Secret Project Comes to a Finish

Så er der ved at ske noget! Jeg er næsten færdig med mit hemmelige projekt - og det kan vel ikke siges at være så specielt hemmeligt mere...

Her er i hvert fald de seneste par billeder fra processen. Det eneste jeg mangler er knapper. Og så skal jeg have samlet stropperne lidt mere - de er lige 80'er-store nok endnu.

Men knapper er nemmere sagt end gjort. For de skal jo passe i størrelse og farve og type og temperament. Og nogen gange er det som om at verden ikke indretter sig efter mit hoved! Jeg ved, at det lyder tosset, men sådan tror jeg virkelig, det er! I hvert fald er det ikke til at finde de knapper jeg har forestillet mig, nogle steder.

Det første billede her til venstre er fra længden stadig var... well, lang. Jeg havde lavet kjolens skørtelængder godt lange, for jeg havde ikke bestemt mig for en endelig længde endnu - ville lige se den på først.

Da jeg fik den på, som den kan ses på billedet til venstre gik det op for mig at den i hvert fald ikke skulle have fuld længde. Midt-på-læggen er ikke en god længde for mig, og det fik det 80'er-agtige ved overdelen til at gå helt amok.

Ikke godt.

Derfor cuttede jeg et godt stykke af den, og gjorde den knælang.

Meget bedre!

Det er selvfølgelig heller ikke meningen at jeg skal have jeans på under kjolen. Jeg nåede bare ikke lige at smide den til photo-shoot'et. Vi var nemlig på vej ud af døren til påskefrokost hos mor'eren.

Billederne af den kortere udgave er kjolen er taget i modlys, derfor er de ikke helt skarpe. Jeg synes at de er ret fine alligevel. Så er der stadig lidt mystik over det endelige resultat (uuuuh, I gætter aldrig hvad det er, jeg syr!). Under alle omstændigheder tror jeg, at jeg sætter en ekstra etiket på indlægget fra nu af.

Bortset fra det, så er er det nu rart at være ved at være færdig med det her projekt. Har store planer om de næste, og det bliver godt at kunne bruge noget mere tid på dem.

- button, button,

Mille.

Oldschool Cool

Jeg har vundet en give-away! I går da jeg kom hjem lå min præmie i postkassen, og jeg havde sådan glædet mig til at åbne den og se den i virkeligheden.

Det hér er min anden vndne give-away (og nummer milliard hvor jeg har deltaget), og jeg synes at det er fantastisk sådan at udlodde præmier til blogverdenen "bare fordi". Det viser bare, at bloggere er for seje. Jeg går og tænker på at lave min egen give-away, men jeg er lidt i tvivl om, hvad konkurrence-delen af den skal være... Idéer modtages - som altid - gerne i kommentatorboksen.

Men altså - til sagen. Jeg vandt min give-away på Rikkes fine, fine blog snublefod.blogspot.com, hvor jeg er inde et par gange om dagen for at snuse rundt i hendes gør-det-selv-projekter. Jeg er meget misundelig på hendes fingerfærdighed (speaking of which - så kommer sidste afsnit af Secret Project en af de næste par dage - jeg er nemlig færdig!).

Som I kan se, så har jeg vundet et fint, fint gammelt påklædningsdukkeark. Jeg vil sætte det i en ramme og hænge det op i enten vores hobbyrum eller i vores spisestue. Jeg er sikker på at alle farverne - de lyserøde, de grønne og de blå - vil passe ind alle steder!

De er så flotte, de kjoler og buksedragter der er med til - går total i nostalgi-mode og får lyst til at læse impressionistiske romaner, og gå tur ved søerne i København, og være ganske fantastisk 1900-agtig... Med blondehansker og stor hat, og bolcher i et papirkræmmerhus. Tror, at det er den danske udgave af min Hollywoodfantasi der stikker hovedet frem.

- med mange tak og store planer,

Mille.

Muffin Top

Jeg elsker kager og søde ting. Mit hjerte ligger hos salt (mmm, chips...), men jeg er også rigtig-rigtig glad for sødt. Især det det søde bliver blandet med noget syrligt. Så bliver det ikke så nemt kvalmt og så kan man spise mere!

