My Splash of Colour

Grunge Is Back

2011-01-21T16:19:00.000+01:00

Som lovet i forrige indlæg, så kommer her en lille snas om fodtøjet fra min seneste billedspam. Ligesom jeg endelig fik købt mig selv en vinterfrakke (efter kun tre år uden), så har jeg også endelig købt mig et par Doc Martens! Støvlerne har dog haft, om muligt, længere udsigter end frakken - jeg har ønsket mig et par siden jeg var 10 år og min yndlingsbeklædningsgenstand var en par skin tight sorte Harley Davidson-gamacher med hvid skrift ned langs siden. I know, jeg var et voldsomt fashionabelt barn.

Problemet med brændende at ønske sig et par Doc Martens som 10-årig er, at man som 10-årig ikke har a dollar to your name. Problemet med at være mig som 10-årig var, at jeg brugte størstedelen af min tid på at bygge huler i de højeste træer. Problemet med Doc Martens er, at de i 90'erne kostede omkring 800 kroner, og mine forældre var enige om, at jeg ikke skulle ødelægge for 800 kroner Doc Martens på bark, søm og falden-ned-højt-oppefra. Det er vel sådan set logisk nok.

However, fordelen ved at være 25 år og tjene sine egne penge (finally!) er, at man kan købe hvad man vil. Fordelen ved at leve i år 2010 (da jeg købte støvlerne) er, at Doc Martens er på mode igen og derfor til at få fingre i igen. Fordelen ved at leve i år 2010 og ved at have penge er, at Doc Martens er kommet i nye awesome farver - og jeg har fundet de aller-awesomeste. De er en form for blanding mellem petroleumsblå og flaskegrøn (og har derfor fået begge etiketter), og så er de 14-huls.

Jeg bruger dem til alting (altså, næsten)! Lige fra skinny jeans til højtaljede nederdele. Og hvis vi lige skal være super praktiske i to sekunder (bare for at få det ud af verden), så gør den tonsertykke gummisål at man står godt solidt fast på den virkelig glatte is, som havde besat alle vandrette overflader i hele december og størstedelen af januar.

På den rent forfængelige front, så er jeg vild med støvlernes farve og deres relativt grove stil. Jeg plejer ellers at have en forkærlighed for de mere delikate detaljer og cuts, men det er ligesom om, at de her støvler ikke tæller med. Selv de super grove, gule sting rundt i kanten af sålen er jeg stor fan af!

Alternativet til den her farve var den mere klassiske røde. Min barndoms farvorit. Men altså - mig og så det der med at kunne stå imod når der er klare farver, vi er ikke de bedste venner; derfor var der ikke så meget at gøre da jeg så den her farve. Til de interesserede kan jeg fortælle, at 14-hulsstøvlerne nu koster i omegnen af 1300 kroner og ikke de 800, som jeg for mange år siden plagede mine forældre om.

- nu mangler jeg bare en skovmandsskjorte, så er jeg grunge-klar,

Mille.

Mille, en Modeslave (aka Bjørnen Sover, Bjørnen Sover...)

2011-01-19T12:37:00.001+01:00

Kæreste blogverden. I dag har jeg en lille fortælling til Jer. Den strækker sig over et par sæsoner, så hav tålmodighed med mig og mine knap så linære forklaringer. Der er ego-billeder i det for Jer, hvis I holder ud lidt endnu! Until then - her er en teaser:

Here goes: for nogle sæsoner siden forelskede jeg mig i The North Face-frakken Women's Arctic Parca. Mange af Jer kender den nok - om ikke andet, så af udseende. Den vinrøde version af den havde brændt sig fast i mit hjerte og med held skubbet alle andre frakker ud i kulden (pun intended). Det var der sådan set heller ikke noget problem i, andet end at jeg var på SU og under ingen omstændigheder havde tæt på 3000 kroner at smide efter et par fagnfulde dun i et HyVent-hylster. However, der gik en smule "see the ball, be the ball" i den, og jeg fik sparet pengene sammen. Og så var frakken i vinrød i min størrelse udsolgt.

*Suk*

Nu her, vinteren efter, havde jeg mod på jagten (og penge på kontoen) igen. Jeg havde endda udvidet mine kriterier til også at omfatte den grønne og den hvide version af frakken! Og hvad sker der? Resten af verdens kvindelige befolkning har fået samme idé som jeg! Efter utallige ufrugtbare besøg til North Face-forretningen her i byen (undskyld, North Face-personale. Jeg stalker Jer ikke, jeg har bare et usundt forhold til something of yours) gav jeg op og kastede mig over netforretninger i stedet.

*Suk*. Igen.

Internettet plejer ellers altid at være min bedste ven. Jeg fandt frakken - i hvid - og i følge størrelsesguiden på hjemmesiden skulle jeg bruge frakken i medium. Whadda I know om North Face-størrelser? Ikke meget, åbenbart, for da frakken endelig dukkede op midt i december kunne jeg på det nærmeste bygge hule i den! Den var kæmpe! Derfor måtte den tilbage til forretningen, og jeg fik ikke en pind ud af den deal andet end et minus på 75 kroner på porto. Woop-di-friggin'-doo...

*SUK*

Jeg havde ellers givet op og havde forliget mig med at bo i min gule og hvide Edith og Ella-overgangsfrakke denne vinter også, men lige pludselig (og nu er historien ved at være slut) blev jeg fundet af den her skønhed:

Det er en fantastisk tyk frakke fra Esprit, som var på 50 % januarudsalg og derefter 20 % ekstra januarsudsalgsslutsputstilbud - I like! I alt kom jeg af med lige under 600 kroner (og det er jeg, hvis jeg selv skal sige det, svært tilfreds med!). Jeg håber, at I bærer over med mig mht. billederne - det er længe siden at jeg har taget billeder af mig selv herind til, og mit ansigt har vist glemt hvordan man gør. Billedspammen har jeg ingen undskyldning for - jeg kunne ikke vælge :)

Anywho - frakken her er altså et dunfrakkehelvede uden lige (men den siger ikke "swisch swisch swisch" når man går, hvilken jeg er den evigt taknemmelig for), og den er pokkers varm! I al min fotoakavethed glemte jeg helt at tage et billede med frakken åben, så I kunne se det fine, lavendellyserøde foer (hence det allerøverste billede). Jeg har til gengæld taget et hyper-up-close billede af pelskanten, som var et ultimativt krav til min vinterfrakke.

And Jesus Christ on a pogostick, er jeg glad for den pelshætte! Jeg tager den aldrig af igen! Det er ligesom at få et uendelig langt bjørnekram, at have den hætte på! Jeg elsker-elsker den matte, grønne farve - især sammen med det sarte foer og den store pelskant, og så sætter jeg uendelig stor pris på at den er taljeret (Michelin-looket er ikke noget, jeg gør så meget i...) og har et bælte.

Med et så fornuftigt januarkup som det her, så er jeg altså bange for, at jeg for alvor er ved at blive sådan rigtig voksen og følsom (ligesom dem, TV2 synger om!). Og det er endda helt uden at nævnte, at én af de første ting, jeg tænkte på, da jeg havde købt frakken var, at nu kunne jeg komme ud at gå nogle gode ture rundt om gymnasiet i Lille-Sydfynsk-By uden at fryse min gump i laser...

- Michelining (it's a verb from now on),

Mille.

P.S.: Men hvad er det, damen har på fødderne?! Det skulle da aldrig være...? Og jo, det skulle det - de kommer med næste gang (uuuh, spoiler alert!).

Grønn Har Altshid Været min Bedschte Ven!

2011-01-16T13:40:00.000+01:00

Uden at der skal gå for meget arbejde og arbejdssnak i det her blog-tamtam (det skulle da også lige passe, nu hvor jeg endelig har fået nosset mig sammen til at komme i svingninger herinde igen!), så er jeg jo ansat på det der gymnasium nu. Og når man er ansat på det der gymnasium, så får man fornøjelsen af at lære en pokkers masse forkortelser at kende. Det er ikke allesammen der er lige logiske ved første øjekast, men inden længe når man at forstå dem. Nogle af mine nye venner hedder AT, AP, SRP, SSO og PR. Og de er allesammen meget flinke, omend noget tidskrævende.

Hvis jeg kender blogland godt (og det vil jeg, trods min lille orlov, påstå at jeg gør), så er der en del af Jer derude, der er ved at afslutte gymnasiet eller som har afsluttet det indenfor de seneste fem år. I kender uden tvivl også mine venner og den til tider lidt uldne logik, der ligger bag deres navne. Den af mine nye venner, som jeg gerne vil tale lidt om, hedder AT. Til de ikke-indviede vil jeg lige hurtigt nævne, at AT står for Almen Studieforberedelse - men blandt eleverne har... ehrm... kælenavne som Almen Tidsfordriv og Almen Tidsspilde. Lige før jul legede AT og jeg sammen for første gang i forløbet "Ungdomskultur" i 1.g. Det var meget hyggeligt altsammen, og ~~øgenavnene~~ kælenavnene klingede efterhånden af.

However, selvom det var et fint forløb havde jeg efter tre dage sammen med min nye ven alligevel brug for at køle ret meget ned ned. Konen og jeg blev enige om, at hvis AT kunne stå for Almen sTudieforberedelse, kunne det også stå for tequilA nighT, og next thing I knew stod der tre kander margerita på bordet og en tom flaske tequila i køkkenet. Der er derfor måske nok nogle mennesker, som vil påstå at knipsningen af følgende billeder (og begejstringen over den fine, grønne farve) fandt sted under ikke helt appelsinfri forhold. I can neither confirm nor deny that. Jeg ved bare, at jeg vågnede op igen næste dag med fine billeder af limegrøn - og hvem kan klage over det?

Billedredigeringen fandt dog sted i ~~relativt~~ ædruelig tilstand, så jeg kan stå komplet inde for, at jeg er ret imponeret over den ret lille forskel mellem billedet her i originalversionen og efter at jeg har skudt alt hvad min computer kan af sort/hvid-, eksponerings- og kontrasttricks efter det:

Right? Farver er for seje!

For de ulykkeligt uindviede laves margerita (i hvert fald når det er mig, der står for dem) ved at tæske et glas tequila, et glas limesaft og en smule rørsukker sammen med en håndfuld knust is og danskvand til kanten sammen i en kande - presto tequila-o. Desuden - når en drink er grøn, er den så ikke i virkeligheden lidt sund?

- og nu hvor vi alligevel har gang i forkortelserne, hedder jeg faktisk KN,

Mille.

Why Do Birds Suddenly Appear...

2011-01-15T17:15:00.001+01:00

Jeg har en teori om, at alting kommer i bølger. Når man flækker en negl går der sjældent længe, inden man flækker en til. Når der kommer én god film i tv, er alle de andre kanaler fuldt optagede af at vise equally spændende ting. Når ens dag starter godt, sker der gerne gode ting hele dagen - og omvendt. I sidste uge så jeg en af mine kolleger forsøge at hælde en kop kaffe op ikke mindre end seks gange, og hver gang hældte hun enten ved siden af eller hældte så hårdt at kaffen strøg ned i kruset og op igen ad den anden side. En enkelt gang røg låget af kaffekanden imens hun hældte. Til sidst var der ikke mere kaffe i kanden. Der kan man eddermame tale om en bølge! Den stakkels kone var omkring 10 minutter om at få en tår kaffe (og det er længe for gymnasielærere!) og brugte ikke mindre end tre viskestykker på at tørre op!

Derfor var der i virkeligheden ikke så meget for mig at gøre, efter jeg i tre stive dage havde haft "Close To You" på hjernen - det var kun et spørgsmål om tid før "suddenly" ville oprende (man kunne måske så påstå at det var knap så suddenly og mere eventually...) og the birds havde tænkt sig at appear'e. Og det er så hér, noget meget småt, meget nuttet, meget overflødigt og meget Hong-Kongiansk kommer ind i billedet.

I starten af sidste uge gik jeg fattigrøvs-shop-amok på nettet, da jeg kom hjem fra arbejde. Jeg er evigt forbavset over de fine, billige ting man kan finde rundt omkring - eBay og Etsy er mine nye bedste venner! En af de ting jeg faldt over og ikke kunne stå for, var de her fine, fine (og meget billige!) pipfugle:

Er de ikke yndige? Fuglene, altså - ikke mine stakkels frostramte fingre, som jeg under billedredigeringen lagde mærke til trænger til noget seriøst tender loving care. Det er høretelefoner (d'uh) med fuglepynt, og jer er helt vild med deres kitchethed (it's a word!). Især de små similisten i tørklæderne kunne jeg ikke stå for - og så ser de så dejligt lillepige/bondekone-agtige ud med de blå tørklæder. Jeg forestiller mig dem med en picnickurv med en rød-og-hvidternet dug på vej ud til grønne bakker. Og så elsker jeg deres små, stirrende, beady øjne og deres meget røde næb. Orange næb er så meget yesterday! Åbenbart. Whadda I know om fuglemode?

Det bedste af det hele er i virkeligheden, well, tredelt. For det første var de billige - jeg måtte give 35 kroner for dem, inklusive porto! Og de dukkede op efter kun en uge! Internettet er altså min bedste ven nogle gange! For det andet, så blev min shopping-craving tilfredsstillet (og ret billigt, endda!), og endelig blev fuglebølgen completed. Ufuldendte bølger er svært utilfredsstillende - og nu har jeg ikke længere "Close To You" på hjernen!

- to tweet or not to tweet (or to tweet in waves),

Mille.

P.S.: Se dem også her og køb dem her, if'n you wanna :)

The Comeback

2011-01-14T22:23:00.000+01:00

My lovelies!!

Hvor er det top-sejt, at så mange af Jer stadig er her og har tålmodighed med mig! I sparker major ass! Dette indlæg er et super anti-klimatisk og ufarverigt "Howdy back" fra mig af - til gengæld er der masser af orddiarre og lister! Jeg lover, lover, lover at være en rigtig blogger der er sød ved sine læsere og rent faktisk skriver ever once in a while! Jeg ved det godt, det lyder helt tosset.

Sandheden er, at tiden lige pludselig er gået sindssvagt stærkt! Jeg så lige, at min seneste indlæg er fra engang midt i septemper! Jeg kunne have svoret, at jeg skrev det for en måneds tid siden! Jeg vidste godt, at det var lang tid siden, jeg havde været herinde, men jeg er helt ærligt chokeret over, at det er så længe siden. Derfor: liste over de vigtigste ting, som er sket siden sidst (ca.) - i nogenlunde kronologisk rækkefølge:

1 - Well, jeg blev jo færdig med mit speciale (I må ikke sige det til dem, der deler SU ud, men specialeskrivningstiden var en meget aktiv blogtid!). Dagens illustration er en wordle over alle 100 sider af mine gammelkloge observationer - i orange og pink og sår'n! Nogle uger efter jeg blev færdig, fik jeg resultatet: et 10-tal. Så fint, så fint.

2 - En anden, mindre ting er selvfølgelig, at jeg har fået mig ét af de der arbejder. Det er noget sært noget. Jeg har aldrig nogensinde haft så travlt før, men det føles ikke som om, jeg har ret travlt (selvom jeg logisk godt kan se at jeg er igang 24/7 til tider). Jeg elsker det og synes at det er så sjovt! Jeg bliver konstant overrasket over elevernes kunnen og chokeret over deres mangler.

3 - (Relateret til 2'eren) Jeg har været til en milliard-trilliard kurser og workshops og temadage og andet godtfolk og snakket med en milliard-trilliard-billiard mennesker. Ligeså langsomt er jeg begyndt at stykke to tng sammen: en nogenlunde fornuftig viden omkring gymnasiepædagogik og et mentalt kort over de forskellige relationer, gymnasielærere imellem. Jeg har en teori om, at vi alle kender hinanden i ét eller andet led. Lidt ligesom "6 degrees of separation".

4 - (Relateret til både 2'eren og 3'eren) Jeg har fået nogle super cool kolleger, som passer rigtig godt på mig. Nogle af dem er mere end godt på vej til at blive venner. Det er rart og meget trygt.

5 - Jeg har haft nærmest negativ tid til at købe noget som helst, og alligevel er det lykkedes mig at skrabe et par (eller... ehrm... lidt flere) farverige gadgets og tøjstykker sammen, som jeg glæder mig til at vise Jer.

Og hvad er der så sket nu, siden jeg har tid til at bruge bloggen her igen, kunne man så måske spørge. Og så kunne man måske svare, at der ikke er sket ret meget. Med den begrænsede mængde erfaring som jeg har opbygget mig på seks måneder vil jeg sige, at jeg stadig bruger ligeså meget tid på opgaverettelser og forberedelse som før. Men jeg er ved at lære at ordne det i "stakke" i stedet for i enkeltbidder, og det hjælper ret meget. Den primære grund til, at jeg er tilbage er dog, at jeg har brug for bloggen og for Jer. Brug for at slappe af og være andet end lærer-Mille (mange tak for det kælenavn, forresten, meget-opfindsomme-1g'er!). Jeg savner at være farve-Mille! Og jeg har savnet Jer (og sat meget stor pris på Jeres kommentarer, også imens jeg har været væk).

Derfor lover jeg altså at være tilbage igen nu. Næste indlæg bliver om noget meget småt, meget nuttet og meget overflødigt som jeg netop i dag har modtaget ganske billigt hele vejen fra Hong-Kong. Uuuh, the teasers!

Mille

- som forudser behovet for en ny etiket kaldet "Lille-Sydfynsk-By" (der er godt nok frygtelig kønt, der nede!)

The Reason

2010-09-19T10:35:00.000+02:00

Hey lovely readers!

Jeg er næsten tilbage på overfladen nu - day 10 of the never-ending cold: return of the sore throat (inkl. hoste- og nyseanfald). Men jeg har fået noget styrke tilbage i min krop, og sover ikke længere 16 timer i døgnet. Jeg kan endda stå op i lang tid ad gangen og alting! I går var en super aktiv dag - jeg fik rettet en pokkers masse engelskoversættelser, bagt cookies (you will see later, my lovelies), fik min mor på besøg til kaff' og en bi' brø' og så fik jeg (endelig!!) taget mig sammen til at komme lidt længere med kjolen jeg syr af pingvinstof til min venindes pige. Og det er ved at være på tide, for ungen holder fødselsdag om skræmmende kort tid, og det ville da være så fint hvis hun kunne få den dér. You will see than one later, too. Lige nu består den af kant-zigzaggede dele og en pokkeres masse af dem. Forhåbentligt når jeg en hak længere med kjolen i dag. Det er i hvert fald planen.

Men altså - jeg skriver sådan set ikke for at fortælle Jer om kjoler og forkølelser. Jeg skriver for at vise Jer grunden til anden halvdel af the never-ending cold, som som bekendt startede efter min overmodige bytur i lørdags. Jeg har fundet ud af hvorfor jeg blev så syg bagefter. Ureflekterede stemmer vil måske mene at sygdommen skyldes en kombination af for lidt tøj og for lidt realitetssans omkring egen helbredsstatus. But no! Jeg har en langt mere lusket mistanke - se her:

Jeg ved godt at billederne ikke er af de bedste - de er tager i knap-så-appelsinfri tilstand (og i en køleskab (?)) ret sent om aftenen, men de fungerer udemærket som de mug shots, de nu engang er. De er de hers skyld! Det er deres skyld at jeg har snottet og hostet og sovet og svedt som en besat siden søndag! Det er jeg overbevist om! Det var mojito'en og mai-tai'en der gjorde det ~~i biblioteket med jernrøret~~!

Bortset fra at de er skyld i akut forkølelse i mande-ynkelighedsstore proportioner, så smager de ganske fantastisk! Og se lige farverne! Jeg fandt dem i Netto til 10 kroner stykket, og måtte selvfølgelig have nogle stykker med hjem. Ad omveje blev de først placeret hjemme hos gravide-veninde (hvor de, on the plus-side, stod i sikkerhed for tørstige halse) og så bagerst i køleskabet herhjemme, så jeg fuldstændig glemte alt om dem. Endelig kom de ud i lyset her i sidste weekend, og så hævnede de sig så på mig. Jeg kan kun forestille mig at det er på grund af min glemsomhed.

Men altså - udenpå synes jeg at de her dåser er ret fine - de minder lidt i design om dem fra Pret-a-manger, og jeg synes at det er noget så fint at smådetaljerne står med krøllede bogstaver. Jeg synes at drinksne på billederne ser så fine og sommerlige ud, og så er det nogle helt fantastiske grønne og røde farver der er brugt.

Mai-tai'en overraskede mig, da den kom fra dåsen og ud i et longdrink-glas. Den er mat! Altså rød, men ugennemsigtig - næsten ligesom juice lavet af røde grapefrugter. Ved siden af en af de røde Rekorderlig'er så det ret interessant ud. Mojito'en var grøn på samme måde som mai-tai'en var rød (konen hader når jeg laver den slags sammenligninger - apparently giver de ikke så meget mening udenfor mit eget hoved, men sådan var det altså!), og hvor fint er det lige når ens drinks matcher? Også selvom de har onde, onde planer om at splitte ens legeme ad...

- cherry tonight?,

Mille.

The Winner Takes it All

2010-09-17T21:48:00.000+02:00

Den 20 maj var jeg med i en konkurrence på DWC. Den 13 juni vandt jeg said konkurrence. I dag har jeg modtaget min præmie! Den var forsvundet bag en reol på posthuset, apparently. Altså, de der Post Danmark-folk. Jeg er helt med på at det er menneskeligt at fejle og alt sådan noget, but still! Jeg har måske tilbragt for meget tid inde på TrendSales Magazine, hvor en ret stor del af tiden går med at udveksle dårlige erfaringer med postleverancer og deslige, men jeg synes godt nok ikke at postkooperationen virker som den skarpeste ske i skuffen for tiden.

Anywho - happy thoughts - min præmie nåede frem og jeg er glad for den. Den har allerede fundet sig en fin plads inde på mit kontor (jow jow, for sådan et har vi jo også, os arbejdende folk...) hvor den kan holde fint-fint øje med mig.

And now - the big reveal! Jeg har vundet *drum roll*

- et artprint! Jeg har gjort billedet ret stort (for ellers var det ret lille (now that's logic for ya!)), så jeg er ked af hvis det er en smule grynet. Det er det ikke i virkeligheden. Mit fine artprint er tegnet af Jazmyn Doulliard som bor i British Columbia. Det hedder Rocky Road to Fame og jeg synes at det er ufatteligt smukt!

Jeg har ellers en dyb og ganske ulogisk frygt for billeder af folk der ligner folk. For slet ikke at tale om billeder af folk der ikke længere ligner folk! Eller billeder af deforme folk! Giver det mening? Her er en smule mere info, der måske kan klarlægge noget af min tågede logik - jeg er bange for klovne. Jeg er også rædsesslagen for forvredne ansigter. Jeg kan for eksempel ikke klare Picasso. Eller det afsnit af House, hvor en maler har en eller anden form for hjernepåvirknings-tamtam, der får ham til at male billeder med forvredne og deforme mennesker (istedet for bare at male hvad virkeligheden viser). Jeg kunne ikke engang se den nye Alice in Wonderland-film, på trods af at jeg er den største Johnny Depp-lover, fordi han har freaky-deaky makeup (og mellemrum mellem tænderne!) på. Cannot do it! Jeg tuder som et lille barn. Det skræmmer mig dybt og inderligt, og det er ikke engang lyv.

Derfor var jeg bange for, at det her billede ville gøre det samme. Altså freake mig ud. Jeg måtte se på det på min computerskærm i ret lang tid inden jeg var færdig med at overbevise mig selv om at jeg godt turde deltage i konkurrencen. And here we go - I done won! Jeg skulle indsende beviser på min egen kreativitet og jeg valgte at indsende nogle tegninger. Uh, det er så rart at vinde med noget man selv har lavet. Også selvom jeg må lægge bånd (som i BÅND!) på mig selv for ikke at farvelægge printet. Jeg skal nok lade være med at gøre det - jeg hopper jo heller ikke hen og maler på udstillingerne på muséer rundt omkring, men min indre (og for tiden ret overaktive) 4-årige barn vil meget gerne se om hun kan male indenfor linierne!

- and the crayons are... where, again?,

Mille.

A Sorry State of Mind

2010-09-15T09:59:00.001+02:00

Det er ren og skær elendighed, det her. Tonsertravlt ude, syg når jeg endelig har et par fridage og noget hygge planlagt.

Altså - i sidste uge var jeg til noget os-unge-lærere-hygger-sammen-tamtam, og da jeg var på vej hjem fra spisningen bliver jeg regnet på. Det er jeg åbenbart blevet for gammel til at kunne håndtere. Bevares, nu er jeg selvfølgelig også blevet 25. I hvert fald har jeg hostet og prustet lige siden. Og snottet! Oh Lord, the snotning... Jeg er blevet ramt af hele semi-efterårs-sygdomsbølgen: feber, ondt i ørene, ondt i halsen, hoste som en søløve, snottet like there's no tomorrow og generel udkørthed og slaskethed. FYI, så ser gymnasieelever lige igennem ens påtagede jeg-er-da-frisk-og-klar-på-undervisning-attitude. Man kan ligeså godt lade være med at prøve.

Anywho - fredag var vi til forsinket fødselsdagsmiddag hos svigerforældrene og lørdag kom et par veninder her for at spise lagkage og drikke kakao. I know! Total yndlingsfødselsdag. I løbet af lørdagen synes jeg faktisk at jeg var gået hen og var blevet okay frisk igen. Det må have været en eller anden form for febervildelse, for det var jeg i hvert fald ikke - men none the less, så blev jeg overtalt til at tage med i byen og få danset de sidste host ud af mit hærgede legeme (stupid, stupid, stupid!!!), og lige siden har jeg været tæt på skindød. Og med forkølelsessår. Oh joy... Må jeg ikke nok blive dækket af bylder også, kære skæbne?

Derfor er jeg nu - for anden gang på 1½ uge - gået under jorden herhjemme. Det virkeligt nederen ved at være rigtigt syg (i modsætning til "mandesyg", hvor man mest af alt piver for lidt opmærksomhed) er, at der ikke er noget interessant at lave, når man tæppestener flere dage i træk. Det er for eksempel umuligt at følge med i tv-programmer når man ikke kan holde sig vågen i mere end 20 minutter ad gangen. Og ikke kan se klart hele vejen hen til fjernsynet. Man kan ikke få gjort lidt rent, for en støvsuger vejer for meget til at man kan slæbe rundt på den - for ikke at tale om varmen fra den, og det faktum at man bliver nødt til at gå! (Note to self: buy Roomba!) I går tog det mig 1½ time at varme en halv pakke frossen hønsekødssuppe. Selv det her blog-indlæg har nu taget mig 3 dage (og mange pauser) at få færdigskrevet. Nuff' said.

