det! Det er nu en god måde at bruge sin weekend på.

I går var en underlig dag. Halvdelen af den var ret aktiv fra min side af - jeg fik skrevet lidt på mit speciale selvom det var lørdag (og jeg er ellers rigtig god til at holde weekenderne fri for ikke at få økuller før tid) og set en film, som jeg havde planlagt at hygge mig med. Den anden halvdel af weekenden var knap så produktiv. Jeg havde et par timer hvor jeg kedede mig noget så gudsjammerligt - sådan rigtig 5-årig-agtigt. Der var bare ingenting der kunne hjælpe på det, og jeg kunne hverken overskue at få skrevet de sidste jobansøgninger eller at få strøget noget stof, som jeg skal bruge i morgen aften til syklub.

Erch. Jeg hader at kede mig! Jeg bliver utålmodig og pivet og virkelig ynkelig at høre på. Det sker heldigvis ikke så tit - og konen kom to my rescue med hjemmelavede pandekager. Til aftensmad! Yay...

Prøv lige at se her - jeg splattede nogle frosne hindbær ud, og tøede dem op (- min ven Blender er desværre ikke iblandt os mere - den er kommet i blender-himlen, og derfor må jeg helt selv og helt manuelt liquify'e dem, og det gik også ret godt), og lavede på den måde noget syltetøjs-coulis-værk. Man skal ikke undervurdere the power of forks. Jeg synes nemlig godt at pandekager med sukker eller almindelig syltetøj kan blive alt for sødt, så sådan nogle usødede bær er bare helt perfekt for mig til søde pandekager.

Derfor endte min lørdag også på en ret positiv måde - jeg tror ikke, at det er muligt at være smågnaven når der er pandekager.

- weekend relaxation, weekday work,

Mille.

Penguin Madness

Jeg er gået helt sy-amok.

Jeg har stadig gang i mit projekt fra sy-weekenden sidst i marts, mangler knapper i det meget hemmelige Secret Project her på bloggen, og så har jeg fundet det allerfineste pingvinstof, som jeg overhovedet ikke kan finde ud af hvad jeg skal gøre med. Jeg blev bare nødt til at købe et stykke af det, for det var så fint, så fint at jeg ikke kunne gå ud af butikken og aldrig se det igen.

Problemet er bare lidt, at jeg er ret meget for gammel til at gå med pingvinprint. Derfor er det ikke helt åbentlyst hvad jeg skal finde på med det. Her er min tankeproces - sat op så linært som min tankeproces nu overhovedet kan sættes op. Jeg er faktisk ret stolt over mig selv og mine tanke-udretningsevner:

1 - Jeg kunne lave en pingvin. En meta-pingvin - pingvin af pingvin. Men jeg kan ikke finde ud af om det er for meget meta at lægge på skuldrene af én stakkels pingvin, og om hele universet går i cirkel og opsuger sig selv af ren og skær forvirring over konceptet. og hvad skulle jeg overhovedet bruge en pingvin til? Pingvin-pingvin er altså out.

2 - Jeg kunne være ligeglad med at jeg er omkring 20 år for gammel til pingvinprint og så mig selv en nederdel. Den her idé skyder lidt sig selv ned, ikke? Jeg kan på ingen måde finde ud af hvordan jeg skulle få Mille-i-pingvinprint til at se bare nogenlunde voksen ud. Især med fremtidig gymnasiejob i (forhåbentlig) sigte. Det har Mille-uden-pingvinprint nok problemer med as it is.

3 - Jeg kunne sy en kjole til en youngin' - evt. min veninde Silles pige. Se, børn i den alder kan pull off the penguin! Mig, not so much.

4 - Jeg kunne sy en petroleumsfarvet spencer/nederdel of sorts til mig selv, og bruge pingvinstoffet til en lomme oder so. På den måde er der pingvin, men ikke for meget, og jeg kommer ikke til at ligne en forvokset femårig. Problemet er så bare, hvad jeg skal gøre med de resterende 1,40 cm pingvinstof?