Til sy-weekenden fik vi nogle helt guddommelige blåbærmuffins. Mandag aften tænkte jeg, at den slags kunne jeg da også sagtens lave. Vi havde ikke alle tingene som opskriften krævede, men det lykkedes alligevel. Jeg er nemlig rigtig god til at redde mislykket mad og til at improvisere opskrifter - især når der er kage i det!

Derfor kreerede jeg (på 30 minutter, alt inklusive!) de her helt fantastiske hindbærmuffins.

Opskriften er fra hjemmesiden sarahskager, og her er de ændringer jeg fik lavet:

Istedet for at bruge 100 gram smør brugte jeg 80 (vi havde ikke mere... Havde også bagt kanelsnegle, og de suckers sluger altså en del smør!).

Istedet for 2,5 dL kernemælk brugte jeg 1 dL minimælk, 1 dL ymer og 0,5 dL vand (ingen kernemælk i huset, kun en lille sjat mælk, men til gengæld masser af ymer. Det har vi ellers aldrig. Vandet var for at få konsistensen på plads igen).

Vi havde ingen muskat, så det kom jeg ikke i.

Istedet for 180 gram blåbær brugte jeg 220 gram hindbær (havde ingen frosne blåbær liggende, men til gengæld 2 poser øko-hindbær... Who knew? Nogle gange kan det godt betale sig at gå på fryser-rov...).

- og så fik jeg endelig 14 muffins ud af det, istedet for 12 - total bonus!

Og de er bare rigtig gode! Fik scoret nogle ret billige point dér. Men nu er jeg vist også færdig med at være husmoderlig for denne omgang. Lover at næste indlæg bliver om noget helt, helt andet. Hvis jeg da kan huske hvordan man ellers gør...

- med kost og spand,

Mille.

Selvgjort er Velgjort

Som sagt var jeg til sy-tamtam hele weekenden. Lørdag lavede vores "vært" - den ene af os tre TrendSales-syersker - indisk frokost og søndag skulle vi to andre tage mad med. TrendSales-syerske nr. 2 havde lavet tyrkiske retter - bl.a. en super god fetasalat - og jeg havde hjemmebagt brød (ciabatta og knækbrød), ost og frugt med - og avokado og hjemmelavet tapenade.

I dag var der rester. Jeg har spist knækbrød med tapenade og avokado i vulgært store mængder. Jeg kunne leve af det. Og det er en super smuk "ret" - derfor vil jeg dele den med Jer.

Jeg elsker de mange farver på kernerne og kornet i brødet, tapenadens klare røde farve og spillet i de grønne farver i avokadoen. Sammen er det bare så tæt på sommer som vi kommer lige nu. Jeg kunne leve af det - dét og kold hvidvin og sommeraftener...

Når jeg laver mad foregår det sådan her: første gang jeg laver noget følger jeg opskriften slavisk. Når jeg har lavet det nogle gange skifter jeg gradvis opskriften ud med min egen logik og små ændringer her og der. Derfor er det lidt svært for mig at give Jer opskriften, for både knækbrød og tapenade har jeg lavet en del gange. But here goes:

Knækbrød:

1 dL havregryn

1 dL sesamfrø

1 dL hørfrø

1 dL solsikkekerner

1 dL græskarkerner

3,5 dL hvedemel

1 dL olie

2 dL vand

1 teske bagepulver eller lidt gær (ikke øko - det er noget noller!)

Lidt salt

Alting blandes sammen - kernerne kan evt. køres igennem en hakker ganske kort hvis man er til lidt mindre grove knækbrød. Dejen deles i to, som hver især rulles ud til firkanter mellem to stykker bagepapir. Skær knækbrødene ud som du vil have dem, og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20 minutter, eller indtil de er så gyldne og sprøde som du vil have dem.

Tapenade:

100 gram soltørrede tomater

60 gram kapers

2 fed hvidløg

Et skvæt citronsaft + skallen fra én citron

Lidt hakket, frisk chili.