Når man sådan ligger og har godt gammeldags ondt af sig selv, så kan man godt komme til at se tilbage på nogle af de billeder, man ikke har fået blogget om endnu, og få endnu mere ondt af sig selv. Jeg fandt den her række billeder, som ikke er mere end en måneds tid gamle, men som lige nu virker meget langt væk. Jeg vil have ostemuffins nu!! En kvinde på TrendSales gav mig opskriften (som er stinke-nem!) på de her ostemuffins, og de smagte fantastisk! (- hvis jeg havde energien til det ville jeg hoppe i Kvickly Xtra og købe cheddar... Og hvis jeg havde energien til det ville jeg også stå op i de ~10 minutter det tager at bakse dejen sammen):

Hvor fine er de lige? Det var første gang i ret lang tid at jeg havde bagt ikke-søde muffins, og jeg er svært tilfreds med dem. Her er opskriften på dem - den giver ca. 12 styks:

2 dl. hvedemel

2 tsk. bagepulver

1 1/4 dl. majsmel

2 dl. revet mellemlagret ost (jeg brugte en cheddar, den dér, der kommer i en klods på ca. 1½ * 10 * 20 cm)

30 g. majskerner (kan udelades - det gjorde jeg)

2 sammenpiskede æg

3/4 dl. mælk

2/3 dl. olie

Salt

1. Ovnen forvarmes til 180 grader. 12 muffinsforme pensles med smeltet smør eller olie.

2. Hvedemel, bagepulver og salt sigtes i en stor skål. Tilsæt majsmel, ost (og eventuelle majskerner); lav en fordybning i midten. Hæld sammenrørt æg, mælk og olie i de tørre ingredienser.

3. Det hele vendes hurtigt sammen - man må endelig ikke røre for meget. Hvis man rører amok hæver muffin'sne ikke ret meget. Al power-røring når det kommer til muffins skal altid ske inden melet kommer i.

4. Dejen kommes i formene og bages i 20 min. til de er gyldne.

Done! De er super gode - næste gang jeg laver dem vil jeg nok komme en del mere ost i, og så tage noget af olien ud til fordel for vand istedet for. Jeg kan nemlig rigtig godt lide ost, og 2 dl fylder ikke ret meget når det kommer til stykket. Jeg tror at jeg vil gå op på 3 - eller måske endda 3½ istedet. Jeg spiser den her slags muffins til en kop te eller som en del af en større frokost/brunch.

Speaking of te - jeg tror at jeg vil loppe mit ynkelige legeme ud i køkkenet efter noget varmt vand. Det trænger! Hopefully see ya soon!

- cheesin',

Mille.

Scatterbrain

2010-09-07T20:53:00.000+02:00

Jamen, for pokker da... Jeg kan da heller ikke huske fra næse og til mund i de her dage. I dag gik jeg rundt med en kop kaffe indtil den blev for kold til at drikke, fordi jeg ikke kunne huske at jeg ledte efter sukkeret.

Altså - der er to ting, jeg glemte at sige i forrige indlæg. For det første, så var det forrige indlæg mit indlæg nummer 200. Hvor vildt er det lige? Hip hip til mig og til Jer, der har fulgt med i drips and draps siden dengang. For det andet, så var det min fødselsdag i søndags. Konen har fødselsdag i dag, så vi har hygget non-stop siden weekenden med morgenbor, biografture, indisk mad (apropos øreringene jeg skrev om i første omgang i sidste indlæg...) og balloner. Balloner er the shizzle, for realsies!

Men altså - i anledning af 200-indlægsjubilæum og 25-års fødselsdag - giver jeg Jer hermed: en giraf! Med flag. Der er ikke noget der siger fejring som giraffer.

(- giraffen syede jeg da jeg gik i 2.g til vores udvekslingsstudent, Veronica, som ville have noget med Dannebrog med hjem til USA - og hvad er mere oplagt end at sy en giraf af en ganske gyselig mørkeblå velourdug *shivers* med små flag på? Yeah, that's what I thought! Den har forresten overbid, giraffen, og jeg havde derfor en del billeder af gymnasieelever med meget påtaget overbid (for at efterligne giraffen) fra da den blev overleveret. Fantastisk spas. Billedet er crapola fordi det er taget i 2004 med en kameramobil. 'Nuff said).

- luvs yous,

Mille.

Indian-ish

2010-09-07T20:35:00.000+02:00

Hey folk!

Jeg stikker hovedet op over vandoverfladen (tænk "krokodille på lur efter bytte") for at høre, hvordan det går med Jer allesammen! Jeg kan se, at jeg i de dage jeg har været væk, har fået en ny læser. Hej-hej til dig. Og undskyld, at du er kommet til midt i en dødvandsperiode to end all dødvandsperioder.

Der er sket noget fantastisk! Jeg er rolig! Jeg klarer undervisningen uden at sidde med næsen i pædagogik- og didaktikbøger hele aftenen. Så så man lige mig - totalt overskudsagtig og med styr på sagerne. Til en hvis grad, i hvert fald. Alright, jeg lever stadig lidt fra hånden og i munden i forhold til planlægning af undervisning, men det går og hvis jeg selv skal sige det går det også ret fornuftigt. Jeg hopper rundt og tér mig tosset og får noget fysisk energi ind i lokalet, og eleverne responderer super sjovt på det. Det fungerer. Og jeg hygger mig.

Eller - lige nu retter jeg danske stile. Jeg har lige (som i: lige) rettet 30 engelske afleveringer, og nu er jeg i gang med 29 danske. Så er der vist også snart fri. Efter fredag. Torsdag får jeg nemlig 30 engelske i hovedet igen.

Okay!

Bortset fra undervisning (skriv forresten endelig, hvis der er noget I vil vide), så er der noget med nogle farver. Yay, farver - det er det, vi er her for.

For nogle uger siden mødtes jeg med Astrid, jeg kender gennem TrendSales. Vi har skrevet sammen i næsten to år; det er hende, der sendte en pokkers masse ~~Skittles~~ ting hjem til mig fra London. Siden hun kom tilbage til Danmark har vi snakket med jævne mellemrum, og endelig fik vi aftalt en dag at mødes, lige inden jeg startede arbejde. Jeg ved godt, at jeg har fortalt Jer om Astrid før - endda for ikke så mange indlæg siden - men med min publishing-hastighed lige pt. tænkte jeg at et lille hurtig recap ingen skade ville gøre.

However, Astrid havde altså købt et par super-super fine øreringe til mig. De er fra Accessorize og de har kosten omkring 60 kroner. Butikken i Odense lukkede for nogle år siden, men Astrid var så sød at se de her øreringe i en butik i Århus, tænke på mig og købe dem for mig for at tage dem med på vores meet-up-date. How cool is that?

Jeg elsker de her øreringe for deres Bollywood-feel - jeg kommer helt til at ønske at jeg kunne danse frygtelig fancy dans i frygteligt indviklede mønstre. Jeg er ikke sikker på at mit skema lige nu tillader at jeg tager timer i Bollywood-dans, så jeg nøjes med øreringene.

Er de ikke skønne? De er lavet af tyndt, tyndt metal, der er formet så de danner de forskellige "bump", I kan se på forsiden af øreringene. Jeg elsker kombinationen af det gyldne metal og den kongeblå og mælkehvide farve. Jeg synes virkelig at de er smukke.

Desværre er de - på trods af deres tynde-tynde-metalhed - tunge som et ondt år. Jeg kan ikke have dem på en hel dag ad gangen uden at have meget lange øreflipper henmod aften. Jeg tager dem på på vej ned på gymnasiet om morgenen (nu er jeg jo blevet én af rutebilfolket...) og af igen på vej hjem, og på den måde går det udemærket. Og de er dét værd, for for pokker, hvor er de flotte! Og de er endnu flottere på. Der er noget med deres farver og måden de fanger lyset på. Jeg er kæmpe fan, og så er de en god måde for mig at få noget blå ind i min garderobe - andet end jeans (der jo som bekendt ikke tæller som "rigtig blå").

- true blue,

Mille.

P.S.: Fortæl mig, hvad I har rendt og lavet på det sidste. Jeg har faktisk savnet at have lidt styr på blog-tropperne. Jeg er hér og gør de hér ting - hvor er I og hvad laver I?

August Googles

2010-08-23T22:21:00.000+02:00

Så så man lige, at man havde så travlt med at have travlt at man helt glemte at lave sin faste Googletastic. Og at skrive i andet en passiv, åbenbart. Regardless, så kommer her - med et par dage eller tres forsinkelse - august måneds Googletastic. Ikke så meget at sige der. Man vil gerne have, at I kigger med, og prøver at forstå mere af googler'nes mindset end man selv gør, ja man vil så godt.

Here goes:

1 - "Alpehat"

Jeg har fået den her søgning ikke mindre end 13 gange! En del af mig tænker: "Yes! Det er nemlig rigtigt! Alpehat er SÅ meget sejere end alpehue!" Og den anden halvdel tænker: "Så har vi vist fået den på plads! Indtil det bliver efterår og alpehatte bliver the shizzle igen, så har jeg altså kun en enkelt at vise frem… Sorry!"

2 - "Varmer til bodumkande"

Det hedder en kaffesok! Og de er bare smarte - jeg har en, ganske hjemmelavet, som du kan købe billigt? Skal vi sige en flad 50'er (pp)? Du skriver bare adressen i kommentatorboksen, og så er jeg den, der er hoppet på posthuset!

3 - "Eksempler på 1950 rock tatoveringer"

Stuff that in your pipe and smoke it!

4 - "Hvorfor hedder det madøre"

Fordi madmund gav sig selv? Jeg ved det faktisk ikke… Måske er det en betegnelse for folk, der får mad helt op til ørene når de spiser? Det kan ske for selv den bedste - især når der er is ind over… *ahem*

5 - "Jaden smiths yndlingsfarve"

Der er åbenbart en marked for den slags ting. Det er anden gang jeg får så specifik en søgning på den unge mands yndlingsfarve. Well, det her er the place to go for farver og deslige, så jeg vil da hellere end gerne igen fortælle at yndlingsfarven er blå. Den slags ting er jeg nemlig ikke for stor til at slå op på nettet…

6 - "Sagt om chili"

Nu skyder jeg bare lige fra hoften (og i nogenlunde kronologisk rækkefølge) i to sekunder: "Ja tak", "Husk at vaske hænder inden du klør dig i øjet", "Lige et stykke mere ville vist ikke gøre nogen skade", "Aaaarrrgghh!!!" og "Det er ikke noget lidt banan og et glas mælk ikke kan klare". Er det helt skudt ved siden af?

7 - "Skjult kamera kvinde på bænk viser trusser"

Jeg prøver så vidt muligt ikke at flashe undertøj herinde. Det smutter en gang i mellem, men så vidt jeg kan huske har jeg altså ikke siddet på en bænk og flashet. Det er i hvert fald ikke hér, I skal lede efter beviset på det…

8 - "Uffe buchard i go'morgen danmark"

Jeg vil godt lige sige, first of all, at det altså ikke er mig, der har problemer med at huske de store begyndelsesbogstaver i næsten alle stort-forbogstavs-egnet ord. Google-sætningerne er direkte rippet fra StatCounter, og jeg har bare sat dem i anførselstegn og kursiv. Bortset fra det, så er det rigtigt at jeg har skrevet om Uffe Buchard før. Brug søgefunktionen oppe i øverste højre hjørne for at finde indlægget og linket til Uffes optræden.

9 - "Fm øjenskygge"

- har jeg ingen anelse om, hvad er. Radio-øjenskygge?

10 - "Kunstige negle tim burton"

Igen: jeg har ingen idé om, hvad det er, men jeg er ret sikker på, at jeg godt kan lide konceptet. Tim Burton rocks, og det er en graverende fejl at jeg ikke har negle som kun han kunne designe dem!

11 - "Jean ahlefeldt-laurvig baggrund"

Altså, andet end at være møgirriterende pseudo-Oscarkommentator? Det må være noget med fødsel eller ægteskab ind i de rigtige rækker og en god ven med tv-connections…

Jeg signer ud igen - jeg har fået mange nye ting, jeg skal tænke over. Den med chilien kommer jeg til at overveje i et stykke tid. Og så er der også noget med nogle stile, der skal rettes.

- see ya shortly,

Mille.

Huffin' and Puffin'...

2010-08-20T20:55:00.002+02:00

Christ almighty, hvor har jeg bare så tonser-travlt i de her dage, at man slet ikke kan forstå det! Først og fremmest: mange gange undskyld, fordi jeg har været pinligt meget væk. Jeg er virkelig ked af manglen på indlæg herinde - for bloggen er virkelig en af de ting, jeg prioriterer rigtig højt. Det er min måde at koble af på. Men de seneste to uger har været helt sindssyge! Jeg har, overordnet set, nået tre slags ting siden mandag i sidste uge. Jeg har arbejdet, sovet og kørt i bus. Og så har jeg en sjælden gang spist.

I får lige dagens billeder (som også viser hvorfor jeg har været væk, hvis ikke den skulle være helt klar), og så kommer resten af mine ~~undskyldninger~~ fortællinger om de seneste dages travlhed.

Når man skal arbejde - især i en undervisningssammenhæng - så må man have sig en studiekalender. Jeg havde "kun" en Filofax-kalender før, og jeg kan simpelthen ikke finde en studieårsindsats at sætte i. Kun dem, der går fra januar til december. Derfor har jeg flottet mig og købt en fin Mayland-kalender (med fire forskellige forsider til - hvor er det bare fancy!). Den stod mig i den formastelige sum af 30 kroner i Arnold Busck. Der er også en meget diskret sort forside, men jeg har selvfølgelig valgt den mest farvestrålende. Og stribede. Den giver et fint lille farvefokus i et klasselokale fyldt med grå og brun og træ og elever, der stadig prøver at blende ind mellem alle de andre. Jeg er en sucker for lilla - og magenta (og alle de andre farver...).

De tre farvede tusser - som kommer fra det orange læderpenalhus, jeg viste herinde for et stykke tid siden - er til hhv. noter og planlagt skema (sort), vigtige ting (lilla) og fødselsdage (rød). Jeg bliver aldrig mere voksen, end at jeg tegner flag på folks fødselsdage. Ellers er det ikke fejret behørigt.

Men altså - jeg startede arbejde sidste mandag, og lige siden har jeg prustet. Pustet og prustet og blæst mig selv omkuld. For bregne, hvor er det hårdt! Bundhårdt! Jeg har aldrig knoklet så meget før - mit hoved står ikke stille i mere end et par minutter ad gangen, så er der ét eller andet som minder mig om noget, som kan bruges i en undervisningssituation, som jeg skal lære/læse/anvende/huske/forholde mig til. Så er der en klasse, jeg skal følge. Så er der en, jeg skal undervise. Så starter det hele forfra igen. Og jeg knokler! Jeg vil så gerne forstå det hele, og jeg bliver frustreret når jeg ikke forstår nok, hurtigt nok. Mange af tingene er super svære at komme ind i, og jeg misunder de lærere, der har været igang i mange år og som har noget rutine at trække på.

Men jeg elsker det! Jeg elsker at observere andres undervisning og at have ansvaret for min egen. Jeg elsker at stå alene foran elever, der hører på hvad jeg har at sige, og som spørger mig, hvis der er noget de er i tvivl om. Også selvom det er sindssygt nerve wrecking at have ansvaret for opbygningen, overskueligheden og uddannelsen for en masse præ-studenter.

Men (og ja, der kommer ét til "men") - jeg har så travlt, at jeg ikke engang har haft tid til at koble af med bloggen. Undskyld blog og undskyld læsere. Hvis I er interesserede, har jeg et undervisningsforløb om "Growing Up", som I kan få som make-up-gift? No?

Jeg er her i eftermiddags kommet hjem fra et 3-dages kursus i Vejle (af alle steder - så har man prøvet det med...). Dér kan man snakke om hårdt. Hvis jeg troede, at jeg knoklede før, så blev det da først helt absurd i Vejle. I går havde vi forelæsninger fra 9 morgen til 9 aften. Hardcore forelæsninger. Interessante - ja. Men for pokker, hvor gik jeg død om aftenen. Jeg har fået 4 + 6 timers søvn og omkring 20 timers undervisning, fordelt på onsdag, torsdag og fredag. Til gengæld var maden god. Og i store mængder. Og gratis. Og hotelværelset var fantastisk stort og varmt og med dobbeltseng og fladskærm, og gulvtæppe. Og gulvvarme! Og bløde dyner og puder og håndklæder. Og masser af dem. Jeg havde seriøst brug for varme og blødhed (og fladskærm) efter de lange dage.

However, nu er jeg hjemme, og jeg har besluttet mig for at tage mere tid til Jer og bloggen. Jeg håber virkelig, at det kan lade sig gøre. Undskyld den lange fortælling om mine whereabouts. But now you know. Jeg er her og jeg er (somewhat) levende.

- huffin' and puffin' and ramblin' (- and workin'),

Mille.

Remember This?

2010-08-05T18:27:00.002+02:00

Hej blogfolk!

I går var der intet indlæg, for jeg var ikke hjemme. Jeg var taget et hop ind til byen for at få taget billeder til mit nye langtursbuskort (til når jeg starter arbejde på mandag *gisp*), og så skulle jeg mødes med Astrid, som jeg kender gennem TrendSales, og som har sendt mig Skittles og Horlicks og andet godt fra London - remember her? Well, det var altså første gang vi skulle mødes, sådan, rigtigt. Nu har jeg efterhånden mødt et par stykker af mine net-bekendskaber, og den her gang var (også) super hyggelig! Grunden til at vi skulle mødes var, at jeg havde en kæmpe pose med Horlicks, som jeg havde købt til hende sidst jeg var i London - og istedet for at smide penge ud på PostDK besluttede vi os for, at vi ligeså godt kunne få gjort noget ved det dér med at få mødt hinanden IRL, og Astrid hoppede altså så på et tog til Odense.

Imens jeg sad på en bænk og ventede på hende, kom der en meget fuld, meget hjemløs mand hen til mig. Jeg gengiver her et tilfældigt udvalgt udsnit af "vores samtale" (når jeg siger "vores" mener jeg hans, og når jeg siger samtale mener jeg... well... det er jeg ikke helt sikker på, men læs og døm selv, hvad I ville kalde det). Jeg skal måske lige indskyde her, at Fuld Mand talte i meget kraftig odenseansk dialekt, hvor j'erne tit erstatter d'er - og g'er, og hvor endelsen "-ede" udtales "ett". Læs det højt, så giver det (måske) mening. Ellers skriver i bare i kommentatorboksen. Men altså:

Fuld Mand: *mumle mumle mumle "HÆJ! Hva' hejjer DU?"

Mig: "Ehrm... Jeg hedder Mille...."

FM: "HVA'?!"

M: "MILLE!"

FM: "Sijjer du lijerli'?"

M: *Tænker* "Now, why would I say that, meget-fulde-mand?"

M: *Siger, med foragt i stemmen* "Nej, Mille!"

FM: "MILLE?! Det var sq da et sææært navn!"

M: "Naah, er det så galt?"

FM: *mumle mumle* *klør sig i skridtet* *mumle* *fortæller bruddele (igen og igen) af en historie, som jeg gradvist indser handler om et værtshus, en kvinde der hiver trusserne til siden og en mand der, erhm... gør, hvad kvinden nu har gjort plads til at han kunne* *mumle* *klø i skidt* "Lijerli'!!!"

M: "Jeg synes at du skal gå hen til din ven (der sad på bænken ved siden af) nu"

FM: *ignorerer mig, sætter sig istedet på hug foran mig med en arm på hver side af mig* "Og så BOLLET' de! Altså, kneppet'!"

M: *Tænker* "Det var godt, du lige uddybede der, ellers havde jeg da været helt lost"

M: *Siger* "Du sidder meget tæt på nu, vil du godt flytte dig lidt væk?"

FM: *grynt* *mumle mumle* *rejser sig op* "Og så KNEPPET' de!" *laver humpebevægelser i luften imens han klør sig i skridtet* "Hu' var så lijerli'! De kneppet' bare på værsshus't!" *hump hump hump*

M: *overvejer muligheden for skjult kamera eller akut Twilight Zone, tænker* "Jow, men nu sagde jeg jo netop ikke liderlig, men Mille..."

M: "Nu går du lige over til din ven (- der så viste sig at være en veninde - ups. Mine hjemløs-gender-recognition-skills er ikke hvad de har været...)!!"

*Astrid kommer*

M: *løber nærmest fra stedet*

FM: "Hej hej HEJ!!" (Som i: "farvel" - det er jo vigtigt at være høflig, forståes!)

Christ almighty... Det her har ikke så meget at gøre med farver, jeg synes bare at det var så god en historie at den ikke kunne ignoreres. Det jeg vil med det her indlæg er bare, at vise det tøj jeg havde på. For ikke så længe siden lavede jeg et indlæg, hvor jeg blandt andet postede den her Blondie-badge:

Kan I huske den? Well, jeg er som sagt super Blondiefan, så da jeg så den her tank top blev jeg nødt til at købe den (- literally! Couldn't stop myself if I tried!). Og så så man lige mig prøve at være fancy på billeder. Håret var så dejlig 80'er-agtigt da jeg havde føntørret det (undtagen på det nederste - der har jeg glattet det ud), og det passede helt perfekt med temaet, så det fik lov til at blive sådan for the photos:

Er det ikke en rockin' tee? Den er fra H&M - de kan godt når de vil! - og jeg har givet 80 kroner for den. Jeg kan ikke helt forholde mig til at mine arme ser så lidt tatoverede ud på de her billeder - jeg må straks have fat i noget mere blæk! Hvem vil sponsere?

Jeg er helt vild med det Andy Warhol-agtige print, og de meget klare farver. Og så har jeg et svagt punkt for gul! - Og den lyseblå øjenskygge er da lige til at drop'e dead over! Læberne er røde og sorte, selvom de kun ser sorte ud på billederne.

Det nederste billede viser også fint hvor temperamentsfuldt mit kamera er. Alle billederne er taget med selvudløser, med samme afstand, med 30 minutters mellemrum (og med kameraet 20 cm lavere nede for det sidste billede) - og alligevel er de øverste tre billeder fint fokusserede, mens det nederste er uskarpt som ind i et vist sted... Why?

Jeg har forresten brugt i dag på at være frygtelig kreativ og håndarbejdsagtig, så hvis i bliver spammet med mad og krea-indlæg de næste par dage, så undskylder jeg hermed på forhånd.

- chillin' on the island of lost souls,

Mille.

Demon Cookies

2010-08-03T11:00:00.001+02:00

Okay, den primære grund til, at det her er demon cookies istedet for good ole fashioned chokolate chip cookies er, at jeg imens de bagte stod med min allermest evil overlord-stemme og befalede dem at "Rise!! Rise!! RIIIIISE!!!" (- lidt a la The Wicked Witch of the West i The Wizard of Oz, når hun skriger "Fly, fly my pretties, fly!!") - jeg er weird med mad på den måde.

Men altså - de her chokolate chip cookies (eller demon cookies, alt efter humør) er nogle, jeg luskede mig til en opskrift på, den anden aften på TrendSales Magazine, hvor jeg bruger en enkelt time eller to *ahem* om dagen. Det er for længe siden jeg har bagt, og pludselig har jeg den største lyst i verden til at kreere noget kageværk. Jeg har også planer om kanelsnegle med mandler (min ultimative yndlingsopskrift!) og ostemuffins (en anden opskrift jeg fik på TrendSales - der skal cheddar i! Hvor spændende lyder det lige? Og orange!).

Opskriften her var super nem - den tog omkring 5 minutter at bakse sammen, ca. lige så lang tid at lægge på bageplader og så 10 minutter i ovnen pr. plade. Hvor nemt er det lige? Og helt uden at få snaskede fingre! Here's how it's done:

Tænd ovnen på 200 grader, eller 180 hvis du er fancy og har varmluft. Tag 80 g brun farin, 80 g sukker og 125 g blødt smør eller det der flydende noget på flaske (mit nye yndlings-køleskabs-essential! Det er altså bare smart! Også selvom jeg aldrig kan huske hvad det hedder... Smelte-smør?) og rør det sammen i en skål. Klæk et æg ud oveni massen, og kom 2 tsk vanillesukker i også. Rør sammen igen. Kom så 150 g mel, 1 tsk bagepulver og ½ tsk salt i og hak 175 g mørk chokolade og kom det i også. Rør alting sammen. Dejen skal være meget klistret! Form små kugler (så godt som det nu kan lade sig gøre med en meget klistret dej...) med to spiseskeer, sæt dem på en bageplade med bagepapir på, og mas dem lidt ud. Jeg fik 17 cookies i alt. Bag én plade ad gangen i midten af ovnen i 10 minutter (imens du manisk slisker "Rise, rise, RISE!!" ad dem). Når ovn-uret ringer løber du ud i køkkenet imens du synger "Cookies, cookies, cookies, cookies, cookies...", tager kagerne ud, glider bagepapiret over på en rist, smider næste plade i ovnen, og gentager. Når cookierne har kølet af i 10-15 minutter er de færdige og "hårde" og klar til at spise. Med et glas mælk til. That's how us evil over-lords roll...

Som altid er jeg lidt en skovl til at tage billeder imens jeg laver mad, fordi jeg bliver så begejstret over processen og produktet, men den her gang lykkedes det mig faktisk at få taget hele 3! Store sager. Der er heldigvis ingen af dem der viser mig i min bedste demon-pose (- altså, det engelsk "pose", som i ANTM, ikke det danske "pose", som i sæk...) med strittende fingre og vilde øjne foran ovnlågen.

Som I kan se, er mine små fine cookiekugler *giggles* blevet til nogle ordentlige motherfroggere af nogle amerikanersmåkager. FYI - mindre end en stor spiseskefuld pr. cookie kan også gøre det.

There you have it! Cookies på absolut ingen tid! Konen og jeg skal hjem til en veninde og se L Word i dag, og jeg vil pakke nogle af dem med, ligeså snart de er kølet helt af.

- muhuhahahah,

Mille

P.S.: Please vote!

Altså, en Stemme Ville Være Rart...

2010-08-03T10:31:00.000+02:00

Jeg skulle lige til at skrive dagens indlæg, og så faldt jeg over Danske Webchicks' award-nominerings-ting, og så ville jeg lige hurtigt sige, at jeg ville blive noget så frygteligt glad, hvis I ville smide en stemme på mig derinde. Man sender dem bare en mail med den kategori, man vil nominere i, og navnet på den blog man vil nominere.

Det er nemt, og hvis I kan lige min blog ville jeg virkelig virkelig virkelig sætte stor pris på en stemme. Bare tryk på det link, jeg har sat ind her foroven, og læs mere om det.

Dagens "rigtige´" indlæg kommer ligeså snart ovn-uret har sagt *DING*... (- uuuh, tease...)

- vote ~~Pedro~~ Mille (aka "I Like ~~Ike~~ Mille"),

Mille.

Carrot Cake goes Muffin

2010-08-01T12:49:00.000+02:00

I fredags, da jeg var ude på uni for at fejre (og tage billeder af) min veninde, der skulle aflevere speciale - og for at sige daw til nogle folk, og for at spise pommes frites i Bilka, fik jeg en sms af konen, der lød i retning af: "Hej skat, gider du ikke tage rugbrød, æg, sukker, gulerødder, kanel, chokolade og suppe med hjem?". Det gjorde jeg selvfølgelig - og resultatet blev (dog uden rugbrød og suppe) gulerodsmuffins! Til mig (altså, til os begge, men for the sake of the argument...), men ikke af mig! Det er en arbejdsfordeling jeg kan lide!