5 - Kombinér punkt 3 og punkt 4 i min ret så linært beskrevne tankegang. Pros: alt stoffet bliver udnyttet, og jeg får lov til at udleve min indre syerske. Cons: risiko for matchy-match, plus - velmente hjemmelavede gaver bliver ikke altid hverken specielt vellykkede eller specielt velkomne. Det er jeg ikke sikker på at mit ego kan tage.

Jeg har brug for blogverdenen i mit pingvindilemma - hvad skal jeg gøre med mit pingvinstof? Hvad havde I gjort? Jeg har endda købt noget fint, fint æggeskalsfarvet foerstof og alting... Mangler bare idéerne...

- hvor mange gange kan man skrive "pingvin" i ét indlæg?,

Mille.

Sneaker-Wedge

Igen-igen kommer der her en blog-first. Altid set før, ganske nyt - og så går det faktisk lidt imod bloggens princip om farve, farve, FARVE! But I don't care! For jeg har fundet de allermest fantastiske sko I ever did see! "Desværre" kom de kun i enten grå eller sort, and then what's a girl to do? Jeg valgte dem (selvfølgelig) i grå, efter princippet "grå er da lidt mere en farve end sort, er det ikke?"

Men altså - I give to you: the sneaker-wedge! Er de ikke bare fine? Jeg havde ellers lovet mig selv ikke at falde i "støvlet-med-åben-tå"-fælden, men så stod de her sko og råbte: "Mille!!" efter mig så højt at jeg ikke kunne ignorere det. Og jeg er meget forelsket i dem!

Jeg elsker, at overdelen ligner en slags krydsning mellem en sneaker-sko og et par rulleskøjter. Det er eddersparkeme mange år siden jeg sidst har haft et par sko med velkrolukning! Og for en gammel rulleskøjter som mig er det bare ren nostalgi. Jeg vil ud på baner og bakker og ramper igen!

- og så elsker jeg at der er en lille plateausål på, så forenden af skoene er omkring 3 cm over jorden - det giver en del ekstra højde, for selve skoen er faktisk ikke så høj igen (altså, den er ikke så "stejl" fra hæl til tå). Men de her sko på når jeg en ret godt stykke op i 180'erne - love it!

Jeg vil style dem med enten stramme jeans og en farverig tanktop - og så med pangfarvede strømpebukser under - eller med denimshorts og en stram hoodie. Så må det snart godt blive sommer.

- shoeshopping: because we're worth it!,

Mille.

En God Gerning - Hjælp en Blogger

Jeg har fundet en blog, som jeg bliver nødt til at give lidt props til - den hedder StineStregen, og i kan se den her. Jeg er fuldstændig blæst væk, head over heels med de fine tegninger på den - og så er teksten ret så finurlig og dejlig. Jeg er blog-forelsket.

Der er dog en mere alvorlig side til det her "en-anden-blog-end-min-egen-er-for-leksi"-indlæg.

Stine fra StineStregen bliver hjemløs fra 1. maj - kender du nogen, der udlejer en lejlighed i Århus C? Så kontakt Stine. Læs mere her: http://www.stinestregen.dk/2010/04/sger.html

Jeg håber at der er nogle af Jer fantastiske bloggere der kan hjælpe Stine med at finde et nyt sted at bo!

- strenght in numbers,

Mille.

Hunger Bug

Lige for tiden har jeg en ginormous appetit - der er så meget mad jeg har lyst til, og jeg har lyst til det i absurd store mængder. Det bliver dog ikke til så meget i praksis, for universitetet har ikke det største udvalg af mad-Mille-har-lyst-til. Fra kantinen fortærer jeg mest scones og vanillekaffe. Big whup...

En sjælden gang i mellem går jeg amok i deres frokostbuffet - man kan være heldig at få sig en god tallerken mad (jeg plejer at fylde den med salat, masser af feta, soltørrede tomater, artiskokhjerter, crouton'er og godt med dressing eller med forskelligt brød, salami og brie) for en 20-krone. Det er da til at holde ud!

However, det er ikke ret tit at frokostbuffeen stemmer overens med min appetit. Overraskende tit består den af en varm ret med hakket oksekød (my arch-nemesis), salat uden sjove ting til og koldt bord med sære oste og frygteligt meget sild.