1 dL god olivenolie

Salt og peber

Hak tomaterne, chilien og hvidløget. Smid det hele i en morter med kapers og salt, peber og citronskal, og gok (myrd?) det godt i laaang tid. Indtil du er træt i armen. Bland massen med citronsaft og olie. Presto tapenade-o. (Hvis du er for doven/ikke har en morter, så smid det hele i sådan en hakker-tingest, der følger med mange håndmixere, og lad vær med at fortælle det til dine venner)

Avokado:

Skær i to, af-skræl og skær i fine, fine både. (Jo, jeg ved godt at I nok godt ved hvordan man håndterer en 'kado, det er bare for gak og gøjl...)

- fancy frokost og billige point,

Mille.

Danske WebChicks - Ugens Blogger

Jeg har lige opdaget mit interview med Danske WebChicks - det er her. Skynd Jer forbi siden, og meld Jer til som faste læsere hvis I ikke allerede er det. Det er en rigtig fin lille side, og man lærer en masse nye blogs at kende.

Og til dem, der linker sig forbi min blog gennem DWCs link - hej hej! Velkommen til. Kig Jer omkring, og skriv hellere end gerne kommentarer/spørgsmål til mig. Hvis I melder Jer som faste læsere, så smid meget gerne Jeres egen blog-adresse, så kigger jeg forbi!

- WebChicks' påskekylling (- og jeg havde ikke noget billede af en kylling, så dagens random meta-blogningsbillede bliver af en måge. Potato, kartoffel),

Mille.

Misc.

Lørdag og søndag har jeg været til sy-weekend sammen med to fantastiske kvinder fra TrendSales. I morgen er jeg Ugens Blogger på Danske WebChicks. Life is good. Her er et billede af nogle ekstra-covers til mine Skullcandy-hørebøffer. De har ikke så meget med hverken sy-weekend eller DWC at gøre, andet end at de alle sammen er super cool.

Efter 2 gange 7 timers syning, kagespisning, kaffedrikning, frokosttilberedning (og -spisning!), mønstertegning, opsprætning (- oh opsprætning, how I loath thee...), klipning og masser af snak er jeg relativt smadret. Både i ryg og hoved. Derfor bliver dagens indlæg kort og usammenhængende. Ligesom mig. Ey, Mille, det giver jo ingen mening! Og så er det lyv!

Jeg ved godt at det her ndlæg ikke er så inspirerende, og jeg undskylder mange gange, men jeg har undertråd på hjernen og behov for at skrive min gakkethed ud.

Bortset fra det, så synes jeg at de her covers er ret fede. Jeg er mere til dem med fuglene på, men jeg synes også at de her er rockin'. Men nu er jeg også en sucker for kranier (det lyder voldsomt morbidt, nu jeg ser det på skrift...), og dét må man sige at dem her lever op til. En standard-udgave af Skullcandys covers følger gratis med når man køber lyd med udskiftelige yder-dutter. Det hér er de "gratis" - dem med fuglene var dem jeg egenligt havde bestilt.

Nu vil jeg sige hej til min sofa og et tæppe - og rester fra frokosten i dag: hjemmebagt knækbrød og ciabatta, hjemmelavet tapenade af soltørrede tomater og kapers, avokado, Port Salut, brie og blommer. Life is good!

- peace out,

Mille.

Fristelsernes Farver

Efter mit bodsindlæg i går tænkte jeg at det var tid til noget syndigt igen. Jeg er ikke så god til det dér med at være sund i ret lang tid ad gangen.

For nogle uger siden så jeg en bannerreklame for Tempt Cider inde på TrendSales. Lige siden har jeg været stor fan.

Jeg troede ellers at markedet for søde alkoholiske cidere var mættet mellem Somersby og Rekorderlig - især efter at Somersby har udvidet til tranebær og hyldebærblomster. But no. Jeg er faldt pladask for Tempt. Især er jeg vild med deres jordbær og lime-variant - Tempt no. 9.

Den har en knap så kraftig, men stadig meget sød, jordbærsmag som Rekorderligs, og så er flaskene guddommeligt smukke. På jorbær/lime-udgaven er der en herligt kaos af roser, sommerfugle, mariehøner og (smagfuldt) halvnøgne kvinder. Og så er hele etiketten overstrøet med guldstøv. Suk... Det er bare så girly!