Jeg gik død under et tæppe da jeg kom hjem i fredags, med kvalme og en krop der var umulig at varme op, så jeg har først lige smagt den første muffin nu. Oh Lordy, de er gode! Og jeg kan ellers ikke lide mørk chokolade! Så har man også lige lært noget nyt i dag: gulerodsmuffins smager i overraskende grad som honninghjerter (dem fra Christiansfeld) - bare med gulerods"knas" (anførselstegn fordi gulerod i dej ikke knaser ret meget, men man kan mærke at det er der... Det blød-knaser...(it's a word!) Det er blødt, men det knaser - lidt). Det er nok kanelen, der gør det...

Prøv at se billederne her:

Konen siger, at hun har brugt den her opskrift. Men med visse ændringer. Ifølge hende er muffinsne lavet "lidt på slump". Jeg har fået følgende ændringer ud af hende: hun brugte almindeligt rørsukker hele i stedet for brun farin. Hun brugte det der flydende Becel-agtige olie/smør istedet for olie. Og så hakkede hun chokolade istedet for at komme rosiner i. Som I nok kan se på billederne er der chokolade på toppen af dem også, istedet for glasur.

Er det noget, der er smart, så er det altså de der silikoneforme! De hopper lige af kagerne, når de er færdigbagt, de kan gå i opvaskemaskinen, og de giver en god form på muffinen - og hvis man smider dem i en hård multi-muffin-form (sådan en man stiller på en rist i ovnen, hvor der er plads til 6-15 muffins i) - kan man få fine, fine cup cakes i picture perfect cup cake-form - sådan rigtig svampe-formede! Bare husk ikke at piske dejen for meget efter hvedemelet er kommet i - det skal nærmest vendes i, så hæver dejen mere op i en kuppel.

Og hvor fine er de lige?! Jeg synes at det er lidt vildt, at guleroden har farvet dejen så orange! Man kan bedst se farven på billederne, der er taget med blitz (PIC 2 + 3). Jeg synes at den orange farve passer så fint med den mørkebrune fra chokoladen - det er en rigtig 70'er-kage! Og så synes jeg at det er ret smart at have gulerodsmuffins istedet for gulerodskage. I det hele taget er jeg ret stor fan af portionskager - det er altså noget nemmere, og meget hyggeligere!

- groovy muffin,

Mille.

Det Trænger! (aka Negleråd according to Mille)

2010-07-30T09:04:00.000+02:00

Jeg har tit fået spørgsmål - både her på bloggen og på formspring.me - om, hvordan jeg får mine negle så lange. Derfor tænkte jeg, at jeg ville lave et lille indlæg dedikeret til negle.

Truth be told, så handler det mere om held end forstand, og om at passe på med at støde ind i ting når man arbejder eller gør rent. Jeg er især god til at flække tommelfingernegle på mellemrumstasten når jeg bliver for ivrig når jeg skriver... Det er lidt en standing joke - hvis jeg har lange negle på alle fingrene undtagen på tommelfingrene, så er det nok eksamenstid. Jeg ved ikke hvad der er gået af mig, her under specialeskrivningen, for jeg har kun flækket én tommelfingernegl (og det var selvfølgelig lige her i slutspurten...).

Udover forsigtighed, så smørrer jeg engang i mellem mine negle ind i to slags olie - én der skal gøre dem stærkere og én der skal få den til at vokse hurtigere. Hvis jeg skal være helt ærlig, så tvivler jeg på hvor meget de virker. Men det føles meget forkælelsesagtigt at gnide det ind ever once in a while.

En gang i mellem laver jeg en skål med saften fra en hel frisk citron, som jeg sidder med neglene i i et stykke tid. Det gør det hvide på neglen helt hvidt igen.

Og så bruger jeg neglelak. Jeg tager ny lak på ca én gang om ugen, og - nu kommer min store, grimme neglehemmelighed - jeg er virkelig dårlig til at bruge neglelaksfjerner! Jeg ender altid med at kradse resterne af isedet for (det er super at bruge en bustur til!), og jeg bliver virkelig irriteret når lakken sidder for godt fast på neglen!

Men noget jeg gør, som rent faktisk er godt for neglene, er at file dem med en glasfil. Jeg hr længe udskudt at købe en, og istedet har jeg brugt min venindes (sorry 'bout that...). Men nu har jeg endelig fundet en på tilbud - til halv pris! Istedet for 100 kroner kostede den 47,50. Jeg ved ikke hvad der sker for prisen, men jeg brokker mig ikke. Se her:

Som I nok kan se, er neglefilen fra Matas. Som I nok også kan se, trænger jeg ret seriøst til at få filet mine negle ned. De er så super gode, de her neglefile, og de holder for evigt! Hvis man synes at de bliver lidt sløve skyller man dem bare i noget vand, og så er de så gode som nye. Og de passer meget på neglen, så den ikke flækker eller deler sig i to på den der virkeligt irriterende "vandrette" måde. Very gentle.

Jeg valgte selvfølgelig den grønne udgave - valgmulighederne var sort, blå og grøn (de har også haft lyserød, men den var udsolgt) - og så var valget ikke så svært.

- self-pampering,

Mille.

P.S.: Det her indlæg har fået label'en "Neglelak" fordi det var den der passede bedst. For mange kategorier bliver så frygteligt uoverskueligt. Og - hallo - neglelak, neglefil. Kartoffel, tomat. Det er næsten det samme... Right?

P.P.S.: På FaceBook-gruppen for bloggen (som bare hedder My Splash of Colour - kom og vær med!) har jeg spurgt om I ikke vil finde på en ny undertitel til bloggen. "The colours of love" er så frygteligt kliché, og jeg er über træt af den! Vis mig, at I er mere opfindsomme end jeg er... Vinderen får evig hæder og ære og props fra mig af!

Blog Tag - Friendbook(-ish)

2010-07-27T10:35:00.010+02:00

Jeg er blevet tagget i endnu en blogleg (yay! Love it when that happens!) af OnslowCrescent - og den her er bygget op som en slags venindebog a la dem, der florerede vidt og bredt i folkeskolens mellemste klasser. Jeg var stor fan dengang. Den her blogleg mangler dog essentielle spørgsmål, som "Hvad er dit stjernetegn?" og "Hvad vil du være når du bliver stor?". What gives? Det er da dybt vigtige informationer! Well, well, jeg skal nok lade spørgsmålene stå som de er (men for de nysgerrige er jeg jomfru af stjernetegn, og når jeg bliver stor vil jeg være ballerina, lærer eller tegner...)

*Ahem*

De officielle spørgsmål kommer her:

Name: Æv... Sådan, det helt officielle navn? Dét, der står på dåbsattesten? *Pouts* Kamilla... You happy now!? Dumme ikke-spor-mig/Mille-agtige navn!

Blog: http://www.mysplashofcolour.blogspot.com/

Nicknames: Mille (d'uh...), Kylle (eller Pylle eller Rylle), Millo'en. Trunte (siger min moar... Elegant, right?)

Favourite movie: Ligeså lidt som jeg kan vælge én yndlingsfarve kan jeg vælge én yndlingsfilm. Jeg elsker Tim Burton-film, musicals (af alle slags), gyserfilm (både decideret splat og psykologiske), Streisand-film, Johnny Depp-film, Almodovar-film, Disney klassikere, Tarantino-film og klassikere/kultfilm af forskellige slags (think Whatever Happened to Baby Jane, Hairspray, etc.)

Favourite book: Du taler til en (ex-) litteraturstuderende her! Jeg kan under ingen omstændigheder vælge én yndlingsbog! Men jeg er generelt vild med The Brief, Wondrous Life of Oscar Wao, med Maya Angelou, med Zora Neale Hurston, med Richard Wright, medIsabel Allende, med Larry Brown, med John Irving, med John Steinbeck,, med Kirsten Hammann, med Pia Tafrup og Inger Christensen, med Cecil Bødtker, med Thit og Johannes V. Jensen, med St. St. Blicker, med Victor Hugo og med Stephen King og Harry Potter-bøgerne. Blandt andre.

Favourite singer: Igen! Én? Det kan ikke passe (my blog - my rules!). Jeg nævner i flæng: Barbra Streisand, Liza Minelli, Bette Midler, Pink, Janis Joplin, the Carpenters, Cher, Björk, Natasja, Edith Piaf, the Pretenders, David Bowie, Meat Loaf, Morrisey, Pink Floyd, Vaya con Díos, Muse, the Killers, Kirsty MacColl, kd lang og sikkert også mange, mange andre, som jeg om 5 minutter bliver flov over at jeg har glemt...

Favourite band: Oh... Det er dét der med at læse forud... Well, see above for answers...

Favourite TV series: The Simpsons, X files, L Word, 6 Feet Under, Supernatural, Twin Peaks, Will & Grace, det originale Ellen-show, House og andre hospitalsserier. Især de første mange sæsoner af ER - og The Mentalist.

Favourite dish: Jeg har oplistet alle mine yndlingsting (eller i hvert fald et godt udsnit af dem) i et tidligere indlæg, da jeg svarede på jeres spørgsmål fra Formspring. Det henviser jeg lige til, ellers slider jeg mine fingre op inden jeg er færdig med det her indlæg...

Favourite blog: Jeg kan ikke vælge imellem de mange gode. Jeg kan godt lide blogs der får mig til at grine indvendingt, og det skifter meget fra indlæg til indlæg. However, helt generelt er jeg mere til personlige-med-et-tvist-blogs end jeg er til deciderede modeblogs. Får lidt noller af billede upon billede hentet fra internettet eller countless råd om, hvordan man kan style enten en kjole som ingen folk har råd til eller en sort maxi fra H&M som aldrig rigtg bliver specielt interessant, uanset hvor mange par udtrådte AllStars-sko og "skæve" blogger-attituder man tager på til (- hmm, det lød jævnt bittert... What gives?).

Favourite actor/actress: Det tror jeg nok, at jeg kom til at svare på oppe ved "yndlingsfilm"-feltet...

Favourite music: Again - what is up with the dobbelt-spørgsmål?

Hobby: Hmm... Jeg læser, laver mad, bager, syer, tegner og chillaxer med rare folk. Og blogger. Selbstverständich...

Crush/flame: Tæller den, når man er gift?

Favourite season: Sen-forår/tidlig sommer. Eller slutningen af sommeren. Jeg elsker lyse nætter og behageligt varmt vejr. Og så elsker jeg sommerregn og duften der kommer bagefter. Og de lange, lange dage! Og efterår, fordi jeg har fødselsdag i september, og fordi der ikke er noget flottere end træer med røde blade!

Favourite fruit: Nashi-pærere(rererere) - de er rigtig, rigtig, rigtig meget i orden! Og alle slags bær. Bær har den fantastiske fordel at de også er gode i muffins!

Favourite colour: Tak. Jeg har besluttet mig for, at mit standardsvar på det for tiden er "lilla, skarpt efterfulgt af grøn".

Clothing style: Farverig! 1950'er-møder-rockabilly-møder-nice girl eller semi tough-møder-tendenser imod gender-neutral clothing-møder-1980's rock chick. One or the other, alt afhængigt af dag og humør. Jeg har pt. et kæmpe crush på at få syet mig en brunt, nålestribet three-piece-suit, med satin bagpå vesten og hele pibetøjet. Jeg er bare fuldstændig på bar bund mht. hvor jeg skal gå hen og hvor mange slanter jeg må slippe for det. Jg er ellers sikker på at det kunne være übercool med en hvid skjorte, flade 2-farvede sko og håret slikket tilbage til.

Style icon: Sådan nogle har jeg aldrig rigtig brugt. Jeg er ikke engang sikker på, hvad det helt betyder. Der er ikke nogen specifik som jeg forsøger at klæde mig som, if that's what's meant.

Role model: Ditto. Alle folk er perfekte og uperfekte på deres hellt unikke måder, og der er ikke nogle af dem som jeg identificerer mig mere med, eller som jeg prøver at leve op til.

Future dream: Åh, mange, mange ting. Primært familie- og karriererettede. At være glad!

Tag: Vil jeg lige finde ud af, og give the tag-ees direkte besked.

Dagens random-"der-var-ikke-lige-noget-der-passede-til-indlægget"-billede er af mig fra en London-tur, som to veninder og jeg tog på for 3 år siden, da vi var færdige med at skrive bacheloropgave. Waaaaay short hair (næsten. Det har været kortere). Jeg synes at det passede en smule til alligevel (med lidt god vilje), fordi man altid plejede at smide et billede af sig selv i venindebøgerne, på sin side. gerne en fikst klassebillede-billede, som man fik taget lige præcist den dag ens hår ikke ville redes ordentligt ud, eller ens mor havde lagt en kikset sweater frem (jeg er folkeskolebarn af de aller-tidligste 90'ere - jeg har mentale scars...). Og det her var et fint, halvgammelt billede. Kan I se logikken? Bare lidt? Det er alt, hvad jeg beder om!

SØD TØS, LEV VEL,

Mille.

Posedame

2010-07-26T07:59:00.002+02:00

Hej mine skønneste!

Kom frisk og vær glad - det er mandag, solen skinner (-ish), en ny dag truer, og jeg har ferie! I går købte jeg grillpølser, majs og oksemedaljoner i stor stil, og så drog konen og jeg ud til min veninde Randi for at grille. Ganske perfekt aften. Det regnede som en besat fra omkring 5 minutter efter vi havde tændt grillen og til ca. en halv timer efter vi havde spist den sidste bid, men grillen stod under halvtag og vi spiste indenfor med åbent vindue ud til altan, så vi kunne nyde regnen uden at kunne vrides bagefter. Bonus, bonus. Ellers gik aftenen med Trivial - jeg vandt - og bananmuffins! Kan det blive bedre? Og regnen var holdt helt op da vi trippede hjemad igen. Og nu har vi masser af overskudskød i køleskabet. Sommer er nu engang rart...

Men altså - grunden til at jeg rambler om alt det her er, at da vi kom hjem kom jeg til at tænke på en taske/net/whatev's, som jeg har haft liggende i et stykke tid, men som har fået lov tl at flyve lidt under radaren de sidste par måneder. Det er ret meget en skam, så det kommer her, for the blog world to see, og så håber jeg at det sparker mig igang så jeg får brugt det noget mere.

Det er nemlig min mor der har lavet det. Hun syede net som dette (og i andre former og med andet stof og andet pynte-gejl) for noget tid siden, egentlig på bestilling og til at sælge på de dér fine indendørsmarkeder, hvor hun stod og havde en bod sammen med en af sine veninder, som sælger alverdens nyistandsat, fantastisk gammelt indretnings-tingeltangel, som jeg er dybt forelsket og kunne købe mig fattig i. Det var en ret lang sætning. Husk at trække vejret. Jeg ville bare sige, at min mor har lavet det, jeg elsker det, and here ya go:

Som med penalhuset får I lige en gennemgang af billederne - det er vidst det nemmeste, right?

PIC 1 - Well, det er hele tasken. Kan I ikke godt forstå, at jeg er super glad for den? Dumme klædeskab, der sluger alting godt, gemmer det og spytter det ud igen flere måneder senere... Jeg er sikker på, at det er sådan det hænger sammen! Det kan i hvert fald umuligt være min mangel på ordens- og stedsans der er i spil!

PIC 2 - Tættere på. Den øverste del af tasken er lavet af noget semi-groftvævet bomuldsmøbelstof med det fineste blomster- og stribemønster. Jeg er sikker på at det ville være helt fantastisk at bruge til at beklæde skamler med! Det nederste stykke er noget rigtig groft bomuldsmøbelstof, som jeg synes er super dejligt morfar-agtigt, og som samtidig gør at tasken kan tåle at stå på jorden og at blive brugt, uden at man skal være mange for at ens egendele står tilbage når man løfter tasken og går videre.

PIC 3 - Forbered Jer selv på et chok. Den her broche sad ikke på tasken da jeg fik den. Jeg har selv sat den på. Jeg købte den her broche da jeg var 18 år, i en forretning i Odense der hedder Therese Selchau. Hvis I bor i Odense kender I den nok, og kan gætte hvor jeg vil henad. Det er lidt en konet forretning, men de har nogle überfine luxusting, og jeg er sikker på at jeg kunne finde ret mange musthaves derinde. But I don't. For jeg ved hvor svinedyrt det hele er, og der er ikke nogen grund til at skuffe sig selv. However, da jeg var 18 og lige flyttet hjemmefra og alting var nyt og spændende kom jeg forbi said Selchau. Og brochen lå i viinduet. Og jeg blev nødt til at have den! Jeg var, og er, helt skudt i kombinationen af mosgrøn, gul og cherise, og stenene glimter så fint. 400 kroner, måtte jeg slippe for brochen!! 400!! Jeg må have været mere virkelighedsfjern end jeg husker, dengang. Jeg havde på ingen måde 400 kroner, som kunne bruges på en broche! Jeg boede ude på hjemmeboende SU-sats! Jeg kan desværre ikke huske min reasoning, men jeg er sikker på at det har været interessant...

PIC 4 - Som total kontrast sidder den her broche også på tasken. Det er en, min mor har sat på som pynt, og den er lavet af det pureste plastic. "Diamant" og "guld" both. Men derfor er den nu stadig ret fin, og jeg synes at den passer super fint til taskens tunge, gammeldags look.

PIC 5 + 6 - Det lyserøde bånd er lavet af fløjl og det råhvide er lavet af noget skinnende flet. Jeg kan ikke helt gennemskue materialet. Måske er det bare noget polyester-tamtam. Fint er det i hvert fald. Jeg kan godt lide at mange af farverne går igen - det samler ligesom tasken og gør den lidt mere rolig for øjnene. Derfor er det også fint at der kun er brugt tre dominerende farver (lyserød, mosgrøn og råhvid) - ud over den brunlige i "bunden" af tasken, som for mig tæller lidt som (meget rå-)hvid og grøn, all rolled into one - når der er så mange forskellige mønstre og materialer.

PIC 7 - Den grønne farve fra stoffet går igen i lynlåsen foroven, som også er grøn selvom den sidder i et "område" af tasken der er dominerende lyserødt. Og alt hvad der clasher på den stilfulde måde er dear to my heart!

PIC 8 - Taskens fór er selvfølgelig også holdt i samme farveskema. Min mor har brugt en rest stof fra min gallakjole til at lave fóret, så det er af thaisilke, og det er lidt hyggeligt at gå rundt med en bid minder på den måde. Og så er det super at tasken er helfóret - ellers er jeg mester i at få ting væk i underlige folder, eller endda i at få nøgler og andet skarpt til at på det nærmeste grave sig igennem selve tasken. Not good...

Jeg vil efterlade Jer med billede- og ordspam, og så vil jeg tage ud på universitetet for at aflevere lidt flere bøger. Det er næsten et helårsprojekt!

- in the bag,

Mille.

Godkendt!

2010-07-24T10:12:00.000+02:00

Dangens indlæg bliver kort og kontant (altså, kort og kontant på Mille-måden, hvor der aldrig rigtig er noget der er kort og kontant alligevel), for jeg har tusind ting jeg skal nå!

Jeg skal først og fremmest i bad. Mit hår besluttede sig for at bøje i tusind retninger her i løbet af natten, og jeg kan med al vold og magt ikke få det rettet ud igen. Vand må der til!

Jeg skal også et smut ud i Rosengårdscentret, og se om jeg kan kæmpe mig igennem mængderne af smørbørnsfamilier og weekendhandlende med store indkøbsvogne og et blik i øjnene som kom der aldrig ~~gær~~ varer i butikkerne igen. Det skal jeg lige tage mod til mig for at gøre. Jeg plejer at komme der midt på dagen i hverdage, når det overhovedet kan lade sig gøre, for så er der lige et hak fredeligere. Med mindre man selvfølgelig har glemt at det er vinterferie/påskeferie/efterårsferie/store bededagsferie, så man bliver rendt over ende inden man når ud af bussen. Jeg taler af bitter erfaring her, people! Selv da jeg gik med krykker på grund af mine knæ var der no mercy i centret. Anywho, jeg skal i hvert fald derud, for jeg skal købe en gave til min yngste faster, for hun har fødselsdag.

Which leads me til næste punkt og næste årsag til, jeg har travlt. Jeg skal til min yngste fasters fødselsdag. I Svendborg. Hov, hvilket minder mig om, at det nok er smart at checke togtider på et eller andet tidpunkt, så jeg har noget at arbejde efter...

Okay så. Nu, hvor jeg in great lenght har fortalt hvorfor jeg har travlt i dag, vil jeg endelig get to the business of dagens indlæg. Som altså bliver kort!

Jeg vil sådan set bare vise Jer et billede:
- sådan, til at starte på. Man tænker "Uuuuh, whatever did she buy?" Edith & Ella er min all-time yndlingsforretning. Hvis jeg kun skulle gå med/købe ét mærke i resten af mit liv, ville det være Edith & Ella.

However, hun havde slet ikke købt noget. Nyt, altså. Det her er istedet de sørgelige rester af mine sekundærkilder til specialet. Det er dem, som jeg skal have slæbt hele vejen ud på universitetet for at få fordelt på de forskellige biblioteker, som jeg har hapset dem fra. *Suk*. Ligenu synes jeg ikke rigtig at jeg er klar eller har overskud til at skille mig af med dem igen. Men jeg skal - for:

I går fik jeg et brev med posten, hvor både min vejleder og min censor har skrevet under på, at jeg er bestået mit speciale!! Yay me! Sådan en forhåndsgodkendelse er rar nok at have - nu kan jeg melde mig ind i a-kasse og jeg kan begynde at undervise til august. Men det er eddersparkeme også skræmmende! Jeg er slet, slet, slet ikke klar endnu!

Jeg vil efterlade Jer med fine, lyserøde stofposer, som jeg ville ønske var fyldt til randen med sko, kjoler og tasker, og med en lettere panikfølelse, og så vil jeg hoppe videre med dagens gøremål ( - lød det ikke super voksent-og-ansvarligt?)

- busy bee,

Mille.

Med på Moden per Uheld

2010-07-23T09:38:00.000+02:00

Så gik man her og troede at man var for cool og for ~~gammel~~ stylish til at falde for H&Ms forskellige fancy tiltag. Jeg taler ikke om de designere de får til at tegne nogle ting for sig - de kan være super fine, og jeg har da også selv papegøjetunikaen fra Matthew Williamson-collection'en. Jeg er stor fan! Jeg taler om deres intra-mærke-tiltag, sådan L.O.G.G-tingene, Trend-tingene og Garden Collection-tingene (I know, det er en lidt bred kategori, men den fungerer for mig, selvom virkeligheden måske ikke ser helt sådan ud. Mamma-tøjet og BiB-tøjet hører for some reason ikke ind under mit hoveds kategori af intra-mærker... Go figure...). Ikke at det tøj, der nu hører ind under hvert "undermærke" ikke kan være super fint - jeg er for eksempel faldet for en super fin sort trøje med en papegøje eller some such fjerkræ af pailletter på, fra Trend-serien. Og det er præcis dét, der er problemet! Jeg vil ikke betale ekstra fordi H&M har sat et sort (eller lyserødt) mærke i nakken istedet for et hvidt. Det er stadig H&M! Der er ikke andet der er ændret! And look what they make me do!!

Jeg havde faktisk helt glemt, at jeg havde købt den her kjole, som er fra The Garden Collection, indtil jeg så en af mine TrendSales-buddies flashe den på FaceBook (you know who you are!). Jeg havde nemlig smidt den hen i min sykurv, for jeg købte den over hjemmesiden i starten af det tilbud der kører nu (for 30 kroner!! Yay, tilbud! Man er jo nærmest til grin hvis man lader være...), og den er håbløst for stor. Den eneste størrelse der var tilbage var M (eller 38, kan ikke lige huske hvad den kører efter, men altså - kartoffel kartoffel - den var i hvert fald for stor!), og jeg tror at modellen er ret stor i størrelsen oveni. Jeg kan i hvert fald nærmest campere inden i den, og jeg skal have syet den ind i siderne. Det burde også være nemt nok, den er syet helt lige op og ned, bar the smock over brystet. Apropos det smock, så må den her kjole være syet til folk med E-skåle! Mindst! Hvis resten af kjolen er for stor, så er brystet fuldstændig ridiculous. Væk med den!

Jeg havde lidt på fornemmelsen at den ville være lidt til den store side da jeg købte den, men jeg kunne ikke stå for blomstermønstret og roserne på maven og det lidt natkjole-agtige look.

Derudover gør det mig ikke noget at få et par centimenter mere på kjolens længde, for den er ret kort, og hver størrelse større gav kjolen et par centimeter i længden. Nu er spørgsmålet så, om jeg får taget mig sammen til at få syet kjolen ind her i sommer, eller om den bliver forfremmet til efterårsskjole med et par grove strømper til.

Hvad jeg vil sige med det her blogindlæg er, at jeg ikke vidste at det var en Gardensag, da jeg købte kjolen. Derfor er jeg moderne ved uheld. Til mit forsvar kan siges, at The Garden Collection snart er så gammel at jeg igen er håbløst bagud, og at den uden tvivl når at blive endnu ældre inden jeg får hanket op i mig selv og får syet kjolen ind.

- never promissed you a rose garden,

Mille.

July-Googles

2010-07-22T11:27:00.000+02:00

Med et par dages forsinkelse er det endelig blevet tid til juli måneds Google-tastic! Jeg plejer at poste de her indlæg d. 20., men der var jeg stadig i blogger-hi - derfor får I den nu i stedet. It's still good, it's still good!

Den her måned har budt på et ret bredt spektrum af søgninger - og en udpræget mangel på muffin-relaterede ønsker. Jeg har faktisk kun fået 2 forskellige! Og så har jeg fået min allerførste søgnings-hilsen. Det ar altså ret smart - mange tak!

Men her kommer de mest interessante af den forgangne måneds søgninger, in no particular order:

1 - "Lækker 80'er make-up"

Der er ikke så meget at sige til den her søgning. Det kan du ikke finde, kære googler. "Lækker 80'er-makeup" er det ondeste oxymoron jeg nogle sinde har set.

2 - "Dårlig husmoder blog"

NEEEJ! Ikke dårlig husmoder!! Doven husmoder! Det er noget helt, helt andet. Jeg har fint styr på det der med husmoderheden, jeg ser bare ikke nogen grund til ikke at gøre det sværere for en selv end højest nødvendigt. Derfor - mest muligt udbytte for mindst mulig indsats.

3 - "Just Eat er nede 20 juni 2010"

Hvis jeg nu havde fået den her søgning et par dage før d. 20 juni, så havde det været helt profetisk. Alas, den kom den 20, og det er der jo ikke meget spas ved. Istedet er det bare en half assed oplysning - og jeg kune altså sagtens komme ind på JustEat den dag, FYI.