Så er det godt at det dog ikke er al min tid jeg bruger derude på Rustenborg (- googl SDU Odense hvis I ikke er bekendt med hverken stedet eller tilnavnet - så bliver I straks klogere). Herhjemme er det nemlig mig selv der bestemmer hvad jeg har lyst til at spise, nå!

Her er en fin, fin meget hurtig, ret lækker rejesalat jeg fik bikset sammen en aften i sidste weekend, hvor jeg var alene hjemme hele weekenden fordi jeg havde sy-kursus, og konen var fortrukket til sydfyn. Yummo!

Rejer, feta, avokado, mere feta og en awesome dressing af creme fraiche, rød kaviar, citronsaft + skal, olie, frisk og hakket chili, salt og peber. Dét er bare go' mam! Og hvor er det bare fint, med den grønne farve fra avokadoen, de lyserøde nuancer fra rejerne og kaviaren og det helt, helt hvide fra fetaen... Jeg ville have kommet nogle peberfrugter og nogle artiskokhjerter i også, men jeg var doven og brugte kun hvad vi havde af goodies i hytten.

Hov - og så noget helt andet! Fuldstændigt! I dag har jeg hørt det bedste udtryk, ever! Procrastilaxing. Hvor cool er det lige? Altså en sammensmeltning af procrastinating ("at overspringshandle") og relaxing ("at slappe af") - det er sådan nogle ord der burde findes flere af, når man sidder med næsen i speciale og jobansøgninger dagen lang!

- procrasti-cooking,

Mille.

United Colours

Med en catch-phrase som "United Colors of Benetton" (jeg angloficerede det lige i overskriften for ikke at få mentale klask af min hjerne resten af dagen), så behøver jeg jo slet ikke at finde på en overskrift selv. Mange tak, Benetton!

Jeg elsker Benetton - især deres reklamebilleder. Über smukke og über farverige - lige noget for mig. Og så er deres ting som regel i en ret lækker kvalitet.

Jeg har for ikke så længe siden købt den lækreste sorte (!) skjorte-body i rigtig fin bomuld - ellers er jeg faktisk mest vild med deres strikting.

Which brings us to today's topic: en virkelig underlig form for top som moderen min har købt til mig. Jeg er ikke helt sikker på hvordan den came into being - der må være en designer der engang har tænkt: "Tube-strik og chifon - sure! Dét ka' vi li'!". Resultatet er nu blevet ret godt synes jeg selv - der er et eller andet quirky over den som jeg rigtig godt kan lide - og så får man en ret anderledes silhouet med den på. Og jeg kan godt lide sjove silhouetter.

Fordi den er ret dyb i udskæringen er det ret smart at have noget på indenunder - hvis man da ikke er til "flash-dit-undertøj"-stilen. I am not. Jeg plejer at have en lilla eller grøn top på under, men de er AWOL lige pt. Jeg synes dog også at det fungerer ret godt med den sorte top her, selvom den afdæmper farverne i overdelen en smule.

Jeg kan rigtig godt lide det abstrakte mønster på overdelen - forskellige swirls i forskellige farver, der minder lidt om eksotiske blomster. Og så kan jeg godt lide at alt kaoet er holdt sammen af prikkerne. De er forresten lilla, prikkerne - det er vist ikke så tydeligt på billederne (- men jeg er til gengæld ikke monster mavesur, selvom det er tydeligt på billederne. Jeg lover at smile mere næste gang - jeg er vist ude af træning med ego-shots - til gengæld har jeg, som I kan se, fundet et sted i lejligheden hvor selvudløseren kan fange både min overkrop og mit hoved når jeg tager billeder af bluser el. lign. Yay...). Og så er det en rigtig forårs-top, er det ikke? Nu må solen godt snart kigge ordentligt frem og begynde at varme jorden og min krop op!

- dotting for spring,

Mille.

Åh, Forår...

Altså...

Nu havde jeg lige tænkt mig at lave et forårsindlæg - en slags making-up-for det faktum at jeg ikke har kunnet finde nogle vintergækker eller erantis eller krokusser (tihi), og så sniger foråret sig op på mig i al sin herlige mangfoldighed. Jeg havde fundet en fin, fin busk-tingest herude på uni der så noget så fredelig ud i al sin grønhed, og med et fiskebassin i baggrunden og sol på himlen og alting.