Bag på alle flaskerne er der et nøglehul - altså et nøglehulsformet (og guldfarvet) hul i den bagerste etiket. Gennem den kan man læse en lille besked, der står skrevet på bagsiden af den forreste etiket. Det synes jeg er en sjov, lille detalje. Jeg er helt generelt ret begejstret for designet og idéerne bag dem hos Tempt. Det store fokus på udseende og skæve tilgangsvinkler adskiller dem fra de andre cidere - der her er lidt sjovere. And let's face it - jorbær/lime-cider er all about the fun..

- through the looking glass keyhole,

Mille.

Sund og Sommerligt

Efter Choco-Loco-indlægget har jeg gået rundt og været silksulten nonstop. Så kan jeg lære at skrive mouth-watering indlæg og sweet, sweet chocolate-y goodness, kan jeg! Mmm, chokolate...

Men altså - efter mange, mange timer i absolut pinsel over ikke at have noget snoller derhjemme til at stille min sliksult, så har jeg lært min lektie. Ikke flere indlæg om usunde ting der leder mig i fordærv (i hvert fald ikke så længe jeg ikke har noget fordærv indenfor rækkevide - det andet er bare grumt!).

Derfor får I her et indlæg om æbler. Økologiske æbler, non the less. Fra Netto. Ok, det sidste er måske ikke så overskudsagtigt, men der ligger en Netto mindre end 5 minutter væk, og når de har øko-apflen, så er det altså helt ok.

Prøv lige at se hvor fine de er! Mmm... Helt røde og gule, og dejligt syrlige uden at man laver the ugly-sour-face - og så knaser de helt fantastisk. Kødet er helt kridhvidt og let lyserødt langs skrællen - har dem mistænkt for at være Pink Lady-æbler, men der er noget der ikke stemmer helt overens. Fx. at de ikke har pink skræl. Måske er de en slags æblehybrid?

Uanset hvad, så er jeg sikker på at det er insanely sunde. Og så kan jeg lære det, når jeg ikke er gammel nok til at lave et chokolade-indlæg uden at være lækkersulten i flere dage bagefter, eller uden utålmodigt at plage om sweets af hvilken som helst slags til stor frustration hos dem omkring mig.

Æbler er tegn på sommer og frisk frugt og bær på træer og buske. Æbler er sunde. Sund er det nye sort!

- æblekage, æblecrumble, apple-tini,

Mille.

P.S.: Pssst - jeg har aldrig været så meget til sort...

Choco-Loco

Med et så fantastisk navn som Choco-Loco, så er der slet ikke nogen grund til at jeg sidder og prøver på at være pseudokreativ med mine overskrifter.

Jeg elsker Choco-Loco! Det er så go' stil! Til de ulykkeligt uindviede kan jeg fortælle at Choco-Loco er en slags fattigmands-M&M's - men de er så meget bedre! Farverne er for det første flottere. Og I ved, hvor meget jeg går op i farver. Jeg er overbevist om at man kan smage forskel på de forskellige farver - jeg er fx. mest vild med de blå, derfor er de ingen steder at finde på billederne her. Dem har jeg nemlig allerede guflet. Og hvis man kan smage forskel på farverne, så siger det vel sig selv at jo flottere farverne er, desto bedre smager skidtet.

Derudover er de mere uregelmæssige end M&M's - og det er godt af tre forskellige grunde.

For det første, så er der noget ret forstyrrende over alt-for-ens slik. Jeg kan godt lide idéen om at der ikke er tysk arbejdsmoral på chokoladepastilfabrikken, og at de lidt skævere chokoladeeksistenser stadig får lov at overleve.

For det andet, så betyder det at peanutterne indeni pastillerne en gang imellem klistrer sig sammen, så man får en kæmpe Choko-Loco (aka. "Choco-Loco muy grande"!) - Choco-Loco er godt - kæmpe Choco-Loco er muy bueno (- og lagde i så lige mærke til mine ganske fantastiske spanskevner dér? Hva'beha'r! Hvad bliver det næste mon?!).