4 - ""my splash of colour" er en god blog. Mille er sej. - Iben"

Iiiiih! Så så man lige google-søgningerne og Google-tastic blive brugt til små beskeder og whatnots. Jeg blev da helt overrasket da jeg så den her søgning! Mange, mange tak, Iben - og jeg håber at din søgning gav dig hvad du ledte efter ;)

5 - "Ulækre muffins"

Hvorfor har man lyst til at søge efter det? Hvad kan man bruge ulækre muffins til? Og er det opskrifter eller billeder af ulækre muffins, søgeren er efter? So many questions… Anywho, der er i hvert fald ingen af delene der dukker op herinde, og jeg er faktisk lidt fornærmet over, at Google synes at de muffins jeg poster er ulækre!

6 - "Høne splash"

Poor chicken…

7 - "Jaden smith yndlingsfarve"

Really? Jaden Smith? Som i Will Smiths lille-bitte søn? Er det dét, de unge vil ha'? Der kan man bare se… Er han ikke for ung til at have en yndlingsfarve? Hvis jeg skal gætte, så ville jeg sige blå. Langt de fleste små drenge, der skal sige noget om farver, siger blå. The stereotypical boy-colour… Jeg er stor fan af at lade børn være børn, og selvom både ham og søsteren tropper op I de pureste Rhianna/"some-cool-and-hip-dude"-klæder, så er jeg altså stadig ikke sikker på, at han er gammel nok til at have en mening om farver. But let me employ my mad Google-skills for a second - *googles* - AHA! Det er blå! Det siger internettet selv! Hvad internettet ikke fortæller mig er, hvorfor den her søgning er endt i mit puderum...

8 - "Lampeskærm 1300 kr"

Der er et eller andet ved den her søgning, som jeg synes er lidt sært. Jeg tror, at det er, at der er én, der har søgt efter en genstand - ikke efter mærke, farve eller størrelse, men efter pris. Jeg forestiller mig en samtale a la:

Mand: "Vi mangler en lampeskærm ind til stuen, og den skal passe med resten af indretningen. Jeg tænker 1100-1150 kroner - hvad siger du skat?"

Kone: "Neeeej, det skal da være 1300 kroner! Ellers clasher det jo for hårdt med skænken til 2200! Tsk, mænd…"

9 - "Studenter tamtam"

Det er godt at se, at jeg ikke er den eneste med et lidt sært ordforråd. "Tamtam" er her på det seneste blevet fast inventar i størstedelen af mine sætninger. Sammen med "yonder". De ord holder max! Og kan bruges så godt som altid!

10 - "Speciale på en måned"

Åh-oh – someone’s in trouble!! What is you gon’ do?!

Hæ… Et eller andet sted håber jeg ikke at et speciale kan skrives på en måned, for så er jeg altså blevet noget så seriøst snydt! Og noget helt andet er – gad vide om Google kan fortælle hvordan man i givet fald skriver et speciale på en måned…

11 - "Bluse med muffin"

Endnu en gang har jeg formået at gøre hvad Googles henvisninger ikke kan - at finde en side der sælger crap med muffins på, uden at linke til mig selv. Jeg har fundet den her fine, fine side (som jeg faktisk selv har brugt en gang - jeg købte en raglan-trøje med en majs på, og teksten "Me so corny", og den kom frem helt uden problemer). Jeg bliver nødt til at købe nogle flere ting derfra, jeg er især vild med alle deres baby-bodier. Very cute!

That's it for den her måned.

Dagens billede er forresten af en chicken pie, som vi tit laver, og som er rigtig god! Jeg kunne ikke lige finde et billede af noget knap-so-random, og jeg tænkte at så var det bedre at fortsætte traditionen med ikke altid at give så forfærdeligt meget mening igen. Jeg synes at det passede så fint og morbidt til "Høne splash"-søgningen.

- chicken-killin',

Mille.

Cups of many Colours

2010-07-21T09:32:00.000+02:00

Så er jeg tilbage igen!

Jeg undskylder for mit lange fravær (edit, onsdag morgen: - mit fravær er nu blevet endnu længere. Blogspot og jeg har lige nogle ting, vi skal have talt om, ang. forskellen på "forudindstillet indlæg" og "kladde"... Jeg har haft en fantastisk sommerhustur, som jeg vil fortælle mere om i næste indlæg, og jeg er blevet færdig med mit speciale (ditto). Jeg tager faktisk ud og afleverer det i dag om ikke ret mange timer! Christ...)

Til det dér med dagens indlæg. Før jeg tog afsted i sommerhus fik jeg en "tillykke-du-er-(næsten)-færdig"-gave af min moster og onkel. Det var da sådan set pænt af dem - især fordi de havde tænkt "Hey! Mille kan godt lide farver", så de havde fundet noget af det allermest farvestrålende de havde i Inspiration og omegn. Og jeg har været ekstra heldig, for de havde - helt uden at kende til mine præferencer eller min blog - valgt lilla og grøn! Mine yndlingsfarver! Og de passer så fantastisk diskant-agtigt sammen. Jeg er stor fan!

Hvad de gav mig var de her glas (warning: montage):

Nu er det så, at I nok siger "Jow-jow, men der er jo tre slags glas på de biller, missus blogger smarty-pants. What gives?" Og what gives er, at konen og jeg er virkeligt dårlige til at have fire af noget, så derfor var vi ine i centrum for at finde et tredie sæt (de kommer i pakker af to) - og så faldt vi over de aquamarine, som passer helt fantastisk til vores stole i stuen, ligesom de lilla passer til sofaen og de grønne passer til tæpperne. Jeg har skrevet om alle ting herinde, men jeg er for doven (og for på vej ud af døren) til at finde hyperlinks lige nu - jeg vil gøre det senere if y'all want 'em.

Glassene er, som I nok kan se, fra Bodum. Jeg elsker deres nye serie - kunne især godt tænke mig en af de der fancy bord-grill-ting - i orange. Min veninde Randi har lige fået en, og jeg er dybt misundelig! Man kan også få nogle keramikkrus, der er formet som de her glas og som har den samme silikonekrave. Dem vil jeg også meget gerne have fingre i, for de her er lige tynde nok til at man kan have kaffe og te i dem. However, vi har ikke plads til flere glas/kopper/krus, så jeg er i gang med at overveje hvad jeg kan ~~komme til at tabe~~ smide ud for at gøre plads til dem.

And here comes the best part: det grønne og lille sæt var en gave, og derfor selvfølgelig gratis (and you know how I am about gratis!). Det blå par fandt vi på tilbud i Magasin, sat ned fra (hæng mig ikke op på det her) omkring 160-170 kroner til 80! I like! Gratis og tilbud! Hvis en krone sparet er en krone tjent, så har jeg tjent helt godt på de her glas allerede!

Jeg elsker den lidt ballon-agtige form på glassene (som BTW fåes i 3 eller 4 forskellige størrelser), de er dejligt buttede, og så ligger de super godt i hånden.

Jeg vil være den, der er smuttet. Plenty of stuff to do! Endnu en gang undskyld fordi jeg har ladet Jer hænge så lang tid - it won't happen again! Og nu har I mig også tilbage igen efter specialeslutspurten. Hep-hey!

- with love and happy returns,

Mille.

Screw Roskilde - Lemvig Is the Place to Be!

2010-07-11T20:40:00.000+02:00

Hej skønneste blogfolk!

Jeg går i eksil i nogle dage i det vestjyske. Vestjylland is the place to be - jeg siger det bare! Også selvom jeg ikke kan sige Lemvig uden at fnise... Hvad har de tænkt på, de folk der har navngivet den by? Det er seriøst god spas - Lemvig *giggles*

I Lemvig skal jeg slappe af med to veninder i et sommerhus ved stranden - vi skal hygge, girl-talk'e, drikke rom, spille spil, sladre om alt og alle, spise på fiskerestaurant og gå ture ved stranden med meget store isvafler. All in all, en ganske standard ferie som bliver gjort helt fantastisk af fantastiske mennesker. Derudover skal vi gennemrette specialer, give hinanden nerver på og fjerne dem igen, og så skal jeg holde mig i skyggen så Lady ikke bliver afbleget førend jeg har nået at nyde hende.

Der er ikke noget internet i Lemvig - eller, det er der nok, men det er der ikke i sommerhuset - så jeg skriver ikke til Jer førend jeg kommer hjem igen. Jeg er sikker på, at I også har mere travlt ved stranden end ved computeren i de her dage. Det er i hvert fald hvad min StatCounter fortæller mig - det er ikke ligefrem fordi jeg bliver overrendt lige for tiden! Det er godt, for så får jeg ikke helt ligeså dårlig samvittighed over at forsømme Jer en smule til fordel for speciale-færdigskrivning!

Men altså - i dag vil jeg efterlade Jer med noget ret farvestrålende. Én af de ting, jeg gør rigtig meget i er, at få så meget farve som muligt ind via små detaljer, De er nemme at skifte ud hvis man skulle blive træt af dem, og små ting er ofte nemmere at finde i stærke farver. Case in point: mit hverdagspenalhus. Når man fiser rundt og tager noter og har et lettere neurotisk forhold til sine røde ball-points, sit USB-stik og sin neglefil - som jeg måske-måske ikke har - så er et penalhus uundværligt. Jeg har fundet det her überseje et i Bog & Idé:

Er det ikke fint? Jeg elsker "make the stupid people shut up" ved siden af den alt for nuttede kanin. Jeg er faktisk ikke den helt store fan af badges, og alligevel er det som om at det her penalhus er badgemagnetisk. Det er nogle år siden jeg købte penalhuset, og lige siden er det blevet en slags mindemærke over forskellige gode tider. I får lige nogle close-ups af de forskellige pynteting:

And here's the grand tour:

Blondie, Bowie og I ♥ WOMEN købte jeg i London da jeg var der med de to veninder, jeg tager til Lemvig *giggles* med nu. Jeg er major Blondie og Bowie-fan!

Mad Cow købte jeg da jeg var i London med konen,. søsteren, mor'eren, svigermor'eren og sviger-bedstemor'eren (?) sidste sommer igen. Jeg synes at den er topsjov! Koen har det bedste ansigtsudtryk ever!

Chicks Rule er fra Davi & Goliath-butikken i Covent Garden.

Boys are smelly er også fra David & Goliath, og den har jeg fået af Lene, som jeg har læst både engelsk og dansk med.

I'm not weird - I'm gifted, Don't eat yellow snow og Min mor kan banke din mor har jeg bestilt over en shady-looking hjemmeside, som viste sig at være god nok alligevel. Jeg har selvfølgelig glemt hvad den hedder. Jeg elsker de to første for deres shear awesomeness, og den sidste fordi min mor er for sej. Et eksempel: i gymnasiet havde jeg, en veninde og fremtidig-kone en "slutty mom"-contest, hvor vi battlede om hvem der havde - well - the sluttiest mom. Og det skulle altså forståes på den mest positivt mulige måde. Der var stor ære på spil og evig beundring af vinderen (altså - af mor'eren der vandt). Min mor vandt ikke - hun kom på en andenplads, og da hun fik det at vide blev hun skuffet! Hun kom endda op med flere grunde til hvorfor hun skulle vinde konkurrencen. She rules...

Har jeg glemt nogle? Oh ja - ॐ. Aum'et matcher min tatovering, og jeg elsker tegnet.

Homoflaget ved jeg faktisk ikke hvor er kommet fra - det var der bare en dag. Tror at penalhuset udvikler sig af sig selv efterhånden...

Og ptøv så lige at se kaninen tæt på! Jeg elsker den måde den griner og holder sig på maven imens den leverer den ondeste sviner...

Den lille kirsebær-charm, som hænger fast i lynlåsen sad fast på en plastikpung, som jeg engang købte med to par trusser med kirsebær på i.

Anywho - med det her indlæg ville jeg sådan set bare dele et lille farvesplask med Jer, som har været en ret vigtig del af min hverdag det sidste halve år. Det er det der uni og speciale igen. Jeg skal nok lade være med at snakke mere om det nu - i det her indlæg, om ikke andet.

Kan I ha' en rigtig god uge - jeg håber at I får ligeså godt vejr som jeg regner med at få! Vi ses på den anden side!

- packing and leaving,

Mille.

Award for Me!

2010-07-10T09:35:00.001+02:00

Jeg har fået en blog-award af Anette - og jeg synes at den er ret fin! Det er en Cherry on Top Award:

Er den ikke fin? Og så med muffin/cupcakes på! Det er jo næsten meant to be! Hvor mange google-søgninger tror I at jeg får på muffin-award? Mange, mange tak til Anette for den fine award og for de fine ord der fulgte med den.
Der er et par regler for awarden:

1 - Man skal takke den, man har fået awarden af - tjeck!

2 - Man skal poste awarden på sin blog - tjeck!

3 - Man skal skrive tre ting man elsker ved sig selv... Hmmm... Den var straks værre...

3.1 - Jeg elsker at jeg er nem at gøre glad og at jeg finder skønhed i små ting

3.2 - Jeg elsker at jeg rent faktisk ved hvad jeg taler om, når jeg taler om mine kompetencer (det har taget meget lang tid at indse)

3.3 - Jeg elsker at jeg har overskud og kreativitet til at finde på mad og sy/tegneprojekter og til at være en tilstedeværende veninde, kone, søster og datter.

4 - Man skal poste et billede af noget man elsker. Christ... Et billede udelukker alting og fanger intet når det kommer til ting man elsker. Der er så meget bagved, som ikke kan komme med på billedet... I får det her billede, men I får ikke historierne bag. Dem tror jeg slet ikke at jeg kan få ned på skrift...

5 - Man skal give bloggen videre. Jeg vil, som altid, tænke over videregivelsen og sige til når jeg bestemmer mig.

Nu vil jeg smide den her award ned til de andre - igen mange, mange tak! Jeg bliver så inderligt glad af awards!

- smiling,

Mille.

P.S.: Jeg er blevet tagget af OnslowCrescent i en sommerblogleg, der minder frygteligt meget om den, jeg lige er blevet tagget i af Anja, og som jeg svarede på her. Derfor tillader jeg mig at sige mange, mange, mange tak for tagningen, men også at henvise til det gamle indlæg for svar :)

Vinderen er Fundet!

2010-07-09T17:05:00.000+02:00

Jeg nåede at få fire lodder i konkurrencen! Det er jeg faktisk svært tilfreds med - mange tak til Jer, der sendte Jeres bidrag ind - det væltede jo nærmest ind med billeder i timerne op til deadline'n! - og hvis jeg lyder småmuggen, så er det bare fordi min glade sarkasme over at få nogle deltagere ikke skinner så godt igennem på skrift. Jeg er virkelig glad fordi I deltog, og til Jer der ikke gjorde: I må springe på vognen igen næste gang. Jeg laver en give-away til når jeg når 100 faste læsere, og jeg vil meget gerne have forslag til præmie i kommentatorboksen.

Anywho - med fire lodder kunne jeg ikke, som jeg ellers truede med i en kommentar i går, lave en svenskerblanding og stadig få et fair resultat. Derfor har jeg lavet en fin lille video til Jer. Jeg glemt fuldstændig at få taget billeder af processen op til trækningen, ligesom jeg gjorde sidst, så det må I lige tænke Jer til.

Her kommer i hvert fald fancy-schmancy video af vinderen af Give-Away, the Sequel:

Og her kommer vinderen lige i billedform, hvis det ikke er tydeligt nok på videoen:

Tillykke en million gange til Thea, som sendte en super fint sommer-billede til mig. Jeg har beskåret det lidt for at selve skriften og de fine tegninger blev så tydelige som muligt.

Hvis du sender mig en mail med din adresse i, Thea, så er der et par sommerøreringe på vej til dig super snart!

Mange tak til alle Jer andre igen også - jeg modtog mange super fine billeder med inspiration fra alt over Gollum til fødselsdage og sommervejr. I er altså sjove! Jeg grinede mere end bare én gang!

- glæder sig over at gi',

Mille.

FaceBook

2010-07-08T21:52:00.001+02:00

Jeg vil lige lave en hurtig reklame til for FaceBook-gruppen "My Splash of Colour" - kom og vær med, og smid endelig idéer til fremtidige give-aways eller andet I har lyst til at se herinde. Jeg er altid mere end åben for forslag og konstruktiv kritik. Og jeg vil så frygtelig gerne høre fra Jer!

Hvis der er nogle af Jer der ved hvordan man får fingre i sådan en permanent "Like My Splash of Colour on FaceBook"-knap, som jeg ved at blandt andet Malsen har, så må I meget gerne sige til. Jeg vil så gerne have en! Men jeg kan ikke finde dem nogle steder...

- join the give-away! Last shout-out!,

Mille.

Konkurrence

2010-07-08T19:33:00.000+02:00

Så er der under 24 timer til give-away'en ender - jeg har nu modtaget lodder fra to (2!) læsere på min mailadresse - milleblog@live.dk - og I har masser af tid til at deltage endnu.

Send mig et billede af Jer, der holder et skilt - om det er foto, tegning, paint-projekt eller noget helt fjerde er helt op til Jer - hvor I skriver at I gerne vil ha' snitterne i øreringene.

Tryk på billedet her til højre i bloggen for at komme til konkurrenceindlægget, og send mig en mail ASAP. Hvad bedre er der at bruge sin torsdag aften på?

Her kommer lige billederne endnu en gang:

Ha' en rigtig god torsdag - og kom så i hop!

- counting!,

Mille.

Lady

2010-07-07T13:14:00.000+02:00

Ikke Lady som i "Lady og Vagabonden". Eller som i Lady Gaga. Eller som i Lady Di. -ana, hvis det ikke var klart. Heller ikke Lady som i "The Lady Is a Tramp", som jeg ellers har spillet en gang herinde før. Der er faktisk ret mange ting, det ikke er Lady som. Det er heller ikke "Lady Marmalade" eller "Lady Madonna". Det er bare Lady. Lady som i Lady.

Lady er min nye tatovering. Den, jeg har holdt skjult for Jer i over en måned nu, fordi den ikke var færdig. Da jeg fik lavet Birdie (jow jow, jeg kan noget med navne) fik jeg også lavet omridset af Lady, men der var desværre ikke tid til at få den farvelagt også. Det har jeg så fået gjort nu, i mandags, som jeg nævnte i indlægget i går. Nu går jeg rundt og er øm. Ikke øm som man sagde i slut 90'erne hvis man gik i Buffalosko og UFO-bukser og noget var virkelig ynkeligt. Øm som i "jeg-har-afholdt-verdensmesterskabet-i-"gi'-en-lammer"-på-min-arm"-øm. Det er ret ømt! Det må være noget med alle de milliarder trilliarder små bitte cirkler, der er blevet prikket i min overarm af 10 nåle på stribe, fyldt med blæk. Jeg har i hvert fald ikke haft det sådan efter nogle af mine andre tatoveringer, andet end Lady og Birdie, og de er de eneste jeg har med farve.

Anywho - jeg er øm, og det strækker i min hud, og jeg er på ingen måde helet så meget som en lille smule endnu, men jeg vil gerne vise Jer Lady alligevel. Bear in mind at hun er ganske ny, og at farven ikke er faldet til endnu. Derfor er hun en smule fuzzy at se på, og meget skinnende - men hun skal nok blive rigtig fin om en uges tid eller to. På alle billederne er min overarm hævet op, for jeg har taget begge sæt billeder lige efter jeg kom hjem fra hovedstaden, og der går lige en dags tid eller to inden den forsvinder - det kan I også se på billederne af Birdie fra dengang jeg postede dem herinde.

Fuzzyness og ømhed aside, så er jeg ret vild med hende. Jeg synes at hun er så smuk! Først får I lige at se, hvordan jeg har rendt rundt den sidste måneds tid. Det er ikke så kønt igen, men det bliver det. Hav tålmodighed!

Som I kan se er det kun linework der blev gjort færdig. Ikke specielt farverigt, vel? Og nogle af trækkene ser ret overdrevne ud - but it will all be better!

Jeg har prøvet at vælge nogle billeder, der viser hende fra ca. samme vinkler - prøv at se her, hvordan jeg - og Lady - ser ud nu:

Yay! Færdig! Forhåbentlig. Tattoo-lady fortalte mig nemlig, at den lyse hudtone ret sandsynligt skal farves op igen, fordi den er ret svær at få til at dække med ét lag fordi den er så lys. Men det tager vi til den tid. Om ikke andet, så viser det sig ikke førend jeg er helt helet, og der går immervæk et par dage til det sker.

Jeg er fuldstændig ekset med farven på jakken - den er lavet af en greywash-farve, en helt helt mørkeblå, en mørk lilla og en coboltblå. Jeg er blevet kørt henover af den nål ret så mange gange, synes jeg! Håret er lavet af brun, orange og gul og det ser super cool ud at der er så meget spil i det. Og så er jeg selvfølgelig vild med, at vi har givet hende helt blodrøde læber - det er så tæskelækkert! Hende Lady, hun har helt god stil!

There you have it - nu vil jeg gå tilbage til min "rigtige" skrivning - hvis alting går som jeg planlægger, så bliver jeg færdig med at skrive det sidste her i eftermiddag, og så mangler jeg kun-kun-kun konklusionen! Hvor er det vildt! Det må jeg hellere gå i gang med - i eftermiddag skal jeg nemlig ud at grille hos en veninde - er blevet lovet kold hvidvin og kød-på-grill. Så bliver det bare ikke meget bedre!

- sommerstemning,

Mille.

Jordbærbær

2010-07-06T13:02:00.000+02:00

So far er der én deltager i min give-away (yea yea, point taken already!) - the race is on! Kom med noget konkurrence, og vær med til at smide noget spænding i puljen! Klik på billedet øverst til højre for at komme til konkurrencen. Der er deadline fredag eftermiddag.

_______________________________________________________________________

Jeg var i hovedstaden i går! Det skal ikke lyde som om, at det er noget der aldrig sker - det gør det med jævne mellemrum, men jeg bliver altid overrasket over, hvor anderledes fra Odense den nu engang er, den hovedstad. Der er et sushisted, et sharwarmasted, en tatovør og en pornoforretning på hvert et gadehjørne (- I know, det er nogle store gadehjørner...). Og hvad sker der for de der folk, der er ansat til at holde et skilt. Hvor grundnoller må det være at vide at hvis man er syg er ens vikar en betonklods? Gad vide, hvad man får i timen for at være skiltemand?

Anywho - det var en begivenhedsrig dag - jeg har slentret op og ned af Strøget og af nogle af sidegaderne. Jeg har set stedkendt ud imens jeg var faret noget så grundigt vild uden konens mobil-GPS-tingest. Jeg er blevet asket i munden af en junkie-type på Istedgade (scenarie: jeg går og spiser en ostebolle fra Baresso, han går foran og ryger og asker med cigaretten hejst som en fane --> aske i munden. Najs...) Jeg har spist sushi på et running sushi-sted (jeg trængte så frygteligt til sushi!). Og så er jeg blevet færdigtatoveret! Ta-daa! Thank God og endelig! Grunden til, at jeg ikke har haft så forfærdelig mange billeder af tøj og mig i den seneste måneds tid er, at jeg ikke ville afsløre tatoveringen halvfærdigt.

Og alt det her er faktisk bare en teaser til i morgen. Indlægget i dag skal nemlig slet ikke handle om tatoveringer. Eller København. Jeg nævnte bare København fordi jeg i går aftes, da vi kom hjem igen, hoppede et smut ud på altanen for at holde lidt øje med vores altankasser, og prøv lige at se hvad jeg fandt!

Vores små, forfrosne jordbærplanter har fået bær! Jordbærbær! Hvor er de bare dygtige, de planter! Helt selv og efter isvinteren er de blomstret op, og fik først grønne blade, så hvide blomster og nu røde jordbær! Jeg nåede ikke engang at se bærene imens de var små og grønne, så de må være vokset hurtigt! Vi har ikke plukket dem endnu - jeg vil se hvor store, der er meningen at de skal blive. Desuden er de lidt lyse i den røde farve endnu, så jeg tror absolut ikke at de tager skade af at blive på deres planter lidt endnu. Så må vi fråde bær fra grønthandleren på torvet lidt endnu. Der er nu også noget helt fantastisk ved at se hvordan fine farver helt af sig selv vokser frem lige ude foran ens vinduer. Det gør absolut ikke noget at det varer lidt endnu. Jeg har aldrig været god til agurker og tomater (det er min mor til gengæld!), så selvom de varer lidt læængere mht. farverne, så er det ikke rigtig en mulighed på vores altan. Sidst vi havde tomater endte vinden med at tage dem allesammen og smide planter + bambuspinde + jord over hele altangulvet. Mange tak, vind! Jordbær lader den være i fred - det er noget andet med fuglene! Hvis de begynder at komme efter dem må jeg på fuglejagt. Mon mågesteg er helt ved siden af?

- dimission, straccitella,

Mille.

Sommer, Sol og S-Blogleg

2010-07-04T11:46:00.002+02:00

Jeg er blevet tagget i en sommerblogleg af søde Anja - og det er jeg svært tilfreds med. Alt andet lige er det hurtigere og mere overskueligt at lave et "jeg-er-blevet-tagget-i-en-bloglegs"-indlæg end det er at kreere et farveindlæg. Og det er ikke fordi, at jeg er ved at blive blogdoven eller få blog-metaltræthed. Det er bare fordi jeg, som sagt, ikke har så forfærdeligt meget overskud til andet end at sidde og se fortvivlet på min manglende konklusion i de her dage. Så mange, mange tak, Anja!

Reglerne i den her sommerblogleg er, at man skal vise et sommerbillede, fortælle noget tamtam om sig selv og så tagge nogle andre folk. Det er ret ligetil. Bortset fra, at jeg ikke har fundet sommerbilledet endnu - så det venter vi lige med til til sidst, aaight? Sommer er så mange forskellige ting, så jeg har ikke helt kunne vælge det ud endnu. Anywho, her kommer i hvert fald svarene på de forskellige spørgsmål:

Nævn 3 ting, som du især godt kan lide ved sommer:

At man er fri for eksamener og har god samvittighed når man daser. At dagene bliver meget længere - også mentalt - så man sagtens kan svinge forbi en veninde kl. 9 om aftenen til en kop kaffe uden at tage afsted midt om natten. At det er vandpibetid, og at folk har vandpibementalitet.

Nævn 3 ting, som kan være træls ved sommer:

Specialeskrivning!! Fugtigt vejr, der får mit ellers så grundigt glattede hår til at ligne en dårlig afro efter 10 minutter udenfor. At man er så genial at vælge at få lavet to tatoveringer på ikke-dækkede-af-sommertøj-steder, som man skal holde tildækkede den første måned - og at man vælger at få dem lavet over to gange, så både hele juni og hele juli går med 3/4-ærmer. Sweaty much?

Hvad kan du bedst lide at lave, når det er godt vejr:

Dufte sommerdufte. Spise is/grille/ryge vandpibe/girl-talk'e med veninder og konen udenfor, og nyde ikke at skulle pakke en pokkers masse ekstratøj hvis man er afsted både formiddag, eftermiddag og aften. Bade - både i vand og sol-.

Yndlingsblomst:

Kirsebærblomster. De er så yndige og skrøbelige...