Og tror I så ikke at der er en fugl - en ordentlig motherfrogger - der har besluttet sig for at falde ned midt i den pladask død? Adder, adder, adder... Døde fugle hører altså ikke til på bloggen - dem bliver man ikke glad af!

Derfor kommer her et indlæg om noget ganske andet. Nemlig oldschool (okay, måske bare gammeldags...) dekorationer.

Jeg er lidt af en samlertosse, men når man ikke har nogle penge bliver samlermanien på et meget lille sted. However, loppemarkeder og genbrugshaller er min legeplads, og jeg er ret vild med det her træfad som vi har fundet i en DanMission i Odense ( og som BTW har en inskription bagpå - det er åbenbart malet og givet til en vis Inge(r?) (eller var det Grete...) i anledning af hendes 50-års fødselsdag, back in the days of yore). Jeg ved godt at det i sig selv er ret så kikset og lugter lidt af slidt væg-til-væg-berber, juleplatter og malerier med rådyr en masse, men når det står alene og blandt nyere og knap så hengemte ting, så er det faktisk ret fint.

"I virkeligheden" er det meningen at det skal hænge på væggen - men så mormor er jeg alligevel ikke blevet endnu. Det får lov til at stå som det fad det nu engang er, istedet for at blive hængt op som en psedu-undskyldning for et maleri. Et fad er et fad er et fad.

Og hvem bliver ikke glad af blomster? Omend de er så malet på - nu, hvor naturen ikke vil lege pænt. Jeg synes i hvert fald at det har sin charme - også selvom jeg ikke rigtig kan få mig selv til at lægge noget på det - så ville man jo skjule blomsterne!

natur >< kultur, perchance?,

Mille.

Tagged - 10 Ting

Jeg er blevet tagget af Anja i en blogger-leg :) Legen går i al sin enkelthed ud på at skrive ti ting man bliver glad af, og så videretagge 1-10 nye bloggere. Jeg synes at den her leg passer så fint til det spirende forår udenfor, og jeg er rigtig glad for at være blevet tagget af Anja, for jeg elsker blog-lege! Og jeg elsker glade ting. Det er jo sådan set hele grundlaget for den her lille blog-business of mine - ting, der gør mig glad.

Derfor var det også ret fristende for mig at lave et svar der hed:

      1 - Gul

      2 - Rød

      3 - Taupe

      4 - Orange

      5 - Magenta

      6 - Grøn

      7 - Lilla

      8 - Lime

      9 - Blå

      10 - Turkis

For farver gør mig altså glad. Men jeg skal nok prøve at være lidt mere opfindsom end det.

Anywho, here goes:

      1 - Når jeg går hen af en vej, hvor der ved vejkanten voker forårsblomster, og der er klar himmel, solen skinner, og det blæser en smule. Når jeg har god tid, god samvittighed og vinden blæser mit hår ind foran mit ansigt - så bliver jeg glad. Af håret altså. De andre ting er også gode, men det er dét med håret der sætter prikken over i'et.

      2 - Når kaffeautomaten ude på uni giver mig gratis vanillekaffe. Det koster kun en femmer, men en gang i mellem kommer der ligeså mange byttepenge ud som man i første omgang proppede i automaten - og det kan altså godt give mit humør en lille booster, når man har siddet i flere timer og kæmpet med litteratursammenhænge.

      3 - Når konen har købt en pose chips el. lign. med hjem fra købmanden, bare fordi hun ved jeg er ekset med chips (el. lign.).

      4 - Når jeg har fri en hverdag, og bruger formiddagen på at gå igennem gågaderne, og der er masser af plads, og lastbilerne er ved at læsse af til butikkerne. Jeg er ikke sikker på hvad det er, men det er bare godt!

      5 - Når jeg en sjælden gang finder mig selv i mit huslige hjørne, og får gjort rent i hele lejligheden, bagt brød og kager, vasket tøj og opvask, og bagefter kan sidder helt stille i sofaen og kigge ud over det hele og bare nyde det.