For det tredie, så betyder uregelmæssighederne i Choco-Loco-land at en del af pastillerne har et ekstra tykt lag af både chokolade og sukkerbelægning. Ikke ligesom de der nærrige M&M-folk, med deres tynde chokolade og deres "kun-liiiige-nok-til-at-dække"-sukkerbelægning. Pfft.

Og, ikke mindst, så koster Choko-Loco en brøkdel af, hvad en pose M&M's gør. Jeg finder dem til på tilbud til 10 kroner for en stor pose med 200 (eller er det 250?) gram i. De kan fået i Netto og Føtex, m.m.

SNACK-TIME!!,

Mille.

Secret Project Tager Form

Så er det tid til "Hemmeligt Projekt"-opdatering igen. I søndags var jeg som sagt hjemme hos min mor for at få hjælp. Og ganske som forudset, så kunne min mor tale Burda. Der gik ikke meget mere end 5 minutter, så havde jeg fået directions til de næste mange skridt i processen.

Og hvad har jeg så fået lavet, siden sidst? Jo, jeg har for det første fået lagt belægninger på hvor belægninger nu engang skal være. Og helt uden at nogen af firkanterne fik fem kanter - det er også sådan noget min mor kan: omgåes naturlovene. Det er faktisk ret imponerende.

Jeg har også fået syet stropper fast, og klippet sømrum til, zigagget stoffet til igen og presset alle sømrummene flade. Totalt nollerarbejde! Det tager en evighed/krig/hundrede år og en madpakke/sommerdag og det ligner ikke at man kommer nogle vegne. Men det er meeeeget nødvendigt! Sagde min mor. Mange gange. Her er hun forresten, igang med at presse en fold, fordi "Man kan også liiige gøre det sådan hér, og så er det meget nemmere...". (- det er bare gas! Jeg sætter stor pris på hjælpen - er ikke så forfærdelig talentfuld med et strygejern...)

Men altså - på trods af nollerarbejde og uhensigtsmæssigt meget rining og opsprætning, så begynder det her sy-hejs at ligne noget.
Nu er det jo et meget hemmeligt projekt, det her, så jeg kan selvfølgelig ikke afsløre for meget med mine billeder. Men prøv at se hvordan mine små stofstykker efterhånden har transformeret sig til noget man rent faktisk næsten kan have på! (Og nej, jeg har ikke fået fancy røde striber a la hårmascara - det er bare eftermiddagssollyset fra altanen der også ville med på billedet).
Vinklen er lidt skæv - det er halvt med vilje, for at være sådan lidt mystisk (høhø), og halvt fordi det er jævnt svært at tage et billede af sin egen overkrop. Selvudløseren driller igen-igen, og jeg har ikke nogen Arto-træning.

Nu mangler jeg ca. en halvdel af projektet, og så mangler jeg stadig at lægge det allerede syede en lille smule ind (igen-igen-igen) - nede i "bunden", den her gang. Oh, joy...

- næsten påklædt,

Mille.

Poof!

Prøv lige at se her, hvad jeg har fundet frem fra gemmerne!

Jeg havde fuldstændig glemt at jeg havde købt den her skønne puf i The Body Shop for et stykke tid siden. På tilbud, selvfølgelig. Det siger sig selv.

Jeg er faktisk ikke helt sikker på hvad jeg skal bruge den til - jeg ser et naivt klassisk billede for mig, i sort/hvid a la Hollywoods storhedstid, hvor jeg i silkerober sidder ved mit makeup-bord - sådan et hvidmalet ét med et ovalt spejl og lamper rundt om, og lyserøde polstrede satinpuder (for sådan et har jeg når jeg er med i mine Hollywood-fantasier) - og frisker min makeup op med en puf som den her. Let og elegant, imens mit hår sidder sat op i perfekte platinblonde halv-krøller, og jeg afleverer den ene ikoniske replik efter den anden, med køligt overskud.