Yndlingsfarve:

Really?! Igen? Én yndlingsfarve?! Jeg holder mig til mit forrige svar - lilla. Men det er et meget, meget tæt løb! Meget! Målfoto og alting!

Yndlingssommerret:

Koldskål, grillpølser, vaffelis, friske bær, sushi - alting der er let og blødt.

3 yndlingsis-smage:

Uuuuh, is! Er det sådan som i isbods-vaffelis? Jeg plejer at få variationer af chokolade, jordbær, banan, smarties-is, lion-is og stracciatella... Og så med tre kugler... Banan er næsten altid med, og det er stracciatella også...

Hvor går drømmerejsen hen?

Alle steder hen! Jeg er lidt en luksusrejser og et madøre, så jeg rejser tit til storbyer for at spise. London, Barcelona (der er maden dog ret sær... Fik tynde, tynde blæksprutteskiver i paprikaolie under flouriscerende lys på en überfancy restaurant da vi var der i 2006. Det var eddermame underligt!), Rom (som jeg kunne bo og blive tyk i!) - det er mine yndlingssteder. Men jeg ville super gerne til USA på den ondeste 1-årige roadtrip med nogle seje mennesker, eller til Paris og Amsterdam. De to sidste er bare for gøjl - har hørt at der skulle være hyggeligt...

Bedste sommerferierejse:

Uh, jeg tror ikke at jeg kan vælge én ud - som altid. Med mine forældre er det campingture da jeg var lille. mange is, pladsen lå lige ned til stranden og havde også swimmingpool, der var frisk fisk og fiskerestaurant på havnen og hoppepude tæt på vores vogn! Jeg præsterede på 11 år at forstuve min ankel 10 gange. Den ene af gangene havde vi været på pladsen i omkring 3 minutter. Slam, småkage, på hovedet ned fra hoppepuden. Med mig selv var det en tur til Prag for en del år siden - billig mad og billig shopping. Stor McD-menu (af alle ting) for 30 kroner og store, store og meget gode flødeskumskager for 1 (read it!! 1!) krone. Med veninderne er det en tur til London for at fejre at vi var færige med at skrive bacheloropgave - vi spiste sushi, så musicals og var generelt veninde-giddy. Med konen har jeg ingen ide om det. Jeg nævner i flæng: London, Rom, Barcelona, camping på sydfyn. Alle var perfekte på hver deres måde.

Badetøj:

Jeg har en hvid trekantsbikini fra Benetton som jeg har købt i Barcelona. Den er frygtelig yndig og ret passende til solbadning og plasken rundt i vandet. Jeg har også en stropløs badedragt i lyderøde pepitatern med små blomster på og en flæse foroven. Den er skåret helt lige over brystet og meget fin. Konen driller mig med den, og siger at det ligner en babybadedragt. Tsk tsk...

Sommerferieplaner for 2010:

Ehrm... Total "salt-i-såret"-spørgsmål... Speciale, for pokker!! Speciale med speciale i, og speciale-krymmel ovenpå. Og så en lille uge i sommerhus med to veninder, hvor vi skal tøsehygge - og rette speciale. That's it. Uh, og så skal jeg gøre mig klar til at undervise en hulens masse 16-årige... *Gulp*...

Billede:

Så nåede vi til det alligevel. Alrighty - her goes.

Hvor fint er det lige? Total sommerferiehår (aka "campingferie = intet glattejern"), sommerferiemad, sommerferiestrand uden andre mennesker - og lyse aftener. Det er fra en campingtur vi tog nogle uger efter vores bryllup, konen og jeg. Jeg valgte det ud blandt en masse storbybilleder fordi der er et eller andet super roligt ved det her billede. Det adskilte sig fra de andre - og det er ikke fordi jeg ikke vil de andre scenarier, det her var bare... peaceful - og der var ingenting, vi skulle nå. Det lyder ret tiltrækkende lige nu!

Tag af 4 andre bloggere:

Power, eh? *Ahem*... Jeg tagger Iben, Karina, Miss Scarlett og Kittie.

Min giveaway er forresten kommet på Danske WebChicks i dag - check it out! Link i øverste højre hjørne, beskrivelse på DWC - og selve konkurrencen er et par indlæg herunder.

- off to work again,

Mille.

Slutspurt

2010-07-03T14:10:00.000+02:00

Det handler ikke om udsalg. Desværre. Jeg elsker godt nok udssalg, men det er ikke den rette tid nu. Jeg snakker om specialeskrivningsslutspurt. Jeg vil aflevere mit speciale om omkring 3 uger, så jeg er ved at skrive det allersidste (pt. mangler jeg kun et par sider om noget consumerism-historie og så min endelige konklusion) og rette hele skidtet igennem igen-igen-igen og så en til gang. Derudover smutter jeg i sommerhus fra på næste mandag og en lille uge frem - jeg skal afsted med andre speciale-lidende folk, og der skal den sidste gennemlæsning foregå.

Jeg fortæller alt det her for at forklare hvorfor jeg har været væk i et par dage, og hvorfor jeg nok heller ikke får tid til at billedespamme Jer alt for meget her i de næste par uger - og hvorfor jeg er helt AWOL fra på næste mandag. I kan nok godt hygge Jer i sommervejret så længe. Det er i hvert fald ikke ligefrem lysten der driver værket for mig i de her dage. Altanen, parker, friluftsbad og andre sommerting ser mighty fristende ud!

Jeg fandt lige et billede i min blog-mappe, som jeg helt havde glemt alt om. Det er fra min søsters lastbilstur - da jeg var oppe ved mor'eren og gøre alting klar til invasionen af feststemte dimmitenter. Jeg fik i virkeligheden ikke taget så forfærdeligt mange billeder den dag - jeg havde for travlt med at lave rent praktiske ting (ew!) - men da mor'eren og jeg havde smidt det her frugt på en tallerken var det næsten for fint til at jeg kunne lade være med at forevige det.

Prøv lige at se her - er det ikke bare sommer på en tallerken?

Vi havde smidt sådan nogle tallerkener her rundt omkring i lejligheden og på altanen, og de var godt medtagede da folket drog afsted igen. Det er grønne og lilla druer, jordbær og cantaloupe. Og det var lige hvad der trængte til, ud over pizzaer og øller, på en varm sommerdag. Det ville gøre godt i dag... But noooo... Kun specialeskrivning i dag... Så er det godt at jeg har billedet at se tilbage på - prøv lige at se hvor fint farverne skinner! Så bliver det altså ikke meget bedre.

BTW - så kunne I evt. lige kigge forbi den konkurrence jeg startede i sidste indlæg. Uden at sige for meget, så kan jeg sige at hvis der bare er én af Jer, der indsender et billede, så er den person ret sikker på at vinde. Jeg lover at være sød ved Jeres indlæg - kom frisk! Der må da være nogle af Jer, som ikke er på Roskilde, eller som ikke ligger smeltede rundt omkring?

- schmelting,

Mille.

Give-Away 'Cuz I Lajk U

2010-06-30T09:42:00.004+02:00

Min hoved har fået sommerferie, og når mit hoved har fået sommerferie glider mit engelsk fra prim and proper British til mere eller mindre korrekte forkortelser og alternative stavemåder, samtidig med at jeg bliver mere og mere sydstatsagtig at høre på. Det er ikke så smart lige i år, hvor jeg faktisk foretrækker at konklusionen på mit speciale bliver skrevet nogenlunde forståeligt. Hence the overskrift.

Men det her handler ikke om overskrifter. Det handler om, at jeg her i den seneste tid har spammet Jer med indlæg om øreringe. Og jeg synes ikke at det er helt fair, at jeg sidder og holder på alle øreringene selv, derfor har jeg fundet et super skønt sommer-par, som jeg vil udlodde i en give-away. Bare fordi. Fordi det er sommer, og fordi folk er glade, og fordi det er tid til is og tæpper på græs.

Jeg er helt vild med de her øreringe - farverne er lyse og dejlige, og de vejer ingenting. Og så er de lilla - uuuuh, lilla... How I love thee... Mønstret er malet på, og øreringene er lavet af tynde skaller:

Jeg vil gøre den her give-away lidt sjovere end bare "skriv en kommentar og få et lod" ligesom sidst. Bare fordi jeg kan, og fordi det er god spas. Her er reglerne for konkurrencen:

1 - Tag et billede af dig selv, med et ark papir, hvor du har skrevet "Jeg vil gerne ha' snitterne i øreringene" eller "Ai lajks me sum earring!" eller hvordan du nu har lyst til at formulere dig. Hvis du vil være anonym kan du evt. holde arket op foran dit ansigt. Photoshoppede billeder er også velkomne, sålænge de inkluderer dig (på én eller anden mere eller mindre anonym måde) og et skilt med noget skrift.

2 - Mail billedet til min blog-mailadresse, som står øverst i højre sidebar. FYI, så hedder den milleblog@live.dk

3 - Som i enhver anden blog-konkurrence er jeg selvfølgelig modtagelig overfor bestikkelse, så du skal være mere end velkommen til at reklamere lidt for konkurrencen på din egen blog, hvis du har sådan en. Snup endelig et billede fra billedspammen herover med, hvis du har lyst.

4 - Jeg kigger de indsendte indlæg igennem fredag d. 9 juli klokken 16 om eftermiddagen, og så finder jeg en vinder.

5 - Jeg kontakter vinderen, der modtager øreringene med posten, og så poster jeg vinderens billede her på bloggen.

Øreringene er af skaller, og de er omkring 5 cm i diameter - og så er de selvfølgelig splintrende nye, og de er købt på TrendSales. Jeg håber at I vil være med, og at I er super opfindsomme med Jeres skilte. Jeg glæder mig meget til at høre fra Jer!

- wednesday fun,

Mille.

Deeeeeet' Vores Bryllupsdag i ... Går

2010-06-29T10:12:00.002+02:00

Her kommer så - endelig - mit bryllupsindlæg. Jeg synes snart, at der er gået frygtelig længe siden spørgerunden, hvor jeg blev spurgt ind til at lave sådan et indlæg - og lige pludselig kom dagen. Min tidsfornemmelse er også helt skudt i de her sidste par uger før afleveringsfristen. Men det skal det her indlæg ikke handle om. Speciale er bandlyst, og bryllups-tamtam tager over. Sæt selv noget let og poofy engle/orgel-musik på, og tænk på marengskjoler, lyserøde roser, brudepiger og ringe på en satinpude.

Og glem så alt det igen *lyd af LP der brat skratter stop*. Vores bryllup var alt andet end hvad man ser i amerikanske film. Alt held og lykke og go' fest til dem, der har lyst til det - det var ikke et politisk eller økonomisk statement af nogen slags - det var bare ikke dét, vi havde lyst til. Vi havde lyst til at invitere de aller nærmeste folk - vi var vistnok ca. 26 alt inklusivt - til noget god mad og nogle gode snakke, og så havde vi lyst til at være så lidt i fokus som overhovedet muligt. Ingen spotlights, ingen taler, ingen traditioner, som vi ikke syntes passede til os.

Jeg vil gerne vise Jer en del forskellige billeder, så vi tager lige the tale of our wedding lidt løbende. Allerførst er her min kjole:

Er den ikke fin? Som I jo nok kan regne ud, havde vi et sommerbryllup, og vi ville derfor gerne have noget let tøj i sommerfarver. Jeg har en kæmpe forkærlighed for thaisilke, og jeg synes at den her matte grønne farve er helt fantastisk. Båndet er også af thaisilke, og det er råhvidt-going-on-cremefarvet. Den er helforet med lys grøn satin, og så har den plisseringer både foran og bagpå (de kan ses mest tydeligt på ryg-billedet), og dybe udskæringer. And it still fits! Vi har lavet en tradition, konen og jeg, at vi tager ud og spiser på en rigtig fin restaurant i Odense hver gang vi har bryllupsdag. Og i går, da vi var afsted, havde jeg taget kjolen på igen. Der er noget helt fantastisk magisk ved at den ikke bare hænger i skabet, men at den faktisk kan bruges til den slags meget specielle lejligheder, synes jeg.

Det er forresten min mor, der har syet den. Hun syede også konens kjole (som er en blå og brun wrap-dress med flotte, markerede kanter). Det synes vi er ret cool - helt unikke kjoler, og så fra min mor af...

Næste levende billede er mine sko:

De er ganske yndige, og jeg er vild med fletdetaljen foran - og at de er i guld - men de gnaver som et ondt år nede ved peep-toe-udskæringen, og det irriterer mig, at de ikke er højere. Ikke så meget for min totalhøjdes skyld (jeg har nok cm i mig, ellers strækker jeg bare halsen), og heller ikke på grund af lægmusklens form - nej! Det er fordi, jeg føler, at jeg får nogle kæmpe plader med dem på! Som I nok kan se er de fra Bianco - lige den sommer, hvor vi blev gift var guldsko selvfølgelig umulige at opdrive i Odense og omegn - sommeren efter = everywhere! Oh well, det gik, og de er også super fine, selvom jeg gerne ville have en 2-3 cm mere hæl.

Her kommer min taske:

I virkeligheden er den her taske lavet - af min mor - til min gallakjole efter 3.g, men jeg synes at den passede så fint til bryllupskjolen at den røg med som accessory dér også. Den er også i grøn thaisilke, men det er en smule mørkere end det, kjolen er lavet af. Jeg synes, at det får den til at passe rigtig fint med, for de tre farver fra kjole, bånd og taske komplementerer hinanden super fint. By the way - taskeopskrift - übernemt at lave: Tag et A4-ark og skær/klip det spidst i den ene ende. Klip stof ud, så det passer til (husk sømrum). Sy stof sammen ret mod ret. Pres, vend ud, stryg. Glid papiret i "lommen", sy en magnetlås fast hvor sådan én nu sidder bedst, og luk den åbne side. Hokus pokus kuverttaske, der passer til lige dét, man vil have den til at passe til.

Med alt tøjet klar blev vi så gift. Vi har valgt at have nogle ret smalle vielsesringe - 4 mm - med afrundede kanter på oversiden og uden sten eller andet gøjl på.

Da vi hentede vielsesringene ved guldsmeden havde de indgraveret den forkerte dato i dem - der stod d. 26/6/2008 istedet for - men det kunne heldigvis rettes ret let. Jeg ved faktisk ikke om vi fik nogle nye ringe, eller om guldsmedefolket kunne rette fejlen, men man kan i hvert fald overhovedet ingenting se nu.

Selve bryllupsfesten havde vi dækket op til i en stor gildesal i et hus, mine svigerforældre lige havde købt men endnu ikke var flyttet ind i. Vi valgte ekstra tykke duge og servietter for lidt luksus-feel, og vi fik blomsterdekorationerne fra en lokal blomster-lady, som lavede noget helt fantastiskt fint med nogle roser og noget glas og en pokkers masse hvid:

Vi havde ingen brudebuketter (dvs. før vi fik en pokkers masse blomster af folk, der var mødt op til globryllup), så borddekorationerne var vores mulighed for at få lidt blomsterfarve. Farverne i dekorationerne var valgt så de passede til bryllupskagen (aka "most important part", aka "I wish I had some right now", aka "is it wrong to throw a wedding just to get cake?")

For pokker, det var god kage! Den var så sindssygt lækker! Vi havde valgt fragilitébunde, friske jordbær, chokolademousse, flødecreme, fondant og marcipanroser. Det var så godt! Men ikke helt uden drama - dagen før brylluppet blev vi ringet op af bageren der sagde, at hvis vi ville have en kage til 40 mennesker (*ahem* Det er det dér med madøret igen - det ville da være en skam at løbe tør for kage!), så kunne vi altså ikke få den i tre lag, men kun i to. Og det på trods af, at vi 3 eller 4 gange havde kontaktet bageren for at høre om alt var ok, om de havde fået vores ingrediensliste og vores tegninger af kagen, om alt var som det skulle være etv., og hver gang fået at vide, at alt var peachy keen. Konen fortalte dem ret kontant at det var ikke vores problem nu, at vi var blevet lovet en kage i tre lag, at vi havde gjort vores for at sørge for at alt var okay og at det på ingen måde var okay at ringe op dagen før et bryllup og informere om så vigtige ting. Vi havde nemlig planlagt at tage det øverste lag med hjem og fryse det ned til 1-årsdagen (det var vores kliché-punkt...), og så nytter det jo ikke så meget hvis der ikke er en top-del. Bageren endte da også med at undskylde - han kunne godt se fejlen, sagde han, og så smed han et toplag på kagen (til 15 mennesker!) for egen regning. Så vi endte med at have bryllupskage nok til 55 mennesker, og vi var som sagt omkring 26 (hvoraf de to af dem var børn på hhv. 3 måneder og 3 år). Vi havde så meget kage i fryseren! Men toppen gemte vi, og spiste sidste år. Det var rigtig hyggeligt!

Efter festen (hvor vi, ud over kage, fik gazpacho til forret og hvidfisk, kylling, kartofler med friske krydderurter, rejesalat og grøn salat til hovedret) tog konen og jeg på Falsled Kro, hvor vi overnattede og fik en helt fantastisk morgenmad på værelset. Det var så meget luksus at man ikke kan fatte det! Men det får I ingen billeder af! ;)

Her er til gengæld et billede af mig fra the very day in question:

En yndig, blushing bride...

Det blev lidt langt, det her indlæg, men nu er jeg vist også kommet omkring alle de sjoveste detaljer. Ellers skælder I mig bare ud i kommentatorboksen.

- Sadie, Sadie,

Mille.

Raslende Grøn

2010-06-28T15:41:00.004+02:00

Det her indlæg er forudprogrammeret. I dag - altså d. 28 juni, hvor I får det her indlæg - er nemlig min bryllupsdag, og jeg er til en afveksling (tøhø - det er den dér slags humor, hvor man siger det modsatte af, hvad man mener... *Sigh*) ikke hjemme. Konen og jeg er taget på fancy italiensk restaurant inde i byen, og vi kommer ikke hjem førend vi har fået fem retter mad og set hinanden dybt i øjnene. 2 års ægteskab skal fejres på behørig vis. På grund af forudprogrammeringer og travle aftener får I også først mit mucho specielle bryllupsindlæg at se i morgen - altså d. 29 juni. Det er nemlig ret så vanskeligt at tage billeder af sig selv og poste dem før man har været i situationen hvor billedet skulle tages. Det giver mening, right? Eller nåede jeg at tabe mig selv i tilbage-til-fremtiden-tider? Hvorom alting er, så kommer indlægget i dag ikke til at handle om bryllup (på trods af bryllupsdag), men det gør indlægget i morgen (hvor det måske er nogen folks bryllupsdag, men ikke min).

And now to something completely different.

I dag vil jeg vise Jer et kup! Et vaskeægte, bona-fide kup! Som jeg lovede i går ville dagens indlæg i dag (alright, nu har jeg officelt forvirret mig selv...) komme til at handle om noget, som er kommet til at være et fast indlæg her på bloggen. Here goes:

Øreringe! Igen-igen! Jeg er den ondeste pyntedukke... Det er kommet på mine gamle dage. Jeg er sikker på at der er noget klyngen-til-ungdommen over det - det er ét eller andet med, at jeg snart bliver 25, og så er jeg ikke længere i starten af tyverne, men derimod i midten af tyverne. Big changes!

De her øreringe er som sagt et kup. Jeg har købt dem på TrendSales af en af de TS-tøser, som jeg var til Magazine-fest med for en måneds tid siden. Det er forresten hende, der malede de billeder, jeg engang skrev om herinde også. De var billige i sig selv - 50 kroner inkl. porto, hvis jeg ikke husker alt for galt - og så smed hun lidt veninde-rabat oveni. Jeg købte nemlig også noget andet af hende, som jeg smider på senere - måske med en lille konkurrence attatched...

Fordi jeg købte to ting af hende er det lidt svært at sige, hvad jeg gav for dem, men jeg fik dem i hvert fald for et godt stykke under halv pris. Nogle folk er ganske fantastisk gavmilde.

De er lavet af tynde metalskiver og endnu tyndere skal-skiver. Skallerne er farvet med forskellige grønne nuancer, og de passer helt perfekt til det lidt rå look i metallet. Selvom selve øreringen (altså den "overste del, før tingel-tangelet kommer på) ser ret grov ud vejer den ikke ret meget, så de er super behagelige at have på. Og så larmer de på en helt fantastisk spinkel måde, ligesom et vindspil. Der kommer små, skrøbelige klir fra dem, det er ganske yndigt. Jeg vil have dem på sammen med min grønne maxikjole og sammen med malingssplaskkjolen. Og sammen med mine grove armbånd!

- bryllupstanker og GiveAway-idéer,

Mille.

Stik Stik Stik Stik!

2010-06-27T10:58:00.000+02:00

Jeg fortsætter lige lidt i stilen fra i går. I går valgte jeg at skrive om de cup cakes, vi lavede torsdag morgen. Men de var jo kun en lille bitte del af min produktivitet. For bregne, jeg har været effektiv i de her seneste par dage!

*Ahem* Men bortset fra min travlhed og min selv-hævdelse - så var der også grillspyd på menuen. Jeg er lidt sær, når det kommer til kød. Jeg spiser ikke specielt meget af det (- jeg elsker det, som med alt andet, når det er lavet ordentligt, men jeg spiser også ofte vegetarisk - eller hvad der nu lige falder mig ind) - og når jeg spiser det synes jeg, at det er så meget pænere når det er råt end når det er tilberedt. Især oksekød synes jeg er sindssygt flot - det har den flotteste, intense røde farve! Når det er stegt er det bare kedeligt og brunt at se på. Måske er det derfor, at jeg også helst vil have mit kød stegt rødt.

Anywho - det var de dér grillspyd jeg kom fra. Jeg tror aldrig at jeg har lavet grillmad om morgenen før, men én gang skal vel være den første - og det var altså hyggeligt at stå og lave dem sammen med that girl Randi. Der gik lidt samlebånd i det - jeg sørgede for grøntsagerne og hun ordnede kyllingen. Sammen fik vi kreeret de her fine spyd:

Er de ikke for lækre? Jeg er helt vild med det midterste billede - jeg synes at det er så flot! Det er lige før at jeg overvejer at bruge det som baggrund på min computer. Ligenu har jeg chilier fra et gammelt indlæg:

Jeg ved ikke lige helt hvad der sker for billedkvaliteten på det billede - sorry about det, heldigvis er det eneste I går glip af de meget spændende titler på mine mapper - jeg nævner i flæng så sindsoprivende navne som "Billeder", "Studier", "Gøjl" og "Blog". For ikke at tale om titlerne på mine forskellige PDF-filer - der kan jeg battle på coolhedsfaktor med navne som "boxwell", "Kipnis", "Gender-stuff 1 og 2" (så videnskabelig er jeg nemlig) og "Mørk/Lys tegning mig" (uuuh, mystisk projekt...).

Men altså - om de der grillspyd. Er jeg den eneste, der synes at kylling er pænere råt end tilberedt? Jeg kunne ikke rigtig få nogle af folkene rundt om mig til at agree'e med mig. Under alle omstændigheder er champignon en smuk, gråhvid svamp, og peberfrugterne er skønne og klare i farverne. Vi tog grøn og gul peber med vilje, for at de røde tomater kunne stå klart ud.

Hende der Randi er vist ligeså glad for farver som jeg er. Hun tilskyndede mig også flere gange til at tage kameraet med ud til hende torsdag morgen, så - quote: "- de flotte cup cakes kan komme med på bloggen" un-quote. Nu kom grillspydene også med, men nu er jeg vistnok også færdig med at spamme Jer med billeder fra den dag. I morgen bliver det noget helt andet, og så alligevel ikke. Jeg vender nemlig tilbage til et af de ret ofte viste things her på bloggen. Uuuuh, whatever can it be?

Kan I forresten gætte (eller regne ud eller whatev'), hvad jeg ikke har haft her på bloggen i en lille måneds tid efterhånden, men som kommer snart-ish igen, og som ikke har været her for en helt bestemt årsag?

- smokin' colours,

Mille.

Cup Cakes og Dårlig Samvittighed

2010-06-26T22:24:00.001+02:00

Det er mig der har begge dele. Cup Cakes og dårlig samvittighed, altså. Men jeg har en ret god undskyldning for hvorfor jeg har været ikke-eksisterende i blogland de sidste to dage. Eller, det vil sige, jeg har en hel serie af undskyldninger. Jeg ved ikke, om I overhovedet er interesserede i mine grunde, men here goes:

Torsdag:

Stod op kl halv 7 (aka før fanden får hår på for os specialeskrivere), tog bad, gjorde mig fancy at se på, pakkede gave ind, pakkede mig selv om mine pakkenelliker og min kaffemaskine sammen og tog bussen kl 8 hjem til min veninde Randi (jepsen depsen, hende med Amerika), som havde fødselsdag - og som ikke har nogen kaffemaskine (I know!!). Sagde rigtig mange gange tillykke, gav gave, spiste morgenmad, hoppede i Netto efter flormelis (forklaring følger) og tandbørste (fordi jeg åbenbart glemmer basale handlinger, som har været en del af mit liv siden jeg var 6 måneder gammel, når jeg står tidligt op...). Kom tilbage til Randi, lavede grillspyd til fødselsdagsmiddag om aftenen og pyntede cup cakes til "børnefødselsdag" om eftermiddagen. Lavede kakao-fyld til sigøjnersmåkager og klappede dem sammen. Hakkede basilikum til den store guldmedalje. Til ovnkartofler, you know. Smed tøjet og hoppede i hjemmelavet pepitakjole.

Klokken 11 tog jeg bussen ind på banegården og rutebilen videre derfra til Faaborg. Jeg var blevet inviteret til sommerafslutning for underviserne, og takkede selvfølgelig mange gange ja. Busturen derned skulle have taget 1 time og 20 minutter, men tog 1 time og 40 minutter. Mange tak for det, buschauffør-som-nægter-at-køre-mere-end-40-km-i-timen-pr-princip-EVER. Miglede og networkede og gjorde andre fancy buzz-ords-ting - indtil der gik hvidvin i den og vi bare snakkede. Hyggeligt folk. Glæder mig til at komme derned. Sang "Internationale" og "Sådan er kapitalismen", hørte på taler og anekdoter og fortalte om mig selv flere gange end jeg kan tælle til, og-jeg-er-ikke-færdig-med-min-uddannelse-endnu-men-jeg-afleverer-speciale-om-en-måned-og-jo-jeg-glæder-mig-til-at-blive-færdig-og-jo-det-er-skræmmende-og-vil-du-også-høre-hvad-jeg-skriver-om? Hyggeligt, hyggeligt. Var i Odense igen lidt i 7 om aftenen. Fik et lift hjem til Randi igen. Fødselsdagsmiddag. Grinede, spiste, så film og fodbold, drak asti og Irish coffee og faldt næsten i søvn på Randis sofa. Kom sent hjem.

