Hej...
Kan I huske mig? Det er mig, der er hende bloggeren.
Eller, det var det i hvert fald engang... Jeg bilder mig ind, at jeg stadig kan
ét eller andet med ord (- det håber jeg i hvert fald; ellers har jeg en
uddannelse og et job, som jeg skylder en undskyldning...). Problemet er altså
ikke så meget ordene. Problemet er mere manglende organisationsevne (det havde
jeg alligevel aldrig forestillet mig skulle blive et problem for mig) og - mere
lavpraktisk - manglende kamera. Og så tusind milliarder omvæltninger, som fik
mig til at nedprioritere bloggen og fremvisningen af farver til fordel for
forelskelse og forandringer. Værdsætter I alliterationerne?
Anywhose - pointen med alt dette er, at det ikke er på
grund af forglemmelse, at bloggen er blevet lagt i dvale. Jeg har hele tiden
husket den, jeg har bare været for travl (og honestly, for uelegant - mere om
det senere) til at blogge sammenhængende.
Men så skete der noget. For det første, så begyndte
jeg at kunne se "tid til blogning" ude i horisonten igen. Jeg har
idéer, jeg glæder mig og jeg savner ordene på den her måde. For det andet, så
er der en del folk, som efterhånden har hevet fat i mig og sagt "Hey, what
gives with the ikke noget blogning?". Det startede herhjemme (mere også om
det senere!) igen og igen og igen og igen, og så spredte det sig til elever
(argh, pinlighed! Jeg ved ikke helt, hvad det siger om mine abstraktionsevner,
at jeg ikke havde overvejet at Mille + blogning + arbejde som gymnasielærer +
elever, som kan finde ud af at bruge nettet = elever, som kender til og læser
gymnasielærer-Milles blog. But here we are. Hej elever!) og til internettet in
general (på blog, på TrendSales, på FaceBook). Og efterhånden var det svært at
ignorere stemmerne (selvom jeg ihærdigt forsøgte for at mindske min egen
dårlige samvittighed. "Neeej, Mille!", sagde jeg. "Der er ikke
nogle, der gider at læse dine skriblerier alligevel. Eller at se på dine ting.
Whatever with the colours", sagde jeg. "Og man kan slet ikke blogge,
når man har gymnasieelever, som åbenbart kan finde ud af at bruge en
søgemaskine", sagde jeg mange, mange gange. Virkelig mange! Men så sagde
jeg til mig selv: "Mille!", sagde jeg - "Skriv! Skriv, og hold
op med alle dine dårlige undskyldninger". Og så skrev jeg. Indtil videre
bare en rablende account for hvorfor, jeg ikke har skrevet (og den er slet ikke
slut endnu!), men jeg lover, at der kommer andet! Og med flere billeder.
- og det er så her, I skal springe et afsnit over,
hvis I ikke gider læse om mig, og mest i virkeligheden er her for farvernes
skyld. For her kommer en kort gennemgang af the life of Mille siden sidste
indlæg.
For det første blev jeg skilt. I så meget fred og
fordragelighed, som den slags nu lader sig gøre. (Ex)-konen og jeg boede sammen
i nogle måneder efter, og vi er stadig venner.
Og så flyttede jeg til lille-sydfynsk-by, hvor
lille-sydfynsk-gymnasium ligger. Man kan jo ligeså godt være praktisk omkring
det.
Og så fandt jeg mig en kollega-kæreste og flyttede
sammen med ham. Og han er skøn og pæn og vidunderlig (også, når han plager om
blogindlæg).
Og så blev jeg bonus-pap-ondstedmoder-mor til tre
skønne unger.
Og så var der mere arbejde og flere elever.
Og så blev jeg gravid.
Og så var jeg gravid i laaaaang tid (som alligevel
føltes som kort tid, nu jeg tænker tilbage...).
Og så fødte jeg, for 13 uger siden, en lille bitte
kæmpestor baby-pige på 54 cm og 4220 gram. Mini-Mille aka Frøet aka My-barnet
(som også har givet bloggen en ny etiket). Og hun er meget sød og yndig, når
det ellers passer hende. Ellers er hun et skrigehoved. Men hun har det
dejligste smil og de sødeste lyde; kan have timelange samtaler med mig og med
ringle-katten; virrer med hovedet og spiler øjnene op, når hun bliver
forskrækket - og så sover hun 10 timer i træk hver nat. Til gengæld sover hun
næsten aldrig om dagen og så er hun umulig at trøste, når hun er bare det
mindste sulten. Men Gud, hvor jeg elsker hende højt alligevel. Og her
poserer hun i en mørkeblå kjole, som hun har fået af nogle af mine skønne
elever. Så der er lidt farve i det her indlæg alligevel!
Og så fik jeg mig en iPad, så hvis jeg staver sjovt,
så ved I, hvor skylden skal placeres. I den forbindelse: formatering og design
på dette indlæg sucks ligeledes på grund af manglende iPad-erfaring. Jeg lover
at vende tilbage til pc-skrevne indlæg, når jeg har noget godt og farverigt at
blogge om.
Og nu kommer vi endelig til det der med at være for
uelegant til at være blogger. Amme-bher. Så er det sagt. Når man først har
taget en amme-bh på, så er der ikke noget at gøre. Alle forsøg på at være bare
nogenlunde blogger-fancy-schmancy falder fuldstændigt til jorden. Til de
ikke-indviede består amme-bh (det burde skrives med stort, ligesom Satan...) af
lige dele polyester, kiksethed, skulderstropper (1,5 cm!), hægter (3!) og
manglende sexappeal. Til gengæld ånder den overhovedet ikke, og så har jeg ikke
været ude af den mere end 15 minutter ad gangen siden starten af august.
Whoop-di-friggin'-doo... Jeg har en ny fashion-teori: det er umuligt at føle
sig bare i nærheden af fotogen, når ens bh har vaskeanvisningerne vævet ind i
stoffet. Foran.
Det er derfor, jeg dukker op til overfladen i hidtil
ukendt uelegant stil. Og det er derfor, der ikke er noget billede af mig i
dette indlæg. Jeg har nemlig heller ikke været ved frisøren siden engang i
starten af januar...
- at efterlade sine læsere med tvangstanker om frumpy
Amme-bh,
Mille
P.S.: I den forbindelse: er der nogle af jer, der ved hvor min baggrund er blevet af? Og hvorfor mit skrift pludselig er mindre? Og mørkere? Og hvorfor min gamle skrifttype er væk? Og hvorfor mine afsnit hopper en linie ned, hver gang jeg opdaterer siden? Man kan da heller aller' ta' 1½ års pause fra sin blogning uden at alting skrider...
Yeeeaaah!!! Så skete det! Wehu! Prikningen virkede! (Og jeg tænker, at manglende baggrund og mindre skrift måske er straffen for forsømmelsen? ;-). )
SvarSletSådan! Velkommen tilbage ;)
SvarSletTak! Og tak og tak!
SvarSletOg selvfølgelig virkede det (*ahem*)... efter lidt tid... Jeg skal stadig lige blive gode venner med blogger-template og kamera, men jeg lover, at jeg øver mig!
Mille
Weee herfra! Så super DEJLIGT du er tilbage, Mille :)
SvarSlet