      6 - Når min søster kommer forbi til hygge, Buzz og kagespisning.

     7 - Komplimenter. Både fra fremmede mennesker og fra folk jeg kender. Der er noget dejligt ukomkliceret over det - komplet uden bagtanker - når de kommer fra folk man ikke eller næsten ikke kender, og når det er fra folk man kender varmer det bare helt fra inderst til yderst.

      8 - De tre folk jeg står og venter på bussen sammen med et par gange om ugen. To af dem har Downs syndrom, og den tredie har også et mentalt handicap of sorts. Og de er bare så fine! Den ene med Downs er altid super muggen, og der er bare ikke den ting der ikke er i vejen med alting. Vejret, klokkeslættet, hvornår bussen kommer, de andre folk ved stoppestedet - anything! De to andre er altid glade, smiler og siger hej, og sammen danner de bare et hyggeligt indslag i mine morgener.

      9 - Spontane "Jeg savner dig, skal vi ikke drikke en kop kaffe sammen"-beskeder fra mine venner.

      10 - Jeg vil gøre som Anja og dedikere min nr. 10 til everything blog. Jeg bliver glad af at skrive, at læse kommentarer og svare på dem, at se alm. feedback, og følge andres, at se når jeg selv er nævnt andre steder, når folk ude i virkeligheden nævner ét eller andet jeg har skrevet om, når jeg kan se at både min mor, far og søster følger med (hej-hej til Jer!), at kommentere på andres indlæg... Yup... Dét er godt...

Der er mange flere ting jeg bliver glad af, som jeg ikke kunne få plads til - god musik, friluftsbade, vaffelis, gåture langs Odense Å, gode kup, den humor jeg har sammen med forskellige folk...

Men nu vil jeg holde op med at opliste, og i stedet videre-tagge et par bloggere, som jeg gerne vil høre fra. Jeg tagger Maja, Tina og Malsen.

- instant happiness,

Mille.

Drip Drip Drop, Little April Shower

Det er tid til endnu et indlæg om neglelak. Jeg er nemlig gået på rov, og har fundet en mate til den neglelak jeg bloggede om som noget af det aller-første hér. Det er jo næsten helt retro.

Under alle omstændigheder, så kan min tidligere pointe godt trænge til en gentagelse. I en tid hvor det virker som om at hele blogverdenen udelukkende snakker om og sammenligner OPI, Chanel og CND vil jeg endnu en gang pointere det helt fantastiske ved Rimmels "60 Seconds". Flaskerne er ikke ligeså fancy, og der er ikke ligeså meget blære-faktor over dem hvis man hiver den op af tasken på en fancy café (jeg er ikke sikker på, hvem der gør den slags ting i virkeligheden, men jeg ser det tit og ofte i tv-serier, og så må der jo være noget om snakken, right? TV shows wouldn't lie to me, right? Right?!), men de holder ligeså godt som OPI og har ligeså fine navne som Chanels - og så har de stadig den ret fancy børste der splatter helt ud og dækker hele neglen på én gang. En hurtig gang overlak (har ikke prøvet med underlak, for sådan én har jeg ikke lige liggende), og så holder den snildt i en uge.

Og så er det selvfølgelig et kæmpe plus at de ikke koster en halv bondegård. Jeg har for ikke så længe siden set 2 for 60 i Matas - til sådan en pris er der sagtens råd til nogle testere og et hav af sjove farver. Og en underlak - hvad er min undskyldning?

Forstå mig ret, det er ikke fordi jeg har noget imod hverken OPI eller nogle af de andre mærker. Jeg har bare ikke penge nok til at give penge ud uden at kunne se eller mærke forskellen. Og jeg får ingen fancy sponsorgaver... (SU, people! Bare lige lidt endnu...).

Den her gang er jeg faldet over den blå "60 Seconds", som jeg også nævnte i det tidligere indlæg. Blue me Away, hedder den, og den er fint, fint mørkeblå med en smule lilla shine/mikroglimmer.