Fredag:

Vågnede meget tidligt. Bad. Min søster havde dimission kl 10, og det var vi selvfølgelig med til. Hørte på rektor-taler (*yawn friggin' stretch*) og elevtaler (pure genious), lyttede til super musikhold, der blandt andet sang Vaya con Dios-musik - I like! Er en kæmpe sucker for belgisk gypsy-musik... Miglede lidt mere, drak appelsinjuice og spiste peanuts, vinkede farvel til lastbiler med frygteligt kreativt pynt. Hoppede hjem igen. Brugte ½ kvarter på at finde noter til historieafsnit i specialet, og tog så bussen hjem til mor'eren, hvor jeg hjalp med at gøre klar til studenterinvaderingen. Varmede pizza, kølede øl og cider og sodavand, stillede stole frem og skar frugt ud. Studenter kom, gav hånd, drak, spiste, gav hånd og gik igen. Jeg smed rester ud, stillede stole tilbage, spiste en pizza eller to. Vaskede op. Tog bussen hjem igen kl 22. Gik død da jeg kom hjem.

I dag:

Vågnede tidligt. Bad. Brugte en time i ildkamp med mit hår. Lider af akut fugtigt-vejr-afro. Blev hentet af svigerforældrene klokken halv 10, kørte til børnefødselsdag (den her gang var det den rigtige slags - med et barn og alting!) i Slangerup. Spiste boller, drak kakao og kaffe, miglede, talte om speciale og fremtidigt-job. Fløj med drage med 5-årig. Kørte hjem. Faldt i søvn i bilen på den dér virkelig u-diskrete måde, hvor man nikker hen og hele kroppen giver et sæt med jævne mellemrum. Kom hjem kl 8, lavede risotto, satte mig ned, and here we are. Endelig. To sekunder hvor jeg bare skal sidde ned og lave ingenting. Og ikke tale! (ed. søndag morgen: "- og åbenbart heller ikke læse korrektur på det, jeg sidder og skriver. Mange tak, Karina! Nu burde de grove fejl være væk igen. Kommaer kan jeg - som altid - ikke svare for. De har et life of their own...")

Det var lidt af en smøre. Men nu er vi også ovre det med den dårlige samvittighed. Det er derfor, jeg ikke har været på bloggen siden onsdag. Jeg har simpelthen ikke haft en ledig time! Nu kommer vi til det sjove - det med cup cakes'ne (cup cake'erne?).

Den opmærksomme læser (- madøre-læseren, om man vil) har lagt mærke til at jeg under oplistningen for torsdag nævnte noget med cup cakes. Hende dér Randi, hun er jo lige kommet hjem fra USA - og hun havde fancy kage-gadgets med! Blandt andet fine papirforme, udstiksformer i Mickey Mouse-form og madlavningsfarver i massevis. Jeg er dybt misundelig! Fordi hun havde valgt at lave børnefødselsdagstema skulle vi selvfølgelig udnytte farverne - prøv at se hvor fine cup cakes'ne blev!

Er de ikke seje? Det er kager i orange forme med grøn frosting, i grøn form med lilla frosting og i lilla form med orange frosting (- see how that works?). Frostingen har jeg bare smurt på med en kniv, og senere blev de pyntet med små rosetter af pink frosting. Så yndige, var de! Der er ikke andet farve i frostigen end hvad der kunne ligge på en tændstik - det var sindssygt kraftigt! Jeg er - surprise, surprise - især vild med den lilla farve.

Og prøv så lige at se den fine lagkage, Randi klppede sammen imens jeg glattede frosting og fyldte sigøjnerkager (som manglede flormelis, og var grunden til at jeg smuttede i Netto i første omgang):

Er den ikke bare pro at se på? Frosting er en helt fantastisk ting! Jeg er stor fan! Selvom det er fandens sødt . På det nederste billede kan I se rosetterne helt tæt på - er det ikke bare fine? Hende Randi, hun kan nogle ting med en sprøjtepose og nogle tyller...

Jeg håber at I har haft det godt imens jeg har været AWOL - og at der stadig er nogle tilbage her i bloggerland, der ikke er flygtet til Roskilde...

- happy birthday to you, happy birthday to you!,

Mille.

Tapas-ish

2010-06-23T11:06:00.002+02:00

Madindlægstid!

Jeg elsker madindlæg. Og efter Jeres fuldstændigt overvældende respons på mit videoblogindlæg (om mad) har jeg fået blod på tanden. Jeg har en idé til næste afsnit af "Den Dovne Husmoders Guide til mest muligt Udbytte for mindst mulig Indsats" (a.k.a. DDHGtmmUfmmI), og hvis alting går som jeg vil kommer det engang i løbet af starten af juli. Indtil da, så kommer her Dovne Husmoder-tips på den gammeldags facon. På skrift! Og med billeder!

Den anden aften fik konen og jeg lyst til en hyggeaften. Det startede med noget Almodovar-film og udviklede sig til tapas. Tapas-ish. Prøv at se her:

Der var ogå noget tomat-snask, men det glemte jeg i kampens hede at få billeder af (also known as "Der var mad, og når der er mad er mad det første jeg tænker på - pictures, not so much").

Vi laver lige en hurtig gennemgang:

Pic 1 - Tyrkisk feta- og peberfrugtsalat. Tre peberfrugter skæres i kvarte, grilles i ovnen i 10 minutter og køles ned i en plastikpose. Så pilles skrællen af og de skæres i små stykker. 200-250 gram god, blød feta smuldres i, og det hele blandes med 2 spsk olie, 3 fed hvidløg og en hel chili i småstykker. Kom også gerne bredbladet persille i. Det havde vi ikke lige liggende. Opskriften har jeg fået af en fantastisk kvinde fra TrendSales - én af sykonerne, jeg før har talt om. Hun havde den med til vores allerførste syweekend, og jeg nævnte den i mit første knækbrødsindlæg. Endelig fik jeg lejlighed til at lave det selv.

Pic 2 - Tyndtskåret chorizo. Ikke så meget at sige der. Den røde farve fra paprikaen er helt fantastisk - jeg elsker chorizo - især når det er helt tyndtskåret. Ellers kan det godt være lidt trevlet at spise, og svært at bide over.

Pic 3 - Artiskoktapenade. Ganske forskellig fra soltørrede tomater/kapers-tapenaden. Den er lavet af en dåse artiskokhjerter (den fra "Okker Gokker Artiskokker" *giggles* er helt vidunderlige), smeltet smør, 1½ fed hvidløg i små stykker og salt og peber.

Pic 4 - Godt, groft italiensk brød. Any will do - det her er et fuldkornsciabatta.

Pic 5 - Mozzarella i tynde skiver.

Usynlig tomat-snask - 3 tomater i fine tern, 1 fed hvidløg, salt og peber.

- og så havde vi forresten også to slags oliven stående. Nogle ret skræmmende udseende store lilla nogen og nogle lidt mindre intimiderende grønne.

Det var helt fantastisk spise! Især er jeg vild med feta/peberfrugt-snasket, og så med en hapser med chorizo og mozzarella. Det er utroligt, så mæt man kan blive af sådan nogle små retter... Vi fik noget god hvidvin til, og alt i alt var det en rigtig hyggelig aften. Og så er det noget smukt, smukt mad.

- tapas muy guapa y deliciosa,

Mille.

Studenter-Tamtam

2010-06-22T12:23:00.000+02:00

I går var jeg, som jeg vistnok nævnte herinde, til min søsters sidste eksamens på gymnasiet, og dermed til hue-påsætning. Det var mig, der var hue-påsætteren. Da jeg blev student tilbage i 1800-et-eller-andet, var det hende, der satte huen på mig, og nu var det endelig tid til at jeg kunne gøre gengæld.

Hun ser, BTW, en milliard gang bedre ud med studenterhue på end jeg gør. Jeg har verdens værste hattehoved, og dengang jeg blev student havde jeg verdens største, krøllede hår, og min hue var et nummer eller to for lille. Resultatet var ikke godt. Heldigvis var digitalkameraet ikke opfundet, dengang i 1800-et-eller-andet, og jeg har ingen skanner, så I kan ~~desværre~~ ikke få mig som student at se.

Dagens indlæg bliver en slags fotoreportage. Med farver!

Det her er mig, på vej til søsterens gymnasium (som ligger ti minutter væk på gåben) - i vores helt fantastiske elevator, der kun lugter grimt 6 ud af ugens 7 dage. I går var en af dem. Måske er det derfor, jeg ser lidt forknyt ud...

(- øjnene er sære fordi jeg havde en serious case of red-eye, som jeg prøvede at ændre - det ar jeg så ikke så god til. Jeg er normalt mindre dæmonisk at se på, promise!)

Og her har i den noget så friskbagte studine. Uh, så yndig... Og mig, i hjemmelavet kjole!

Efter hue-påsætningen (og en ordentlig mængde Asti, kransekage og jordbær med chokolade - jeg er forresten stor fan af at drikke Asti om formiddagen) tog mor'eren, søsteren, konen og jeg ind til byen og fik frokost. Den er der ingen billeder af. Til gengæld havde min mor fundet et super fint armbånd i H&M, som vistnok - hvis jeg forstod hende right - var ét ud af en pakke med en 7-8 stykker. Jeg er ret misundelig, faktisk. Men hun ville ikke af med det. What gives? Her er armbåndet i hvert fald - og nedenunder er et super skarpt (*ahem*) billede, der fanger farven bedre, end det store billede gør. Det er nærmest vasket blåt i en denimagtig farve, og så er det lavet af træ (- eller "traj", som vi siger her i Odense). Musthave!

Alt i alt en super hyggelig dag. Og nu er søsteren student, og næsten rigtig voksen.

- we need a montage!!,

Mille.

P.S.: Det var løgn, det med digitalkameraet - jeg har billeder af mig på computeren, men I må kun se det, hvis I lover ikke at grine...

June-Googles

2010-06-20T10:07:00.002+02:00

Ta-daa!

Endnu en måned er gået, og endnu en gang er det tid til Google-tastic. Jeg elsker Google-tastic, både fordi de er sjove at skrive, men også fordi det gør det lidt sjovere at holde øje med min StatCounter. Jeg er sikker på, at jeg observerer meget mere, end jeg ville gøre under normale omstændigheder. For eksempel har jeg i denne måned været så heldig at få min første bund-naughty google-søgning. Yay! Den har jeg glædet mig til! What's a girl to do, for at få noget dirty at se på? Blogge om diller og jader? Eller måske blot lade være med at skrive "diller og jader", når der nu findes så ganske udemærkede naughty-ord for de samme... ehrm... genstande.

Anywho - så har den her måned budt på de højeste tinder og de dybeste dale. I overraskende stor del af tiden så min Recent keywords Activity-liste sådan her ud:

- eller sådan her:

Nogle dage senere så det sådan her ud:

Det er jo ikke ligefrem fordi den slags søgninger giver hår på brystet, vel? En gang i mellem gav søgningerne bare ingen mening - prøv lige at se tiderne på de her søgninger. Jeg forstår ingenting... What gives? Så har vi vist fået slået fast, at jeg skrev om jordbærblomster, gos'da?

Men så en gang i mellem, så tog Fanden ved Jer (eller, googl'erne, that is), og så fik jeg så fantastiske søgninger som:

1 - "Super big blød sex"

Yay, det hér er min naughty-søgning- but what does that even mean? Hvordan er sex stort? Jeg vidste slet ikke at det havde en størrelse… Desuden er denne søgning kommet kl halv to, natten til en mandag - you dirty, dirty googl'er you! Efter alle andre er gået I seng? Og hvad var det så, du fandt I indlægget hér?

2 - "Sang misha min allerbedste ven"
- det lyder som en MGP-sang. Desværre ikke en I blandt dem jeg kender… Jeg er en Kickflipper, all the way. Kickflipper vildt - YEAH - kickflipper snildt (?) - YEAH!! Kickflipper FTW!

3 - "Uffe buchard gardiner"
- jeg har ingen anelse om, hvilke gardiner, Uffe Buchard har, men jeg er sikker på at de er über fancy og har kostet en formue, og at os bloggere på ingen made kan hverken forstå eller værdsætte dem. Bitter!? Hvem, mig?

4 - "Anjao.com"
- nope, close but no cigar. Det her er Milles blog, ikke Anjas. Anjas hedder, som du så ganske rigtigt har gættet, anjao.com. Men mange tak for opmærksomheden, Google. Anja har til gengæld en søster, som også hedder Mille, og som også har sin egen blog - milleo.com - see how that works? Alting i blogland er interconnected, og jeg er bare en lille bitte del af et meget stort puslespil…

5 - "Livet er for kort til kedelige strømper"
Gu' er det da så! Men er det ikke noget, Mads Christensen siger? Ham får jeg noller af… Sådan, virkelig grund-noller! Noller med noller-krymmel på... Han burde tage Uffe Buchard i hånden og gå på en meget lang tur… Hmm - come to think of it, så er mandens nye motto vistnok "Livet er for godt til kedelige strømper"… Meh - never mind. Han er stadig en knallert…

6 - "Lige op og ned figur"
You're in the right place! Det er lige mig! Ikke en kurve eller en form at finde nogle steder! Bananform, det er lige mig! Selleriform, om du vil. Velkommen til!

7 - "HOLMEGAARD KOBOLTBLÅ TULIPANVASE"
- SÅDAN ÉN HAR JEG IKKE, JEG HAR DEN I RØD. OG DEN ER FRA INSPIRATION!!! (--- "you yell, I yell, everybody yells…")

8 - "Højhælede + gummistøvler"
Jeg har ikke set dem, men jeg vil også have fat I dem! Igen-igen er eBay min ven, og jeg har hér fundet nogle, hvor annoncen udløber om små 2 uger - så har i tid nok til at købe dem, inden linket ingen mening giver mere.

9 - "Skildpaddemousse"
Ulempen ved det her Google-tastic-noget er, at jeg får endnu flere søgninger på ting, jeg ikke har skrevet om. Her, skildpassemousse. Af lignende eksempler kan nævnes "muffinhalskæde" og alle dens venner.

10 - "Muffin strømper"
*Sigh* NEJ! Til googl'ere: Her er ingenting med muffins på, andet end honest to God muffins. Af den slags man spiser. Her er muffinstrømper, forresten - nu du alligevel er kommet så vildt.

11 - "Selvantændelige chips"
Now, that's just scary! For realsies? Er der chips, der har den slags rygter? Hvilke chips? Nu er jeg nysgerrig! Jeg spiser alligevel en chips eller to en gang imellem… Det sker, det sker…Please, sig at det er ostepops! Dem kan jeg ikke fordrage, og jeg er ret sikker på, at chipsrelaterede brandsår i munden bliver ret svært at forklare på skadestuen…

12 - "Polka rød kjole"
Jeg kender til ret mange farver, og hvis du, kære googl'er, vil have farver, så er du kommet til det rette sted. Men jeg er altså ret sikker på, at jeg ikke har hørt om farven polkarød før…

13 - "Buddha håndtegn"
Word… Buddha, like yours truly, er fra Volleren...

Sådan ligger landet i den her måned - sex, chips og muffins. Plus det løse. De her Google-søgninger, de skaffer alt, hvad man sådan går og har brug for. The bare essentials.

- gigglin' at internetz,
Mille.

Mere af det dér FaceBook

2010-06-19T11:14:00.001+02:00

Hey peeps!

I dag får I et lille hurtigt indlæg, for jeg har meget travlt med meget voksne ting, som speciale-kapitels-afslutning og gammeldags-isvaffel-købning (købning?) med endelig-tilbagevendt-amerikanerveninde. You know - the essentials.

I aften har jeg besluttet mig for at få set noget af det der fodbold. Jeg kan forstå på, well, hele Danmark at der kommer en kamp i aften. Den vil jeg se - Cameroun må Danmark da kunne slå (- sagde hende, der absolut ingenting ved om fodbold - men som dog forstår offsideregler plus diverse do's and don't's helt generelt) - og det skal ske sammen med førnævnte endelig-tilbagevendte-amerikanerveninde.

Indtil jeg vender tilbage i morgen (med meget-meget spændende "Google-tastic"-indlæg - det bliver ganske spas! Jeg har fået en søgning indenfor et område, jeg aldrig har fået en søgning indenfor før) så har jeg noget ny og spændende til Jer - jeg har fået kreeret en FaceBook-gruppe om bloggen her, som I meget gerne må blive medlemmer af. Og invitere alle Jeres venner - det bliver en landeplage!
Her er mine ganske fantastiske selling-points:

1 - Jeg poster dagens indlæg der, så I kan blive opdaterede med direkte links. Og hey! Det her er smart, for med mine i gennemsnit ét afsnit om dagen bliver I ikke spammet af mig.

2 - Når jeg laver konkurrencer og give-aways vil jeg poste dem derinde før jeg skriver herinde. Det kunne fx. være smart ved konkurrencer, hvor man skal kreere et eller andet der tager lidt tid (fx. i sammensæt-et-outfit-konkurencer eller whatnots) for at deltage.

3 - I diskussions-fanen kan I komme med gode idéer eller diskutere hvor nederen det er, at jeg spammer Jer med FaceBook-tamtam i de her dage.
4 - Pleeeeease? Pretty please? Pretty please with sugar on top?

5 - Det passer noget så yndigt sammen med de "Like"-knapper, jeg satte op i forgårs.

Jeg vil smutte igen, og håbe at I får en ganske fantastisk lørdag med (forhåbentlilgt) ganske fantastisk vejr. Og til de af mine læsere, der har sidste eksamener før studenterhue eller generel sommerferie her i næste uge - held og lykke! Jeg krydser fingre for Jer, og håber at I klarer det rigtig godt! YOU CAN DO IT!!

- med krydsede fingre og FaceBook-idéer,

Mille.

P.S.: Der var ikke nogle folk, der kunne gætte alle tre fejl ved min vlog for nogle dage siden. Mange fangede dog, at neglelakken forsvandt mellem knækbrødsdelen og tapenadedelen. Der er to andre ting, som jeg selv har langt mærke til, ændrer sig. Den første ting er min top under kjolen. I første del af videoen er den grå, i anden del er den sort. Den grå er faktisk en af konens jeg huggede hurtigt for ikke at flashe for hårdt i videoen. Kjolen er nemlig ret low cut foran, har jeg fundet ud af. Det andet (eller, det vil sige, tredie) der ændrer sig er mit pandehår. Jeg fik det klippet af min veninde Sille om aftenen, hvor jeg havde bagt knækbrød om formiddagen. Tapenaden blev lavet dagen efter. I første del af videoen når det til midt på min næse når det hænger lige ned, og i anden del er det blevet klippet op til mine øjenbryn.
There you have it - hvis I selv kan finde flere fejl er I langt mere opmærksomme end jeg er!

Bollywood, Here I Come!

2010-06-18T10:31:00.005+02:00

Da jeg fik tilsendt min pakke fra H&M brokkede jeg mig over, at de af én eller anden grund havde sendt den uden et par af de øreringe, jeg havde bestilt og som ville komme på lager en uges tid senere. Med H&M's berygtede tendens til at udskyde og udskyde og udskyde levering i det uendelige undrede det mig, hvorfor de ikke bare havde udskudt leveringen en ekstra uge, så jeg kunne få mine øreringe. Da jeg var inde på webshoppen for at se, hvor mine øreringe var blevet af, stod de heller ikke på min leveringsliste mere. Derfor gik jeg ud fra, at de af en eller anden grund ikke kunne fremskaffes, og jeg blev faktisk lidt muggen over det, for jeg havde lidt glædet mig til at få dem.

MEN!

Prøv at gæt, hvad der kom med posten i verdens mindste H&M-pakkepose i forgårs (- det er slet ikke så svært at gætte...)? Øreringene! Jeg er ret sikker på, at jeg overhovedet ikke forstår logikken bag, men jeg brokker mig ikke. Ingen ekstra porto, no nothing. Bare øreringe i en plasticpose, en ordreseddel, and that's it. Mange tak, H&M. Er der nogle af Jer, der har forstand på H&M-logik?

Jeg har stort set ikke taget øreringene af, siden jeg fik dem. Kun for at sove. Jeg elsker dem! De er store og klinke-klanke-agtige, og de er så flotte! Og så er de ikke ret tunge, så de er ret behagelige at have på.

Jeg har fem huller i ørene - to huller i det ene (øreflip + oppe i toppen) og tre i det andet (øreflip + lidt højere oppe på øreflippen + lidt højere oppe på øreflippen igen, dér hvor øreflip bliver til brusk), og når jeg har store øreringe i er det en ren fornøjelse af *klink klank klink klink klank* af stor-ørering mod små-ørestikkere, og jeg elsker det. Det er, however, ikke noget maer forfærdeligt populær af, når man bruger i gennemsnit 7 timer om dagen på et bibliotek. Heldigs er mine faste 2-3 læsebuddies her i eksamensperioden skrumpet ned til 0-1, og jeg har ikke hørt noget brok fra dem.lioteket er stort nok til, at vi kan sidde i hver sin ende, og så kan vi ikke høre hinandens smålyde.

Øreringene er ca. 5 cm i diameter, og de er lavet af tyndt, tyndt metal, der er udstandset og trykt i et fint mønster. Jeg har kun set dem i den her fine turkisblå farve med guldfarvet metal-tamtam, men jeg vil ikke udelukke at de findes i flere farver. Det ville undre mig meget, hvis der fx. ikke er en sølvfarvet version.

Jeg har som sagt købt dem over nettet, men jeg har set dem i butikken også. De har kostet mig 30 kroner (30 kroner!? - H&M er altså blevet min nye bedste ven, når det kommer til fine, farvestrålende smykker, som ikke nødvendigvis går til så forfærdeligt meget tøj, men som er helt fantastiske i sig selv...). De minder mig om Bollywoodfilm med masser fantastisk dans og musik og farver og smukke mennesker. Det er lige før, at jeg helt automatisk går og bopper med hovedet, når jeg har dem på!

Jeg prøver forresten ikke på at være fancy mht. billedernes fokus - makrozoomet drillede mig bare, og så synes jeg at det så ret sjovt ud med skiftevis skarpe og slørrede billeder...

- *dances*,

Mille.

Cherry-Berry

2010-06-17T10:45:00.003+02:00

Pyyyh! Jeg har lige lavet aftensmad (the joy of forudprogrammerede indlæg...), og det er lige gået op for mig, at jeg har et stærkt problematisk forhold til chili. Alt, hvad jeg nogensinde har sagt om chili herinde før - glem det! Halvér de mængder jeg har nævnt. Jeg har tydeligvis overhovedet ikke kontrol over mig selv. Jeg skulle lave en enkelt portion risotto (mmm, risotto... - recipe given upon request), og til det tænker jeg, at en halv frisk chili vil passe fint til. Det gjorde det også. Det passede fint til flere portioner. For palme, det var stærkt! Det var lige til at blive helt svedt af - men det var godt!

Efter sådan en spicy aftensmad er det helt fantastisk at konen har købt kirsebær med hjem. Sådan helt au naturel, direkte fra stilken, søde og bløde at spise - det er en helt perfekt afslutning på et så stærkt hovedmåltid. Jeg har ellers haft et ret anstrengt forhold til kirsebær i en del år efterhånden. Da jeg var... bob-bob-bob... 14 eller 15 år blev jeg opereret for blindtarmsbetændelse. Jeg lå på sygehuset i en hel del dage bagefter, for jeg havde en dårlig reaktion på bedøvelsen, og det tog ret lang tid førend jeg kom mig helt igen. Én af dagene efter operationen kom min farmor og farfar forbi sygehuset, og de havde en ordentlig spandfuld kirsebær med. Selvom jeg på det tidspunkt havde brugt en 4-5 dage på at sove og kaste op, tænkte jeg, at jeg da nok godt kunne spise et kirsebær eller to. Jeg endte med at kaste meget rødt op over en ret stor del af mig selv... og min stue... og min natsygeplejerske... og så videre. Det havde I nok ikke behov for at vide, men pointen med historien er, at jeg har smagt kirsebær på vejen op igen. Og det smager i uhyggelig grad som kirsebær på vej ned. Derfor kan jeg nu ikke spise kirsebær uden at tænke på opkast.

Og med det fantastisk appetitvækkende oplæg vil jeg nu vise Jer nogle billeder:

Er de ikke flotte? Som sagt er jeg altså kommet mig over min kirsebærsaversion, og jeg kan nu sagtens spise kirsebær igen. Faktisk synes jeg, at de er rigtigt lækre. Og de her var altså rigtig gode - selv de lysere af dem var helt sol-søde. At spise kirsebær med altandøren åben og sommervind i stuen er ganske fantastisk! Man kan jo næsten helt glemme, at man ikke har sommerferie i år, men derimod skal afslutte speciale indenfor (ikke at det ville gøre nogen forskel at sidde udenfor, for med de nye tatoveringer skal jeg alligevel dække mig pænt til lige indtil starten af august - I'll rock the pale look this year, I guess...). Men altså - vi må hellere slutte på en happy note, ellers ville bloggen jo næsten ikke være til at kende igen - kirsebær-goodness (og helt uden at dryppe saft på ny sofa!) og aftensol og mad i maven og ganske fantastisk fine røde nuancer. Det er sommer i bærform og det er godt!

- kirsebær på læberne og solskin i ansigtet,

Mille.

P.S.: Det er godt at se, at I har taget godt imod FaceBook-knapperne. Hvis I ellers har set andre widget-gadgets rundt omkring, som I tror ville være smarte hertil, eller som I savner, så sig endelig til. I'm here for you!

Flower Power

2010-06-16T11:15:00.004+02:00

Kæreste, kæreste blogverden!

Jeg er så sindssygt glad for alle Jeres kommentarer i går - det er så pænt af Jer, og jeg har grint smørret lige siden. Al opmuntringen har fjernet (noget) af min awkwardness, og jeg vil overveje at lave et eller flere indlæg senere. Mange, mange tak.

On a completely different note, så har jeg smidt en ny gadget herind - neden under alle indlæggene kan I trykke på "like", ligesom man kan på FaceBook, og sådan bliver alting kædet så fint sammen. Brug endelig knappen hvis I kan lide hvad I ser. Jeg synes at den var så fancy, og med al den ting jeg bruger på FaceBook - well, det er næsten meant to be.

On a second completely different note, så kommer dagens indlæg nu. Som I måske lagde mærke til, så nævnte jeg for nogle indlæg siden at vi havde passet min mors hund over weekenden. Hun var til Rock under Broen. Vi var hjemme. Min mor går til flere koncerter end jeg gør... Anyhow, vi passede altså hund. Og den hund, den er så fin og god, og vi hyggede os, og gik ture, og legede "det-er-min-bamse-nej-det-er-din-bamse-nej-det-er-min-bamse"-legen. Good times. Men all good things come to an end, og i søndags kom mor'eren så forbi og hentede hunden hjem igen. Sadness. For at bløde lidt op for det (hun sagde, at det var som tak for pasning af hund, but whatev') havde hun en fin, fin buket blomster med. Se lige her:

De er så flotte, og den orange farve lyser virkelig op i stuen. Jeg er helt vildt med de orange blomster og de røde bær. Bærrene minder mig nærmest om granatæblekerner. Rundt om buketten er der noget orange bast-værk (og noget ret seriøst ståltråd), som jeg ikke helt kan gennemskue om har et formål andet end at skabe en visuel ramme rundt om buketten. "Split-alting-ad-og-forsøg-at-samle-det-igen"-delen af mig vil meget gerne pille det af, for at se om buketten falder fra hinanden uden... Men jeg skal nok lade være - jeg har lovet mig selv det - for den er så flot når den står med sine store blomster. Især den orange kliché-blomst og den lyserøde med flæserne elsker jeg (- I kan nok høre på mig, at jeg ved en ting eller to om blomster, right?).