Men altså, i den virkelige verden, der har jeg ikke så meget praktisk brug for puffen. Den er jo komplet umulig rent faktisk at bruge! Hvordan skulle man puffe pudder på med den? Den er jo kæmpe stor! - og tyk! Men fin, det er den! Og super blød. Og så har den det allerfineste lyserøde satinbånd - totalt girly, og det passer lige ind i mine desillusioner drømme. Og så kom den i en rund, gennemsigtig æske i kraftig plastik, som den bliver opbevaret i. Vi kan jo ikke have at puffen bliver støvet! Det er så meget ikke Hollywoodagtigt at have en støvet puf!

- praktisk og fornuftig, remember?,

Mille.

Secret Project Meets Bump on the Road

Nu er jeg nået så langt som jeg kan, med mit hemmelige projekt. Fra nu af giver syopskriften nemlig ikke mening mere.

Fra nu af har Burda-damerne røget sig en gevaldig bønne før de skrev noget ned - det er fuldstændig sort, det der står! Hvis jeg skulle følge den dumme opskrift, så skulle jeg få et firkantet stykke stof til at have fem sider. Det er jo helt gokkelok...

Derfor tager jeg hjem til min mor i dag. Hun er nemlig rigtig godt til at sy, og så forstår hun Burda-logik - sådan ligesom et fremmedsprog.

Jeg håber, at hun kan hjælpe mig med belægninger og femsidede firkanter, og at hun ikke har for mange fingre at sætte på mit handiwork.

Men hvad har jeg så fået lavet siden sidst?

Well, for det første, så har jeg fået syet alle de ombuk sammen, som jeg havde nålet og riet sammen. For det andet, så har jeg fået riet og syet hele overdelen. Og så har jeg fundet ud af at overdelen var lidt for stor. Som i "boobs on display" - og det er måske ikke så hensigtsmæssigt igen. Så jeg har også fået syet overdelen lidt ind igen. Og sprættet gamle syninger op. Er der noget jeg synes er trælst, så er det at sprætte op - og det har jeg gjort rigtig meget af siden sidst.

Men alt i alt, så er jeg faktisk ret glad for mine fremskridt. Her til venstre er et billede af overdelen før den blev lagt ind. Den er holdt oppe - og lukket foran - med knappenåle, men den var meget tydeligt for stor. Den er meget bedre nu.

- trouble shooting and stopped by trouble,

Mille.

Oh, So Pretty!

I går kom min søde søster forbi uni med cupcakes til mig. Hun havde nemlig bagt aftenen før, og havde fri hele fredagen. Det synes jeg er top go' stil. Vi fik hygget os i et par timer med kager, Cocio og de der nye cider-tingester - Tempt. I like. Og så er flaskerne super, super flotte! Men det er ikke det, det her indlæg skal handle om.

Min søster havde nemlig også et par øreringe med til mig, som jeg havde fået hende til at bestille fra H&Ms katalog sammen med en masse ting hun selv skulle have.

Cupcakes og øreringe - bliver det meget bedre? I think not.

Jeg synes at de er så super flotte, de her øreringe. De er lavet af helt, helt tyndt guldfarvet metal, og så er der noget tykt, lakeret maling ovenpå. Jeg elsker mikset af grønne/blå/lilla og orange/røde/pink nuancer - selvom det sagtens kunne lyde ret forvirrende med så mange farver og med både varme og kolde nuancer, så fungerer det rigtig godt.

- og så vejer de ikke ret meget, hvilket altid er rart med halvstore øreringe - så slipper man får at ens øreflipper bliver 5 cm lange.

Jeg stod faktisk lige og manglede et par hoops da jeg så dem her i H&M-kataloget, og til 30 kroner var de slet ikke til at stå for. Gang på gang bliver jeg faktisk overrasket over, hvad man kan få i H&M for under en halvtredser.

De her øreringe fåes også i "sølv" med nogle andre - og knap så mange - farver på blade og blomster, men jeg er en gold kinda girl, og kunne aldrig finde på at vælge sølv hvis der er et guldalternativ. Min hudtone er ikke så glad for sølv...

Jeg ville have taget og vist Jer et billede hvor jeg har øreringene på, men jeg må efter omkring 20 forsøg med kameraet indse, at jeg ikke er specielt fotogen i dag (som i: "ARGH! What the hell is that?!"), så det må I undvære.

- jumping through hoops,

Mille.