Jeg vil bruge det her indlæg til at sige "Hep!" til en af de bedste danske hjemmesider - TrendSales - hvor jeg bruger en stor del af min tid. Både i bazaren, hvor der er rigtig mange super fede ting som jeg bare MÅ have, og i magazine-delen, hvor jeg kan blande mig i mange forskellige emner. En del af de ting jeg snakker om herinde er nok også på den ene eller den anden måde relaterede til netop denne hjemmeside. Jeg ved at der er en del af mine "følgere" der kommer derinde fra, så dem vil jeg også lige sige hej til, nu jeg alligevel er igang med hjemmeside-props-givningen :) Men altså: Jeg har købt den her super cool babydollkjole på Trendsales (yay!). I "virkeligheden" er den fra H&M. Den er voldsomt meget kortere end jeg havde regnet med, men med et par korte denimshorts og nogle grove strømper under er den faktisk ok. (Og jo, jeg har netop nogle minishorts på på billedet, selvom man ikke kan se det) :)
Og jo - jeg ved godt at jeg stadig ikke har fundet ud af hvorfor selvudløseren ikke vil udløse rigtigt, men tro mig - jeg arbejder virkelig hårdt på sagen! I really do! Derfor er det også bare så super praktisk at I lige skal se et billede af kjolen fra en anden vinkel også - nemlig fra siden (og der kan jeg godt selv nå, helt uden selvudløser!)
Og jeg ved godt at jeg har sagt at kongeblå ikke er en rigtig rigtig farve, men når den er sammen med andre farver, som den er her, så synes jeg altså at den er rigtig fin :) Så må man lige æde sine ord lidt i sig igen...
- a sucker for bargains, colour, and dresses,
Mille.