- blomster og blade og bast, men ingen hund,

Mille.

Mille on Tape

2010-06-15T10:21:00.001+02:00

Det her er just maybe det allermest grænseoverskridende, jeg nogensinde har gjort. Jeg kan knap og nap få mig selv til at ringe efter en pizza hvis JustEat er nede, og jeg får blussende kinder, hvis nogen ringer til mig med forkert nummer.

Men here goes! Selvudvikling og den slags ting. Onwards and upwards... Min (første?) videoblog. V-log, as the cool kids call it. Jeg besluttede mig forresten for at lave en madvideo for rent faktisk at have noget at sige i videoen - ellers var jeg bange for at det skulle blive meget "Ehrm... Ja.... Så sad jeg ude på uni i dag... Og... Ehrm... Så-eh... Så drak jeg noget kaffe... Ehrm-ee.... Ja... Og spiste en scone... Og-æææh... Sååå... Jeg så også en fugl!"-agtigt. Det forhindrer vi lige presto change-o ved at give mig et emne at tale om og noget at gøre med mine hænder.

Lige lidt baggrundsinfo, inden i ser filmen (hvis I altså har lyst til at se den - ellers er det også helt i orden. Fang en musikvideo på YouTube istedet. Klap en hund. Smil til en baby. Smør en mellemmad...):

1 - Jeg har ingen anelse om, hvorfor jeg lyder pseudo-jysk. Jeg er born and bred i Odense.

2 - Fordi jeg er ret genert (det er ikke det helt rigtige ord at bruge, men det will do for nu), er filmen optaget med mig alene hjemme. I vil måske lægge mærke til nogle forskelle på knækbrødsdelen og tapenadedelen. Det er fordi min mor kom forbi og hentede feriehunden lige da jeg havde smidt knækbrødet i ovnen, og inden hun var loppet afsted igen var konen kommet hjem. Vi kan lave mig til en "Find X Fejl"-leg - knock yourself out i kommentatorboksen! Jeg skal nok komme med svarene senere.

3 - Undskyld at det bliver lidt epileptisk at se på fra omkring 1:40 og et stykke tid fremefter. Bear with me, det holder hurtigt op igen.

4 - Jeg siger åbenbart Jørgen Clevin-agtige lyde, når jeg laver mad... Whaddaya know...

5 - Halvdelen af the reason til, at jeg laver de her punkter er, at så udskyder jeg det tidspunkt, hvor jeg smider videoen på.

6 - Sorry, folk der havde glædet til at høre mig tale engelsk - det kom desværre ikke til at ske. Jeg kunne ikke lige finde på noget inspireret at sige midt i korn og dogmeeffekter.

7 - Grunden til at jeg semi-hvisker i det sidste segment er, at konen sidder inde i stuen under det klip - *sigh* - total teenager... Utallige selv-opfordringer til at tale normalt gav åbenbart ikke pote - jeg synes ellers selv at det gik udemærket under optagelsen. Denial, denial, denial...

9 - Jeg siger altså "Den Dovne Husmoders Guide", ikke "Den Dårlige Husmoders Guide". Jeg tror, at det er den dér jyske dialekt, som jeg ikke helt har lært at styre endnu.

10 - Here goes:

Soooo... What say you?

- heart pounding,

Mille.

Cheater!

2010-06-13T14:07:00.000+02:00

Når man er for utålmodig til at vente på sine egne, sølle-udseende jordbærplanter (der BTW er overlevet stormvejret de seneste par dage, dog uden blade på blomsterne), så må man snyde lidt og ty til supermarkedets grøntafdeling.

I går var jeg i vores lokale SuperBest. Jeg kommer ellers aldrig i vores SuperBest, for den er virkelig ringe. Den ligger i Center Øst, og lever op til alle fordommene. However, de har faktisk et overraskende stort udvalg af "tørre" økovarer, sådan mel, sukker, gryn, etc. (- det er "overraskende" fordi jeg ville forvente, at de overhovedet ikke ville have noget...).

Og det var faktisk for mel og havregryns skyld, at jeg fik forvildet mig derind i går. Jeg skulle nemlig købe ind til det mere-eller-mindre-ynkelige forsøg på en video-blog-indlæg, som jeg er igang med at få tusket sammen. Jeg ved ikke helt hvordan resultatet bliver - indtil videre prøver jeg på, at komme mig over, at jeg for some reason lyder nærmest jysk, når jeg taler på bånd. What gives? - og så er jeg ret nervøs for at være for kedelig at høre på. Jeg får nollet mig færdig med videoen, og hvis det er helt i hampen ryger den i papirkurven. Ellers skal jeg nok flashe den - hvis I lover ikke grine! Så lover jeg til gengæld at prøve at beherske mig med effekter og fancy tamtam i videoredigeringsprogrammet (som jeg har mistænkt at være lidt ligesom PowerPoint - der er altid nogen, som opdager programmet efter alle andre, og som så voldbruger alle overgange, effekter og tekst-rul-ind-på-fancy-måder-funktioner helt ud i det kvalme. Jeg lover, højt og helligt, at kun bruge én - max to - af alle de fancy ting.

Anywho - det dér med SuperBest! Gær, hvad der stod og ventede på mig, da jeg kom derhen? Jordbær! Og masser af dem! Der var en hel væg fyldt med jordbærbakker, og de solgte dem til kun 7 kroner for 500 gram. Yessir - I like! Det var der også en masse andre der kunne. Folk gik helt amok, ligesom de tosser der hamstrede gær som besatte back when. Jeg så koner komme slæbende med 3 af de der flade papkasser, hvor der i hver kunne stå omkring 12 bakker jordbær - hvad skal de bruge så mange jordbær til?! Jeg er sikker på, at der foregår noget lusket. Der er altså ingen mennesker, der har brug for 18 kg jordbær!

Jeg tog bare en enkelt bakke - and they were uh-uhm-good!

Og noget så yndige! De er fra Spanien, og var (note the past tense...) helt perfekt søde uden at være kvalme og syrlige uden at give hønsegump-mund. Og så var de den helt rigtige røde jordbærfarve, med den helt rigtige grønne farve korn på, som betyder at det var godt modne. Yum-yum-yum!

Der er noget helt fantastisk sommeragtigt ved at spise jordbær til morgenmad - og hvilken start på dagen, med alt det flotte røde farve! Så mangler vi bare at få solen tilbage igen - kom frisk, sol! Jeg er klar igen...

- det er kun snyd hvis det bliver opdaget,

Mille.

Vamp

2010-06-12T15:45:00.000+02:00

Når man tænker på, hvor svært jeg har ved at tage billeder af neglelak, så laver jeg ret mange neglelaksindlæg. I onsdags var jeg nemlig et smut i Matas, for jeg skulle finde noget mere salve til Birdie og den halvfærdige tatovering. Og hvad ser jeg så? Den fineste, flotteste, mest vampede knaldrøde neglelak jeg nogensinde har set. Og - total selling point for en nørd som mig - så havde den en ny og ganske forbedret børste, og jeg blev selvfølgelig nysgerrig. Jeg er jo kæmpe fan af de børster, der ellers var i Rimmelflaskerne, fordi de var tilpas brede til at de kunne dække hele min negl i et hug, hvis man maste børsten lidt nedad. Derfor måtte jeg straks se, hvilke nye thingamabobs og whatnots, de gode Rimmel-folk havde fundet på. Den nye neglelak er nemlig også fra Rimmel - og det er ikke fordi jeg er gået hen og er blevet makeup-monogam eller har indgået en meget hemmelig og fordægt på alle måder aftale med Rimmel om at skampromovere dem. Nope. Det er fordi det er billigt. Så mystisk og yndefuld er grunden... Men for hvad det er, så er det altså også nogle super gode lakker! Prøv at se den nye jeg fandt:

*Suk* Rigtig vampet rød (- hør evt. denne sang under læsningen af dagens indlæg, som forresten kommer sådan lidt småsent fordi det lykkedes mig at falde i søvn sammen med besøgshunden i et par timer i eftermiddags... Det er flot....). Som I kan se på billede 1 og 2 har jeg lavet den ondeste tilbagetrækning af min kommentar fra sidste neglelaksindlæg om ikke at gide gentage de samme hånd-poses for mange gange. Den nye mentalitet hedder "If it ain't broke, don't friggin' fix it".

På det nederste billede kan I se navnet på lakken - den hedder vistnok bare Lycra-PRO, og den farve jeg har købt hedder ~~Vamp Vamp Vamp Vamp Vamp~~ Hot Gossip - og så koster den en flad 50'er.

Det der er specielt ved børsten er, at den er meget bredere end en almindelig børste (ca. dobbelt så bred), og så er den flad, ligesom en malerpensel. Og det fungerer så godt! Ingen helligdage, ingen overgange, super nemt at dosere mængden - jeg er en kæmpe fan, og køber aldrig andet end neglelakker med flade børster fra nu af! Det er jo det eneste, der giver mening!

Det var forresten ikke lyv, det jeg nævnte i et kommentatorindlæg i går - jeg går og pusler lidt med tanken om at lave en vlogindlæg herinde. Jeg er bare stadig ved at finde ud af hvordan kameraet skal holdes på plads, hvordan det skal filmes, hvad jeg skal sige, hvor meget I griner af mig på grund af min fyske dialekt og hvor meget jeg kommer til at dø af indestængt pinlighed. Der er ret meget der skal overvejes - især hvis jeg også skal snakke engelsk for at vise min engelske dialekt, som det blev foreslået i går *shy giggle*.

Indtil da vil jeg gå ud og gøre byen usikker med mine nye, røde negle. Hvis de ser lidt skrammede ud på billederne, så er det fordi jeg glemte at få taget billeder af mig selv førend jeg havde været til SatC2 + restaurant-date med mine to bedste veninder, førend jeg havde gjort køkken rent og vasket op, og førend jeg havde været i bad og lavet mad. Når man tænker på alt det, så holder farven faktisk rigtig godt - og det er uden hverken under- eller overlak. There you have it!

- vampin',

Mille.

Question Time

2010-06-11T11:03:00.000+02:00

Så, min kæreste blogverden, er det tid til at vise, hvor nysgerrige I er ~~og hvor lidt interessant jeg er, her omme bag mit skærmskjul~~...

Jeg har samlet alle Jeres spørgsmål fra Formspring, og jeg har fået svaret på dem så ærligt jeg nu engang kan. Der er et par gengangere, men med undtagelse af et enkelt har jeg svaret på dem alle enkeltvis. Men det kan I alt sammen se herunder.

Hvordan tog din familie og venner det, at du er til piger? Og har du altid vidst det?

Jeg har fået nogle andre spørgsmål om det her også, og dem har jeg svaret på herunder - total rationalisering!

Hvornår fandt du ud af, at du var homoseksuel? - Og hvornår mødte du konen?

To ting:

1 - det var aldrig rigtig et spørgsmål om, hvornår jeg fandt ud af det - det har bare altid "været der", I hvert fald så langt tilbage jeg kan huske. Det er lidt ligesom at spørge "Hvornår fandt du ud af, at du var en pige?" Dunno…

2 - jeg ser ikke mig selv som homoseksuel - så jeg går ud fra, at et helt ærligt svar på spørgsmålet er "Never!". Jeg bryder mig ikke om, at sætte mig selv i en så fast kategori som "én, der kun elsker og kun kan elske sit eget/det modsatte køn". Jeg er Mille, og jeg er gift en med kvinde.

- og vi mødte hinanden da vi begge var 16, på første skoledag i 1.g - naww...

Hvornår og hvordan sprang du ud? :-)

Jeg er aldrig sprunget ud, og jeg har aldrig været I noget skab. Jeg slæbte bare en pigekæreste med hjem, and that was it. Meget uceremonielt og uden de store dramaer. Ingen blev sure, målløse, "det havde jeg aldrig troet om dig!"-agtige or anything. Jeg har dog engang, da en af mine veninder "outede" mig til en bekendt ude på uni for nogle år siden, fået reaktionen: "Mille?! Men er det ikke hende den høje, kønne pige?" Det synes jeg er ret sjovt…

Det er ikke så meget et spørgsmål som en opfordring - må vi ikke se konen? :-) Hilsen Karina

Narj, det må I ikke :) Som jeg har nævnt herinde på bloggen før, så er bloggen mit projekt udelukkende, og konen er bemærkelsesværdigt ligeglad med den. Hun er også bemærkelsesværdig privat, og derfor er det kun mig I kan se herinde. Hun er dog helt med på, at hun bliver refereret til en gang i mellem. I'll tell you this - hun er omkring 6 cm højere end jeg er, hun er blond og hun har blågrønne øjne. Og så kan hun godt lide oliven og Queer as Folk.

Hvilken mad synes du bedst om, alene bedømt ud fra farven :)

Rabarbergrød (uden mælk eller fløde) - det er jo fuldstændig sindssygt, at noget så naturligt er så neonfarvet! Ellers er jeg også stor fan af kartoffel/porresuppe med en klat crème fraiche på toppen (altså udseende-wise - jeg ville aldrig komme crème fraiche på hvis jeg skulle spise det) - det er super fint grønt. Og hvad med en sushi-inside-out-maki med super flotte røde rogn på toppen, helt hvid ris, sort tang, fin sart grøn avokado og lækker pink laks. *Sigh* Så fint…

Er der nogensinde nogen der har kaldt dig for selvfed, og ment det?

What are you trying to tell me? Er jeg den eneste, der kan tage mig selv i at lægge mere i sådan et spørgsmål, end der (måske?) er ment?

Anywho - jeg håber da, at de har ment det, hvis der er nogen der har sagt det - ellers ville de være ret så nederen. Jeg er blevet kaldt mange, mange ting in my day, men jeg kan faktisk ikke huske om selvfed er en af dem. Det tror jeg ikke…Mange andre ting, men ikke selvfed…

Hvor ser du dig selv henne om 10 år?

Om 10 år?! Der var alligevel frygteligt lang tid til! Om 10 år er jeg 34! Christ - erhm… Okay… Om 10 år… har jeg børn! Ja, det er en go' en… Og en hund! Jeg vil ha' en kongepuddel, og jeg vil klippe den i udstillingsfacon! Hvad mere kan jeg næsten sige? Jeg er færdiguddannet om 1½ måned, så jeg kan ikke sige så meget om det - jeg arbejder nok med det, jeg nu engang uddanner mig til, og så håber jeg at jeg stadig bor på Fyn i nærheden af en masse super cool folk.

Hvis du var et dyr, hvilket dyr var du så? :P

Påfugl! Altså, sådan en han-én, dem med de fine farver… Ikke sådan en fesen dame-påfugl, der render rundt I brun non-stop - where's the fun in that?

Hvilken farve er din yndlings? Du må kun nævne én ;-)

Argh! Not fair! Kun én? Iiiiih! Okay, nu har jeg tænkt over det her, siden spørgsmålet tikkede ind den 7. juni, og jeg er endelig blevet enig med mig selv om, at det er lilla. Alle lilla nuancer (du sagde ikke noget om, at jeg ikke måtte vælge mere end én nuance, ha!)

Hvad er din livret?

Jeg har ikke én livret - jeg har mange! Mange af dem involverer ost… Jeg er helt vild med risotto, med mexicansk mad (for eksempel chimichanga'er), med blinis med cheme fraiche og masser af kaviar, med oliventapenade og tapenade af soltørrede tomater, med brie, Port Salut og hvidløgsost på gode kiks, med sandwich med røget laks, røget tun og marinerede rejer, med italiensk sandwich med seranoskinke, soltørrende tomater, artiskokhjerter, nøddepesto, parmasanost og mozzarella, med klassisk Caesar Salad, med sushi og sashimi, med feta, mozzarella, brie, parmasan, smørreost og puck-ost, med soyamarineret tunsteak, med friske og letkogte asparges, med nybagte boller og kanelsnegle, med tortillaruller med smørreost, salat og Roget laks skåret i hapser, med min mors frikadeller, med røde bøffer og masser af whiskeysovs, med brownies og vanilleis, med softice med tutti-frutti-krymmel og med kyllingesuppe med majs og æggehvide… Blandt andet… Jeg er det største madhoved, ever!

Hvor høj er du?

Jeg er ca. 174 cm høj - uden killer-heels :D

Har du overvejet at begynde at bruge twitter?

Not really, no - jeg tror ikke, at jeg har nok interessant at sige, til at opdatere Twitter tit nok til at følge med de få rå. Problemet med Twitter er, at man som oftest tweet'er om ting man gør - og så mange interessante ting gør jeg ikke… Langt de fleste af mine updates ville være noget a la: "sidder igen-igen på uni og skriver", "har lige drukket kaffe/spist chokolade/været i kantinen/har dårlig samvittighed og lidt kvalme over for meget chokolade" and so on… Why d'ya ask? Er der stemming for en blog-sammenkædet-Twitter-konto? Og hvad vil I høre updates om?

Bedste blog ever! Er trofast (smug) læser, jeg har en stak spørgsmål: Din største oplevelse her i livet? Hvis du kunne få et ønske opfyldt(uanset hvad), hvad vil du ønske? - Du lyder altid så livs glad/positiv i dine indlæg(skønt), er du aldrig tøse

Tak, tak, tak! Det er jo lige til at blive helt glad af at høre - jeg er SÅ glad for Jeres feedback (virkelig!!), og når den er så positiv som den her, så er der jo ikke mere jeg kan bede om. Hvor er det cool! Mange tak! You rock! Også selvom du er undercover-læser (what gives?) Anywho - til det med svarene:

1 - Det kommer an på, hvad det er for en slags oplevelse, vi snakker om. Største mit-hjerte-banker-for-hurtigt-oplevelse må være mit bryllup. Min største jeg-er-for-sej-helt-selv-og-også-klog-oplevelse må være da jeg fik at vide, at jeg havde fået fremtidigt-job. And so on and so forth…

2 - Så ville jeg ønske at… hmm… uanset hvad, you say? Må jeg ønske at kunne flyve? Ellers vil jeg ønske altid at være fagligt velfunderet, og at blive en rigtig god og engageret underviser.

3 - Mange tak - jeg prøver også på at være positiv, og her på bloggen får jeg lov til at tale om farver der gør mig glad - det hjælper selvfølgelig også lidt på tonen. En sjælden gang I mellem rage'r jeg igennem, og tager alt med mig på min sarkastiske vej *host* Uffe Buchard *host*. Udenfor bloggen er det - nogen gange - en anden sag. Der er det ikke alting, der gør mig glad, og JO! Jeg er ligeså tøseXXX som alle andre, når jeg virkelig vil. Jeg prøver, virkelig, at være positiv og at leve negative ting igennem med mantraet "this too shall pass". Dage bliver lidt bedre og alting lidt lysere når jeg er glad. På sure dage er alting nederen og gråt - så jeg hader når det sker. Hence the blog.

Dyrker du sport/motion af nogen art? Eller har du ikke tid for dine utallige andre interesser? Synes nemlig ikke du har nævnt noget om det i dine indlæg ;-)Hilsen Line

Total busted! Jeg laver ikke en pind! Nej, det er ikke helt rigtigt, men det er en længere historie. Da jeg var yngre spillede jeg rigtig meget badminton, og vandt nogle fine, fine præmier, pokaler og medaljer. I træningen var der selvfølgelig en del løb også. Men jeg holdt op, og et par år senere begyndte jeg at få ondt i mine knæ, lidt ligesom vokseværk. Det blev værre og værre, og det begyndte at komme I nogle af mine andre led også - bl.a. mine fingre og albuer. Jeg var ved en masse læger, der ikke rigtig kunne finde ud af, hvad der var i vejen - nogle af dem havde endda the audacity til at spørge mig, om det bare var noget, jeg fandt på! Men endelig, efter en trilliard scanninger og røngtenbilleder og tests og tamtam fandt de endelig ud af hvad der var galt. Jeg har nogle problemer med at danne brusk imellem slidfladerne i mine led, og den brusk der er der, bliver slidt i småstykker, så mine led kører direkte på hinanden, og så er der nogle bindevævsskomplikationer - jeg er generelt lidt sært opbygget. Jeg har hypermobilitet i alle mine led, skæv ryg, for lange fingre/tæer og min brystkasse mødes sjovt. Anyywho - for at det her ikke bliver en jammerhistorie - så skulle det med ledene begynde at blive bedre, I følge lægerne, når jeg blev "i slutningen af 20'erne", og jeg har lige besluttet mig for, at jeg er træt af at vente til jeg bliver slutnings-20, og derfor har jeg købt noget løbetøj og nogle gode løbesko. Lige så langsomt, med baby steps som der aldrig har været baby steps før, er jeg begyndt at løbe lidt, nogle gange om ugen. Det er hårdt for mig, men det er godt. Lige nu løber jeg ikke, for jeg giver de nye tatoveringer en pause, men når jeg engang er færdig med at hele tager jeg det helt sikkert op igen!

Så, det korte svar på dit spørgsmål er: ja, men nej.

There you have it! Homospørgsmål, og så en enkelt eller to om farver. Det er åbenbart det, de unge vil ha'... Måske skal jeg lave bloggens præmisser om? My Splash of Gay? Tror I at den er taget allerede?

On a completely different note: i går var jeg med to veninder inde at se Sex and the City 2, og på mexikansk restaurant. Jeg har et par ting derfra, jeg gerne vil vise Jer - de kommer nok i løbet af weekenden. Mht. filmen, så var den som forventet - shiny and pretty og sært indholdstom, og så havde folkene bag pillet ved nogle af rollernes sædvanlige karakteristika. For mig vandt den 100% på, at Liza Minnelli var med i den. I, der har fulgt bloggen i et stykke tid ved, at jeg inderst inde er en homoseksuel mand, og jeg er den ondeste sucker for divaer og musicals og old-school tamtam. Liza er right there, helt oppe i toppen af min yndlingspyramide - især under "Single Ladies"-showet. For pokker, den kone er for cool! I like, a lot!

Anywho - i dag til søndag skal vi være hunde-sittere, og så går det ellers løs igen mandag med mere specialeskrivning. Nu må det faktisk meget godt snart holde op!

Kan I ha' en rigtig god weekend!

- singing in the rain,

Mille.

P.S.: Jeg tog det dér med "dagens random-billede" ret seriøst - så billedet til dages meta-blog-indlæg er, hvis I ikke kan se det, en mælkeko med en vingummicola på ryggen. Slå dén!

Regnvejr, Specialeskrivning, Ingen Kaffe - og Award!

2010-06-10T10:21:00.001+02:00

Jeg er så ganske fantastisk heldig at have fået en blog-award! En ganske fantastisk fin en af slagsen! Jeg har fået den af Mona, og den er så flot og så meget mig:

Er den ikke fin? Det er, som I jo nok kan se, en "I Love your Blog"-award - større kompliment kan man jo næsten ikke få! Jeg elsker farverne, elsker hjertet og elsker at have læsere der kan lide min blog, og som er så betænksomme at smide en award i min retning en gang i mellem. Det varmer virkelig mit hjerte, jeg bliver inderligt og oprigtigt glad af det! Så er det jo næsten ligemeget, om man sidder i gråt sjapvejr uden kaffe og med masser af arbejde og en halvdårlig samvittighed der nager!

Der følger ikke nogle regler og forpligtelser med til den her award, og jeg vil lige tænke over, hvem jeg giver den videre til lidt endnu.

Mange tak for awarden, Mona - og mange tak for alle spørgsmålene til Jer alle sammen. Jeg har samlet sammen og svaret på dem jeg har fået so far, så hvis I sidder og brænder inde med noget, så er det nu, at det er sidste change. Indlægget kommer på omkring i morgen middag - skal bare lige finde et ganske fantabulous random-billede at smide på sammen med... Uh, decisions, decisions...

- bukker og nejer,

Mille.

Buddha

2010-06-09T18:03:00.000+02:00

Alrighty peeps - nu er det snart fredag, og Q&A-tid. Jeg har stadig ikke fået svar fra den mystiske og afbrudte spørger. Kom frit frem - de sidste ord er "er du aldrig tøse", og jeg er dybt nysgerrig for at se slutningen :)

__________________________________________________________________________________

Jeg er ikke et religiøst menneske. Overhovedet. Jeg tror på, at folk har levet, at andre folk har skrevet ting ned om dem, og at folk har (haft?) brug for at tro på noget, der kan forklare dem hvad videnskab og fornuft ikke kan.

Dermed ikke sagt, at jeg ikke synes, at der er nogle fornuftige paradigmer, der til tider dukker frem fra de forskellige religioner. For eksempel er jeg ret stor fan af "Vær mod andre, som du vil, at de skal være overfor dig" or some such. "Kvinder må ikke tale i forsamlinger/er sin mand underdanig/Gud må slå alle ihjel hvis han har en dårlig dag" - not so much. Og så fremdeles igennem de forskellige religioner, fra de forskellige kristne trosretninger over de forskellige muslimske trosretninger og hen over de asiatiske.

Især de buddhistiske trosretninger synes jeg, er interessante. Jeg kan godt lide tanken om, at alt er forgængeligt og om at vinde kontrol over sig selv via meditation. Én af mine tatoveringer er et tegn, AUM - ॐ - som går igen i mange af de indiske og asiatiske religioner. Det er det mantra, man kan gentage netop under meditation. Det er et symbol på gud, og det står for fred i sindet og ro i sjælen, og når man har en tendens til at kunne være en smule high-strung en sjælden gang i mellem, så er det en rar tanke at huske på.

Det jeg vil vise Jer idag, er min mini-Buddha. Er den ikke bare fin?

Jeg har fundet den i Tiger (af alle steder) til - well - 10 kroner. Og jeg er ret vild med den. Ikke fordi den er et (vestligt og voldsomt kommercialiseret) religiøst symbol, men fordi den er så fin at se på - den gør mig glad. Prøv selv at se på det ansigtsudtryk - han er jo helt ekstaset væk!

Han er rød, blå og guldfarvet - og så har han lange rober på og sidder i en lotus (ligesom til den første prædiken) med en vase og sit Buddha-Spock-håndtegn og hygger sig. Jeg kan rigtig godt lide den her type Buddha-statuer - den "tynde" slags. Den appellerer meget mere til mig end tykke pseudo-Buddha gør (også selvom han ser frygteligt glad ud - det er en generel tendens, and who wouldn't like that?)

Helt generelt er jeg ikke så meget til nips - især ikke når det bliver for småt. Det bliver for støvet... Derfor vælger jeg altid nips i relativt kraftige farver, når jeg så endelig køber noget. Så virker det af lidt mere, og man kan rent faktisk se at jeg har noget stående. Neutralt nips har det med at falde i et med baggrunden. Og det tror da pokker, at jeg skulle rende og tørre støv af, uden at der var nogen, der lagde mærke til tingeltanglet!