Man ser næsten kun det lilla hvis man kigger meget godt efter og lyset er just right, men jeg har forsøgt at tage et super-closeup hvor jeg kunne fange bare en smule af det. Se her, og judge for yourselves. Kan det ikke ses, bare lidt?

- drip, drip, drop; nailpolish in April,

Mille.

Secret Project Comes to a Finish

Så er der ved at ske noget! Jeg er næsten færdig med mit hemmelige projekt - og det kan vel ikke siges at være så specielt hemmeligt mere...

Her er i hvert fald de seneste par billeder fra processen. Det eneste jeg mangler er knapper. Og så skal jeg have samlet stropperne lidt mere - de er lige 80'er-store nok endnu.

Men knapper er nemmere sagt end gjort. For de skal jo passe i størrelse og farve og type og temperament. Og nogen gange er det som om at verden ikke indretter sig efter mit hoved! Jeg ved, at det lyder tosset, men sådan tror jeg virkelig, det er! I hvert fald er det ikke til at finde de knapper jeg har forestillet mig, nogle steder.

Det første billede her til venstre er fra længden stadig var... well, lang. Jeg havde lavet kjolens skørtelængder godt lange, for jeg havde ikke bestemt mig for en endelig længde endnu - ville lige se den på først.

Da jeg fik den på, som den kan ses på billedet til venstre gik det op for mig at den i hvert fald ikke skulle have fuld længde. Midt-på-læggen er ikke en god længde for mig, og det fik det 80'er-agtige ved overdelen til at gå helt amok.

Ikke godt.

Derfor cuttede jeg et godt stykke af den, og gjorde den knælang.

Meget bedre!

Det er selvfølgelig heller ikke meningen at jeg skal have jeans på under kjolen. Jeg nåede bare ikke lige at smide den til photo-shoot'et. Vi var nemlig på vej ud af døren til påskefrokost hos mor'eren.

Billederne af den kortere udgave er kjolen er taget i modlys, derfor er de ikke helt skarpe. Jeg synes at de er ret fine alligevel. Så er der stadig lidt mystik over det endelige resultat (uuuuh, I gætter aldrig hvad det er, jeg syr!). Under alle omstændigheder tror jeg, at jeg sætter en ekstra etiket på indlægget fra nu af.

Bortset fra det, så er er det nu rart at være ved at være færdig med det her projekt. Har store planer om de næste, og det bliver godt at kunne bruge noget mere tid på dem.

- button, button,

Mille.

Oldschool Cool

Jeg har vundet en give-away! I går da jeg kom hjem lå min præmie i postkassen, og jeg havde sådan glædet mig til at åbne den og se den i virkeligheden.

Det hér er min anden vndne give-away (og nummer milliard hvor jeg har deltaget), og jeg synes at det er fantastisk sådan at udlodde præmier til blogverdenen "bare fordi". Det viser bare, at bloggere er for seje. Jeg går og tænker på at lave min egen give-away, men jeg er lidt i tvivl om, hvad konkurrence-delen af den skal være... Idéer modtages - som altid - gerne i kommentatorboksen.

Men altså - til sagen. Jeg vandt min give-away på Rikkes fine, fine blog snublefod.blogspot.com, hvor jeg er inde et par gange om dagen for at snuse rundt i hendes gør-det-selv-projekter. Jeg er meget misundelig på hendes fingerfærdighed (speaking of which - så kommer sidste afsnit af Secret Project en af de næste par dage - jeg er nemlig færdig!).

Som I kan se, så har jeg vundet et fint, fint gammelt påklædningsdukkeark. Jeg vil sætte det i en ramme og hænge det op i enten vores hobbyrum eller i vores spisestue. Jeg er sikker på at alle farverne - de lyserøde, de grønne og de blå - vil passe ind alle steder!

De er så flotte, de kjoler og buksedragter der er med til - går total i nostalgi-mode og får lyst til at læse impressionistiske romaner, og gå tur ved søerne i København, og være ganske fantastisk 1900-agtig... Med blondehansker og stor hat, og bolcher i et papirkræmmerhus. Tror, at det er den danske udgave af min Hollywoodfantasi der stikker hovedet frem.

- med mange tak og store planer,

Mille.