Sådan får I også lige rengøringstips, her midt iblandt alle farverne. Jeg må helt sikkert udgive en hudmoderbog, a la dem, der blev udgivet op til omkring 1950, hvor der både er opskrifter, sylteråd, guide til borddækning og manerer, opskrifter på øl/sild/, hvordan man får brænde og isboks til at vare længst mulligt, hvordan man indfanger et mandfolk, etc. i. Jeg tror at jeg vil kalde den for "Den Dovne Husmoders Guide til mest muligt Udbytte for mindst mulig Indsats" - jeg er sikker på, at den bliver en bestseller!

- og sådan kommer man fra (wannabe-)religiøse symboler til fremtidens Emma Gad i kun to lette trin,

Mille.

Altså, det dér Formspring...

2010-06-08T20:33:00.000+02:00

Det dér Formspring, det er jeg faktisk helt ved at vænne mig til. Jeg laver lige et hurtigt Forspring-relateret spørgsmål her, i sit helt eget blogindlæg. Det er helt ligesom Lucky Luke - ~~hurtigere end sin egen skygge~~ overstået før I ved af det.

Jeg vil bare lige sige, at jeg har fået 12 spørgsmål nu, og hvis det er okay med Jer, så svarer jeg på dem herinde på fredag - deal? Eller er det helt ude i hampen?

Aaaaand: så vil jeg lige sige, at jeg har fået et spørgsmål for omkring en halv times tid siden, men fordi det er lidt langt, så er det kun halvdelen af det, der er kommet med i beskeden. Jeg vil ikke afsløre for meget om det, og jeg ved af gode grunde ikke hvem der har stillet det, men jeg kan sige, at det jeg kan se ender med ordet "tøse" - så spørgeren må meget gerne skrive resten af det igen, så jeg kan se, hvad det helt præcist er, jeg svarer på :)

Dagens random-billede (- jeg kan meget godt lide "traditionen" med at mine små intermission-indlæg her på bloggen bliver pyntet lidt med fuldstændigt urelaterede billeder - det giver mig mulighed for at spamme Jer med billeder, som jeg synes er sjove, uden at jeg behøver at have noget sjovt eller farverelateret eller pseudointellektuelt at sige om dem - og det giver mig mulighed for at lave absurd lange indskudte paranteser...) er forresten af mig sidste sommer, der er ved at spise en semi-s'more (dvs. en to fire grill-opvarmede skumfiduser, som jeg var for grådig til at vente på en kiks til at vente med at spise).

- eating and answering,

Mille.

Lille Jordbærblomst

2010-06-08T18:45:00.001+02:00

Husk at stille mig spørgsmål i boksen til højre - fuldstændig anonymt, alt (and I do mean everything) er tilladt og bliver svaret på - husk at skriv "blog" før spørgsmålet, så jeg kan se at det hører til herindefra :)

Pt. har jeg modtaget 10 spørgsmål, og nu er der en god fordeling imellem de forskellige "kategorier" af spørgsmål.

Keep 'em comin'! Hvornår vil I se svarene?

_________________________________________________________________________________

Er jeg den eneste der kan huske 90'ernes (80'ernes?) tegneserie "Jordbærblomst"? Man havde vel FOX Kids - jowjow... Good times... (- og ja, videoen via linket er på svensk, posted af en japaner... Total fusionstegneserie - hun hed altså Jordbærblomst på dansk...)
*Ahem*
For et stykke tid siden skrev jeg om vores jordbærplanter, som på mirakuløs vis har overlevet isvinteren og polarvinde. Nu har de også fået blomster! Jeg håber sådan at få rigtige honest-to-God jordbær på dem inden alt for længe.

I dag har jeg været i IKEA med min endelig-hjemvendte veninde Randi. Den tur, der startede med gratis kaffe (thank you, IKEA family card!) og meget-billig chokolademousse (8 kr! Find lige nogen, der kan konkurrere med den pris!), endte med indkøb af fantastisk mange dingenoter og himstregimser, frokost og girltalk på Randis terasse. Fantastisk dag! Jeg fandt nogle kasser med farveinddelinger til A4-ark i IKEA - dem kan jeg bruge til at inddele gymnasieopgaver og stiløvelser i. Der er en rød afdeling - der kan de dumpede opgaver få lov til at blive arkiverede (muhuhahaha!)

Anywho - da jeg kom hjem, her for en god halv time siden, hoppede jeg ud på altanen for at kigge lidt til jordbærplanterne. Og prøv lige at se nogle fine blomster, de har fået:

Det er så pokkers sommeragtigt! Jordbærblomster er næsten ligeså yndige som kirsebærblomster - bare i hvid. Jeg elsker de hvide blade mod den gule midte og de røde stikketutter. Gul er alltime favourite blomsterfarve, sådan isoleret set. Og så er jeg stadig imponeret over overlevelseskraften i de her planter! Et jordbær er the roach of the berry family! De overlever bare alting!

Hvor lang tid går der, fra jordbærblomster bliver til jordbærbær? Uh, jeg bliver muggen hvis de verkackte måger, der af og til hviler på vores altan når at gå i bærrene førend jeg gør! Hjemmedyrket rød er ikke til fuglene! Og slet ikke til dumme, ukrudsbringende fugle!

- strawberry fields forever,

Mille.

Mille & Lilacism - eller: "Det Evige Problem når det Kommer til Foto af Neglelak"

2010-06-07T15:43:00.003+02:00

Pt. har jeg modtaget 5 spørgsmål, og uden at røbe for meget vil jeg gerne sige, at der er én type spørgsmål der er en vis overvægt af - and it ain't got nothin' to do with colours!

Keep 'em comin'!

_________________________________________________________________________________

Nailpolish is a bitch! Ikke at vælge, købe eller påføre. Nej. At tage billeder af. Det er damn near umuligt at få farven gengivet på en realistisk måde, og hænder ser altid nederen ud på billeder. It's a known fact.

Jeg har snart prøvet alle mulige og umulige måder at få et fornuftigt neglelaks-shot, og det er ikke lykkedes endnu. Den gang jeg kom tættest på, var faktisk med den allerførste neglelak jeg viste herinde. Det er lidt ironisk - sidenhen er det kun gået ned ad bakke, og min bloglige (?!) stolthed forhindre mig i at kopiere billedet fra dengang. Derfor har jeg forsøgt - igen i dag - at være lidt kreativ med le photoshoot. Jeg tænkte, at det da måtte kunne lade sig gøre på én eller anden måde...

Først har vi klassikeren - "jeg-holder-bare-tilfældigvis-min-hånd-sådan-her"-billedet. Det er en blogland alltime favourite, og det er der en grund til - den er så pokkers nem at lave.

Ulempen er, at ens hånd ser forkrampet ud, og at neglelakken (ofte - og især lige i dag) ikke ser helt rigtig ud. Den er altså skrottet igen. But fear not, kære læser! Klassikeren har en videreudviklet storebror - "jeg-holder-bare-tilfældigvis-min-hånd-sådan-her-og-hov-har-jeg-ikke-fået-sat-neglelakken-ned-efter-jeg-tog-den-på"-billedet.

Den har samme ulemper som dens lillebror, men man kan til gengæld zoom'e godt ind på neglene uden at det ligner, at man tager et billede af ens egen håndflade.

Still, det er ikke helt godt, og neglenes farve er stadig ikke helt god, på trods af fancy kamera-indstillinger. Til gengæld leder den her mulighed vejen hen til det faktum, at man også bare kunne tage et billede af en enkelt finger.

Problemet her er åbentlyst. En enkelt finger ser åndsvag ud på billeder (og jeg har altså ikke tør hud, selvom billederne ser lidt grålige ud!).

Så er der selvfølgelig muligheden for at lave en Kia - og det kalder jeg den med mest mulig kærlighed. Næsten. Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor det er smart at holde hænderne op foran ens ansigt, men gjort, det bliver det. Og det ofte! Problemet for mig - for der er nemlig et af dem hér også - er, at jeg har sære hænder når man ser dem tæt på, så det tager ofte en trilliard billeder førend jeg endelig får taget ét jeg er villig til at smide herind - if at all.

Undskyld mig min meget underlige tommelfingre og mit meget krøllede hoved (- and YES! I am wearing clothes - it's a strapless...).

*Sigh* Jeg er ikke sikker på, at det kan lade sig gøre at tage et ordentligt neglelaksbillede. Ikke for mig, i hvert fald. Jeg hælder selv mest til billede 3, hvis det nu skal være...

Noget helt, helt andet er, at I nok har lagt mærke til, at det er Essie Lilacism, jeg flasher i dag.

"Og gav hun ikke lige den væk i en ganske fantastisk give-away for nogle uger siden", kan jeg høre Jer spørge.

Og jo, det gjorde jeg. Men som i måske kan huske, så var det min søster der vandt.

Og min søster bliver student om lige om snart, og er i gang med at samle det helt store, lyserøde skrud.

Og jeg havde bestilt både en grøn (Mint Candy Apple), en lilla (Lilacism) og en lyserød (Petal Pink) neglelak hjem.

Og kan I se, hvor det her bærer henad?

Istedet for Lilacism ville søsteren gerne have Petal Pink, og den fik hun selvfølgelig. Man er vel en god storesøster. Derfor sidder jeg nu selv med Mint Candy Apple og Lilacism, og ganske uden nogle lyserøde neglelakker. Faktisk er jeg, sådan os imellem, ret glad for at hun valgte Petal Pink. Jeg havde nemlig helt vænnet mig til at se den lilla farve på min reol, og nu hvor jeg har prøvet den er jeg blevet ret glad for den. Den ser ikke helt ligeså "pastel-agtig" ud som MCA gjorde, men den er rigtig fin - og meget forårs-stemning-y med sine klare syrenfarve. Det er noget, vi fynboer kan li'!

- lilaphotos,

Mille.

Breaking News!

2010-06-06T14:38:00.002+02:00

_________________________________________________________________________________

Okay, okay, okay!

Jeg har fundet noget! Det er muligvis mig, der ikke er den stiveste diller i saunaen her, og som er håbløst bagud, men da jeg var i Aldi i fredags efter last-minute fredagssnacks og appelsinjuice (man er vel sund... *ahem*), så så jeg noget helt, helt fantastisk! Og jeg er sikker på, at I, kære læsere, kan værdsætte præcist hvor fantastisk det er! Og det siger jeg fordi jeg kan huske den helt fantastiske feedback jeg fik på indlægget Choko-Loco for nogle måneder siden (- alle svarene på det indlæg var forresten med til at vise mig, præcis hvor super seje og in tune med mig I er...). Prøv lige at hør her:

Choko Peanuts!!

I KNOW! Navnet er ikke så forfærdelig spændende eller tounge-in-cheek i sig selv (and you know how I love the funny names!), men det vejrer indholdet helt op for. De kunne faktisk også bare hedde Peanuts - jeg er ikke helt sikker på at jeg kan gennemskue hvad der er mærke og hvad der er produktnavn... It's Aldi, what can I say?

Jeg ved godt at posen er grimmere end grim (hvad sker der for den orange farve? Var det den, der stod tilbage, da alle andre farver i hele verden var blevet taget?!) og at Choko Peanut'erne har nogle sære, douchede farver (jeg er især lidt skeptisk overfor den akvamarine... Aldrig i hele mit liv har jeg set en akvamarin chokolade-peanut-pastil, og jeg har set mange forskellige slags chokolade-peanut-pastiller!), men nu skal I høre det ultimative selling-point:

25 kroner, 400 gram! 'Nuff said... Det er en kæmpe pose! Og så er det kun den hårde skal på peanutten der er fjernet inden chokoladen er kommet på - det vil sige, den tynde, mørkere hinde der dækker den del af peanutten der ofte går i to dele, er stadig på, og det giver en let bitter smag. Grunden til at den hinde er der, er nok, at det er billigere at producere Choko Peanut'erne hvis man ikke skal fjerne den, men jeg synes faktisk at det er rigtig godt (aka: you can eat more of 'em...)!

- snacktime,

Mille.

Shopping Spree

2010-06-05T11:12:00.000+02:00

_________________________________________________________________________________

Vi vender lige tilbage til min H&M-forsendelse for en kort bemærkning. Der var nemlig meget andet i end sigøjnerhalskæde og muslingeskalsøreringe. Jeg fandt nemlig også nogle andre øreringe der matcher, og så ikke helt alligevel, til sigøjnerhalskæden. Nu ville jeg aldrig have matchende øreringe og halskæde på på samme tid (jeg tror, at universet ville opsluge sig selv rundt om mig, hvis jeg begyndte at passe for godt sammen - det er bare ikke meant to be) og de er heller ikke købt for at kunne passe sammen, men da de lå ved siden af hinanden efter jeg pakkede pakken ud, så de så fine ud sammen. Jeg tror, at det er guldet og de flade, farvede vedhæng, der gør det - bedøm selv:

(- og helt uden TENSO den her gang...) Er det ikke rigtigt? Minder de ikke lidt, bare en lille smule, om den her halskæde? Det synes jeg - også selvom øreringene selvfølgelig er anderledes, både fordi de har perler isteder for skaller, og fordi der er de der hvide, "udskårne" perler på også.

Med guldperler, grønne wonky kugler (giggles...), hvide dråber og blomster, røde wonky trapez'er og blå og lilla flade skiver, så synes jeg faktisk at de her øreringe er ret så fine - de er som sagt fra H&M, og jeg gav 30 kroner for dem på hjemmesiden - men de fåes også i butikkerne. Så dem i sidste uge, da jeg var derinde med min søster for at checke Fashion Against AIDS (FAA) ud - det var lidt halvskuffende. Jeg så kun to ting, jeg kunne tænke mig: nogle übersuperawesomekickass høretelefoner med dyreprint (*sigh* - must-have, hvis ikke jeg var en fattigrøv i den her måned...) og et fint bælte i noget læder-print-stamme-look of sorts.

Anywho, det her har jo for såvidt ikke noget at gøre med FAA-serien - sidespor, sorry. Jeg ville sådan set bare sige, at jeg er sikker på at jeg kommer til at overdænge mig selv med store og fantastiske over-the-top smykker her i sommerperioden.

Nu vil jeg smide nogle lange ærmer på (the joys of new tattoos in sunshine...) og hoppe ud på altanen med en god bog, noget kold appelsinjuice og nogle baconsnacks - uuuh, sinful pleasures... Rigtig god weekend til Jer alle sammen, og tak for de to (yay) spørgsmål, der er kommet allerede - keep on sending! Indtil videre er jeg ikke chokeret :)

- covered up in the sun,

Mille.

Få Mere at Vide om Mille

2010-06-04T22:05:00.002+02:00

Da jeg for nogle uger siden lavede et spørgeskema til Jer læsere for at se, hvad I gerne ville se både mere o mindre til herinde, var der en del af Jer der svarede, at I gerne ville vide mere om mig.

(- selvfølgelig efterfulgt af et billede af mig (og en stuepalme...), så vi allesammen er elt sikre på, hvad det er der foregår. Budskab, både i ord og billeder - jowjow...)

Derfor har jeg lavet en spørgsmålsboks i højre side af bloggen, hvor I helt anonymt kan stille alle de spørgsmål I vil. Hvis I lover at spørge om noget (ellers er der lis'den' ikke så meget ved det), så lover jeg til gengæld at svare på alt, jeg bliver spurgt om - deal? Når der engang er dumpet nok (det er så dejlig diffust) spørgsmål ind, så samler jeg dem sammen og svarer på dem her. Til den tid kan vi se, om der er stemning for at lade boksen blive somewhere på bloggen, eller om vi skal call'e it a day.

Bliver det ikke bare gak og spas og gøjl? Det tror jeg nok, det gør! Hvis I er rigtig cool, gider I så ikke at skrive "blog" foran eller efter Jeres spørgsmål, så jeg kan se at de kommer herfra? Har fået to spørgsmål so far, og jeg er allerede ved at blive forvirret :) Tror, at jeg har intellektuell spændvidde som en guldfisk i dag... TGIS...

- sæt igang,

Mille.

Meget-Stort-og-Meget-Farverigt

2010-06-04T15:10:00.001+02:00

Så er dagen oprundet - det er tid til meget-stort-og-meget-farverigt.

Det er ikke en gobelin (hvor sejt ville det ellers lige være med sådan en?! Det kunne jeg herremeget godt vænne mig til. "Det er så stuen, badeværelset, spisestuen, kontoret, altanen, und-so-weiter - og det er så vores gobelin...") og det er heller ikke en lænestol. Det er, som nogle af Jer havde gættet, en kæmpe motherfrogger af en sofa!

Før havde vi verdens største og verdens grimmeste sofa. Den var i virkeligheden fin nok "indenunder" - min veninde har én magen til (eller, det vil sige, hun havde to indtil jeg købte den ene), og hendes er rigtig fin. Vores - not so much. Den var lidt for slidt, lidt for sammenfalden og lidt for grumset. Men den var så superpraktisk og kæmpe stor og blød, at den fik lov til at bo hos os rigtig længe. Den kunne snildt fungere som to ekstra sovepladser, og der var masser af plads til at ligge to ved siden af hinanden i, og se film. Alligevel synes vi at det var tid til noget fornyelse, og da jeg faldt over en bannerreklamer fra ILVA var det næsten skæbne! På den reklame var der nemlig meget-stort-og-meget-farverigt. Efter en mail til konen og en aftens beslutningstid bestilte vi den så - og fik den leveret bare 4 dage senere, i tirsdags.

Jeg har prøvet at tage billeder af den, men det fungerer på ingen måde! Overhovedet! Billeder af sofaer er noget være noller! Jeg ved ikke hvordan reklamekataloger gør det, jeg kan i hvert fald ikke - dybden i billedet bliver helt forkert, ~~og man kan se alt vores rod på dem~~. Så er det godt, at ILVA har billeder på deres hjemmeside:

(Pic = ILVA - of course...)

Sådan her ser den ud - vores er bare i noget fantastisk, groftvævet og lillanistret stof, og så var den på tilbud (yay, my favourite!!) og sat helt tosset ned med 3000 kroner - I like a lot! Grunden til, at jeg har sat et billede af en grå sofa ind er, at den lilla er splitter-udsolgt. Så hurtigt kan det gå!

Jeg har i frygtelig lang tid godt kunne tænke mig en sofa med chaiselong, og den her er helt perfekt! Den er faktisk bred nok til at man kan ligge/sidde to på den, og sofadelen er lang nok til at der kan sidde én der på den lange led, og én på chaiselongen, uden at de rør hinanden. Det var nemlig en anden ting, vi ville have i en ny sofa - længde! Man er vel forvent... Det eneste man ikke kan, i den her sofa, er, at ligge to ved siden af hinanden på den lange led. Den er nemlig ikke så dyb som den gamle (som til genngæld var så dyb, at man, hvis man sad tilbage i den, ikke kunne nå jorden med fødderne, selvom den ikke var ret høj - det var helt ligesom at være et lille barn igen, at sidde i den sofa...)

Lige nu er chaiselongen dækket til med et grønt tæppe, for jeg er stadig klistet og klam efter tatoveringsdaten i onsdags. Der er desværre ingen præmier til Jer, der gættede rigtigt - men I kan gi' Jer selv et kram fra mig af, og så ellers hoppe ud og nyde det gode vejr. Imens vil jeg sidde herinde på engelskbib og kigge ud på solskinnet (- som jeg under ingen omstændigheder må befinde mig i alligevel, imens jeg heler - oh joy...)

- lilla weekend- og solskinshilsner,

Mille.

Birdie!

2010-06-03T14:16:00.000+02:00

Så så man lige mig forsvinde fra blogverdenen endnu en gang. Jeg tager bevidst en fridag en gang i mellem, men i går var ikke en af dem. Der var jeg bare for smadret, for langt væk fra en computer og for øm til at skrive herinde. I dag er ikke meget bedre. Jeg er stadig smadret, men dog uden ømhed og så er jeg i nærheden af en computer. Ikke at jeg får lavet specielt meget konstruktivt i dag, mind you. Det er den der smadrethed (...) der stikker sit grimme hoved frem. Og hvorfor er jeg så så ødelagt, you might ask.

Jo, det er fordi jeg i går hoppede på et tog til hovedstaden for at blive tegnet lidt på. Det suger tosset meget energi at blive tatoveret, så jeg gik mere eller mindre i dvaletilstand da jeg kom hjem igen, og så hoppede jeg tidligt i seng, da jeg var færdig med at sidde og ligne en zombie i sofaen. I dag er jeg smadret fordi jeg ikke kunne sove i nat. Jeg blev ved med at vågne op og sov meget let, for nu har jeg friske tatoveringer "på begge sider", og mit hoved (og min krop) kunne ikke finde ud af at ligge ned uden at skvase (eller tro, at den skvasede) mine nye tegninger.

Jeg fik lavet to nye tatoveringer. Men I får kun den ene at se lige nu - den anden mangler nemlig stadig at blive farvet og skygget (hæ - det lyder helt detektivromans-agtigt...), så den kommer på om en god måneds tid. However, den anden er ganske færdig, og den er übersmuk! Virkelig! Jeg er så forelsket i den!

Prøv lige at se her:

Billederne er lidt uskarpe (eller, det er de ikke, men de skinner...), fordi jeg lige har smurt den med pathenolsalve, but you'll get the picture. Er den ikke fin? Den hedder Birdie... Jeg besluttede, efter meget store overvejelser, at den skulle være tøsefarvet. Lilla er som bekendt min yndlingsfarve, og jeg synes at det så super cool ud med de blå toner til. Og så elsker jeg, at den er lyserød på maven og på ende-fjerene. Så yndig, så yndig...

Kan I forresten gætte, hvad det lilla "under" mig på billederne er? Here's a hint - det er noget meget-stort-og-meget-farverigt!

- flyin' high,

Mille.

Yay for Me - Again

2010-06-01T08:20:00.000+02:00

Lige da jeg havde skrevet indlægget ang. Beautiful Blogger Award'en færdig i går, fik jeg en besked fra OnslowCrescent, der også gerne ville give mig sådan en. Hvor er det altså bare fint!

Jeg blev omtrent og cirka ligeså glad for award nummer to, som jeg gjorde for award nummer et, og den kommer fint op ved siden af den anden. Jeg laver noget omrokerings-tamtam herinde snart, så bloggen bliver lidt mere overskuelig at have med at gøre!

I dag er jeg på vej sydpå til samtale på fremtidig-job, hvor jeg skal aflevere min kontrakt. Derfor kommer der her hurtigt og uden så meget gak og gøjl 7 nye ting om mig:

1 - Da jeg var yngre spillede jeg badminton og vandt en del præmier og titler - og så har jeg stået rigtig meget på rulleskøjter; også på ramper.

2 - Om sommeren elsker jeg at sidde ude på vores store altan i en af vores bananflets-vippestole og læse gammel spændings-lit (a la Agatha Christie) og spise mozzarella og drikke kakaomælk eller cider.

3 - Jeg er altid snottet og jeg har næsten altid ondt i halsen, når jeg vågner om morgenen. Men jeg er næsten alrig forkølet per say.

4 - Jeg er lidt af en savant når det kommer til at huske sangtekster.

5 - Jeg er hunderæd for en dag af aflevere mit speciale. Det er ret skræmmende, det der ed at skulle bedømmes på noget, jeg har siddet og nørdet med i et halvt år.

6 - Jeg elsker mange tv-serier, og køber en del af dem. Vi har bl.a. The L Word, Supernatural, Desperate Housewives, X Files, Sabrina - the Teenage Witch, The Simpsons - og så samler jeg også på Disney-klassikerne med guldnummer. Jeg mangler kun et par stykker efterhånden.

7 - I dag får vi leveret noget-meget-stort-og-meget-farverigt, og jeg er meget spændt! Jeg er desværre ikke hjemme når det kommer, og det synes jeg er rigtig øv. Desto mere grund til at komme hjem i en ruf. Jeg skal nok smide billeder på, når der rent faktisk er noget at tage billeder af. Lige nu er jeg lidt nervøs for, om meget-stort-og-meget-farverigt kan komme ind gennem elevatoren og igennem hoveddøren. Ellers har vi lidt et problem...

Nu vil jeg hoppe i mit meget voksne og seriøse outfit!

- komplet med ærmer og alting,

Mille.

Who, Me?

2010-05-31T20:18:00.000+02:00

Uuuuh!

Jeg har fået en blogger-award! Min aller-aller-første, og jeg er bare så glad! Jeg har fået den af Di Tikte, "for colourful and happy blogging". Mange, mange, mange, mange, mange, mange, mange, mange, mange tak! Den får en perma-plads i kolonnen til højre med det vuns!

Det er så meningen, at jeg skal fortælle 7 ting om mig selv, som jeg ikke har fortalt herinde før... *Ehrm* Alright... Det bliver nok rimelig meget random, for sådan er jeg nu engang...

1 - Jeg kan græde og gøre mig skeløjet på kommando (har dog ikke prøvet at gøre det samtidig...)

2 - Min "mode-historie" går sådan her:

Baby = ræ'di' meget grim (som i VIRKELIG meget! Dem, der siger, at der ikke findes grimme babier har ikke set et billede af mig fra dengang...)

3-6 år = super nuttet med laaaangt, honningfarvet (og creppet - det var vel i 80'erne!) hår og store, runde briller

7-15 år = überkikset, knoklet unge med meget grimt tøj og absolut ingen interesse indenfor området. Kodeord = campinghabit, joggingsæt (matchende, of course), pagehår, for store kondisko, min fars sweatshirts, blå mærker.

16-17 = over-the-top-femininitet. Ikke helt tilpas i ny, kvindelig krop --> overkompensation. Hår bliver gradvist større og større, assymetrisk og orange/rødt.

18-20 = suits og KÆMPE sort, krøllet hår.

21-24 = kort hår (fra 5 mm til lige over skuldrene), farver! ~~And ever so lovely, if I do have to say so myself...~~

3 - Jeg er sært tiltrukket af makabre vandrehistorier, gyserfilm, etc.

4 - Jeg er for nylig begyndt at kunne lide oliven i begrænsede mængder. Hvor voksen er man lige, når man spiser oliven?

5 - Og nu, hvor vi er i madens verden, så består min absolutte yndlingssandwich af godt, italiensk brød, mozzarella, parma- eller seranoskinke, artiskokhjerter, nøddepesto og soltørrede tomater. *Drools*

6 - Jeg mødte konen da vi begge var 16, på allerførste dag i 1.g. I 3.g blev vi kærester, og om ikke så længe har vi 2-års bryllupsdag

7 - Jeg hader ærmer! Hvis I har undret Jer over manglen på tøj med lange ærmer her på bloggen, så er det fordi jeg får noller af at have dem på. Jeg lever med det en gang i mellem, men jeg bryder mig virkelig ikke om det.

Jeg giver awarden videre til 7 andre bloggere - jeg skriver til Jer, når jeg har fundet ud af, hvem der præcist får den. Jeg ville bare lige ud med min glæde over at få den her award, det kunne ikke lige vente :)

- gaw'djus,

Mille.